Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
L 216 Bilag 1
Offentligt
2037187_0001.png
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af Budgetlov
KL har modtaget ”Forslag til Lov om ændring af Budgetlov” i
høring.
Budgetloven har haft en stor betydning for udgiftsstyringen i den offent-
lige sektor, for styringsrelationen mellem stat og kommuner, og for sty-
ringsvilkårene i kommunerne. Det er afgørende, at en lov med den betyd-
ning med jævne mellemrum tages op til revision for at vurdere, om den
stadig har sin relevans og om konsekvenserne er de rigtige.
KL har ved flere lejligheder påpeget behovet for at justere i budgetloven
og havde imødeset revisionen af denne. Derfor er det beklageligt, at der
nu lægges op til en udskydelse af den planlagte revision.
Når budgetloven skal til revision er det afgørende at få belyst alle ele-
menter og konsekvenser. Det er ikke nok alene fx at vurdere budgetloven
ud fra dens evne til via udgiftslofterne at styre de samlede of fentlige ud-
gifter.
Nogle af de udfordringer, som KL tidligere har peget på ift. en revision af
budgetloven, handler om:
Med den demografiske udvikling, som kan imødeses i de kommende
år, forekommer det uhensigtsmæssigt, at kommunernes rammer årligt
reguleres ned.
Loven har et rigidt 1 års fokus, som giver anledning til en uhensigts-
mæssig økonomistyring, hvor mindreforbrug et år ikke kan overføres til
året efter, så fx den enkelte skole ikke kan spare op fra år til år.
Loven er ikke gearet til "chok" i den kommunale økonomi. Både for
kommunerne under ét, men også for den enkelte kommune, kan der
opstå situationer, der giver merudgifter, som ikke kunne forudses i
budgetsituationen. Det tvinger kommunerne til at budgettere med re-
server.
Den asymmetriske sanktionsmekanisme indebærer, at både den en-
kelte kommune samt kommunerne under ét typisk vil styre efter et la-
vere niveau end budgettet.
KL mener, at der er behov for at øge fleksibiliteten i budgetloven ved at
give den et flerårigt sigte. Samtidig er det nødvendigt for kommunernes
muligheder for at sikre en optimal udnyttelse af de offentlige ressourcer,
at budgetloven ikke strammes yderligere fx i form af en sanktion på kom-
Dato: 15. marts 2019
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
L 216 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2037187_0002.png
munernes anlægsregnskaber. Da stort set alle kommunale anlægsprojek-
ter har en tidshorisont, der rækker ud over det enkelte år, vil det 1 års fo-
kus, der i dag ligger i budgetloven, være ødelæggende for kommunernes
styringsmuligheder på anlægsområdet.
KL forventer, at en udskydelse muliggør, at de nævnte samt øvrige for-
hold indgår i revisionen af budgetloven, når denne gennemføres i folke-
tingsåret 2019/2020.
Dato: 15. marts 2019
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Kristian Wendelboe