Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 192 Bilag 1
Offentligt
2022997_0001.png
28.02.2019
Sammenligningstabel
Forslag til dyrevelfærdslov sammenholdt med bestemmelser i den gældende dyreværnslov og særlovene
Forslag til dyrevelfærdslov
Dyreværnsloven
(Bestemmelser, der videreføres
uændret eller nyaffattes)*
Gældende (artsspecifik) særlov
(Bestemmelser, der videreføres i
bekendtgørelse eller nyaffattes i
lovforslaget )**
Bemærkninger
(forholdet til gældende ret)
§ 1.
Loven har til formål at varetage
dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske
hensyn.
§ 2.
Dyr er levende væsener og skal
behandles forsvarligt og beskyttes
bedst muligt mod smerte, lidelse,
angst, varigt mén og væsentlig
ulempe.
§ 3.
Enhver, der holder dyr, skal
sørge for, at de behandles
omsorgsfuldt, herunder at de huses,
fodres, vandes og passes under
hensyntagen til deres fysiologiske,
adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov i
overensstemmelse med anerkendte
praktiske og videnskabelige
erfaringer.
§ 4.
Det er forbudt at have seksuel
omgang med eller foretage seksuelle
handlinger med dyr.
§ 1.
Dyr er levende væsener og skal
behandles forsvarligt og beskyttes
bedst muligt mod smerte, lidelse,
angst, varigt men og væsentlig
ulempe.
§ 2.
Enhver, der holder dyr, skal
sørge for, at de behandles
omsorgsfuldt, herunder at de huses,
fodres, vandes og passes under
hensyntagen til deres fysiologiske,
adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov i
overensstemmelse med anerkendte
praktiske og videnskabelige
erfaringer.
§ 3 a.
Det er forbudt at have seksuel
omgang med eller foretage seksuelle
handlinger med dyr, jf. dog stk. 2.
Ny bestemmelse
Uændret videreførelse
Uændret videreførelse
Uændret videreførelse
*
Bestemmelser i dyreværnsloven, der ophæves med lovforslaget, gengives som udgangspunkt ikke.
**De gældende materielle bestemmelser i særlovene vil blive udmøntet i bekendtgørelser med hjemmel i lovforslagets bemyndigelse r.
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0002.png
Stk. 2.
Forbuddet omfatter ikke
handlinger, som udføres af
veterinærmedicinske eller
zootekniske årsager, herunder i
forbindelse med avl og reproduktion,
dyreforsøg eller af andre lignende
berettigede grunde.
§ 5.
Det er forbudt at tvangsfodre
dyr, medmindre det er påkrævet for
at behandle dyret mod sygdom.
§ 6.
Det er forbudt at anvende
levende dyr som mål ved øvelses- og
kapskydninger.
§ 7.
Det er forbudt at lade et dyr
deltage i dyrekampe. Det er
endvidere forbudt at afholde
dyrekampe.
Stk. 2.
Forbuddet omfatter ikke
handlinger, som udføres af
veterinærmedicinske eller
zootekniske årsager, herunder i
forbindelse med avl og reproduktion,
dyreforsøg eller af andre lignende
berettigede grunde.
§ 5.
Det er forbudt at tvangsfodre
dyr, medmindre det er påkrævet for
at behandle dyret mod sygdom.
§ 9, stk. 1.
Det er forbudt at anvende
levende dyr som mål ved øvelses- og
kapskydninger.
Lov om hunde
§ 6 d.
Det er forbudt for en ejer
eller besidder at lade en hund
deltage i hundekampe. Det er
endvidere forbudt at afholde
hundekampe.
§ 15, stk. 1.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om, at kraftmaskiner ikke må
anvendes ved forløsning af dyr,
medmindre maskinen er godkendt af
ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri. Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om typegodkendelse.
Uændret videreførelse
Uændret videreførelse
Bestemmelsen er en udvidelse af
det gældende forbud i
hundelovens § 6 d.
§ 8.
Kraftmaskiner må ikke
anvendes ved forløsning af dyr.
Forbud erstatter
bemyndigelsesbestemmelse.
2
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0003.png
§ 9.
Enhver, der holder dyr, skal
sørge for, at dyret tilses mindst én
gang om dagen. Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om, at dyr skal tilses oftere
end nævnt i 1. pkt.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse
på fritgående dyr på græs eller
lignende. Sådanne dyr skal dog tilses
jævnligt.
Stk. 3.
Enhver, der
erhvervsmæssigt holder dyr, skal
sørge for, at dyreholdet tilses af en
dyrlæge mindst én gang årligt.
Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at dyr skal
tilses oftere end nævnt i stk. 1.
Ministeren kan fastsætte regler om,
hvor ofte, som nævnt i stk. 2, skal
tilses. Ministeren kan fastsætte
regler om tilsynets indhold, omfang
og hyppighed efter stk. 3, herunder
at dyrlægetilsynet skal ske oftere end
én gang årligt. Ministeren kan
fastsætte regler om, at den
ansvarlige for et dyrehold skal føre
optegnelser over antallet af døde
dyr, der konstateres i forbindelse
med tilsyn udført efter stk. 1 og 2.
§ 10.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om hold af dyr
på steder, hvor ejeren eller den, der
fører tilsyn med dyret, ikke bor,
herunder regler om forbud mod hold
af dyr på sådanne steder.
§ 3, stk. 3-4.
Enhver, der holder dyr,
skal sørge for, at dyret tilses mindst
en gang om dagen.
Dette gælder dog ikke fritgående dyr
på græs eller lignende. Sådanne dyr
skal dog tilses jævnligt.
Stk. 4.
Enhver, der erhvervsmæssigt
holder dyr, skal sørge for, at
dyreholdet tilses af en dyrlæge
mindst én gang årligt. Miljø- og
fødevareministeren kan undtage
visse mindre husdyrbrug fra reglen i
1. pkt.
§ 12, stk. 1 (2. led)
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om transport af dyr
og om behandling og beskyttelse af
dyr i anden særlig retning.
Lov om hold af heste
§ 23, stk. 1.
Enhver, der holder
hest, skal sørge for, at hesten tilses
mindst én gang om dagen.
Bestemmelsen indeholder
enkelte præciseringer og nye
specificerede bemyndigelser i stk.
4
§ 3, stk. 5.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om hold af dyr på steder, hvor
ejeren eller den, der fører tilsyn med
dyret ikke bor.
Lov om hunde
§ 2.
Det er forbudt at holde hund
på steder, hvor der ikke er
beboelse, såsom i kolonihaver,
medmindre politiet meddeler
tilladelse dertil. Sådan tilladelse
Bestemmelsen viderefører
bemyndigelsen i dyreværnslovens
§ 3, stk. 5, dog udvides
bemyndigelsen, så der også kan
fastsættes forbud mod hold af
dyr på ubeboede steder.
3
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0004.png
kan kun gives, når der skønnes at
være sikkerhed for, at hunden vil
blive passet forsvarligt, og
tilladelsen kan til enhver tid
tilbagetages.
§ 11.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om behandling
og håndtering af dyr, herunder om
indfangning af dyr, opbinding af dyr,
herunder forbud mod opbinding,
forhold om fødsel og nyfødte dyr,
oplæring og træning af dyr,
artsfællekontakt, flytning af dyr,
forbud mod behandling af dyr med
henblik på at skjule
sygdomssymptomer, brug af
hjælpemidler samt forbud mod brug
af tvangsmidler.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
regler om pasning af dyr, herunder
om miljøberigelse, strøelse, tildeling
af foder, herunder strukturfoder, og
vand samt dyrs adgang til at udføre
hud- og fjerpleje m.v.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte
regler om behandling af syge og
tilskadekomne dyr, herunder regler
om, at den ansvarlige for et dyrehold
skal føre optegnelser herom.
§ 12.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om dyrs adgang
til udearealer og om, hvor ofte og
hvor længe dyr skal opholde sig ude.
§ 11, stk.1.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om behandling af
hunde og katte, herunder regler om
indfangning og aflivning af katte.
§ 12, stk. 1 (2. led)
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om transport af dyr
og om behandling og beskyttelse af
dyr i anden særlig retning.
Lov om værn for dyr, jf. LBK nr. 335
af 8. juli 1983, § 4, nr. 1 og 2.
Det er endvidere forbudt:
1. at transportere levende fisk ved
hjælp af stænger, vidjer, kroge eller
snore, anbragt gennem gællerne,
kæberne eller lignende,
2. ved vejning af levende fisk at
stikke den til vægtredskabet hørende
krog gennem nogen del af dyret
Bemyndigelsen påtænkes bl.a.
anvendt til videreførelse af regler,
som er fastsat i de artsspecifikke
særlove. Der henvises til
lovforslagets specielle
bemærkninger til § 12 for en
nærmere gennemgang af disse
regler.
Bestemmelsen er ny, men
erstatter for så vidt angår en
række forhold vedrørende
behandling og håndtering af dyr
bemyndigelsen i dyreværnslovens
§ 12, stk. 1, 2. led, samt
bemyndigelsen i dyreværnslovens
§ 11, stk. 1. Bemyndigelsen skal
videreføre gældende regler.
Lov om hold af malkekvæg og
afkom af malkekvæg
§ 13.
Når afgræsning anvendes,
må kreaturer først komme på
Ny bemyndigelse, som skal
videreføre gældende regler
(herunder gældende
overgangsregler m.v.)
4
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0005.png
Ministeren kan fastsætte regler om,
at den ansvarlige for et dyrehold skal
føre optegnelser over dyrs ophold på
udearealer.
græs, når vejrforhold, mark, græs
og drivveje er egnede hertil.
Drivveje skal bestå af et farbart
underlag.
Stk. 2.
Ved ekstreme
vejrsituationer skal kreaturer
holdes på stald.
Endvidere er fastsat
overgangsregler i §§ 41-43 i lov om
hold af malkekvæg og afkom af
malkekvæg, som bl.a. stiller krav
om, at henholdsvis kreaturer, der
står opbundet (bindestalde), og
kviekalve og kalve, der holdes på
fuldspaltegulve, i
overgangsperioden skal på græs i
mindst 150 dage i mindst 6 timer
om dagen i perioden fra den 15.
april til og med den 31. oktober.
Lov om hold af heste
§ 16, stk. 1.
For ethvert hestehold
skal der være adgang til en fold.
§ 17.
Heste skal i mindst 2 timer 5
dage om ugen motioneres eller
gives fri bevægelse på fold.
Stk. 2.
Når plage, der er fra 1 til 2
år gamle, er på fold, skal de på fold
sammen med artsfæller.
Stk. 3.
Føl og plage skal, indtil de
er 1 år gamle, på fold sammen med
artsfæller i mindst 2 timer 5 dage
om ugen. Dette kan dog fraviges i
5
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0006.png
kortere perioder med træning.
Stk. 4.
Stk. 1-3 kan fraviges, hvis
veterinære eller ekstreme
vejrmæssige forhold taler
afgørende herfor.
§ 18.
Der skal for ethvert
hestehold være en plan for,
hvornår de enkelte heste kommer
på fold.
Det bemærkes, at hestelovens § 17,
stk. 3, først træder i kraft den 1.
januar 2020.
§ 13.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om
udformningen og anvendelsen af
genstande, herunder fjernbetjente
eller automatisk virkende genstande,
der påfører dyr elektriske stød eller
anden væsentlig ulempe. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om
forbud mod anvendelse af sådanne
genstande.
§ 12, stk. 1 (2. led)
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om transport af dyr
og om behandling og beskyttelse af
dyr i anden særlig retning.
§ 15, stk. 2.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om udformningen og
anvendelsen af elektriske drivstave,
herunder regler om
typegodkendelse.
§ 12, stk. 2.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
nærmere regler om og kan herunder
forbyde anvendelse af bioteknologi,
genteknologi og lignende på
produktionsdyr i landbruget.
Specificeret bemyndigelse, der
erstatter bemyndigelser i
dyreværnslovens § 15, stk. 2,
samt dele af § 12, stk. 1, 2. led.
Bemyndigelsen skal videreføre
gældende regler.
§ 14.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om og kan
herunder forbyde anvendelse af
bioteknologi, genteknologi og
lignende på dyr, som holdes til
landbrugsmæssige formål.
Uændret videreførelse (med en
mindre sproglig justering)
6
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0007.png
§ 15.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om kloveftersyn,
-behandling og -beskæring, herunder
regler om, hvem, der må foretage
dette, og at det skal ske med en
fornøden hyppighed.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
regler om beskæring af hove og
anlæggelse af beslag, herunder at
det skal ske efter behov.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte
regler om, at redskaber, der
anvendes til beskæring af klove og
hove, kun må betjenes af særligt
uddannede personer.
§ 14, stk. 3, 1. pkt.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
nærmere regler om operative og
lignende indgreb, herunder regler
om kastration, afhorning, mærkning,
fjernelse af kløer og andre
legemsdele og beskæring af næb
samt klove og hove.
§ 15, stk. 3.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om, at redskaber, der
anvendes til beskæring af klove og
hove, kun må betjenes af særligt
uddannede personer
.
Lov om hold af malkekvæg og
afkom af malkekvæg
§ 11.
Kloveftersyn på kreaturer
over 12 måneder skal ske efter
behov, dog mindst to gange årligt.
Ungdyr, der har adgang til
ustrøede arealer, skal kun efterses
efter behov. Klovbehandling og -
beskæring skal ske efter behov.
Stk. 2.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om, hvem der må foretage
kloveftersyn, -behandling og -
beskæring, og ministeren kan
herunder fastsætte krav om
uddannelse til personer, der
foretager kloveftersyn, -behandling
og -beskæring. Miljø- og
fødevareministeren kan desuden
fastsætte krav til uddannelsen.
Lov om hold af heste
§ 28, stk. 1.
Beskæring eller
anlæggelse af beslag på heste skal
ske efter behov.
Bemyndigelsen samler og
viderefører bemyndigelser i
dyreværnslovens § 14, stk. 3, og §
11 i lov om hold af malkekvæg.
Bemyndigelsen skal videreføre
gældende regler, herunder regler
i lov om malkekvæg og
hesteloven.
§ 16.
Det er forbudt at holde ræve.
Stk. 2.
Forbuddet omfatter ikke
1) hold af ræve i zoologiske
haver, dyreparker og lignende,
2) hold af ræve i forbindelse med
tekniske og videnskabelige
undersøgelser, der udføres
under tilsyn af
Dyreforsøgstilsynet, og
Lov om forbud mod hold af ræve
§ 1.
Hold af ræve er ikke tilladt.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1
omfatter ikke
1) hold af ræve i zoologiske
haver, dyreparker og lign.,
2) hold af ræve i forbindelse
med tekniske og
videnskabelige
Videreførelse af forbuddet i
rævelovens § 1
7
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0008.png
3) privates hold af
domesticerede ræve som
familiedyr.
undersøgelser, der udføres
under tilsyn af
Dyreforsøgstilsynet, eller
3) privates hold af
domesticerede ræve som
familiedyr.
§ 10.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om forbud mod
hold af dyr, der kan frembyde fare
eller skabe frygt, eller som vanskeligt
kan holdes i fangenskab på
dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.
Stk. 2.
Politidirektøren kan træffe
afgørelse om, at dyr, som holdes i
strid med regler fastsat i medfør af
stk. 1, om fornødent skal aflives.
Uændret videreførelse
§ 17.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om forbud mod
hold af dyr, der kan frembyde fare
eller skabe frygt, eller som vanskeligt
kan holdes i fangenskab på
dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig
måde.
Stk. 2. Politidirektøren kan træffe
afgørelse om, at dyr, som holdes i
strid med regler fastsat i medfør af
stk. 1, om fornødent skal aflives.
§ 18.
Opholdsrum eller
opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal
indrettes på en sådan måde, at
dyrets behov tilgodeses. Det skal
herunder sikres, at dyret har den
fornødne bevægelsesfrihed også
under optagelse af foder og drikke og
ved hvile. Dyr skal endvidere sikres
mod vejr og vind i overensstemmelse
med deres behov.
Stk. 2.
Stk. 1, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse på bindsel,
tøjr og lignende indretninger.
§ 19.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om udformning
§ 3, stk. 1 og 2.
Rum eller arealer,
hvor dyr holdes, skal indrettes på en
sådan måde, at dyrets behov
tilgodeses, jf. § 2. Det skal herunder
sikres, at dyret har den fornødne
bevægelsesfrihed også under
optagelse af foder og drikke og ved
hvile. Dyr skal endvidere sikres mod
vejr og vind i overensstemmelse med
deres behov.
Stk. 2.
Stk. 1, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse på bindsel,
tøjr og lignende indretninger
.
§ 4, stk. 1.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
Bemyndigelsen skal anvendes til at
Uændret videreførelse (med en
mindre sproglig justering)
Viderefører den gældende
8
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0009.png
og indretning af opholdsarealer og
opholdsrum til dyr, herunder om
plads, støj, lys og lysprogrammer,
staldklima m.v. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om
inventar m.v. i opholdsarealer og
opholdsrum. Ministeren kan
fastsætte regler om, at opholdsrum
og inventar skal godkendes, før det
tages i brug.
Stk. 2.
Regler om dyr i
landbruget efter stk. 1 fastsættes
efter forhandling med landbrugets
organisationer, hvis reglerne ikke
beror på en forpligtelse af
international karakter, men reglerne
vil være af indgribende betydning for
landbruget. Inddragelsen af
landbrugets organisationer, jf. 1.
pkt., skal ske forud for udarbejdelse
af forslag til regler.
Stk. 3.
Ved fastsættelse af regler
efter stk. 1 om dyr i landbruget skal
der fastsættes overgangsordninger,
der sikrer, at landbruget får rimelig
tid til at omstille sig.
§ 20.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om udendørs hold af
landbrugsdyr og hold af dyr af heste-
eller æselarten eller krydsninger
heraf, herunder om mulighed for
skygge og adgang til stald eller
læskur.
regler om dyrs opholdsarealer og
opholdsrum og om inventaret heri,
herunder at opholdsrum og inventar
skal godkendes, før det tages i brug.
Stk. 2.
Regler vedrørende dyr i
landbruget, der ikke beror på en
forpligtelse af international karakter,
kan alene fastsættes efter stk. 1, når
de er af mindre indgribende
betydning, jf. dog § 6.
Stk. 3.
Ved fastsættelse af regler
efter stk. 1 om dyr i landbruget skal
der fastsættes overgangsordninger,
der sikrer, at landbruget får rimelig
tid til at omstille sig.
Stk. 4.
Regler om dyr i landbruget
efter stk. 1 fastsættes efter
forhandling med miljø- og
fødevareministeren og de
organisationer, der efter miljø- og
fødevareministerens skøn særlig
berøres af reglerne.
videreføre regler, som er fastsat i
de artsspecifikke særlove, som
ophæves. Der henvises til
lovforslagets specielle
bemærkninger til § 19 for en
nærmere gennemgang af disse
regler.
dyreværnslovs § 4, stk. 1 og 3.
Lovforslagets § 19, stk. 2,
viderefører endvidere den
gældende lovs § 4, stk. 4, med
visse modifikationer, herunder
om tidlig inddragelse af
landbrugets organisationer forud
for udarbejdelse af forslag til
regler.
Den gældende dyreværnslovens §
4, stk. 2, ophæves.
Lov om hold af malkekvæg og
afkom af malkekvæg
§ 13, stk. 1-3.
Når afgræsning
anvendes, må kreaturer først
komme på græs, når vejrforhold,
mark, græs og drivveje er egnede
hertil.
Delvis ny bestemmelse.
Bemyndigelsen skal videreføre
gældende regler.
9
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0010.png
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
regler om, at landbrugsdyr og heste
af bestemte racer og krydsninger
heraf kan holdes ude døgnet rundt i
vinterperioden og i perioder med
vinterlignende vejr uden adgang til
læskur eller bygning, hvis de
naturgivne forhold tillader det.
Stk. 2.
Ved ekstreme
vejrsituationer skal kreaturer
holdes på stald.
Stk. 3.
I varme perioder skal alle
kreaturer på afgræsningsarealet
have mulighed for at få skygge eller
have adgang til stald.
Lov om hold af heste
§ 19, stk. 1.
Den ansvarlige for et
hestehold skal sikre, at heste, som
går ude i vinterperioden og i
perioder med vinterlignende vejr,
kun er ude i mere end 12 timer i
døgnet, hvis de har udviklet et
kraftigt og tæt hårlag og er ved
godt huld og har adgang til læskur
eller bygning, hvor alle dyr
samtidig kan hvile på et tørt, strøet
leje.
§ 20.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte nærmere regler om
adgang til og indretning af fold m.v.
Miljø- og fødevareministeren kan
endvidere fastsætte nærmere
regler om, at § 19, stk. 1, kan
fraviges for heste af bestemte
racer.
§ 21.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om
uddannelseskrav om dyrevelfærd til
personer, som er ansvarlige for:
1) landbrugsmæssigt hold af dyr,
2) erhvervsmæssig handel med dyr,
3) erhvervsmæssigt opdræt af dyr,
§ 7.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om
uddannelseskrav vedrørende
dyrevelfærd til personer, som er
ansvarlige for landbrugsmæssigt hold
af dyr.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
Specificeret bemyndigelse, der
erstatter dele af bemyndigelsen i
dyreværnslovens § 18, stk. 2.
Viderefører uændret
dyreværnslovens § 7, stk. 1 og 3.
§ 7, stk. 2, ophæves.
10
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0011.png
4) drift af dyrepensioner,
5) drift af dyreinternater eller
6) formidling af dyr.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
regler om godkendelse af
uddannelseskurser, uddannelsers
indhold og varighed, krav til
undervisere, eksamen og opnåelse af
kursusbevis for gennemført
uddannelse samt udformning af
kursusbeviser.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte
regler om uddannelseskrav for andre
personer end de, som er nævnt i stk.
1, og som håndterer dyr eller yder
rådgivning om hold af dyr.
regler om uddannelseskrav
vedrørende dyrevelfærd til andre
personer end de i stk. 1 nævnte, som
er beskæftiget med
landbrugsmæssigt hold af pelsdyr.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte
regler om godkendelse af
uddannelseskurser og om
uddannelsers indhold og varighed og
krav til undervisere, eksamen og
opnåelse af kursusbevis for
gennemført uddannelse og til
udformning af kursusbeviser.
§ 18, stk. 2 (del heraf)
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om indretning og
drift af virksomheden, herunder om
krav, der kan stilles til personalet, og
om tilsyn.
Bemyndigelsen skal videreføre
gældende regler.
§ 22.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at den, som
er ansvarlig for et professionelt hold
af dyr af heste- eller æselarten eller
krydsninger heraf, skal være over 18
år og besidde en relevant faglig
uddannelse. Ministeren kan
fastsætte regler om, hvilke
uddannelser der opfylder kravet i 1.
pkt.
§ 23.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om
uddannelseskrav til personer, der
foretager mærkning, beskæring eller
Lov om hold af heste
Viderefører hestelovens § 30
§ 30.
Miljø- og fødevareministeren med en sproglig præcisering af 2.
pkt.
kan fastsætte regler om, at den,
som er ansvarlig for et
professionelt hestehold, skal være
over 18 år og besidde en relevant
faglig uddannelse hertil. Miljø- og
fødevareministeren kan desuden
fastsætte krav til uddannelsen.
Lov om hold af heste
§ 28, stk. 2.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om, at beskæring eller
Bestemmelsen samler og
viderefører med enkelte
præciseringer og sproglige
tilretninger de gældende
11
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0012.png
anlæggelse af beslag på dyr af heste-
eller æselarten eller krydsninger
heraf.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
regler om uddannelseskrav til
personer, der foretager kloveftersyn,
-behandling og -beskæring af
malkekvæg.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte
regler om, hvilke uddannelser der
kan opfylde kravene nævnt i stk. 1 og
2. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om godkendelse af
uddannelseskurser og om
uddannelsers indhold og varighed og
om krav til undervisere.
anlæggelse af beslag kun må
bemyndigelser i hestelovens § 28,
foretages af personer, der har den stk. 2, og § 29 samt § 11 i lov om
relevante faglige uddannelse hertil. malkekvæg.
Miljø- og fødevareministeren kan
desuden fastsætte krav til
uddannelsen.
§ 29.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at
mærkning af heste skal foretages
af personer, som er uddannet
hertil. Miljø- og
fødevareministeren kan desuden
fastsætte krav til uddannelsen.
Lov om hold af malkekvæg og
afkom af malkekvæg
§ 11, stk. 2.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om, hvem der må foretage
kloveftersyn, -behandling og -
beskæring, og ministeren kan
herunder fastsætte krav om
uddannelse til personer, der
foretager kloveftersyn, -behandling
og -beskæring. Miljø- og
fødevareministeren kan desuden
fastsætte krav til uddannelsen.
§ 24.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om
uddannelseskrav om transport af dyr
for personer, som er ansat i
transportvirksomheder og på
samlesteder, og for førere og
§ 12, stk. 1 (1. led).
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om transport af dyr
og om behandling og beskyttelse af
dyr i anden særlig retning.
Bestemmelsen viderefører og
specificerer bemyndigelsen i
dyreværnslovens § 12, stk. 1, 1.
led, for så vidt angår uddannelse
om transport af dyr.
Skal videreføre gældende regler.
12
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0013.png
ledsagere på vejkøretøjer, der
transporterer dyr.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
regler om godkendelse af
uddannelseskurser, uddannelsers
indhold og varighed, krav til
undervisere, eksamen og opnåelse af
kursusbevis for gennemført
uddannelse samt udformning af
kursusbeviser.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte
regler om suspension og fratagelse af
kursusbeviser om transport af dyr.
§ 25.
Den, der vil aflive et dyr, skal
sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og
så smertefrit som muligt.
Stk. 2.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om aflivning, herunder
slagtning af dyr. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om
forbud mod visse former for
aflivning, herunder slagtning, samt
regler om, at aflivning, herunder
slagtning, af visse dyr kun må
foretages af en dyrlæge eller en
anden særlig uddannet person.
§ 26.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om forbud mod
aflivning, herunder slagtning, af
drægtige landbrugsdyr og heste.
Ministeren kan fastsætte regler om, i
hvilken periode af drægtigheden
§ 13.
Den, der vil aflive et dyr, skal
sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og
så smertefrit som muligt. Aflivning
ved drukning må ikke finde sted.
Stk. 2.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
nærmere regler om aflivning af dyr,
herunder regler om slagtning og om
forbud mod visse aflivningsformer
samt regler om, at aflivning af visse
større dyr kun må foretages af en
dyrlæge eller en anden autoriseret
person.
Lov om forbud mod slagtning og
aflivning af drægtige
produktionsdyr og heste i sidste
tiendedel af drægtighedsperioden
§ 1.
Slagtning og aflivning af
drægtige produktionsdyr og heste i
13
Viderefører dyreværnslovens §
13, dog erstattes forbuddet i
lovens § 13, stk. 1. 2. pkt., med
en bemyndigelse herom.
Regler i særlov erstattes af ny
bemyndigelse, der skal videreføre
de gældende regler.
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0014.png
forbuddet skal gælde, samt om
hvordan og af hvem aflivning,
herunder slagtning, skal foretages.
Stk. 2.
Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om håndtering af
fostre i forbindelse med aflivning,
herunder slagtning, af drægtige
landbrugsdyr og heste i den sidste
tiendedel af drægtighedsperioden.
den sidste tiendedel af
drægtighedsperioden er forbudt.
Stk. 2.
Ved slagtning forstås
aflivning af dyr med henblik på
produktion af kød til konsum.
Stk. 3.
Ved aflivning forstås i
denne lov enhver metode, som
medfører, at et dyr dør, og som
ikke er omfattet af stk. 2.
§ 2.
Det i § 1, stk. 1, nævnte
slagteforbud gælder ikke, hvis der
er tale om nødslagtning, hvor dyret
aflives på bedriften, eller hvis dyret
er blevet transporteret til et
slagteri med henblik på slagtning.
Stk. 2.
Slagtning i medfør af stk.
1 skal udføres af en dyrlæge eller
af en person under dennes tilsyn.
Stk. 3.
Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte
nærmere regler om håndtering af
fostre i forbindelse med slagtning
af drægtige produktionsdyr og
heste i den sidste tiendedel af
drægtighedsperioden, jf. stk. 1.
§ 3.
Det i § 1, stk. 1, nævnte
aflivningsforbud gælder ikke, hvis
1) aflivningen sker ved intravenøs
injektion af en for dyret
dødelig dosis af
bedøvelsesmiddel
(barbiturater),
2) aflivningen sker som led i
offentlig sygdomsbekæmpelse,
14
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0015.png
eller
3) aflivningen sker i forbindelse
med tekniske og
videnskabelige undersøgelser,
der udføres under tilsyn af
Dyreforsøgstilsynet.
Stk. 2.
Når dyr på grund af
sygdom eller tilskadekomst skal
aflives straks, kan den i § 3, stk. 1,
nr. 1, nævnte fremgangsmåde
fraviges i fornødent omfang.
§ 27.
Operative indgreb, der kan
påføre dyret lidelse, bortset fra
uvæsentlig smerte af forbigående
karakter, må kun foretages af en
dyrlæge, medmindre indgrebet er
uopsætteligt. Lidelse og smerte skal
begrænses i videst muligt omfang.
Stk. 2.
Operative og lignende
indgreb, som har til formål at ændre
et dyrs udseende, må ikke foretages.
Stk. 3.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
nærmere regler om operative og
lignende indgreb, herunder regler
om kastration, halekupering,
afhorning, mærkning, isætning af
ring m.m. i næsen eller trynen,
fjernelse af kløer, tænder og andre
legemsdele samt beskæring af næb.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte
regler om, at visse typer af operative
og lignende indgreb kun må
foretages af en dyrlæge eller andet
§ 14.
Operative indgreb, der kan
påføre dyret lidelse bortset fra
uvæsentlig smerte af forbigående
beskaffenhed, må kun foretages af
en dyrlæge, medmindre indgrebet er
uopsætteligt. Lidelse og smerte skal
begrænses i videst muligt omfang.
Stk. 2.
Operative og lignende
indgreb, som har til formål at ændre
et dyrs udseende, må ikke foretages.
Stk. 3.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
nærmere regler om operative og
lignende indgreb, herunder regler
om kastration, afhorning, mærkning,
fjernelse af kløer og andre
legemsdele og beskæring af næb
samt klove og hove. Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
nærmere regler om halekupering af
visse hunderacer, der kan anvendes
til jagt.
Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren
Bestemmelsen viderefører
dyreværnslovens § 14 med
enkelte justeringer.
Dyreværnslovens § 16
indarbejdes og omfattes af
bestemmelsens bemyndigelser.
Det samme gælder § 10 (og § 4,
nr. 3) i Lov om værn for dyr, jf.
LBK nr. 335 af 8. juli 1983
15
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0016.png
særlig uddannet personale.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte
regler om forbud mod visse typer af
operative og lignende indgreb.
kan fastsætte regler om, at visse
typer indgreb kun må foretages af en
dyrlæge eller andet særligt uddannet
personale.
Stk. 5.
Miljø- og fødevareministeren
kan forbyde visse typer af operative
og lignende indgreb.
§ 16.
Der må ikke sættes ringe og
andet i trynen på svin. Dog må der
sættes en glat ring i for at hindre
svinet i at rode i jorden.
Lov om værn for dyr, jf. LBK nr. 335
af 8. juli 1983
§ 10.
Fjernelse af mælketænder hos
heste er forbudt, medmindre den
blivende tand er i frembrud og kan
ses. I andre tilfælde, hvor fjernelse af
tænder hos heste er nødvendig, må
denne kun foretages af en dyrlæge.
Stk. 2.
Fjernelse af tandkød på
heste må kun foretages af en
dyrlæge.
§ 4, nr. 3, i lov om værn for dyr, jf.
lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli
1983, om at det er forbudt at bruge
andre levende hvirveldyr end fisk som
agn, forbliver i kraft.
§ 28.
Dyr må ikke dresseres eller
bruges til fremvisning,
cirkusforestillinger, filmoptagelser
eller lignende, hvis dyret herved
påføres væsentlig ulempe.
§ 17.
Dyr må ikke dresseres eller
bruges til fremvisning,
cirkusforestillinger, filmoptagelser
eller lignende, hvis dyret herved
Bestemmelsen viderefører
dyreværnslovens § 17, dog med
enkelte ændringer og
præciseringer, herunder af
16
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0017.png
Stk. 2.
Dyr må ikke fremvises i
omrejsende menagerier.
Stk. 3.
Zoologiske haver,
dyreparker og lignende må ikke
oprettes uden tilladelse fra miljø- og
fødevareministeren.
Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om indretning
og drift af virksomheder, som nævnt
i stk. 3, og om tilsyn. Ved meddelelse
af tilladelser efter 1. pkt. kan
ministeren fastsætte vilkår med
henblik på at sikre overholdelse af
bestemmelser fastsat i medfør af 2.
pkt.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte
regler om hold og fremvisning af dyr i
cirkus, forlystelsesparker og lignende
virksomheder, herunder om forbud
mod hold og fremvisning af visse
dyrearter. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om anmeldelse til
Fødevarestyrelsen af turné med dyr,
herunder arten og antallet af dyr
samt turnéplanen.
§ 29.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, herunder
om forbud mod, at hunde, som er
blevet underkastet operative og
lignende indgreb, der har til formål
at ændre hundens udseende,
udstilles eller på anden måde
fremvises med henblik på
bedømmelse af hundens ydre, dens
brugsegenskaber eller færdigheder.
påføres væsentlig ulempe.
Stk. 2.
Dyr må ikke fremvises i
omrejsende menagerier.
Stk. 3.
Zoologiske haver,
dyreparker og lignende må ikke
oprettes uden tilladelse fra
Fødevarestyrelsen. Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om indretning og drift af
sådanne virksomheder og om tilsyn.
Stk. 4.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om hold og fremvisning af dyr i
cirkus, forlystelsesparker og lignende
virksomheder, herunder om forbud
mod hold og fremvisning af visse
vilde dyrearter.
bemyndigelsen i lovforslagets §
28, stk. 5 (lovens § 17, stk. 4).
Den gældende lovs § 17, stk. 3,
deles op i to stykker
(lovforslagets § 28, stk. 3 og 4). .
§ 11, stk. 2.
Hale- eller ørekuperede
hunde må ikke udstilles eller på
anden måde fremvises med henblik
på bedømmelse af hundens ydre,
dens brugsegenskaber eller
færdigheder. Forbuddet gælder dog
ikke for hunde, der er halekuperet i
overensstemmelse med de regler,
der er fastsat i medfør af § 14, stk. 3,
2. pkt.
Dyreværnslovens § 11, stk. 2-3
erstattes af ny
bemyndigelsesbestemmelse.
17
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0018.png
§ 11, stk. 3.
Miljø- og
fødevareministeren kan i ganske
særlige tilfælde meddele undtagelse
fra bestemmelsen i stk. 2.
§ 30.
Erhvervsmæssig handel med
og opdræt af dyr må kun drives med
tilladelse fra miljø- og
fødevareministeren. Det samme
gælder for drift af dyrepensioner og
dyreinternater samt formidling af
dyr. Tilladelsen skal angive, hvilke
dyrearter den omfatter. Tilladelsen
kan tilbagekaldes, når særlige forhold
taler for det.
Stk. 2.
Ved meddelelse af tilladelser
efter stk. 1 kan Miljø- og
fødevareministeren fastsætte vilkår
med henblik på at sikre overholdelse
af bestemmelser fastsat i medfør af
stk. 4.
Stk. 3.
Stk. 1, 2 og 4 finder ikke
anvendelse på landbrugsdyr og
heste.
Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om indretning
og drift af virksomheden, herunder
om krav, der kan stilles til personalet,
og om tilsyn.
§ 31.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at der i
forbindelse med erhvervsmæssigt
salg af dyr, bortset fra landbrugsdyr
og heste, til private skal udleveres
§ 18, stk. 1-2.
Erhvervsmæssig
handel med og opdræt af dyr må kun
drives med tilladelse fra
Fødevarestyrelsen. Det samme
gælder for drift af dyrepensioner og
dyreinternater samt formidling af
dyr. Tilladelsen skal angive, hvilke dyr
den omfatter. Tilladelsen kan
tilbagekaldes, når særlige forhold
taler derfor.
Stk. 2.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om indretning og drift af
virksomheden, herunder om krav,
der kan stilles til personalet, og om
tilsyn.
§ 18, stk. 4.
Stk. 1 og stk. 2 finder
ikke anvendelse på handel med og
opdræt af dyr til landbrugsformål.
Bestemmelsen viderefører med
enkelte modikationer
dyreværnslovens § 18, herunder
videreføres § 18, stk. 3 og dele af
indholdet i stk. 2 i andre
bestemmelser i lovforslaget
Ny bestemmelse i lovforslagets §
30, stk. 4.
§ 18, stk. 3.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om, at der i forbindelse med
erhvervsmæssigt salg af dyr til
private skal udleveres skriftlig
Uændret videreførelse
18
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0019.png
skriftlig information til køberen om
forsvarlig pasning og pleje af dyret.
§ 32.
Dyr må kun overdrages til
børn under 16 år, hvis
forældremyndighedsindehaveren
samtykker.
§ 33.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om forbud mod
salg af visse dyr på markeder og ved
andre samlinger af dyr.
§ 34.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, herunder
forbud mod, avl af familie- og
hobbydyr.
§ 35.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om forbud mod
markedsføring, herunder reklame for
og salg af genstande, der ikke må
anvendes ved behandlingen af dyr.
information til køberen om forsvarlig
pasning og pleje af dyret.
§ 19.
Dyr må kun overdrages til
børn under 16 år, hvis
forældremyndighedsindehaveren
samtykker.
§ 19 a.
Det er forbudt at sælge
hunde på markeder
.
Uændret videreførelse
Ny bemyndigelse erstatter forbud
i dyreværnslovens § 19 a og
udvides til at omfatte andre dyr
end hunde.
Bestemmelsen videreføres med
en mindre præcisering
§ 12, stk. 3.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om avl af familie- og hobbydyr.
§ 12 a, 1. pkt.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at reklame for
og salg af genstande, der ikke må
anvendes ved behandlingen af dyr,
ikke er tilladt.
Uændret videreførelse
§ 36.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om forbud mod
markedsføring m.v. samt indførsel og
udførsel af skind og skindprodukter
fra hunde og katte.
Lov om forbud mod
Ny bemyndigelse, der skal
markedsføring m.v. samt indførsel
videreføre gældende regler i
og udførsel af skind og
særloven.
skindprodukter fra hunde og katte
§ 1.
Det er forbudt
erhvervsmæssigt at indføre,
producere samt handle med andre
skind fra hunde (Canis lupus
familiaris) og katte (Felis silvestris)
end de pelsskind og
19
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0020.png
pelsskindsprodukter, der er
omfattet af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om forbud
mod markedsføring og indførsel i
og udførsel fra Fællesskabet af
pelsskind fra hunde og katte samt
produkter, hvori sådanne pelsskind
indgår.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri1) kan meddele
undtagelse fra bestemmelsen i
stk. 1 og fastsætte nærmere regler
herom.
§ 37.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om transport af
dyr, herunder syn af dyr, dyrs
velbefindende og transportegnethed,
håndtering af dyr under transport,
forsendelsestider, hvil, vanding og
fodring.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
regler om kontrol, godkendelse og
syn af transportmidler og containere,
herunder gyldighed og vilkår for
godkendelser samt tilbagekaldelse,
annullering og suspension af
godkendelser.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte
regler om autorisation af
transportvirksomheder, herunder
gyldighed og vilkår for autorisationer
samt tilbagekaldelse, annullering og
suspension af autorisationer.
§ 12, stk. 1 (1. led)
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om transport af dyr
og om behandling og beskyttelse af
dyr i anden særlig retning.
Ny specificeret bemyndigelse, der
viderefører bemyndigelsen i
dyreværnslovens § 12, stk. 1, 1.
led. Skal videreføre gældende
regler.
20
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0021.png
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte
regler om midlertidigt forbud mod
transport af dyr for
transportvirksomheder og
transportmidler.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte
regler om indretning, konstruktion
og udformning af transportmidler og
på- og aflæsningsfaciliteter,
herunder vedligeholdelse og
anvendelse, inventar, ventilations-
og
temperaturovervågningssystemer,
anvendelse af navigationssystem,
pladsforhold og arealkrav for dyr,
adgang til dyrene, forhold om
strøelse eller tilsvarende materiale
på transportmidlets gulv, forhold om
tag eller overdække på
transportmidler og beskyttelse af dyr
mod vejret.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte
regler om planlægning af transport,
herunder udveksling af information
mellem aktører, varetagelse af dyr
før, under og efter transport,
udførelse og tilendebringelse af
transporter, beredskabsplaner til
brug i nødsituationer,
foranstaltninger til at undgå
forsinkelse og tilbageholdelse af
transporter af dyr og føring og
kontrol af logbog.
Stk. 7.
Ministeren kan fastsætte
krav om dokumentation og
21
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0022.png
ledsagedokumenter, herunder
forevisning på forlangende,
oplysningspligt og registrering og
opbevaring af dokumenter og
oplysninger.
§ 38.
Miljø- og fødevareministeren
nedsætter et råd, der ud fra en etisk
vurdering skal følge udviklingen
inden for dyrevelfærd. Rådet kan
afgive udtalelser om spørgsmål inden
for dyrevelfærd. Rådet skal
endvidere på ministerens begæring
afgive udtalelse om særlige
spørgsmål vedrørende lovgivningen
om dyrevelfærd, herunder rådgive
ministeren i forbindelse med
fastsættelsen af regler efter denne
lov.
Stk. 2.
Rådet varetager på eget
initiativ eller på ministerens
begæring informations- og
debatskabende aktiviteter inden for
sit virksomhedsområde, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Det Dyreetiske Råd består
af en formand og mindst 10 andre
medlemmer. Medlemmerne
beskikkes for 3 år ad gangen.
Stk. 4.
Ministeren udpeger rådets
formand og de øvrige medlemmer.
Heraf udpeges to medlemmer efter
udtalelse fra
dyrevelfærdsorganisationer, to
medlemmer efter udtalelse fra
landbrugets organisationer og ét
§ 25.
Miljø- og fødevareministeren
nedsætter et råd, der ud fra en etisk
vurdering skal følge udviklingen
inden for dyreværn. Rådet kan afgive
udtalelser om spørgsmål inden for
dyreværn. Rådet skal endvidere på
ministerens begæring afgive
udtalelse om særlige spørgsmål
vedrørende lovgivningen om
dyreværn, herunder rådgive
ministeren i forbindelse med
fastsættelsen af regler efter denne
lov.
Stk. 2.
Rådet varetager på eget
initiativ eller på ministerens
begæring informations- og
debatskabende aktiviteter inden for
sit virksomhedsområde, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Det Dyreetiske Råd består
af en formand og mindst 10 andre
medlemmer. Medlemmerne
beskikkes for 3 år ad gangen.
Stk. 4.
Miljø- og
fødevareministeren udpeger rådets
formand og de øvrige medlemmer.
Heraf udpeges to medlemmer efter
udtalelse fra
dyreværnsorganisationer, to
medlemmer efter udtalelse fra
Uændret videreførelse (med
enkelte sproglige justeringer)
22
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0023.png
medlem efter udtalelse fra
Forbrugerrådet Tænk.
Stk. 5.
Ministeren skal ved
sammensætningen af rådet så vidt
muligt sikre, at der blandt rådets
medlemmer er personer med indsigt
i de faglige discipliner, der har særlig
betydning for løsningen af de
opgaver, som er tillagt Det
Dyreetiske Råd.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte de
nærmere regler for rådets
virksomhed i en forretningsorden.
landbrugets organisationer og ét
medlem efter udtalelse fra
Forbrugerrådet.
Stk. 5.
Miljø- og
fødevareministeren skal ved
sammensætningen af rådet så vidt
muligt sikre, at der blandt rådets
medlemmer er personer med indsigt
i de faglige discipliner, der har særlig
betydning for løsningen af de
opgaver, som er tillagt Det
Dyreetiske Råd.
Stk. 6.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte de
nærmere regler for rådets
virksomhed i en forretningsorden.
§ 20.
En dyrlæge, der bliver bekendt
med, at et dyr behandles
uforsvarligt, skal anmelde forholdet
til politiet. Dette gælder dog ikke,
hvis forholdet ikke er groft og i øvrigt
straks rettes.
Stk. 2.
En dyrlæge, der tilser et
tilskadekommet eller sygt dyr, skal
opfordre den ansvarlige til at lade
dyret aflive, hvis det ikke kan
helbredes, og det vil medføre unødig
lidelse at lade det leve. Aflives dyret
ikke, skal dyrlægen indberette
forholdet til politiet.
Stk. 3.
Dyrlægen kan aflive dyret
straks, hvis den ansvarlige nægter at
efterkomme en opfordring efter stk.
2, og hvis det vil medføre unødige
Uændret videreførelse
§ 39.
En dyrlæge, der bliver bekendt
med, at et dyr behandles
uforsvarligt, skal anmelde forholdet
til politiet. Dette gælder dog ikke,
hvis forholdet ikke er groft og i øvrigt
straks rettes.
Stk. 2.
En dyrlæge, der tilser et
tilskadekommet eller sygt dyr, skal
opfordre den ansvarlige til at lade
dyret aflive, hvis det ikke kan
helbredes, og det vil medføre unødig
lidelse at lade det leve. Aflives dyret
ikke, skal dyrlægen indberette
forholdet til politiet.
Stk. 3.
Dyrlægen kan aflive dyret
straks, hvis den ansvarlige nægter at
efterkomme en opfordring efter stk.
2, og hvis det vil medføre unødige
23
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0024.png
alvorlige lidelser for dyret at følge
fremgangsmåden i § 40, jf. § 39, stk.
2, 2. pkt.
§ 40.
Behandles dyr uforsvarligt,
kan politidirektøren give den
ansvarlige pålæg om dyrets
behandling. Er dyret sygt eller
kommet uhelbredeligt til skade, kan
politidirektøren meddele pålæg om
aflivning af dyret, hvis det vil
medføre unødig lidelse at lade det
leve.
Stk. 2.
Pålæg skal meddeles
skriftligt. Inden der meddeles pålæg,
skal politidirektøren indhente en
erklæring fra en dyrlæge fra
Fødevarestyrelsen eller om
fornødent en privatpraktiserende
dyrlæge. Endvidere skal den, der har
ansvaret for dyret, have lejlighed til
at udtale sig.
Stk. 3.
Stk. 2 kan fraviges i det
omfang, det er nødvendigt for at
afværge en væsentlig lidelse for
dyret.
Stk. 4.
Politidirektøren afholder
omkostningerne ved sagens
behandling, men kan kræve beløbet
refunderet af den, der har fået
pålæg.
§ 41.
Efterkommes pålægget efter §
40, stk. 1, 1. pkt. ikke, skal
politidirektøren sørge for dyrenes
alvorlige lidelser for dyret at følge
fremgangsmåden i § 21, jf. § 20, stk.
2, 2. pkt.
§ 21.
Behandles dyr uforsvarligt,
kan politidirektøren give den
ansvarlige pålæg om dyrets
behandling. Er dyret sygt eller
kommet uhelbredeligt til skade, kan
politidirektøren meddele pålæg om
aflivning af dyret, hvis det vil
medføre unødig lidelse at lade det
leve.
Stk. 2.
Pålæg skal meddeles
skriftligt. Inden der meddeles pålæg,
skal politidirektøren indhente en
erklæring fra en dyrlæge og om
fornødent fra Fødevarestyrelsen.
Endvidere skal den, der har ansvaret
for dyret, have lejlighed til at udtale
sig.
Stk. 3.
Stk. 2 kan fraviges i det
omfang, det er nødvendigt for at
afværge en væsentlig lidelse for
dyret.
Stk. 4.
Politidirektøren afholder
omkostningerne ved sagens
behandling, men kan kræve beløbet
refunderet af den, der har fået
pålæg.
Refusionskravet tillægges
udpantningsret.
§ 22.
Efterkommes pålægget efter §
21, stk. 1, 1. pkt., ikke, skal
politidirektøren sørge for dyrenes
Uændret videreførelse (dog
udgår den gældende
bestemmelses stk. 4, 2. pkt. om
udpantningsret)
Uændret videreførelse
24
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0025.png
pasning og kan herunder anbringe
dyrene et andet sted. Efterkommes
pålæg efter § 40, stk. 1, 2. pkt., ikke,
skal politidirektøren sørge for, at
dyret aflives.
Stk. 2.
Politidirektøren kan straks
eller senere bestemme, at dyrene
skal sælges eller aflives, hvis
forholdene taler for det, herunder
dyrenes tilstand, udsigten til, at
ejeren kan passe dyrene igen, og
udgifterne, hvis dyrene bliver
anbragt et andet sted.
Stk. 3.
§ 40, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse på udgifterne
efter denne bestemmelse.
§ 42.
Den, der har fået et pålæg
efter § 40, stk. 1, og den, hvis dyr er
solgt eller aflivet efter § 41, stk. 2,
kan begære sagen indbragt for
domstolene. Anmodning herom skal
fremsættes over for politidirektøren
inden 14 dage efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Sagen
indbringes for retten efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 80.
Indbringelse for domstolene har ikke
opsættende virkning.
§ 43.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om betaling for
omkostninger ved kontrolopgaver,
der udføres efter loven eller regler
fastsat i medfør af loven eller af Den
Europæiske Unions forordninger.
pasning og kan herunder anbringe
dyrene et andet sted. Efterkommes
pålæg efter § 21, stk. 1, 2. pkt., ikke,
skal politidirektøren sørge for, at
dyret aflives.
Stk. 2.
Politidirektøren kan straks
eller senere bestemme, at dyrene
skal sælges eller aflives, hvis
forholdene taler derfor, herunder
dyrenes tilstand, udsigten til, at
ejeren kan passe dyrene igen, og
udgifterne ved dyrenes placering
andetsteds.
Stk. 3.
§ 21, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse på udgifterne
efter denne bestemmelse.
§ 23.
Den, der har fået et pålæg
efter § 21, stk. 1, og den, hvis dyr er
solgt eller aflivet efter § 22, stk. 2,
kan begære sagen indbragt for
domstolene. Anmodning herom skal
fremsættes over for politidirektøren
inden 14 dage efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Sagen
indbringes for retten efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 80.
Indbringelse for domstolene har ikke
opsættende virkning.
§ 24 f, stk. 1.
Ejere af besætninger
med mindst ti landbrugsdyr eller
heste betaler et årligt beløb på 108
kr. til dækning af udgifterne i
forbindelse med
dyrevelfærdsrejseholdets
Lov om hold af slagtekyllinger
§ 7 c, stk. 2.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
nærmere regler om krav til
anmeldelser efter stk. 1, herunder
om, at der skal betales gebyr for
Uændret videreførelse
Delvis ny bestemmelse.
De gældende bestemmelser om
betaling for kontrol og andre
ydelser inden for
dyrevelfærdsområdet er fastsat i
§ 24 f og § 31 a i dyreværnsloven,
25
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0026.png
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
regler om betaling for særlige ydelser
og ekspeditioner, herunder
autorisationer, godkendelser,
registreringer, tilladelser,
anmeldelser, undersøgelser,
attestationer og dispensationer, der
ydes i henhold til loven eller regler
udstedt i medfør af loven eller i
henhold til forordninger udstedt af
Den Europæiske Union om forhold,
der er omfattet af denne lov.
Stk. 3.
Ejere af dyrehold, bortset
fra akvakulturbrug, som i Miljø- og
Fødevareministeriets Centrale
Husdyrbrugsregister (CHR) pr. 1.
februar er registreret som ejer af en
eller flere besætninger med en
besætningsstørrelse på mindst 10
dyr, betaler til dækning af
omkostningerne ved ordinær kontrol
i besætningerne et årligt beløb, hvis
mindst en besætning har en størrelse
på over 40 dyr, for fjerkræ dog 2.000
dyr, udgør beløbet [1.789 kr.] Har
ingen besætning en størrelse på over
40 dyr, for fjerkræ dog 2.000 dyr,
udgør beløbet [647kr.] Taksterne, jf.
1. og 2. pkt., finder for så vidt angår
fjerkræ kun anvendelse for
besætninger, der er
registreringspligtige i henhold til
bekendtgørelse om registrering af
besætninger i Det Centrale
Husdyrbrugsregister (CHR). Beløbene
tematiserede kontroller. Beløbet
pris- og lønreguleres årligt pr. 1.
januar med den af Finansministeriet
fastsatte sats for det generelle pris-
og lønindeks. Det regulerede beløb
afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
§ 24 f, stk. 3
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
nærmere regler om opkrævning af
beløb som nævnt i stk. 1 og 2.
§ 31 a.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om betaling for
omkostninger ved kontrolopgaver
samt i forbindelse med tilladelser,
godkendelser, autorisationer eller
dispensationer m.v., der meddeles i
medfør af loven eller regler, der er
fastsat i henhold til loven, eller
forordninger udstedt af Det
Europæiske Fællesskab.
registrering af anmeldelsen og for
Fødevarestyrelsens prøvelse af
oplysningerne i anmeldelsen.
§ 18, stk. 1- 2.
Producenter, der
leverer slagtekyllinger til slagterier
her i landet, betaler for hver
levering 640 kr. pr. hus, hvorfra
kyllingerne leveres, til dækning af
udgifterne i forbindelse med
tilsynet på slagterierne efter § 9.
Alle producenter af slagtekyllinger
betaler et årligt beløb på 580 kr. til
dækning af udgifterne i forbindelse
med stikprøvekontrollen efter § 10,
stk. 1. Beløbene pris- og
lønreguleres årligt pr. 1. januar
med den af Finansministeriet
fastsatte sats for det generelle pris-
og lønindeks. De regulerede beløb
afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 2.
Medmindre miljø- og
fødevareministeren bestemmer
andet, afholder den enkelte
producent endvidere selv
udgifterne i forbindelse med
1) kontrol, som
Fødevarestyrelsen udøver med
producentens bedrift på
baggrund af en indberetning
fra et slagteris embedsdyrlæge,
jf. § 10, stk. 2,
2) Fødevarestyrelsen
godkendelse af en redegørelse
§ 7 c og § 18 i lov om hold af
slagtekyllinger samt
tekstanmærkning nr. 158 ad § 24
på finansloven.
26
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0027.png
bliver årligt pris- og lønreguleret pr.
1. januar med den sats for det
generelle pris- og lønindeks, der er
fastsat af Finansministeriet. Det
regulerede beløb afrundes til
nærmeste hele kronebeløb og
offentliggøres ved bekendtgørelse.
Stk. 4.
Producenter, der leverer
slagtekyllinger til slagterier her i
landet, betaler et beløb på [772 kr.]
for hver levering og pr. hus, hvorfra
kyllingerne leveres, til dækning af
udgifterne i forbindelse med
kontrollen på slagterierne af
slagtekyllingernes trædepuder og
fjerdragt med henblik på
identifikation af velfærdsproblemer.
Beløbene bliver årligt pris- og
lønreguleret pr. 1. januar med den
sats for det generelle pris- og
lønindeks, der er fastsat af
Finansministeriet. Det regulerede
beløb afrundes til nærmeste hele
kronebeløb og offentliggøres ved
bekendtgørelse.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte
regler om opkrævning af beløb, der
er nævnt i stk. 3 og 4.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte
regler om, at betaling for kontrol, der
udføres efter lov om hold af dyr eller
lov om fødevarer, sker efter stk. 1 og
2, når kontrollen indgår som en del
af et overordnet kontrolområde
omfattet af denne lov.
som nævnt i § 11 og
3) Fødevarestyrelsens opfølgende
kontrol i forbindelse med et
påbud om nedsættelse af den
maksimale belægningsgrad og
fastsættelse af vilkår for
efterfølgende at øge
belægningen igen, jf. § 12, stk.
1, og § 13.
§ 18, stk. 5.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
nærmere regler om opkrævning af
beløb som nævnt i stk. 1 og om
beregning og opkrævning af beløb
som nævnt i stk. 2.
27
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0028.png
§ 44.
Betalingsforpligtelser, der er
fastsat ved forordning inden for
lovens område, i denne lov eller i
regler udstedt i henhold til denne
lov, og som ikke betales rettidigt,
tillægges, medmindre andet er
fastsat i Den Europæiske Unions
retsakter, en årlig rente, der svarer til
den fastsatte referencesats i
renteloven med tillæg fra
forfaldsdagen at regne. Den tillagte
rente udgør dog mindst 50 kr. For
rykkerbreve betales et gebyr på 100
kr., som reguleres med
tilpasningsprocenten i lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes til nærmeste med 10
delelige kronebeløb.
§ 45.
Ejeren af en hest er forpligtet
til at erstatte den skade, hesten
forvolder, når den er løsgående. Har
skadelidte medvirket til skaden, kan
erstatningen dog nedsættes eller
bortfalde.
Stk. 2.
Det påhviler ejeren af en
hest at tegne forsikring, der dækker
ansvaret i henhold til stk. 1.
Forsikringsselskabet hæfter
umiddelbart over for skadelidte for
erstatning efter stk. 1. Heste, der
holdes af det offentlige, er undtaget
fra forsikringspligten.
Stk. 3.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
§ 24 f, stk. 2.
Beløb, som opkræves i
henhold til stk. 1, og som ikke betales
rettidigt, tillægges en årlig rente
svarende til renten i henhold til
rentelovens § 5. Den tillagte rente
udgør dog mindst 50 kr. For
erindringsskrivelser ved for sen
betaling betales et beløb på 100 kr.
Lov om hold af slagtekyllinger
§ 18, stk. 3.
Beløb, som opkræves i
henhold til stk. 1 og 2, og som ikke
betales rettidigt, tillægges en årlig
rente svarende til renten i henhold
til rentelovens § 5. Den tillagte
rente udgør dog mindst 50 kr. For
erindringsskrivelser ved for sen
betaling betales et beløb på 100 kr.
Ny generel bestemmelse.
Bestemmelsen er enslydende
med tilsvarende bestemmelser i
andre love på miljø- og
fødevareministeriets område,
bl.a. lov om hold af dyr.
Lov om hold af heste
§ 30 a.
Ejeren af en hest er
forpligtet til at erstatte den skade,
hesten forvolder, når den er
løsgående. Har skadelidte
medvirket til skaden, kan
erstatningen dog nedsættes eller
bortfalde.
Stk. 2.
Det påhviler ejeren af en
hest at tegne forsikring, der
dækker ansvaret i henhold til stk.
1. Forsikringsselskabet hæfter
umiddelbart over for skadelidte for
erstatning efter stk. 1. Undtaget fra
forsikringspligten er heste, der
holdes af det offentlige.
Viderefører uændret § 30 a i
hesteloven (dog udgår den
gældende bestemmelses stk. 3, 2.
pkt.).
28
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0029.png
nærmere regler om
forsikringspligtens gennemførelse.
Stk. 3.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
nærmere regler om
forsikringspligtens gennemførelse.
§ 31 finder ikke anvendelse ved
fastsættelse af regler i medfør af
denne bestemmelse.
Lov om hold af heste
§ 30 b.
Bestemmelser i anden
lovgivning om objektivt ansvar for
skade forvoldt af løsgående heste,
som påhviler hestens ejer eller
andre, finder ikke anvendelse, hvis
der kan pålægges ansvar i medfør
af § 30 b, stk. 1.
Viderefører uændret § 30 a i
hesteloven.
§ 46.
Bestemmelser i anden
lovgivning om objektivt ansvar for
skade forvoldt af løsgående heste,
som påhviler hestens ejer eller
andre, finder ikke anvendelse, hvis
der kan pålægges ansvar i medfør af
§ 45, stk. 1.
§ 47.
Anlægger skadelidte sag mod
forsikringsselskabet, skal selskabet
tilsige ejeren af hesten til ethvert
retsmøde med det varsel, som efter
retsplejelovens § 175 gælder for
vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen
skal indeholde oplysning om reglerne
i stk. 2.
Stk. 2.
Enhver part, der tilsiges
efter stk. 1, kan ved at fremsætte
begæring herom til retsbogen
indtræde som part i sagen.
Indtræder parten ikke, er afgørelsen
af erstatningsspørgsmålet ved dom
eller forlig bindende for
vedkommende.
Lov om hold af heste
Viderefører uændret § 30 a i
hesteloven.
§ 30 c.
Anlægger skadelidte sag
mod forsikringsselskabet, skal
selskabet tilsige ejeren af hesten til
ethvert retsmøde med det varsel,
som efter retsplejelovens § 175
gælder for vidner i borgerlige
sager. Tilsigelsen skal indeholde
oplysning om reglerne i stk. 2.
Stk. 2.
Enhver part, der tilsiges
efter stk. 1, kan ved at fremsætte
begæring herom til retsbogen
indtræde som part i sagen.
Indtræder parten ikke, er
afgørelsen af
erstatningsspørgsmålet ved dom
eller forlig bindende for
vedkommende.
29
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0030.png
§ 48.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om tilsyn og
kontrol med, at loven eller regler
fastsat i medfør af loven eller Den
Europæiske Unions forordninger om
forhold, som er omfattet af denne
lov, overholdes.
§ 24 a, stk. 1-2.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at personer i
eller under Miljø- og
Fødevareministeriet og
privatpraktiserende dyrlæger, der af
Fødevarestyrelsen er bemyndiget
hertil, kan foretage kontrol med
henblik på beskyttelse af dyrs
velfærd.
Stk. 2.
Personer ansat i eller under
Miljø- og Fødevareministeriet og
privatpraktiserende dyrlæger, der af
Fødevarestyrelsen er bemyndiget
hertil, kan foretage kontrol i det
omfang, det er fastsat i Rådets
direktiver eller i Det Europæiske
Fællesskabs forordninger om
forsvarlig behandling af dyr og om
beskyttelse af dyrs velfærd. Det
samme gælder sagkyndige fra
Europa-Kommissionen i samarbejde
med de nævnte personer.
§ 24 a, stk. 4.
Indehaveren, de i
virksomheden beskæftigede
personer, føreren af det pågældende
transportmiddel og andre, der
udfører opgaver i forbindelse med
behandling af dyr og beskyttelse af
dyrs velfærd, skal yde
tilsynsmyndigheden fornøden
vejledning og hjælp i forbindelse
med foretagelsen af kontrol efter stk.
1-3.
Bestemmelsen samler og
viderefører dyreværnslovens § 24
a, stk. 1 og 2
§ 49.
Ejere af dyrehold,
virksomheder og andre, der udfører
opgaver i forbindelse med
behandling af dyr og beskyttelse af
dyrs velfærd, skal efter anmodning
fra tilsynsmyndigheden give alle
oplysninger, som har betydning for
tilsynet, samt vederlagsfrit yde
tilsynsmyndigheden fornøden
bistand ved tilsyn, undersøgelser og
udtagning af prøver samt andre
Bestemmelsen viderefører
indholdsmæssigt
dyreværnslovens § 24 a, stk. 4 og
6-7.
30
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0031.png
foranstaltninger, der iværksættes i
henhold til loven eller regler fastsat i
medfør af loven eller i henhold til
Den Europæiske Unions forordninger
om forhold, som er omfattet af
denne lov.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden kan
som led i kontrol medtage
dokumenter, herunder udskrift af
elektroniske data eller kopier heraf,
samt medtage hele dyr eller udtage
prøver fra levende og døde dyr mod
kvittering. Skønnes det nødvendigt
for at undersøge, om der foreligger
en overtrædelse af regler i denne lov
eller regler, som er fastsat i medfør
af loven, eller Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, som
er omfattet af denne lov, kan
tilsynsmyndigheden foranledige et
dyr aflivet med henblik på at udtage
prøver af dette.
Stk. 3.
Personer, hvis dyr er blevet
aflivet i medfør af stk. 2, 2. pkt., har
krav på erstatning for skade, der er
blevet tilføjet, hvis der ikke
efterfølgende rejses påtale, påtale
opgives eller tiltalte frifindes.
Erstatning ydes for økonomisk skade.
Erstatning kan nedsættes eller
nægtes, hvis den pågældende selv
har givet anledning til
foranstaltningerne.
§ 50.
Miljø- og fødevareministeren
kan meddele de påbud og forbud,
§ 24 a, stk. 6.
Tilsynsmyndigheden
kan som led i kontrol efter stk. 1-3
medtage dokumenter, herunder
udskrift af elektroniske data eller
kopier heraf, samt medtage hele dyr
eller udtage prøver fra levende og
døde dyr mod kvittering. Hvis det
skønnes nødvendigt for at
undersøge, om der foreligger en
overtrædelse af regler i
dyreværnsloven eller regler fastsat i
medfør heraf, kan dyrlæger ansat i
tilsynsmyndigheden aflive et dyr med
henblik på at udtage prøver af dette.
§ 24 a, stk. 7.
Personer, hvis dyr er
blevet aflivet i medfør af stk. 6, 2.
pkt., har krav på erstatning for den
derved tilføjede skade, hvis der ikke
efterfølgende rejses påtale, påtale
opgives eller tiltalte frifindes.
Erstatning ydes for økonomisk skade.
Erstatning kan nedsættes eller
nægtes, såfremt den pågældende
selv har givet anledning til
foranstaltningerne
.
§ 24 b.
Miljø- og fødevareministeren
kan meddele de påbud og forbud,
Viderefører den gældende
dyreværnslovs § 24 b, stk. 1, 1.
31
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0032.png
der anses for nødvendige for at sikre
overholdelsen af loven eller regler
fastsat i medfør af loven eller af Den
Europæiske Unions forordninger om
forhold, som er omfattet af denne
lov.
Stk. 2.
Ministeren kan bestemme,
at påbud eller forbud meddelt i
medfør af stk. 1 skal gennemføres for
den ansvarliges regning.
Stk. 3.
Der kan ikke meddeles
påbud eller forbud efter stk. 1, hvis
politidirektøren i forvejen har
meddelt den ansvarlige for
dyreholdet pålæg efter § 40
omsamme forhold. Et påbud eller
forbud meddelt i medfør af stk. 1
bortfalder, hvis politidirektøren
efterfølgende meddeler den
ansvarlige for dyreholdet pålæg efter
§ 40 om samme forhold.
der anses for nødvendige for at sikre
overholdelsen af loven eller regler
fastsat i medfør af loven eller af Den
Europæiske Unions forordninger om
forsvarlig behandling af dyr og om
beskyttelse af dyrs velfærd.
Påbud og
forbud skal meddeles skriftligt.
Endvidere skal den, der har ansvaret
for dyret, have lejlighed til at udtale
sig, før et påbud eller forbud
meddeles.
Stk. 2.
Stk. 1, 2. og 3. pkt., kan
fraviges, i det omfang det er
nødvendigt for at afværge en
væsentlig lidelse for dyret.
Stk. 3.
Der kan ikke meddeles påbud
eller forbud efter stk. 1, hvis den
ansvarlige for dyreholdet i forvejen
er meddelt pålæg efter § 21
vedrørende samme forhold. Et
påbud eller forbud meddelt i medfør
af stk. 1 bortfalder, hvis der
efterfølgende udstedes pålæg efter §
21 vedrørende samme forhold.
§ 24 c.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at
Fødevarestyrelsen kan meddele den
ansvarlige for et dyrehold påbud om
at modtage rådgivning samt at
udarbejde og gennemføre en
handlingsplan med henblik på at
rette op på dyrevelfærdsmæssige
problemer i besætningen.
pkt. og 3. Ny bestemmelse i stk. 2.
Dyreværnslovens § 24, stk. 1, 2.
og 3. pkt., og stk. 2, udgår, da
krav om skriftlighed og høring
fremgår af forvaltningslovens
generelle regler.
§ 51.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at den
ansvarlige for et dyrehold kan
meddeles påbud om at modtage
rådgivning samt at udarbejde og
gennemføre en handlingsplan med
henblik på at rette op på
dyrevelfærdsmæssige problemer i
dyreholdet.
Uændret videreførelse
32
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0033.png
§ 52.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om
offentliggørelse med navns nævnelse
af resultater samt art og omfang af
sanktioner på grundlag af kontrol,
som gennemføres i henhold til
dyreværnslovgivningen eller Den
Europæiske Unions forordninger om
forhold, som er omfattet af denne
lov. Ministeren kan herunder
fastsætte regler om, at klage ikke har
opsættende virkning.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
regler om, på hvilken måde og i
hvilken form registreringspligtige
virksomheder med erhvervsmæssig
handel med dyr, opdræt af dyr eller
formidling af dyr samt dyrepensioner
og dyreinternater skal gøre
kontrolresultater efter stk. 1
tilgængelige for offentligheden,
herunder på hvilke betingelser
virksomheder kan fritages for pligten
til at gøre kontrolresultater
tilgængelige.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte
regler om formen for og omfanget af
offentliggørelsen, herunder at
offentliggørelsen kan ske i
elektronisk form. Ministeren kan
bestemme, at visse resultater ikke
skal offentliggøres.
Stk. 4.
Ministeren kan bestemme,
at offentliggørelse skal ske på
grundlag af et af ministeren oprettet
§ 24 g.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om
offentliggørelse med navns nævnelse
af resultater og art og omfang af
sanktioner på grundlag af kontrol,
som gennemføres i henhold til
dyreværnslovgivningen eller Den
Europæiske Unions forordninger på
dyreværnsområdet. Ministeren kan
herunder fastsætte regler om, at
klage ikke har opsættende virkning.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
regler om, på hvilken måde og i
hvilken form registreringspligtige
virksomheder med erhvervsmæssig
handel med dyr, opdræt af dyr eller
formidling af dyr, dyrepensioner og
dyreinternater skal gøre
kontrolresultater efter stk. 1
tilgængelige for offentligheden,
herunder på hvilke betingelser
virksomheder kan fritages for pligten
til at gøre kontrolresultater
tilgængelige.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte
regler om formen for og omfanget af
offentliggørelsen, herunder at
offentliggørelsen kan ske i
elektronisk form. Ministeren kan
bestemme, at visse resultater ikke
skal offentliggøres
Stk. 4.
Ministeren kan bestemme,
at offentliggørelse skal ske på
grundlag af et af ministeren oprettet
elektronisk informationssystem
Uændret videreførelse
33
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0034.png
elektronisk informationssystem om
kontrolresultater. Til brug for
offentliggørelse kan ministeren på
ethvert tidspunkt, herunder
periodisk, videregive såvel
enkeltstående oplysninger som
masseoplysninger fra
informationssystemet til en
ubestemt kreds af modtagere.
Enhver har adgang til fra
informationssystemet at få meddelt
oplysninger, som enten har været
offentliggjort, eller som skal
offentliggøres. Adgangen omfatter
såvel enkeltstående oplysninger som
masseoplysninger.
§ 53.
Tilsynsmyndigheden og
personer, som er særligt bemyndiget
hertil, har til enhver tid mod behørig
legitimation og uden retskendelse
adgang til offentlige og private
ejendomme, lokaliteter,
transportmidler, forretningsbøger,
papirer m.v., herunder elektroniske
data, for at tilvejebringe oplysninger
til brug for løsning af opgaver i
henhold til loven eller til regler, som
er fastsat i medfør af loven eller Den
Europæiske Unions forordninger om
forhold, som er omfattet af denne
lov.
Stk. 2.
Politiet yder om nødvendigt
bistand hertil. Miljø- og
fødevareministeren kan efter
vedrørende kontrolresultater. Til
brug for offentliggørelse kan
ministeren på ethvert tidspunkt,
herunder periodisk, videregive såvel
enkeltstående oplysninger som
masseoplysninger fra
informationssystemet til en
ubestemt kreds af modtagere.
Enhver har adgang til fra
informationssystemet at få meddelt
oplysninger, som enten har været
offentliggjort, eller som skal
offentliggøres. Adgangen omfatter
såvel enkeltstående oplysninger som
masseoplysninger.
§ 24.
Politiet har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden
retskendelse adgang til et dyrehold.
Politiet kan om fornødent tage en
sagkyndig med.
§ 24 a, stk. 3.
Personer ansat i eller
under Miljø- og Fødevareministeriet
og privatpraktiserende dyrlæger, der
af Fødevarestyrelsen er bemyndiget
hertil, har, i det omfang varetagelsen
af kontrolopgaver som nævnt i stk. 1
og 2 kræver det, til enhver tid mod
behørig legitimation uden
retskendelse adgang til offentlige og
private ejendomme, lokaliteter,
transportmidler og dokumenter. Det
Bestemmelsen viderefører
indholdsmæssigt
dyreværnslovens § 24 og 24 a,
stk. 3 og 5, og er sprogligt
tilpasset, så den er tilsvarende §
65 i lov om hold af dyr.
34
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0035.png
forhandling med justitsministeren
fastsætte regler herom.
samme gælder sagkyndige fra
Europa-Kommissionen i samarbejde
med de nævnte personer.
§ 24 a, stk. 5.
Politiet yder om
nødvendigt bistand hertil. Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
§ 54.
Miljø- og fødevareministeren
kan indhente de oplysninger hos
andre offentlige myndigheder, der er
nødvendige for at kontrollere, at
denne lov overholdes, bl.a. med
henblik på registersamkøring og
sammenstilling af oplysninger i
kontroløjemed, herunder
oplysninger om skatteforhold,
eventuelt i elektronisk form.
§ 55.
Henlægger miljø- og
fødevareministeren sine beføjelser
efter loven til en myndighed under
ministeriet, kan ministeren fastsætte
regler om adgangen til at klage over
myndighedens afgørelser, herunder
om, at klage ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, og
om myndighedernes adgang til at
genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om
indgivelse af klager, herunder om
formkrav til klagen.
§ 24 d.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om adgang til at klage over
afgørelser truffet i henhold til loven
eller de i medfør heraf udstedte
regler, herunder om, at afgørelserne
ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, og om
myndighedernes adgang til at
genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om
indgivelse af klager, herunder om
formkrav til klagen.
Ny bestemmelse.
Tilsvarende bestemmelser findes
i andre love på miljø- og
fødevareministeriets område,
herunder i lov om hold af dyr og
dyrlægeloven.
Bestemmelsen viderefører
dyreværnslovens § 24 d (og § 10,
stk. 3), dog er sproget
moderniseret, og der er indført
en bestemmelse om delegation i
stk. 2 (bl.a. for at politiet kan
foretage kontrol f.eks. i
forbindelse med
dyretransporter).
Lovforslagets § 55, stk. 1-4, svarer
formuleringsmæssigt til lignende
bestemmelser i bl.a. lov om hold
af dyr.
35
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0036.png
Stk. 2.
Ministeren kan efter
forhandling med vedkommende
minister eller vedkommende
kommunale organisation fastsætte
regler om andre offentlige
myndigheders eller offentlige
institutioners medvirken ved
varetagelse af opgaver efter loven.
Ministeren kan i forbindelse hermed
fastsætte regler om adgangen til at
klage over disse myndigheders eller
institutioners afgørelser, herunder
om, at klage ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, og
om myndighedens eller
institutionens adgang til at
genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage.
Stk. 3.
Afgørelser truffet i henhold
til denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf kan, hvis ikke andet er
fastsat i loven eller i henhold til
regler udstedt i medfør heraf,
påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som
behandler sagen i afdelingen
omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, og
kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Klage til Miljø- og
Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har
truffet afgørelsen, ved anvendelse af
digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk.
Stk. 2.
Afgørelser truffet i henhold
til denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf kan, hvis ikke andet er
fastsat i loven eller i henhold til
regler udstedt i medfør heraf,
påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som
behandler sagen i afdelingen
omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, og
kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Klage til Miljø- og
Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har
truffet afgørelsen, ved anvendelse af
digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk.
2-4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Myndigheden
skal, hvis den vil fastholde
afgørelsen, snarest og som
udgangspunkt ikke senere end 3 uger
efter modtagelsen af klagen
videresende klagen til
klageinstansen. Klagen skal ved
videresendelsen være ledsaget af
den påklagede afgørelse, de
dokumenter, der er indgået i sagens
bedømmelse, og en udtalelse fra
myndigheden med dennes
bemærkninger til sagen og de i
klagen anførte klagepunkter.
§ 10, stk. 3.
En afgørelse truffet i
medfør af stk. 2 kan ikke indbringes
for miljø- og fødevareministeren.
36
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0037.png
2-4, i lov om Miljø- og
Dette gælder også i tilfælde, hvor
Fødevareklagenævnet. Myndigheden afgørelsen er påklaget til og afgjort af
skal, hvis den vil fastholde
Rigspolitiet.
afgørelsen, snarest og som
udgangspunkt ikke senere end 3 uger
efter modtagelsen af klagen
videresende klagen til
klageinstansen. Klagen skal ved
videresendelsen være ledsaget af
den påklagede afgørelse, de
dokumenter, der er indgået i sagens
bedømmelse, og en udtalelse fra
myndigheden med dennes
bemærkninger til sagen og de
klagepunkter, der er anført i klagen.
Stk. 5.
En afgørelse truffet i medfør
af § 17, stk. 2, § 40, stk. 1, § 41, stk.
2, eller regler udstedt i medfør af
loven, kan ikke indbringes for miljø-
og fødevareministeren. Dette gælder
også i tilfælde, hvor afgørelsen er
påklaget til og afgjort af Rigspolitiet.
§ 56.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Miljø- og
Fødevareministeriet om forhold, som
er omfattet af denne lov eller af
regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater og digital
§ 27 a.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Miljø- og
Fødevareministeriet om forhold, som
er omfattet af denne lov eller af
regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater og digital
Uændret videreførelse
37
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0038.png
signatur eller lignende.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses
for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
§ 57.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at
afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt
på grundlag af elektronisk
databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af ministeriet som
afsender.
§ 58.
Hvor det efter denne lov eller
regler udstedt i medfør af denne lov
er krævet, at et dokument, som er
udstedt af andre end miljø- og
fødevareministeren, skal være
underskrevet, kan dette krav
opfyldes ved anvendelse af en teknik,
der sikrer entydig identifikation af
den, som har udstedt dokumentet, jf.
dog stk. 2. Sådanne dokumenter
sidestilles med dokumenter med
personlig underskrift.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
nærmere regler om fravigelse af
underskriftskrav, herunder krav om,
at personlig underskrift ikke kan
fraviges for visse typer af
dokumenter.
signatur el.lign.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses
for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
§ 27 b.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at
afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt
på grundlag af elektronisk
databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af ministeriet som
afsender.
§ 27 c.
Hvor det efter denne lov eller
regler udstedt i medfør af denne lov
er krævet, at et dokument, som er
udstedt af andre end miljø- og
fødevareministeren, skal være
underskrevet, kan dette krav
opfyldes ved anvendelse af en teknik,
der sikrer entydig identifikation af
den, som har udstedt dokumentet, jf.
dog stk. 2. Sådanne dokumenter
sidestilles med dokumenter med
personlig underskrift.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
nærmere regler om fravigelse af
underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig
underskrift ikke kan fraviges for visse
typer af dokumenter.
Uændret videreførelse
Uændret videreførelse
38
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0039.png
§ 59.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af Den Europæiske Unions
direktiver og beslutninger om
forhold, der er omfattet af denne
lov. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler eller træffe de
beslutninger, som er nødvendige for
anvendelsen af Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, som
er omfattet af denne lov. Ministeren
kan fastsætte regler om fravigelse af
reglerne i de ovennævnte retsakter, i
det omfang disse indeholder adgang
hertil.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
regler med henblik på opfyldelse af
internationale traktater,
konventioner og aftaler inden for
lovens område.
§ 60.
Ved fastsættelse af regler i
henhold til bestemmelser i denne lov
skal dyrevelfærdsorganisationer og
andre organisationer, der særligt
berøres af reglerne, inddrages.
§ 4 a.
Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af De Europæiske
Fællesskabers direktiver om
forsvarlig behandling af dyr og om
beskyttelse af dyrs velfærd.
Stk. 2.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte de
regler, der er nødvendige for
anvendelsen af Det Europæiske
Fællesskabs forordninger om
forsvarlig behandling af dyr og om
dyrs velfærd.
Bestemmelser viderefører
indholdsmæssigt den gældende
dyreværnslovs § 4 a (med en
sproglig tilpasning).
§ 27.
Inden miljø- og
fødevareministeren fastsætter regler
i henhold til bestemmelser i denne
lov, skal dyreværnsorganisationer og
andre organisationer, der særlig
berøres af reglerne, have lejlighed til
at udtale sig.
§ 28.
Den, som ved
overanstrengelse, vanrøgt eller på
anden måde behandler dyr
uforsvarligt, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år.
Bestemmelsen viderefører
dyreværnslovens § 27, dog med
enkelte sproglige justeringer.
§ 61.
Den, som ved
overanstrengelse, vanrøgt eller på
anden måde behandler dyr
uforsvarligt, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år.
Viderefører dyreværnslovens
bestemmelser om straf (§ 28)
med enkelte modifikationer, jf.
nedenfor.
Med lovforslagets § 62, stk. 4, er
39
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0040.png
Stk. 2.
Har det i stk. 1 nævnte
forhold haft karakter af grovere
uforsvarlig behandling af dyr, er
straffen bøde eller fængsel indtil 2
år.
Stk. 3.
Har det i stk. 2, jf. stk. 1,
nævnte forhold haft karakter af
mishandling, er straffen fængsel
indtil 2 år.
Stk. 4.
Medmindre højere straf er
forskyldt efter stk. 1-3, straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder
den, der
1) overtræder §§ 2 eller 3, § 4, stk.
1, §§ 5-8, § 9, stk. 1, § 9, stk. 2, 2.
pkt., § 9, stk. 3, § 16, stk. 1, §,18,
§ 25, stk. 1, § 27, stk. 1 eller 2, §
28, stk. 1 eller 2, eller § 32.
2) uden tilladelse efter § 28, stk. 3,
opretter zoologiske haver,
dyreparker eller lignende,
3) uden tilladelse driver virksomhed
som omhandlet i § 30, stk. 1, 1.
og 2. pkt.
4) undlader at give
tilsynsmyndigheden oplysninger
og fornøden bistand efter § 49,
stk. 1,
5) tilsidesætter et vilkår for en
tilladelse,
6) undlader at efterkomme et
påbud eller forbud efter § 50,
stk. 1, eller
7) undlader at give
tilsynsmyndighederne adgang
Stk. 2.
Har det i stk. 1 nævnte
forhold haft karakter af grovere
uforsvarlig behandling af dyr, er
straffen bøde eller fængsel indtil 2
år.
Stk. 3.
Har det i stk. 2, jf. stk. 1,
nævnte forhold haft karakter af
mishandling, er straffen fængsel
indtil 2 år.
Stk. 4.
Medmindre højere straf er
forskyldt efter stk. 1-3, straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder
den, der
1) overtræder §§ 1-3, § 3 a, stk. 1,
§ 5, § 9, § 11, stk. 2, § 13, stk. 1, §
14, stk. 1 og 2, § 16, § 17, stk. 1-3,
§ 18, stk. 1, § 19, § 19 a og § 24 a,
stk. 4,
2) tilsidesætter et vilkår for en
tilladelse eller
3) undlader at efterkomme et
påbud eller forbud efter § 24 b,
stk. 1.
Stk. 5.
Den, der overtræder et
pålæg efter § 21, stk. 1, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 6.
Med bøde straffes en
dyrlæge, som tilsidesætter sin
anmeldelsespligt efter § 20.
Stk. 7.
I forskrifter, der udfærdiges
efter loven, kan der fastsættes straf
af bøde eller fængsel indtil 4
måneder for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 8.
Miljø- og
foretaget en præcisering og
udbygning af den gældende lovs
§ 28, stk. 4, med hensyn til hvilke
forhold, der straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder
(medmindre højere straf er
forskyldt efter stk.1-3).
Lovforslagets § 62, stk. 5, er ny,
hvormed forsøg på overtrædelse
af forslagets §§ 6-7 kan straffes.
Lovforslagets § 62, stk. 10, er ny
og medfører, at der
administrativt kan fastsættes
regler om, at forsøg på
overtrædelse af lovforslagets §
33, § 35, § 36 og § 37, stk. 1 og 5
kan straffes. Bemyndigelsen i stk.
10 viderefører lovens § 12 a, 2.
pkt., om at forsøg kan straffes for
så vidt angår overtrædelse af
regler fastsat i medfør af
lovforslagets § 35 vedrørende
forbud mod reklame for og salg
af genstande, der ikke må
anvendes ved behandlingen af
dyr. For så vidt angår § 33 (forbud
mod salg af visse dyr på
markeder), § 36 (forbud mod
markedsførings af skind og
skindprodukter fra hunde og
katte) og § 37, stk. 1 og 5 (visse
regler om transport af dyr), er det
nyt, at der vil kunne straffes for
forsøg på overtrædelse af regler
40
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0041.png
efter § 53, stk. 1.
Stk. 5.
Forsøg på overtrædelse af
§§ 6 eller 7 kan straffes.
Stk. 6.
Den, der overtræder et
pålæg efter § 40, stk. 1, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 7.
Med bøde straffes en
dyrlæge, som tilsidesætter sin
anmeldelsespligt efter § 39.
Stk. 8.
Med bøde straffes den, der
undlader at tegne forsikring efter §
45, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 9.
I forskrifter, der udfærdiges
efter loven, kan der fastsættes straf
af bøde eller fængsel indtil 4
måneder for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 10.
Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte
regler om, at forsøg på overtrædelse
af regler udstedt i medfør af §§ 33,
35, 36 og 37, stk. 1 og 5, kan straffes.
Stk. 11.
Ministeren kan fastsætte
regler om straf af bøde eller fængsel
indtil 4 måneder for overtrædelse af
bestemmelser i forordninger udstedt
af De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 12.
Ministeren kan fastsætte
regler om, at forsøg på overtrædelse
af bestemmelser i Rådets forordning
2005/1
/EF
af 22. december 2004 om
beskyttelse af dyr under transport og
dermed forbundne aktiviteter og om
ændring af direktiv 64/432/EØF og
93/119/EF og forordning 97/1255
/EF
,
fødevareministeren kan fastsætte
regler om straf af bøde eller fængsel
indtil 4 måneder for overtrædelse af
bestemmelser i forordninger udstedt
af De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 9.
Ved udmåling af straf efter
denne lov eller efter regler fastsat i
medfør af stk. 7 og 8 anses det som
en skærpende omstændighed, hvis
overtrædelsen er begået i
forbindelse med udøvelse af erhverv,
herunder dyretransporter.
Tilsvarende gælder, hvis
overtrædelsen er begået mod dyr,
der benyttes under udførelsen af
offentlig tjeneste eller hverv eller i
anledning af samme.
Stk. 10.
Er der ved en
overtrædelse opnået en økonomisk
fordel, konfiskeres denne efter
reglerne i straffelovens 9. kapitel.
Kan der ikke ske konfiskation, skal
der tages særskilt hensyn hertil ved
udmåling af en bøde, herunder en
eventuel tillægsbøde.
Stk. 11.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 12 a, 2. pkt.
Ministeren kan i den
forbindelse endvidere fastsætte
regler om, at forsøg kan straffes.
fastsat i medfør af disse
bestemmelser.
Lovforslagets § 62, stk. 12, er ny
og fastsætter, at der desuden kan
fastættes regler om straf for
forsøg på overtrædelser af
bestemmelser i
EU’s forordninger
om samme forhold, hvor forsøg
på overtrædelse af regler udstedt
i medfør af § 36 og § 37, stk. 1 og
5, som nævnt i stk. 10, kan
straffes.
Lovforslagets § 62, stk. 8, er ny,
og fastsætter, at den, der
undlader at tegne en lovpligtig
forsikring, kan straffes.
Dyreværnslovens § 28, stk. 10,
videreføres ikke med
lovforslaget, idet bestemmelsen
er omfattet af straffelovens 9.
kapitel.
41
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0042.png
EU-Tidende 2005, nr. L 3, side 1, og
Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2007/1523
/EF
af 11.
december 2007 om forbud mod
markedsføring og indførsel i og
udførsel fra Fællesskabet af pelsskind
fra hunde og katte samt produkter,
hvori sådanne pelsskind indgår, EU-
Tidende 2007, nr. L 343, side 1, kan
straffes med bøde.
Stk. 13.
Ved udmåling af straf efter
denne lov eller efter regler fastsat i
medfør af stk. 9 og 11 anses det som
en skærpende omstændighed, hvis
overtrædelsen er begået i
forbindelse med udøvelse af erhverv,
herunder dyretransporter.
Tilsvarende gælder, hvis
overtrædelsen er begået mod dyr,
der benyttes under udførelsen af
offentlig tjeneste eller hverv eller i
anledning af samme.
Stk. 14.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 62.
Den, som uretmæssigt afliver
et dyr, der benyttes under
udførelsen af offentlig tjeneste eller
hverv eller i anledning af samme,
straffes med fængsel indtil 2 år,
såfremt aflivningen er begået
forsætligt. Dette gælder, uanset at
aflivningen er sket i
overensstemmelse med § 25, stk. 1.
§ 28 a.
Den, som uretmæssigt
afliver et dyr, der benyttes under
udførelsen af offentlig tjeneste eller
hverv eller i anledning af samme,
straffes med fængsel indtil 2 år,
såfremt aflivningen er begået
forsætligt. Dette gælder, uanset at
aflivningen er sket i
overensstemmelse med § 13, stk. 1.
Uændret videreførelse
42
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0043.png
§ 63.
Den, der ved dom findes
skyldig i mishandling eller grovere
uforsvarlig behandling af dyr, kan
ved dommen for bestandig eller for
et nærmere fastsat tidsrum
frakendes retten til at eje, bruge,
passe eller slagte dyr eller i det hele
beskæftige sig personligt med dyr.
Det samme gælder den, der efter
tidligere at have gjort sig skyldig i
uforsvarlig behandling af dyr på ny
findes skyldig i sådan overtrædelse.
Forbuddet kan begrænses til at angå
bestemte arter af dyr. Overtrædelse
af forbuddet straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2.
Frakendelse kan ske
betinget, hvis ubetinget frakendelse
af retten til at eje, bruge, passe eller
slagte dyr eller i det hele beskæftige
sig personligt med dyr efter stk. 1, vil
stå i misforhold til den begåede
lovovertrædelse og
omstændighederne ved denne.
Frakendelsen kan begrænses til at
angå bestemte arter af dyr.
Stk. 3.
Betinget frakendelse sker
på vilkår af, at den pågældende i en
prøvetid på 3 år, der regnes fra
endelig dom, ikke overtræder
dyreværnslovgivningen under
sådanne omstændigheder, at den
pågældende skal frakendes retten til
at eje, bruge, passe eller slagte dyr
eller i det hele beskæftige sig
§ 29.
Den, der ved dom findes
skyldig i mishandling eller grovere
uforsvarlig behandling af dyr, kan
ved dommen for bestandig eller for
et nærmere fastsat tidsrum
frakendes retten til at eje, bruge,
passe eller slagte eller i det hele
beskæftige sig personligt med dyr.
Det samme gælder den, der efter
tidligere at have gjort sig skyldig i
uforsvarlig behandling af dyr på ny
findes skyldig i sådan overtrædelse.
Forbuddet kan begrænses til at angå
bestemte arter af dyr. Overtrædelse
af forbuddet straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2.
Frakendelse kan ske
betinget, hvis ubetinget frakendelse
af retten til at eje, bruge, passe eller
slagte eller i det hele beskæftige sig
personligt med dyr efter stk. 1 vil stå
i misforhold til den begåede
lovovertrædelse og
omstændighederne ved denne.
Frakendelsen kan begrænses til at
angå bestemte arter af dyr.
Stk. 3.
Betinget frakendelse sker,
på vilkår af at den pågældende i en
prøvetid på 3 år, der regnes fra
endelig dom, ikke overtræder
dyreværnslovgivningen under
sådanne omstændigheder, at den
pågældende skal frakendes retten til
at eje, bruge, passe eller slagte eller i
det hele beskæftige sig personligt
Uændret videreførelse
43
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0044.png
personligt med dyr, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Den, der ved dom findes
skyldig i mishandling, grovere
uforsvarlig behandling eller
uforsvarlig behandling af dyr, skal
ubetinget frakendes retten til at eje,
bruge, passe eller slagte dyr eller i
det hele beskæftige sig personligt
med dyr, hvis den pågældende
tidligere betinget er frakendt retten
til at eje, bruge, passe eller slagte dyr
eller i det hele beskæftige sig
personligt med dyr, og i prøvetiden
har begået et nyt forhold, der
indebærer en rettighedsfrakendelse.
Forbuddet kan begrænses til at angå
bestemte arter af dyr.
Stk. 5.
Ubetinget frakendelse sker
for et nærmere fastsat tidsrum, der
regnes fra endelig dom, eller for
bestandig. Overtrædelse af
forbuddet straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 6.
Er retten til at beskæftige
sig med dyr frakendt for længere tid
end 2 år efter stk. 1 eller stk. 4, jf.
stk. 5, eller efter en tidligere lov, kan
spørgsmålet om generhvervelse af
retten inden frakendelsestidens
udløb indbringes for domstolene.
Indbringelsen sker efter reglerne i
straffelovens § 78, stk. 3, og kan
tidligst finde sted, når der er forløbet
2 år af frakendelsestiden. Retten kan
kun tilbagegives, når ganske særlige
med dyr, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Den, der ved dom findes
skyldig i mishandling, grovere
uforsvarlig behandling eller
uforsvarlig behandling af dyr, skal
ubetinget frakendes retten til at eje,
bruge, passe eller slagte eller i det
hele beskæftige sig personligt med
dyr, hvis den pågældende tidligere er
frakendt retten til at eje, bruge,
passe eller slagte eller i det hele
beskæftige sig personligt med dyr
betinget efter stk. 2 og i prøvetiden
har begået et nyt forhold, der
indebærer en rettighedsfrakendelse.
Forbuddet kan begrænses til at angå
bestemte arter af dyr.
Stk. 5.
Ubetinget frakendelse efter
stk. 4 sker for et nærmere fastsat
tidsrum, der regnes fra endelig dom,
eller for bestandig. Overtrædelse af
forbuddet straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 6.
Er retten til at beskæftige
sig med dyr frakendt for længere tid
end 2 år efter stk. 1 eller stk. 4, jf.
stk. 5, eller efter en tidligere lov, kan
spørgsmålet om generhvervelse af
retten inden frakendelsestidens
udløb indbringes for domstolene.
Indbringelsen sker efter reglerne i
straffelovens § 78, stk. 3, og kan
tidligst finde sted, når der er forløbet
2 år af frakendelsestiden. Retten kan
kun tilbagegives, når ganske særlige
44
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0045.png
omstændigheder foreligger. Har
vedkommende tidligere været
frakendt retten til at beskæftige sig
med dyr, kan generhvervelse inden
frakendelsestidens udløb kun ske
rent undtagelsesvis og tidligst, når
der er forløbet 5 år.
Stk. 7.
Retten kan under
behandlingen af de sager, som er
nævnt i stk. 1 og 4, ved kendelse
udelukke den pågældende fra at eje,
bruge, passe, slagte dyr eller i det
hele beskæftige sig personligt med
dyr, indtil sagen er endeligt afgjort.
Forbuddet kan begrænses til at angå
bestemte arter og antal af dyr. Det
kan i kendelsen bestemmes, at kære
ikke har opsættende virkning. Afsiges
der med hensyn til
rettighedsfrakendelse frifindende
dom i sagen, bortfalder forbuddet,
selv om dommen ankes.
Overtrædelse af forbuddet straffes
med bøde eller fængsel indtil 6
måneder.
Stk. 8.
Med bøde eller under
skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 4 måneder straffes
den, der med kendskab til et forbud
efter stk. 1, 4 eller 7 overlader dyr i
en anden persons varetægt, såfremt
der herved etableres en tilstand i
strid med forbuddet. § 61, stk. 12,
finder tilsvarende anvendelse.
omstændigheder foreligger. Har
vedkommende tidligere været
frakendt retten til at beskæftige sig
med dyr, kan generhvervelse inden
frakendelsestidens udløb kun ske
rent undtagelsesvis og tidligst, når
der er forløbet 5 år.
Stk. 7.
Retten kan under
behandlingen af de sager, som er
nævnt i stk. 1 og 4, ved kendelse
udelukke den pågældende fra at eje,
bruge, passe, slagte eller i det hele
beskæftige sig personligt med dyr,
indtil sagen er endeligt afgjort.
Forbuddet kan begrænses til at angå
bestemte arter og antal af dyr. Det
kan i kendelsen bestemmes, at kære
ikke har opsættende virkning. Afsiges
der med hensyn til
rettighedsfrakendelse frifindende
dom i sagen, bortfalder forbuddet,
selv om dommen ankes.
Overtrædelse af forbuddet straffes
med bøde eller fængsel indtil 6
måneder.
Stk. 8.
Med bøde eller under
skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 4 måneder straffes
den, der med kendskab til et forbud
efter stk. 1, stk. 4 eller stk. 7,
overlader dyr i en anden persons
varetægt, såfremt der herved
etableres en tilstand i strid med
forbuddet. § 28, stk. 11, finder
tilsvarende anvendelse.
45
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0046.png
§ 64.
Den, der har tilsyn med et
barn under den kriminelle lavalder,
straffes for overtrædelse af denne
lov og regler fastsat efter loven for
handlinger, der begås af barnet, hvis
den pågældende har været vidende
om overtrædelsen og ikke har søgt at
forhindre den.
Stk. 2.
Var den, der førte tilsyn, på
grund af grov uagtsomhed uvidende
om barnets handling, straffes
vedkommende med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.
§ 65.
Den, der driver
erhvervsmæssig virksomhed med
transport af dyr, og den, der som
chauffør eller ledsager udfører
erhvervsmæssig transport af dyr, kan
frakendes retten til at beskæftige sig
med erhvervsmæssig transport af
dyr, hvis den pågældende ved dom
findes skyldig i mishandling eller
grovere uforsvarlig behandling af dyr
i forbindelse med transport, eller
hvis den pågældende tidligere har
gjort sig skyldig i uforsvarlig
behandling af dyr i forbindelse med
transport og på ny findes skyldig i en
sådan overtrædelse.
Stk. 2.
Frakendelse kan ske
betinget, hvis ubetinget frakendelse
af retten til at transportere dyr vil stå
i misforhold til den begåede
lovovertrædelse og
omstændighederne ved denne.
§ 30.
Den, der har tilsyn med et
barn under 15 år, straffes for
overtrædelse af denne lov og regler
fastsat efter loven for handlinger, der
begås af barnet, hvis den
pågældende har været vidende om
overtrædelsen og ikke har søgt at
forhindre den.
Stk. 2.
Var den, der førte tilsyn, på
grund af grov uagtsomhed uvidende
om barnets handling, straffes
vedkommende med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.
§ 29 a.
Den, der driver
erhvervsmæssig virksomhed med
transport af dyr, og den, der som
chauffør eller ledsager udfører
erhvervsmæssig transport af dyr, kan
frakendes retten til at beskæftige sig
med erhvervsmæssig transport af
dyr, hvis den pågældende ved dom
findes skyldig i mishandling eller
grovere uforsvarlig behandling af dyr
i forbindelse med transport, eller
hvis den pågældende tidligere har
gjort sig skyldig i uforsvarlig
behandling af dyr i forbindelse med
transport og på ny findes skyldig i en
sådan overtrædelse.
Stk. 2.
Frakendelse kan ske betinget,
hvis ubetinget frakendelse af retten
til at transportere dyr vil stå i
misforhold til den begåede
lovovertrædelse og
omstændighederne ved denne.
Bestemmelsen viderefører
dyreværnslovens § 30 med en
enkelt præcisering i forhold til
den kriminelle lavalder.
Uændret videreførelse
46
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0047.png
§ 66.
Den, der driver
erhvervsmæssig virksomhed med
transport af dyr, og den, der som
chauffør eller ledsager udfører
erhvervsmæssig transport af dyr, skal
ubetinget frakendes retten til at
beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr, hvis den
pågældende tidligere er frakendt
retten til at transportere dyr betinget
efter § 65, stk. 2, og i prøvetiden har
begået et nyt forhold, der indebærer
en betinget frakendelse efter § 65,
stk. 2.
Stk. 2.
Under særlig formildende
omstændigheder kan der ske
betinget frakendelse i tilfælde, hvor
frakendelse efter stk. 1 ellers skulle
ske ubetinget.
§ 29 c.
Den, der driver
erhvervsmæssig virksomhed med
transport af dyr, og den, der som
chauffør eller ledsager udfører
erhvervsmæssig transport af dyr, skal
ubetinget frakendes retten til at
beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr, hvis den
pågældende
1) tidligere er frakendt retten til
at transportere dyr betinget efter
§ 29 a, stk. 2, eller § 29 b, stk. 1,
og i prøvetiden har begået et nyt
forhold, der indebærer en
betinget frakendelse efter § 29 a,
stk. 2,
2) tidligere er frakendt retten til
at transportere dyr betinget efter
§ 29 a, stk. 2, og i prøvetiden har
gjort sig skyldig i yderligere én
overtrædelse der er omfattet af §
29 b, stk. 1, eller
3) tidligere er frakendt retten til
at transportere dyr betinget efter
§ 29 b, stk. 1, og i prøvetiden har
gjort sig skyldig i yderligere én
overtrædelse der er omfattet af §
29 b, stk. 1.
Stk. 2.
Under særlig formildende
omstændigheder kan der ske
betinget frakendelse i tilfælde, hvor
frakendelse efter stk. 1 ellers skulle
ske ubetinget.
Videreførelse med undtagelse af
den del, der vedrører
klippekortsordningen, som
ophæves.
47
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0048.png
§ 67.
Retten til at drive
erhvervsmæssig virksomhed med
transport af dyr kan ubetinget
frakendes et selskab m.v. (juridisk
person) ved dom for strafbart
forhold, hvis den tiltalte gentagne
gange eller under i øvrigt skærpende
omstændigheder har overtrådt
lovgivningen vedrørende transport af
dyr.
§ 68.
Ubetinget frakendelse efter §
65, stk. 1, § 66, stk. 1, eller § 67 sker
for et nærmere fastsat tidsrum, der
regnes fra endelig dom, eller for
bestandig.
Stk. 2.
Er retten til at beskæftige
sig med erhvervsmæssig transport af
dyr frakendt for længere tid end 2 år,
kan spørgsmålet om generhvervelse
af retten inden frakendelsestidens
udløb indbringes for domstolene.
Indbringelsen sker efter reglerne i
straffelovens § 78, stk. 3, og kan
tidligst finde sted, når der er forløbet
2 år af frakendelsestiden. Retten kan
kun tilbagegives, når der foreligger
ganske særlige omstændigheder. Har
vedkommende tidligere ubetinget
været frakendt retten til at
beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr, kan generhvervelse
inden frakendelsestidens udløb kun
ske rent undtagelsesvis og tidligst,
når der er forløbet 5 år.
§ 29 d.
Retten til at drive
erhvervsmæssig virksomhed med
transport af dyr kan ubetinget
frakendes et selskab m.v. (juridisk
person) ved dom for strafbart
forhold, hvis den tiltalte gentagne
gange eller under i øvrigt skærpende
omstændigheder har overtrådt
lovgivningen vedrørende transport af
dyr.
§ 29 e.
Ubetinget frakendelse efter
§ 29 a, stk. 1, § 29 c, stk. 1, eller § 29
d sker for et nærmere fastsat
tidsrum, der regnes fra endelig dom,
eller for bestandig.
Stk. 2.
Er retten til at beskæftige
sig med erhvervsmæssig transport af
dyr frakendt for længere tid end 2 år,
kan spørgsmålet om generhvervelse
af retten inden frakendelsestidens
udløb indbringes for domstolene.
Indbringelsen sker efter reglerne i
straffelovens § 78, stk. 3, og kan
tidligst finde sted, når der er forløbet
2 år af frakendelsestiden. Retten kan
kun tilbagegives, når der foreligger
ganske særlige omstændigheder. Har
vedkommende tidligere ubetinget
været frakendt retten til at
beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr, kan generhvervelse
inden frakendelsestidens udløb kun
ske rent undtagelsesvis og tidligst,
når der er forløbet 5 år.
Uændret videreførelse
Uændret videreførelse
48
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0049.png
§ 69.
Betinget frakendelse sker på
vilkår af, at den pågældende i en
prøvetid på tre år, der regnes fra
endelig dom, ikke overtræder
lovgivningen om transport af dyr
under sådanne omstændigheder, at
den pågældende skal frakendes
retten til at beskæftige sig med
erhvervsmæssig transport af dyr.
Stk. 2.
Er retten til at beskæftige
sig med erhvervsmæssig transport af
dyr frakendt betinget, skal den
pågældende inden for en frist, som
fastsættes af Fødevarestyrelsen,
bestå en kontrollerende prøve om
behandling af dyr under transport. Er
prøven ikke bestået inden udløbet af
den fastsatte frist, må den
pågældende ikke beskæftige sig med
erhvervsmæssig transport af dyr, før
prøven er bestået.
Stk. 3.
Miljø- og
fødevareministeren fastsætter regler
om indholdet og gennemførelsen af
den kontrollerende prøve, der er
nævnt i stk. 2.
§ 70.
I sager om overtrædelse af
lovgivningen om transport af dyr, der
ikke skønnes at ville medføre højere
straf end bøde, kan
anklagemyndigheden i et bødeforlæg
tilkendegive sigtede, at sagen kan
afgøres uden retssag, hvis sigtede
erklærer sig skyldig i overtrædelsen
§ 29 f.
Betinget frakendelse sker på
vilkår af, at den pågældende i en
prøvetid på tre år, der regnes fra
endelig dom, ikke overtræder
lovgivningen om transport af dyr
under sådanne omstændigheder, at
den pågældende skal frakendes
retten til at beskæftige sig med
erhvervsmæssig transport af dyr.
Stk. 2.
Er retten til at beskæftige
sig med erhvervsmæssig transport af
dyr frakendt betinget, skal den
pågældende inden for en frist, som
fastsættes af Fødevarestyrelsen,
bestå en kontrollerende prøve om
behandling af dyr under transport. Er
prøven ikke bestået inden udløbet af
den fastsatte frist, må den
pågældende ikke beskæftige sig med
erhvervsmæssig transport af dyr, før
prøven er bestået.
Stk. 3.
Miljø- og
fødevareministeren fastsætter regler
om indholdet og gennemførelsen af
den kontrollerende prøve, der er
nævnt i stk. 2.
§ 29 h.
I sager om overtrædelse af
lovgivningen om transport af dyr, der
ikke skønnes at ville medføre højere
straf end bøde, kan
anklagemyndigheden i et bødeforlæg
tilkendegive sigtede, at sagen kan
afgøres uden retssag, hvis sigtede
erklærer sig skyldig i overtrædelsen
Uændret videreførelse
Den gældende bestemmelse
videreføres uden henvisningen til
klippekortsordningen.
49
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0050.png
og erklærer sig rede til inden en
nærmere angiven frist at betale en i
bødeforlægget angivet bøde.
Reglerne i retsplejelovens § 834, stk.
1, nr. 2 og 3, om krav til indholdet af
et anklageskrift finder tilsvarende
anvendelse på bødeforlæg.
Stk. 2.
Sager, hvori der ikke opstår
spørgsmål om anvendelse af højere
straf end bøde, kan, når retten ikke
finder grund til at betvivle tiltaltes
skyld, afgøres ved, at den tiltalte i
retten vedtager at betale en
nærmere bestemt bøde eller
vedtager en betinget eller ubetinget
frakendelse af retten til at
beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr.
Stk. 3.
Vedtagelse af bøde samt
betinget og ubetinget frakendelse
efter stk. 1 og 2 har samme virkning
som en dom med hensyn til
fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning.
og erklærer sig rede til inden en
nærmere angiven frist at betale en i
bødeforlægget angivet bøde samt
vedtage en betinget frakendelse af
retten til at beskæftige sig med
erhvervsmæssig transport af dyr, jf. §
29 b, stk. 1. Reglerne i
retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og
3, om krav til indholdet af et
anklageskrift finder tilsvarende
anvendelse på bødeforlæg.
Stk. 2.
Sager, hvori der ikke opstår
spørgsmål om anvendelse af højere
straf end bøde, kan, når retten ikke
finder grund til at betvivle tiltaltes
skyld, afgøres ved, at den tiltalte i
retten vedtager at betale en
nærmere bestemt bøde eller
vedtager en betinget eller ubetinget
frakendelse af retten til at
beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr.
Stk. 3.
Vedtagelse af bøde samt
betinget og ubetinget frakendelse
efter stk. 1 og 2 har samme virkning
som en dom med hensyn til
fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning.
§ 29 j.
Domsmænd medvirker i
sager om overtrædelse af
lovgivningen om transport af dyr,
hvis
1) der er spørgsmål om højere
straf end bøde,
2) der er spørgsmål om ubetinget
Uændret videreførelse
§ 71.
Domsmænd medvirker i sager
om overtrædelse af lovgivningen om
transport af dyr, hvis
1) der er spørgsmål om højere straf
end bøde,
2) der er spørgsmål om ubetinget
frakendelse af retten til at
50
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0051.png
beskæftige sig med
erhvervsmæssig transport af dyr
eller
3) sagen i øvrigt skønnes at være af
særlig indgribende betydning for
tiltalte eller af særlig offentlig
interesse.
Stk. 2.
Domsmænd medvirker ikke i
sager, der
1) behandles efter reglen i
retsplejelovens § 831 eller
2) kan afgøres med indenretlig
vedtagelse, jf. § 70, stk. 2.
Stk. 3.
Offentlig forsvarer
beskikkes efter reglerne i
retsplejelovens § 731 og § 732. Hvis
tiltalte anmoder om det, beskikkes i
byretten tillige offentlig forsvarer i
sager, hvor der bliver spørgsmål om
betinget eller ubetinget frakendelse
af retten til at beskæftige sig med
erhvervsmæssig transport af dyr og
der ikke medvirker domsmænd.
Tiltalte skal vejledes om adgangen til
forsvarerbeskikkelse.
§ 72.
Er både chaufføren og det
køretøj, der anvendes til transport af
dyr, og med hvilket en overtrædelse
er begået, hjemmehørende i
udlandet, kan køretøjet
tilbageholdes af politiet, indtil
forskyldte bøder eller
sagsomkostninger er betalt, eller der
er stillet sikkerhed for betalingen. Er
frakendelse af retten til at
beskæftige sig med erhvervsmæssig
transport af dyr eller
3) sagen i øvrigt skønnes at være
af særlig indgribende betydning for
tiltalte eller af særlig offentlig
interesse.
Stk. 2.
Domsmænd medvirker ikke
i sager, der
1) behandles efter reglen i
retsplejelovens § 831 eller
2) kan afgøres med indenretlig
vedtagelse, jf. § 29 h, stk. 2.
Stk. 3.
Offentlig forsvarer
beskikkes efter reglerne i
retsplejelovens § 731 og § 732. Hvis
tiltalte anmoder om det, beskikkes i
byretten tillige offentlig forsvarer i
sager, hvor der bliver spørgsmål om
betinget eller ubetinget frakendelse
af retten til at beskæftige sig med
erhvervsmæssig transport af dyr og
der ikke medvirker domsmænd.
Tiltalte skal vejledes om adgangen til
forsvarerbeskikkelse.
§ 29 k.
Er både chaufføren og det
køretøj, der anvendes til transport af
dyr, og med hvilket en overtrædelse
er begået, hjemmehørende i
udlandet, kan køretøjet
tilbageholdes af politiet, indtil
forskyldte bøder eller
sagsomkostninger er betalt, eller der
er stillet sikkerhed for betalingen. Er
Uændret videreførelse
51
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0052.png
beløbet ikke betalt inden 2 måneder
efter sagens endelige afgørelse, kan
der søges fyldestgørelse i køretøjet.
Stk. 2.
Med hensyn til
iværksættelse af tilbageholdelsen
finder retsplejelovens bestemmelser
om beslaglæggelse med henblik på
konfiskation tilsvarende anvendelse.
Tilbageholdelsen kan kun ske, hvis
den er nødvendig for at sikre betaling
af bøder og sagsomkostninger. Var
chaufføren uberettiget i besiddelse
af køretøjet, kan der ikke ske
tilbageholdelse.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke
anvendelse med hensyn til
chauffører, der er hjemmehørende i
Finland, Island, Norge eller Sverige.
§ 73.
Miljø- og fødevareministeren
fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2.
Dyreværnsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 20 af 11.
januar 2018, ophæves ved lovens
ikrafttræden, idet dog § 32, stk. 2, 2.
pkt., for så vidt angår § 4 og § 10,
forbliver i kraft, indtil de afløses af
regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 3.
Ved lovens ikrafttræden
ophæves følgende love:
1) Lov om indendørs hold af gylte,
goldsøer og drægtige søer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 49 af 11.
januar 2017.
beløbet ikke betalt inden 2 måneder
efter sagens endelige afgørelse, kan
der søges fyldestgørelse i køretøjet.
Stk. 2.
Med hensyn til
iværksættelse af tilbageholdelsen
finder retsplejelovens bestemmelser
om beslaglæggelse med henblik på
konfiskation tilsvarende anvendelse.
Tilbageholdelsen kan kun ske, hvis
den er nødvendig for at sikre betaling
af bøder og sagsomkostninger. Var
chaufføren uberettiget i besiddelse
af køretøjet, kan der ikke ske
tilbageholdelse.
Stk. 3.
Reglen i stk. 1 finder ikke
anvendelse med hensyn til
chauffører, der er hjemmehørende i
Finland, Island, Norge eller Sverige.
§ 32.
Loven træder i kraft den 1.
september 1991.
Stk. 2.
Lov om værn for dyr, jf.
lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli
1983, ophæves. Lovens § 3, nr. 5, § 4,
§ 7, 2. pkt.10) § 8,11) § 912) og § 10
forbliver dog i kraft, indtil de afløses
af regler fastsat i medfør af denne
lov.
Stk. 3.
Forskrifter udfærdiget efter
§ 613) i lov nr. 152 af 17. maj 1916
om værn for dyr og forskrifter
udfærdiget efter lov om værn for
dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af
8. juli 1983, forbliver i kraft, indtil de
afløses af regler fastsat efter denne
Vedrørende ikrafttræden,
ophævelse af særlove og
overgangsbestemmelser m.v.
Det bemærkes, at det foreslås, at
ministeren fastsætter tidspunktet
for lovens ikrafttræden, således
at lovforslaget og samtlige nye
bekendtgørelser kan træde i kraft
samtidig.
52
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0053.png
2) Lov om indendørs hold af
smågrise avls- og slagtesvin, jf.
lovbekendtgørelse nr. 56 af 11.
januar 2017.
3) Lov om udendørs hold af svin, jf.
lovbekendtgørelse nr. 51 af 11.
januar 2017.
4) Lov om hold af slagtekyllinger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 54 af 11.
januar 2017.
5) Lov om forbud om
markedsføring m.v. samt
indførsel og udførsel af skind og
skindprodukter fra hunde og
katte, jf. lovbekendtgørelse nr.
257 af 8. marts 2013.
6) Lov om forbud mod slagtning og
aflivning af drægtige
produktionsdyr og heste i den
sidste tiendedel af
drægtighedsperioden, jf.
lovbekendtgørelse nr. 258 af 8.
marts 2013.
7) Lov om forbud mod hold af ræve,
jf. lovbekendtgørelse nr. 469 af
15. maj 2014.
8) Lov om slagtekalkuner, jf.
lovbekendtgørelse nr. 57 af 11.
januar 2017.
9) Lov om hold af malkekvæg og
afkom af malkekvæg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 58 af 11.
januar 2017.
10) Lov om hold af heste, jf.
lovbekendtgørelse nr. 304 af 30.
lov.
Stk. 4.
Overtrædelse af de
bestemmelser, der er nævnt i stk. 2
og stk. 3, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder. § 28, stk. 9,
finder tilsvarende anvendelse.
53
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0054.png
marts 2017.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af
de love, der er nævnt i stk. 2 og 3,
forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler fastsat efter
denne lov. Overtrædelse af reglerne
straffes efter de hidtil gældende
regler.
Stk. 5.
Tilladelser meddelt i medfør
af de hidtil gældende regler, der er
nævnt i stk. 2 og 3, nr. 7, bevarer
deres gyldighed på de meddelte
vilkår.
Stk. 6.
Ansøgninger om tilladelser
efter regler nævnt i stk. 2, der er
modtaget inden lovens ikrafttræden,
behandles efter de hidtidige regler.
Stk. 7.
Personer, der har etableret
selvstændig virksomhed med hold af
ræve før den 26. november 2008, og
som på dette tidspunkt havde denne
virksomhed som deres
hovederhverv, og som efter
ansøgning har fået meddelt tilladelse
af Justitsministeriet til at fortsætte
deres virksomhed indtil den 31.
december 2023, kan fortsætte deres
virksomhed indtil dette tidspunkt.
Stk. 8.
Verserende klagesager i
Miljø- og Fødevareklagenævnet, der
ikke er færdigbehandlet ved denne
lovs ikrafttræden, færdigbehandles
og afgøres af Miljø- og
Fødevareklagenævnet efter reglerne
i denne lov.
54
 L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
2022997_0055.png
§ 74.
I lov om hunde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1373 af 30.
november 2017, foretages følgende
ændring:
1.
§§ 2, 5
og
6 d
ophæves.
Ophævelse af §§ 2, 5, og 6 d i lov
om hunde, som videreføres i den
nye dyrevelfærdslov og
tilhørende bekendtgørelse.
§ 75.
Tilladelser meddelt i medfør af
§ 2 i lov om hunde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1373 af 30.
november 2017, bevarer deres
gyldighed på de meddelte vilkår.
§ 76.
I lov nr. 1715 af 27. december
2016 om Miljø- og
Fødevareklagenævnet foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 19, nr. 5,
ændres »§§ 49-
72, 74 og 75, 77-89 og 93 og
94« til: »§§ 49-62, 71, 72, 74,
75, 77-89, 93 og 94 samt
dyrevelfærdsloven«.
2.
§§ 63-70
ophæves.
§ 77.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
§ 34.
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Overgangsbestemmelse, som
konsekvens af ophævelsen af § 2
i hundeloven
Ændring af Lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Konsekvensændring som følge af
ophævelse af en rækkes særlove
og en ny dyrevelfærdslov.
Ingen ændring
55