Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 191 Bilag 1
Offentligt
2022690_0001.png
Høringsnotat
Eksport og Miljøtek
J.nr. 2018-9259
Ref. Kaasm
Den 4. februar 2019
Høringsnotat om lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven - skærpede
miljøzoner for tunge køretøjer og varebiler
Lovforslaget er fremsat i forlængelse af regeringens Klima- og luftudspil og har til formål at forbedre
luftkvaliteten i særligt de største byer i Danmark. Det foreslås konkret, at miljøkravene til dieseldrevne
lastbiler og busser skærpes og at der samtidig indføres miljøkrav til dieseldrevne varebiler.
Lovforslaget gælder for de byer, som i dag har miljøzoner, dvs. København, Frederiksberg, Aarhus,
Aalborg og Odense.
Lovforslaget har været i høring fra d. 7. december 2018 til d. 28. januar 2019.
Der er modtaget høringssvar fra:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
DSB
Forbrugerrådet Tænk
Cirkusdirektørforeningen i Danmark
Dansk Miljøteknologi
Nordjyllands Trafikselskab
Movia
Frederiksberg Kommune
Aalborg Kommune
Bryggeriforeningen
Trafikselskaberne
Midttrafik
De danske bilimportører
Dansk Arbejdsgiverforening
DI
ITD
DTL
Motorhistorisk forening
Det Økologiske Råd, DØR
-
-
-
-
-
Københavns Kommune
Dansk Cykellistforbund
KL
DanskPersonTransport
Danske Regioner
Følgende havde ingen bemærkninger:
- DSB, Forbrugerrådet Tænk, Motorhistorisk forening og Dansk Arbejdsgiver forening.
- Forbrugerrådet Tænk ønsker ikke at tages til indtægt for forslaget, da de af hensyn til
ressourcer ikke har haft lejlighed til at på det.
-
Motorhistorisk forening noterer sig, at veterankøretøjer fortsat er undtaget og har derfor ingen
kommentarer.
Samtlige høringssvar er vedlagt i deres fulde længde og ligeledes lagt på høringsportalen.dk. I
nærværende høringsnotat er uddrag fra høringssvarene medtaget i forkortet udgave.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren
2022690_0002.png
Høringsnotatet er opdelt i følgende otte emneafsnit
1.
Ikrafttrædelses- og indfasningstid af reglerne, herunder fastsættelse af zonens udstrækning og
transitruter
2. Regulering efter registreringsdato, herunder specialkøretøjer
3. Flere typer køretøjer
–
personbiler mv.
4. Flere byer, større fleksibilitet og grøn omstilling af transportsektoren
5. Eftermontering af partikelfiltre eller anden røgrensning, herunder EEV køretøjer
6. Dispensationsmuligheder
7.
Håndhævelse, herunder digitalisering og udenlandske køretøjer
8. DUT
Miljø- og Fødevareministeriets svar på indkomne høringssvar
Hovedparten af høringsparterne udtrykker generelt støtte til formålet med lovforslaget om at skabe
renere luft og forbedre sundheden for danskerne.
Miljø- og Fødevareministeriets svar
Miljø- og Fødevareministeriet noterer støtten til lovforslaget.
Ad 1)
Ikrafttrædelses- og indfasningstid af reglerne, herunder fastsættelse af zonens udstrækning og
transitruter
Dansk Miljøteknologi, Det Økologiske Råd, Frederiksberg Kommune finder, at indfasningstiderne er
for lange. Der peges på, at indfasningen af Euro 6 for lastbiler og Euro 5 for varebiler med fordel kan
fremrykkes.
ITD finder forslaget for acceptabelt, mens Bryggeriforeningen, Midttrafik, Movia, DI og DTL finder
indfasningstiderne bør være længere. DI foreslår mindst 14 måneder, mens DTL gerne havde set 2 år.
Aalborg Kommune ønsker en præcisering af reglerne om transitruter ved fastsættelse af den
geografiske udstrækning af miljøzonen.
Miljø- og Fødevareministeriets svar
Miljø- og Fødevareministeriet finder, at der skal være en balance mellem den tid erhvervet skal have til
at indrette sig på nye krav og ønsket om, at miljøeffekten skal opnås hurtigst muligt. Lovforslaget
indeholder derfor en trinvis indfasning af kravene og med en indfasningsperiode på 12 måneder fra
lovforslagets ikrafttræden til den første skærpelse. Regler om transitruter fastsættes i en udmøntende
bekendtgørelse, hvor ønsket fra Aalborg Kommune vil blive inddraget.
Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Ad 2)
Regulering efter registreringsdato, herunder EEV køretøjer
DanskPersonTransport, ITD, DI, De Danske Bilimportører, Bryggeriforeningen finder, at adgangskrav
basseret på registreringsdato kan føre til at køretøjsejere, der har investeret i en ny euronorm, før den
blev obligatorisk, og som derfor falder for registreringsdatoen reguleres uforholdsmæssigt hårdt. Det
påpeges, at de eksisterende miljøzoneregler basseret på euronormerne sikrer udledningsorienterede
krav, der anses som mere sagligt.
Herunder peger DanskPersonTransport, Movia, Midttrafik, ITD, på EEV-godkendte tunge køretøjer
(Enhanced Environmental Vehicles), der har udledningsgrænser svarende til en Euro 5-6, men som
2
 L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren
2022690_0003.png
blev markedsført tidligere. I forslaget er det ikke klart om et EEV køretøj med partikelfilter opfylder
kravene.
ITD nævner, at såfremt registreringen i motorregistreret ikke er sikker bør det optimalt kunne løses
ved det årlige periodiske syn, inden de anførte ikrafttrædelsesdatoer.
Miljø- og Fødevareministeriets svar
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at 1. registreringsdato er en mere sikker oplysning i
motorregistreret end Euronorm. I forhold til kravene i trin 2 i 2022 vil både Euro 6 lastbiler og busser
og Euro 5 varebiler, der er solgt før skæringsdatoen, fortsat have adgang, da de har fabriksmonteret
partikelfilter, og der vil derfor ikke være tale om, at køretøjer med en ny euronorm solgt før tid ikke får
adgang til miljøzonerne.
Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Ad 3)
Flere typer køretøjer
–
personbiler
Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Dansk Miljøteknologi, DØR, De Danske
Bilimportører og Dansk Cyklistforbund finder, at lovforslaget også bør omfatte personbiler. Flere
peger på, at personbilerne er den største kilde til luftforurening, og at omkostningen for at omfatte
disse er minimale.
Miljø- og Fødevareministeriets svar
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig, at særligt de ældste varebiler og tunge køretøjer bidrager
med en stor del af luftforureningen. En del af formålet med lovforslaget er at sikre renere luft, uden at
det rammer den enkelte borgers økonomi og hverdag unødigt. Regeringen ønsker en grøn omstilling af
transportsektoren og har sat et mål om stop for salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2030 og fra 2035
også stop for salg af plug-in hybridbiler. Her og nu er der bl.a. afsat 100 mio. kroner i finansloven for
2019 til midlertidigt at forhøje skrotningspræmien for gamle dieselbiler fra før 2006, for at understøtte
en generel fornyelse af disse.
Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Ad 4)
Flere byer, større fleksibilitet og grøn omstilling af transportsektoren
Københavns Kommune, DØR, Dansk Miljøteknologi finder at flere byer burde have mulighed for at
etablere miljøzoner. Københavns Kommune peger på, at der burde være forskellige krav i byerne alt
efter luftforureningsniveau.
DI og DTL støtter, at det er overskridelser af partikelgrænseværdier der kan give flere byer mulighed
for at etablere miljøzoner. ITD og Bryggeriforeningen støtter forslaget om ens implementering af
reglerne i samtlige miljøzoner.
Københavns Kommune og DØR stiller forslag om nul-emissions-zoner med henblik på at skabe
incitament til flere el-biler. Københavns Kommune ønsker endvidere større fleksibilitet for
kommunerne til løbende kunne tilpasse miljøzonerne og hermed at kunne inddrage arbejdsmaskiner,
motorcykler, knallerter og havnetrafik. At omfatte arbejdsmaskiner fremhæves også af Dansk
Miljøteknologi. KL spørger til, om der er intentioner om at omfatte arbejdsmaskiner.
Frederiksberg Kommune peger på at samtænke tiltag i den grønne omstilling af transportsektoren og
de 38 initiativer i regeringens Klima- og luftudspil for at fremme el-biler. DTL peger på, at miljøzoner
fremmer udskiftning af dieselbiler med dieselbiler og finder dette er et kortsigtet og dyrt virkemiddel,
3
 L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren
2022690_0004.png
og at der burde skabes bedre rammer for en grøn omstilling af transportsektoren. DI peger på at andre
løsninger, såsom flydende trafik, modulvogntog til containerhavnen Nordhavn mv. kan understøtte
formålet om mindre luftforurening. Dansk Cyklistforbund peger på, at miljøzoner ikke bør stå alene,
men suppleres med bedre cykelinfrastruktur, herunder supercykelstier, som dog ligger uden for
nærværende lovforslag.
Miljø- og Fødevareministeriets svar
Miljø- og Fødevareministeriet kan bemærke, at der er lagt op til ens krav i alle miljøzoner for at sikre
lige konkurrencevilkår for erhvervet i de største danske byer. Der er store økonomiske udfordringer for
erhvervet ved indførelse af miljøzoner, og derfor skal der være en god miljømæssig begrundelse for at
skærpe kravene til dieselkøretøjer i byerne. Med regeringens klima- og luftudspil er der fokuseret på
de største byer, hvor miljøzoner vil have størst miljømæssigeffekt, da miljøeffekten er meget afhængig
af tætheden i byerne. Ligesom tidligere er det fortsat de største byer, der selv vælger, om de vil indføre
de miljøzoner, som staten sætter de tekniske rammer for.
Miljøzoner er ét blandt flere initiativer i regeringens Klima- og luftudspil, der understøtter en grøn
omstilling af bilparken ved at tilskynde en generel fornyelse af erhvervskøretøjerne.
Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Ad 5)
Eftermontering af partikelfiltre eller anden røgrensning
Dansk Miljøteknologi, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune finder, at der bør være
mulighed for at stille skrappere krav til eftermontering af røgrensningssystemer. Der peges på, at krav
om åbne partikelfiltre til varebiler bør skærpes, og der bør ses på kombinationssystemer, hvor både
partikelfilter og SCR-katalysatorer indgår, så der også stilles krav om rensning for NOx. Dansk
Miljøteknologi problematisere omkostningsberegningerne og finder ikke, at de positive effekter for
danske partikelfilter producenter er medtaget.
KL, DanskPersonTransport, Movia, Midttrafik, NT, ITD og DTL problematisere
omkostningsberegningerne og de tekniske muligheder ved at skulle eftermontere effektive
partikelfiltre på euro 4 og 5 tunge køretøjer.
DI peger på, at det er afgørende, at der ikke indføres krav om SCR-katalysatorer.
De danske bilimportører finder, at et eftermonteret filter ikke bør kunne sidestilles med et
fabriksmonteret, og påpeger, at der er brug for en særlig håndhævelse af eftermonterede partikelfiltre
eller at eftermonteringsmuligheden helt bør udgå.
Miljø- og Fødevareministeriets svar
Miljø- og Fødevareministeriet noterer, at nye Euro 6 dieselkøretøjer, både varebiler, lastbiler og busser
har en kombination af partikelfilter og SCR, der både fjerner kvælstofoxider (NOx) og partikler. Med
forslaget er der lagt op til, at miljøzoner, når kravene er fuldt indfaset, kun vil give adgang til køretøjer
med en registreringsdato, der flugter med denne norm. Erfaringer viser, at de færreste vil vælge at
eftermontere, men køber et nyere erhvervskøretøj, hvorfor miljøzoner er et effektivt virkemiddel til at
reducere luftforureningen i byerne.
Nyere varebiler har et effektivt partikelfilter fra fabrikken, der fjerner 95-99 % af partiklerne. Disse
filtre kan ikke eftermonteres på ældre varebiler. Med partikelfilterafgiften for varebiler er der krav om
at eftermonterede partikelfiltre skal have en renseeffektivitet på 30-50 %. Miljø- og
4
 L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren
2022690_0005.png
Fødevareministeriet lægger sig med miljøzonereglerne op ad det krav, således at der nationalt er ens
krav vedrørende eftermontering af partikelfiltre til varebiler, der både giver adgang til miljøzoner og
som gør, at bilejeren ikke skal betale partikelfilterafgiften.
Miljø- og Fødevareministeriet anser det for teknisk muligt at eftermontere partikelfiltre såvel som
kombinationsløsninger på tunge køretøjer. Der er blandt andet eftermonteret kombinationssystemer
på 300 busser i København som en del af luftpakken fra 2014. Men der er stor prisforskel på at skulle
eftermontere et partikelfilter og et kombinationssystem. Cowi har angivet gennemsnitspriser for
eftermontering af partikelfiltre og kombinationssystemer. For tunge køretøjer er prisen for et
partikelfilter angivet til ca. 50.000 kr., mens et kombinationssystem ligger på omkring 120.000 kr.
Hertil kommer driftsomkostninger. I en samlet betragtning af erhvervsøkonomi, bilernes alder, når
kravene træder i kraft og ud fra erfaringer, der viser, at 10-25 % eftermontere partikelfilter, er der i
forslaget lagt op til at fortsætte med den hidtidige eftermonteringsmulighed af partikelfiltre.
Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Ad 6)
Dispensationsmuligheder, herunder specialkøretøjer
Cirkusdirektørforeningen, DanskPersonTransport, Trafikselskaberne, Movia, Midttrafik, NT,
Bryggeriforeningen, DTL, ITD og DI peger på nødvendigheden af en dispensationsordning. Særligt
specialkøretøjer og EEV
–
busser fremhæves.
Miljø- og Fødevareministeriets svar
Miljø- og Fødevareministeriet gør opmærksom på, at der i lovforslaget bemærkninger er peget på at
der med de foreslåede skærpelser kan være et fornyet behov for at kunne dispensere fra reglerne, idet
nye grupper af køretøjer omfattes. For at sikre ens landsdækkende sagsbehandling og lige vilkår
lægges der med forslaget op til, at Miljøstyrelsen fortsat skal behandle dispensationssager.
Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Ad 7)
Håndhævelse, herunder digitalisering og udenlandske køretøjer
Bryggeriforeningen, Dansk Miljøteknologi og DanskPersonTransport støtter digital håndhævelse.
De Danske Bilimportører og ITD finder, at såfremt euronormregistreringen i DMR er for usikker, bør
en digitalisering af håndhævelsen afvente således, at reglerne kan basere sig på euronormerne.
Frederiksberg Kommune, DanskPersonTransport er overodnet positive overfor en digitalisering, men
pointerer, at kontrollen overfor udenlandske køretøjer bør sidestilles med de danske.
Københavns Kommune finder, at den digitale håndhævelse bør indrettes på en sådan måde, at den på
et senere tidspunkt kan anvendes til indførelse af intelligent roadpricing.
Miljø- og Fødevareministeriets svar
Miljø- og Fødevareministeriet noterer støtten til at overgå til et digitalt håndhævelsessystem og notere
sig tilkendegivelser af, at udenlandske køretøjer bøde sidestilles med danske. Dette vil blive taget med i
udarbejdelse af et kommende lovforslag, der vil sætte den konkrete ramme for den automatiske
digitale håndhævelse.
Miljø- og Fødevareministeriet har bevidst valgt at lade reglerne overgå fra euronormer til
registreringsdato dels på grund af den nuværende registreringssikkerhed for dansk registrerede
køretøjer og dels for let at kunne håndtere udenlandske køretøjer i et digitalt kommende system.
5
 L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren
2022690_0006.png
Miljø- og Fødevareministeriet finder, at intelligent roadpricing falder udenfor lovforslagets formål.
Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Ad 8)
DUT
Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og KL påpeger, at forslaget vurderes at give
Kommunerne berettigelse til DUT kompensation, hvilket vil blive rejst i de årlige DUT forhandlinger.
Miljø- og Fødevareministeriets svar
Kommunalbestyrelserne i de nuværende miljøzoner kan med forslaget vælge at nedlægge deres
eksisterende miljøzone, hvis kommunalbestyrelsen ikke ønsker de skærpede krav til tunge køretøjer og
miljøzonekrav til varebiler
Øvrige kommuner kan kun etablere miljøzoner såfremt EU’s luftkvalitetsgrænseværdier for partikler
over overskredet. Det forventes ikke at være tilfældet, da der i Danmark ikke har været overskridelser
siden 2008.
Idet kommunerne med lovforslaget ikke pålægges nye krav, er det Miljø- og Fødevareministeriets
vurdering, at den reviderede lov kan optages som udgiftsneutral på lov & cirkulæreprogrammet for
2018-19.
Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.
6