Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 191 Bilag 9
Offentligt
2052264_0001.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af
samrådsspørgsmål A til L 191, stillet den 8. april
2019 af Ida Auken (RV).
Samrådsspørgsmål A
”En undersøgelse fra
Københavns Universitet,
Århus Universitet m.fl. viser, at middellevetiden
for københavnere i gennemsnit kunne stige med
et helt år i 2040, hvis man forurenede ligeså lidt
som på landet (”Assessment
of impact of traffic-
related air pollution on morbidity and mortality
in Copenhagen Municipality and the health gain
of reduced exposure”, Environment
International, Volume 121, Part 1, December
2018, s. 973-980). Københavns Universitet har i
Altinget Miljø (26. september 2018) fremført, at
den i studiet beskrevne trafikforurening svarer til
op til 2.000 ekstra tidlige dødsfald på landsplan,
heraf ca. 500 i København. En vigtig pointe i
studiet er, at man ikke bare får et år mere at leve
i, men også længere levetid uden sygdom, ved at
reducere luftforureningen. Det handler altså ikke
kun om middellevetid, men også om livskvalitet.
Vil ministeren redegøre for, om der på baggrund
af disse oplysninger er grundlag for at stramme
de foreslåede indfasningskrav for tung transport
og stramme kravene for personbiler? Vil
ministeren ligeledes forholde sig til, om de
alvorlige sundhedskonsekvenser belyst i studiet,
som ikke hidtil har været beskrevet i det
nationale luftovervågningsprogram, giver
ministeren anledning til at udbrede adgangen til
at fastsætte regler om miljøzoner til flere
kommuner end blot de fem største? Endelig vil
ministeren
–
på baggrund af de dokumenterede
sundhedskonsekvenser for borgerne i København
- gøre det muligt for kommuner at fastsætte
regler om nulemissionszoner, som foreslået af
bl.a. Københavns Kommunes Overborgmester,
Frank Jensen?”
Svar
Tak for spørgsmålet.
Luftforurening er en udfordring, som regeringen
tager alvorligt. Derfor er jeg glad for, at vi har to
samråd i dag, hvor vi kan drøfte regeringens
ambitiøse indsats for at reducere luftforurening.
2
1
 L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 30/4-19 om mulighederne for at skærpe de foreslåede regler i lovforslaget
2052264_0002.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Luftkvaliteten er bedre end nogensinde
I Danmark har vi renere luft end i de fleste andre
EU-lande. Indsatsen for ren luft har været en
succes. Luftkvaliteten er langt bedre i dag end for
blot 20 og 30 år siden, og vi overholder i dag alle
EU's grænseværdier.
Resultaterne er opnået dels gennem nationale
tiltag som f.eks. miljøzoner og dels gennem et
stærkt europæisk samarbejde, for eksempel i
forhold til fælles europæiske Euronormer for
køretøjer og regulering af industrien.
Undersøgelser om helbred og
luftforurening
Der forskes løbende i helbredseffekter af
luftforurening og udgives løbende nye artikler om
emnet. Det gælder både for den undersøgelse fra
2018, der henvises til i spørgsmålet, og en ny tysk
undersøgelse fra i år, som vi skal drøfte i det
efterfølgende samråd senere i dag.
Miljø- og Fødevareministeriet har bedt Nationalt
Center for Energi og Miljø på Aarhus Universitet,
DCE, om at gennemgå undersøgelsen fra KU,
som danner baggrund for dette samråd.
DCE oplyser, at undersøgelsen udført af KU og
drøftelser i det sundhedsfaglige miljø har betydet,
at DCE har besluttet, at der i den kommende
årsrapport fra luftovervågningsprogrammet, vil
blive medtaget direkte helbredseffekter af NO2
ved høje luftforureningsniveauer.
Det er forbundet med stor usikkerhed at vurdere
det samlede omfang af helbredseffekter af
luftforurening, og det er derfor ikke
overraskende, at ny viden og nye metoder
medfører nye resultater.
Uanset usikkerheden er luftforurening fortsat en
udfordring, som vi fra regeringens side handler
på.
Klima- og Luftudspillet
Regeringen præsenterede derfor i oktober et
ambitiøst klima- og luftudspil. En af
målsætningerne er en grøn omstilling af
transportsektoren til gavn for klimaet og til gavn
for luftkvaliteten og folkesundheden.
4
3
 L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 30/4-19 om mulighederne for at skærpe de foreslåede regler i lovforslaget
2052264_0003.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Miljøzoner
Som et resultat af klima- og luftudspillet har
regeringen fremsat et ambitiøst lovforslag, der
moderniserer vores miljøzoner, og som ingen
regering har skruet på siden 2010.
De største byer får med forslaget mulighed for at
skærpe kravene til lastbiler og busser. Og for
første gang nogensinde i Danmark bliver
varebiler også omfattet af reglerne.
Særligt de ældste dieseldrevne tunge køretøjer og
varebiler bidrager med en stor del af
luftforureningen. Det giver derfor god mening at
fokusere på varebiler, lastbiler og busser.
Med forslaget kan vi fjerne omkring en fjerdedel
af trafikkens partikeludledning og cirka 5 procent
af NOx-udledningen fra trafikken i byerne. Det er
noget, som vil kunne mærkes
–
ikke mindst i
myldretiden.
Fornuftig balance i lovforslaget
Så nej, jeg ønsker ikke at ændre det nuværende
lovforslag. Jeg finder, at der er fundet en
fornuftig balance mellem hensyn til erhvervet og
miljøet.
Fra regeringens side ligger det os meget på sinde
at skabe en grøn transportsektor, ikke mindst for
personbiler. Derfor har vi sat et mål om stop for
salg af nye diesel- og benzinbiler fra 2030. Og vi
har nedsat en Kommission som skal vise os,
hvordan vi kan nå det mål.
Her og nu har vi indført en forhøjet
skrotningspræmie på 5.000 kr. til de ældste
dieselbiler. Bilejere får derfor en større gevinst ud
af at skrotte de mest forurenende dieselbiler.
Dermed sætter vi turbo på, at få de ældste og
mest forurenende biler væk fra vejene.
Flere byer med miljøzoner?
Der spørges i samrådsspørgsmålet også til om
flere byer kan få mulighed for miljøzoner.
Det glæder mig, at renere luft er noget, som
optager hele Danmark, og at flere byer har vist
interesse for miljøzoner.
5
6
 L 191 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 30/4-19 om mulighederne for at skærpe de foreslåede regler i lovforslaget
2052264_0004.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Det er dog sådan, at miljøeffekten af de
foreslåede miljøzoner vil være begrænset, hvis
modellen indføres i mindre byer. Årsagen er, at
trafikmængderne er mindre og færre mennesker
bliver berørt af luftforureningen.
Med lovforslaget fokuserer vi derfor på de fem
største byer, hvor miljøzoner vil have størst
miljømæssig effekt.
Alle byer vil dog få gavn af de skærpede
miljøzonekrav i de største byer, da udskiftningen
til nye lastbiler, busser og varebiler også vil
komme andre byer til gode, da køretøjerne typisk
kører i store dele af Danmark.
Nulemissionszoner
I relation til ønsket fra Københavns Kommune
om at kunne indføre nulemissionszoner
reserveret til elbiler er det min klare holdning, at
det fortsat skal være muligt at bo og drive
forretning i de største byer. Det vil
nulemissionszoner spænde ben for.
Samtidig er det af stor vigtighed for erhvervslivet,
at kravene er ens i alle landets miljøzoner. Derfor
finder jeg ikke grundlag for at indføre nul-
emissionszoner.
Afslutning
Vi er ambitiøse, og vi er den første regering i 9 år,
der skærper miljøzonerne. De nye miljøzoner er
de mest omfattende, en regering har besluttet.
Tak for ordet.
7
8