Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 192 Bilag 7
Offentligt
2048208_0001.png
Til lovforslag nr.
L 192
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [24. april 2019]
2. udkast
(Ændringsforslag fra miljø- og fødevareministeren og DF, EL og SF)
Betænkning
over
Forslag til dyrevelfærdslov
[af miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 22 ændringsforslag til lovforslaget. Miljø-
og fødevareministeren har stillet ændringsforslag nr. 21 og
22. Danske Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 2. Enhedslistens og Socialistisk Folke‐
partis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
1 og 3-20.
2. Indstillinger
<>
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Af et
mindretal
(EL og SF), tiltrådt af <>:
<Parti/partier>
<>
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et
mindretal
(EL og SF), tiltrådt af <>:
1)
Paragraffen affattes således:
5)
Stk. 2
affattes således:
Til § 2
3)
Efter »levende« indsættes: »og sansende«.
[Præcisering af bestemmelsen]
Til § 3
4)
Efter »fysiologiske,« indsættes: »naturligt«.
[Præcisering af bestemmelsen]
Til § 9
Ȥ 1.
Formålet med loven er at sikre dyrebeskyttelse og at
fremme god dyrevelfærd samt respekt for dyr. Loven gælder
for alle dyr. Dyr er sansende væsener, som har en egenværdi
uafhængigt af den nytteværdi, som de måtte have for men‐
nesker. Dyr skal derfor holdes under forhold, hvor deres be‐
hov tilgodeses, herunder sikres mulighed for at udføre den
naturlige adfærd som knytter sig til deres art.«
[Udvidelse af formålsbestemmelsen]
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af <>:
2)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 1.
Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd,
herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som le‐
vende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage
dyreetiske hensyn.«
[Uddybning af formålsbestemmelsen]
DokumentId
Journalnummer
L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: 2. udkast til betænkning
2048208_0002.png
2
»Stk. 1.
finder også anvendelse på fritgående dyr på græs
eller lignende.«
[Præcisering af tilseelsespligten]
Til § 11
6)
Før stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Det er forbudt
1) at transportere levende fisk ved hjælp af stænger, vid‐
jer, kroge eller snore, anbragt gennem gællerne, kæber‐
ne eller lignende, og
2) ved vejning af levende fisk at stikke den til vægtred‐
skabet hørende krog gennem nogen del af dyret.«
Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.
[Forbud mod spidning af fisk]
7)
I
stk. 1,
der bliver stk. 2, indsættes efter »indfangning
af dyr,«: »mærkning og registrering af dyr,«.
[Udvidelse af bemyndigelsen]
Til § 19
8)
I
stk. 2
indsættes efter 1 pkt. som nyt punktum:
»Ved fastsættelse af regler som omhandlet i 1. pkt., ind‐
drages på tilsvarende vis relevante dyrevelfærdsorganisatio‐
ner og erhvervsorganisationer.«
[Tilføjelse af dyrevelfærdsorganisationer og andre erhvervs‐
organisationer]
9)
I
stk. 2, 2 pkt.,
der bliver 3. pkt., indsættes efter: »land‐
brugets organisationer, jf. 1. pkt.,«: »og inddragelsen af an‐
dre organisationer, jf. 2. pkt.,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]
Til § 21
10)
Stk. 3
affattes således:
»Ministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav for
personer, som er tilknyttet de i stk. 1 nævnte virksomheder,
og som håndterer dyr eller yder rådgivning om hold af dyr i
virksomhederne.«
[Udvidelse af bestemmelsen]
Til § 25
11)
I
stk. 1
indsættes efter »hurtigt«: », stress- « og efter
»og« udgår »så«.
[Stressfri aflivning]
12)
I
stk. 1
indsættes som
2. pkt.:
»Aflivning ved drukning må ikke finde sted.«
[Forbud mod drukning]
Til § 26
13)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 26.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om forbud mod aflivning, herunder slagtning, af drægtige
landbrugsdyr og heste. Ministeren kan fastsætte regler om, i
hvilken periode af drægtigheden forbuddet skal gælde, og
om hvordan og af hvem aflivning, herunder slagtning, skal
foretages, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Aflivning og slagtning af drægtige landbrugsdyr og
heste må ikke finde sted i den sidste tiendel af drægtigheds‐
perioden, medmindre der er tale om nødslagtning, hvor dy‐
ret aflives på bedriften, eller hvis dyret er blevet transporte‐
ret til et slagteri med henblik på slagtning.
Stk. 3.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om hånd‐
tering af fostre i forbindelse med aflivning, herunder slagt‐
ning, af drægtige landbrugsdyr og heste i den sidste tiende‐
del af drægtighedsperioden, under særlig hensyntagen til ak‐
tuel viden om dyrefostres smerteopfattelse.«
[Udvidelse af begrænsninger for aflivning]
Til § 27
14)
Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3.
Der må ikke sættes ringe og andet i trynen på
svin. Dog må der sættes en glat ring i trynen for at hindre
svinet i at rode i jorden.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
[Videreførelse af gældende ret]
15)
I
stk. 3,
der bliver stk. 4, udgår: »eller trynen«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 14]
Til § 29
16)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 29
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, herunder om forbud mod, at dyr, som er blevet underka‐
stet operative og lignende indgreb, der har til formål at ænd‐
re dyrets udseende, udstilles eller på anden måde fremvises
med henblik på bedømmelse af dyrets ydre, dens brugsegen‐
skaber eller færdigheder.«
[Udvidelse af bestemmelsen]
Til § 43
17)
I
Stk. 3
udgår efter »Ejere af dyrehold,«: »bortset fra
akvakulturbrug,«.
[Udvidelse af bestemmelsen]
Til § 48
18)
Som
stk. 2
indsættes:
»Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om gennemførelse af egenkontrol med dyrevelfærd i land‐
brugsbesætninger samt akvakulturbrug m.v.«
[Egenkontrol med dyrevelfærd]
Til § 55
19)
I
stk. 1
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Ministeren kan fastsætte regler om, at dyrevelfærdsorga‐
nisationer kan være klageberettiget i sager efter loven.«
[Udvidelse af klageberettigede]
L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: 2. udkast til betænkning
2048208_0003.png
3
Til § 59
20)
Stk. 1, 3. pkt.
affattes således:
»Ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af reglerne
i de ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder ad‐
gang hertil på betingelse af, at dette ikke medfører forringet
dyrevelfærd.«
[Præcisering af bestemmelsen]
Af
miljø- og fødevareministeren,
tiltrådt af <>:
Til § 74
21)
I indledningen ændres »ændring« til: »ændringer«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 22]
22)
Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»01.
I
§ 12, stk. 1, nr. 1,
udgår »§ 2,« og »§ 5,«.
02.
§ 12, stk. 3,
ophæves.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
[Konsekvensrettelser]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring indebærer, at lovforslagets for‐
målsbestemmelse præciseres, så det fremgår eksplicit at lo‐
ven har til formål at sikre dyrebeskyttelse, god dyrevelfærd
og respekt for dyr. Det fremhæves endvidere, at loven gæl‐
der for alle dyr.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring indebærer, at lovforslagets for‐
målsbestemmelse udvides således, at det tydeliggøres, at lo‐
ven har til formål at fremme både god dyrevelfærd og re‐
spekt for dyr, herunder at beskytte dyr.
Loven er en rammelov for langt størstedelen af dyrevel‐
færdslovgivningen og varetager hovedsageligt dyrevelfærds‐
mæssige hensyn. Udtrykket »dyrevelfærd« dækker både dy‐
rebeskyttelse, hvilket vil sige de dyreværnsmæssige forhold,
og velfærd, der går videre end beskyttelse af dyr, det vil sige
gode dyrevelfærdsforhold, herunder hensynet til dyrenes fy‐
siologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Samtidig vil lovens anvendelsesområde ikke alene angå
dyrevelfærdsmæssige hensyn, men vil også varetage for‐
hold, som ikke i sig selv udgør en risiko for dyrenes vel‐
færd, men hvor der af dyreetiske hensyn vil være behov for
fastsættelse af regler. Derfor fremgår også dyreetiske hensyn
af lovens formålsparagraf.
Det fremgår af den foreslåede formålsbestemmelse, at lo‐
vens formål også er at fremme respekt for dyr som levende
væsener. Dette skal ses i lyset af, at dyr i sig selv har en
værdi, der i videst muligt omfang bør respekteres, uanset om
dyrene har en nytteværdi for mennesker eller ej. Dyr kan ha‐
ve en nytteværdi for mennesker, f.eks. dyr der holdes som
selskabs- eller hobbydyr eller som landbrugsdyr.
Når formålsbestemmelsen alene betegner dyr som leven‐
de væsener og ikke som følende eller sansende væsener,
skal det ses i lyset af, at loven omfatter alle dyr, og at der i
dag ikke er videnskabelig dokumentation for, at alle dyr er i
stand til at føle og opfatte eller sanse smerte og lidelse. For
en lang række dyr, f.eks. pattedyr, fugle, krybdyr og fisk, er
der videnskabelig dokumentation, der viser, at disse dyr i
større eller mindre grad er i stand at føle og opfatte eller san‐
se smerte og lidelse. Dette er ikke tilfældet for en række an‐
dre dyr, som f.eks. insekter, orme og snegle. Disse dyr vil
reagere på skadelige stimuli. F.eks. vil en flue, der sætter sig
på eller nærmer sig en meget varm genstand, straks flyve
væk igen. Dette tilskrives en rent refleksmæssig handling,
der har til formål at sikre artens overlevelse.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring fastslår, at dyr er sansende væse‐
ner og understreger sammenhængen mellem det faktum, at
dyr er levende væsener, og at de derfor skal beskyttes bedst
muligt.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring indebærer, at det udtrykkeligt
fremgår af lovforslagets § 3, at der skal tages hensyn til dyrs
naturligt adfærdsmæssige behov.
Når dyr holdes i menneskers varetægt, vil de skulle ind‐
passe sig i de rammer, som mennesker udstikker for dem,
herunder dyrenes opstaldningsforhold. Dyr har fra naturens
hånd nogle adfærdsmæssige behov, som f.eks. flokdyrs be‐
hov for social kontakt med artsfæller, nogle dyrearters be‐
hov for at rode og undersøge deres omgivelser bl.a. med
henblik på fødesøgning og flere arters behov for at udføre
pels- eller fjerpleje.
Med ændringsforslaget vil det klart fremgå, at menne‐
sker, der har dyr i deres varetægt, er forpligtet til at tage
hensyn til de adfærdsmæssige behov, som dyrene har fra na‐
turens hånd.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring præcisere at tilseelsespligten, i
modsætning til de gældende regler, også gælder fritgående
dyr og lignende.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring omhandler transport og håndte‐
ring af levende fisk og indebærer en videreførelse af det fæl‐
dende forbud i lov om værn for dyr, jf. lovbekendtgørelse
nr. 335 af 8. juli 1983, § 4, nr. 1 og 2.
Til nr. 7
Den foreslåede ændring indebærer, at der med hjemmel i
dyrevelfærdsloven kan fastsættes regler om mærkning og re‐
gistrering af dyr. Bestemmelsen vil kunne anvendes på alle
dyrearter, hvor det af dyrevelfærdsmæssige hensyn vil være
hensigtsmæssigt at stille krav til ejer af et dyr om mærkning
og registrering.
Lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. janu‐
ar 2019, indeholder en bemyndigelse i § 4, stk. 1, til at fast‐
sætte regler om mærkning og registrering af dyr. Denne be‐
L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: 2. udkast til betænkning
2048208_0004.png
4
myndigelse er udformet med henblik på bekæmpelse af eller
kontrol med en dyresygdom, herunder zoonoser, der kan
smitte til mennesker, og har til formål at sikre, at et dyrs
identitet og oprindelse kan fastslås med størst mulig sikker‐
hed. Tilsvarende gælder ved opsporing af smitteveje, når
mennesker bliver syge i forbindelse med konsum af animal‐
ske fødevarer.
For hunde er der fastsat krav om mærkning og registre‐
ring med hjemmel i hundelovens § 1, stk. 2. Her er mærk‐
ningsreglerne navnlig begrundet i ansvarsplacering i forbin‐
delse med skader forvoldt af hunde, men har også betydning
for bekæmpelse af specielt rabies.
Såfremt der senere måtte opstå behov for mærkning og
registrering af dyr, som ikke er begrundet i dyresundheds‐
mæssige men dyrevelfærdsmæssige hensyn, kan bestemmel‐
sen anvendes til at fastsætte sådanne regler om mærkning og
registrering.
Til nr. 8 og 9
De foreslåede ændringer indebærer, at relevante dyrevel‐
færdsorganisationer og andre erhvervsorganisationer inddra‐
ges i på lige fod med landbrugets organisationer, når der
skal fastsættes regler, som er af indgribende betydning for
landbruget og reglerne ikke beror på en forpligtelse af inter‐
national karakter.
Med ændringsforslagene inddrages relevante dyrevel‐
færdsorganisationer forud for fastsættelse af regler, som er
af indgribende betydning for landbruget. Disse organisatio‐
ner kan i et sådan arbejde varetage dyrenes interesse uaf‐
hængigt af eventuelle økonomiske konsekvenser for erhver‐
vet.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring indebærer, at også personer med
ansvar for landbrugsmæssigt hold af dyr kan pålægges ud‐
dannelseskrav i forhold til dyrevelfærd.
Til nr. 11 og 12
De foreslåede ændringer indebærer, en præcisering af at
aflivning tillige skal være stressfrit, og ligeledes videreføres
et forbud mod drukning direkte i loven. Forbuddet mod
drukning vil gælde alle dyr, herunder en række dyr, f.eks.
insekter og snegle, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er
videnskabelig dokumentation for, at disse føler smerte og li‐
delse ved drukning.
Til nr. 13
Den foreslåede ændring indebærer, at aflivning og slagt‐
ning af drægtige landbrugsdyr og heste ikke må finde sted i
den sidste tiendel af drægtighedsperioden, medmindre der er
tale om nødslagtning, hvor dyret aflives på bedriften, eller
hvis dyret er blevet transporteret til et slagteri med henblik
på slagtning. Endvidere præciseres det, at ministerens ad‐
gang til at fastsætte regler om håndtering af fostre i forbin‐
delse med aflivning, herunder slagtning, af drægtige land‐
brugsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperio‐
den, skal tage særlig hensyn til aktuel viden om dyrefostres
smerteopfattelse.
Til nr. 14
Den foreslåede ændring indebærer, at dyreværnslovens §
16 videreføres uændret. Dette indebærer, at forbuddet mod
isættelse af ringe i trynen på svin vil fremgå direkte af lo‐
ven. Dog må der, ligesom efter den gældende bestemmelse,
sættes en glat ring i for at hindre svinet i at rode i jorden.
Til nr. 15
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at forbuddet mod
isættelse af ring i trynen fastsættes i loven, jf. ændringsfor‐
slag nr. 14.
Til nr. 16
Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen ud‐
vides til at gælde alle dyr.
Til nr. 17
Den foreslåede ændring indebærer, at ejere af akvakultur‐
brug ikke undtages fra bestemmelsen.
Til nr. 18
Bestemmelsen giver miljø- og fødevareministeren hjem‐
mel til at fastsætte regler om gennemførelse af egenkontrol
med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger samt akvakultur‐
brug.
Til nr. 19
Da dyr er umælende, levende og sansende væsener giver
den foreslåede ændring miljø- og fødevareministeren mulig‐
hed for at fastsætte regler om dyrevelfærdsorganisationers
adgang til at klage over afgørelser i henhold til lovens be‐
stemmelser.
Til nr. 20
Den foreslåede ændring indebærer, at miljø- og fødevare‐
ministerens adgang til at fastsætte regler med henblik på op‐
fyldelse af Den Europæiske Unions direktiver og beslutnin‐
ger om forhold, der er omfattet af denne lov, ikke kan benyt‐
tes, hvis dette måtte medføre en forringelse af dyrevelfær‐
den.
Til nr. 21 og 22
De foreslåede ændringer til lovforslagets § 74 om æn‐
dring af lov om hunde (hundeloven) vedrører konsekvens‐
rettelser til strafbestemmelsen i hundelovens § 12 som følge
af lovforslagets § 74, nr. 1, hvormed hundelovens §§ 2, 5 og
6 d ophæves. Således udgår henvisningerne til §§ 2 og 5 i
hundelovens § 12, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 3, som vedrører
§ 6 d, ophæves.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2019 og var til
1. behandling den 28. marts 2019. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareud‐
valget.
L 192 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: 2. udkast til betænkning
2048208_0005.png
5
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <2> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den
11. oktober 2018 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del
– bilag 56. Den 28. februar 2019 sendte miljø- og fødevare‐
ministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <6> bilag på lovfor‐
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputati‐
oner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov‐
forslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 46 spørgsmål
til miljø- og fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
Pia Adelsteen (DF)
fmd.
Lise Bech (DF) René Christensen (DF) Ib Poulsen (DF) Karina Due (DF) Erling Bonnesen (V)
Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Carsten Bach (LA) May-Britt Kattrup (LA) Mette Abildgaard (KF) Orla Østerby (KF)
Bjarne Laustsen (S) Lea Wermelin (S)
nfmd.
Christian Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S) Kirsten Brosbøl (S)
Simon Kollerup (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Øjvind Vilsholm (EL) Christian Poll (ALT)
Roger Courage Matthisen (ALT) Rasmus Helveg Petersen (RV) Ida Auken (RV) Trine Torp (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Nunatta Qitornai (NQ)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1