Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 21
Offentligt
1972536_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. november 2018
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Jørgen Jørgensen
2018-0037-0031
921310
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven, straffeloven og
lov om folkeskolen (Forhold for indsatte i kriminalforsorgens institutioner,
varetægtssurrogat m.v.) (L 21), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 13. november 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Rosa Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Aagaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 21 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om en indsat kan få efterprøvet Kriminalforsorgens skøn over, om vedkommende er radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for at blive det, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuld-
byrdelse af straf m.v., retsplejeloven, straffeloven og lov om folkesko-
len (Forhold for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, varetægts-
surrogat m.v.) (L 21):
”Vil ministeren oplyse, på hvilket niveau i Kriminalforsorgens
organisation det afgørende skøn over, om en indsat er radikali-
seret, ekstremistisk eller i risiko for at blive det, skal foretages?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”1. Direktoratet for Kriminalforsorgen går ud fra, at spørgsmå-
let relaterer sig til forslaget om, at indsatte, som kriminalforsor-
gen skønner at være radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for
at blive det, skal have overværet deres besøg, gennemlæst deres
breve og optaget, påhørt eller aflyttet deres telefonsamtaler, hvis
dette skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-
syn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering
og ekstremisme eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.
Direktoratet kan i den forbindelse oplyse, at bekymringsindbe-
retningerne vedrørende de pågældende indsatte i dag vurderes
af et tværfagligt team bestående af jurister, socialrådgivere og
sikkerhedskonsulenter i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det
er hensigten, at det i relation til de pågældende bestemmelser i
lovforslaget også vil være direktoratet, der foretager skønnet
over, om en indsat er radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for
at blive det.
Beslutningen om, at der i den konkrete sag skal iværksættes et
eller flere af de ovennævnte tiltag, vil derimod blive truffet lo-
kalt af det enkelte kriminalforsorgsområde.
2.1.
Som det fremgår ovenfor, er det hensigten, at skønnet over,
om en indsat er radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for at
blive det, skal foretages af direktoratet, som er overordnet myn-
dighed og klageinstans i forhold til kriminalforsorgsområderne.
Direktoratets skøn vil således ikke kunne påklages til højere ad-
ministrativ myndighed.
2.2.
For så vidt angår de tiltag i relation til besøg, brevveksling
og telefonering, som det enkelte kriminalforsorgsområde måtte
beslutte i en konkret sag, kan direktoratet oplyse, at det admini-
strativt vil blive fastsat, at
en beslutning om forbud mod besøg
af en nærtstående person og inddragelse af en tilladelse til be-
2
L 21 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om en indsat kan få efterprøvet Kriminalforsorgens skøn over, om vedkommende er radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for at blive det, til justitsministeren
søg af en sådan person vil kunne påklages til direktoratet. På
samme måde vil det administrativt blive fastsat, at en beslutning
om, at besøg af en nærtstående person skal overværes, vil kunne
påklages til direktoratet.
For så vidt angår breve vil det på samme måde administrativt
blive fastsat, at en beslutning om henholdsvis gennemlæsning
og tilbageholdelse af brevveksling med nærtstående vil kunne
påklages til direktoratet.
Kriminalforsorgsområdernes afgørelser om, at en indsats tele-
fonsamtaler skal optages, påhøres eller aflyttes, vil derimod ikke
kunne påklages til direktoratet.”
3