Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling), Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling), Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 220 Bilag 7, L 220 A Bilag 7, L 220 B Bilag 7
Offentligt
2045207_0001.png
11. april 2019
Kære Fiskeriminister, kære Miljø- og Fødevareudvalg
Dansk Folkeparti modarbejder regler for anvendelse af kameramonitering i
fiskeriet, jf. L220. Det vil af mange grunde være uheldigt, og det er ikke i
overensstemmelse med fiskeripakkens punkt 6 om overholdelse af forbuddet
mod udsmid af fisk og punkt 7 om forsøg med fuldt dokumenteret fiskeri.
Det er heller ikke i overensstemmelse med den udtalelse, som EUU
fremsendte til Europakommissionen op til reformen af fiskeripolitikken. En
udtalelse, som Kommissionen og Rådet i alt væsentligt fulgte. Tillad mig at
henvise til det markerede afsnit i bilaget.
Lad mig fremhæve følgende forhold:
ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) vurderer, at udsmid af
fisk fortsætter uanset forbuddet i Grundforordningens art 15, (ICES
rådgivning for 2019). Medlemslandenes egne prøveudtag (ca 1000 last-
haul prøver fra 2015-2018) viser et fortsat omfattende udsmid. Udsmidet
har ikke kunne sanktioneres.
Europakommissionen forventer et øget kontrolproblem og siger, at
kameradokumentation er det eneste effektive kontrolinstrument:
“There
is a consensus among actors in fisheries control, that traditional means of
control, such as inspections at sea and aerial surveillance, are not
effective to monitor the Landing Obligation. Levels of non-compliance are
expected to increase in 2019 with the full introduction of the LO. Closed-
circuit television have been identified to be the only effective control tool
to ensure control and enforcement of the LO at sea and to provide a
deterrent to illegal discarding.”
(Kommissionens SCIP’s papir og brev til
mig)
DTU Aqua vil som myndighedsrådgiver om fornødent kunne udtale sig om
dette.
Kommissionen har fremsat forslag til obligatorisk kameradokumentation i
forslag til ny Kontrolforordning. Kontrolforordningen pålægger
medlemslandene forpligtelser, der kræver et nationalt hjemmelsgrundlag.
Kontrolforordningen kræver allerede i dag, at Medlemslandene afregner
alle fangster. Dette omfatter også ulovhjemlet udsmid.
Problemstillingen er behandlet i denne Youtube, hvor man også ser en
dansk fisker og Fiskeristyrelsen anvende kameramonitering:
http://bit.ly/2f1PBpe
http://dk.linkedin.com/in/mogensschou
[email protected]
 L 220 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Henvendelse af 11/4-19 fra Mogens Schou
2045207_0002.png
11. april 2019
Ud over det formelle grundlag taler mange hensyn for fuldt dokumenteret
fiskeri, ikke mindst for de af erhvervets udøvere, der ønsker lige konkurrence
og at indestå for et bæredygtigt fiskeri.
TAC/kvoterne blev i december 2018 for første gang fastsat uden fradrag
til dækning af forventet udsmid. I lyset af det fortsatte udsmid må det
forventes, at fradraget genindføres for 2020. De fiskere - typisk mindre
fartøjer, som ikke har udsmid, kan ikke være tjent med at reducere deres
fiskeri p.g.a. andres udsmid. Og danske fiskere, som på lange stræk har
mindre udsmid end andre lande bør ikke løfte
”kollegiale hensyn”
til
fortsat udsmid over princippet om Level Playing Field og opfyldelsen af
reformens krav.
Fuld fangstafregning er forudsætningen for præcise data til den
biologiske rådgivning. Fiskerne er de første til at efterspørge en bedre
rådgivning.
Udvikling af et ”smart fiskeri” vil stå i stampe så
længe fiskeren kan
optimere sin fangst ved at udsmide uønsket fisk. Det har en konsekvens
både for det selektive fiskeri og udvikling af nye råvareanvendelser.
En række danske fiskere anvender fuldt dokumenteret fiskeri i dag. Hvis
ikke de får mulighed for at anvende systemet under et godkendt
regelsæt, risikerer de ikke at kunne få adgang til eventuelle EU
regellempelser for sådant fiskeri eller at kunne opfylde eventuelle krav i
forbindelse med bæredygtighedscertificering (MSC).
Kravet om fuld fangstafregning synliggør problemet med choke species - dvs,
at blandede fiskerier må stoppe når kvoten for blot én art er opfisket.
Løsningen, hvor man blot udsmider fangster af den art, hvor kvoten er
opbrugt, og lader som om den ikke tæller nogen steder, dur ikke. Der findes
en række alternative løsninger, der kan bringes i spil - herunder MSY
fleksibilitet. Det uddyber jeg gerne.
Tillad mig her at foreslå følgende:
1.
Hjemlen i L220 til anvendelse af elektroniske kontrolinstrumenter,
herunder udstyr til kameramonitering, fastholdes. Samtidig aftales, at
den konkrete gennemførelse sker i dialog med de politiske partier bag
loven og under hensyn til Level Playing Field i EU sammenhæng.
2. Regeringen, MOF og EUU bør prioritere overholdelsen af fuld
fangstafregning i decembermandatet vedrørende TAC/kvoter for 2020.
Fuld fangstafregning kan sikres på følgende måder: 1) gennem fuldt
dokumenteret fiskeri, 2) gennem et ”discardfradrag” i relevante fiskerier
[email protected]
http://dk.linkedin.com/in/mogensschou
 L 220 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Henvendelse af 11/4-19 fra Mogens Schou
2045207_0003.png
11. april 2019
3) gennem et krav om at medlemslandene anvender last-haul til
fangstkorrektion. Denne metode medfører, at pct.andelen af små fisk i
de landede mængder sammenlignes med pct.andelen i et udvalg af
sidste trawltræk kontroller, herefter opskrives de landede mængder så
pct. andelene matcher.
Medlemslande, som helt eller delvist vælger fuldt dokumenteret fiskeri
vil dermed helt eller delvist kunne undgå kvotefradrag. Helt i tråd med
Folketingets udtalelse om revisionen af fiskeripolitikken.
3. Fuld fangstafregning med kameradokumentation er en outputstyring.
Dermed kan inputstyringen med de utallige detailregler og
kontrolpunkter i det væsentlige fjernes. Denne mulighed har endnu ikke
opnået tilstrækkeligt gennemslag i EU. Ministeren og MOF og EUU bør
explicit udforme de principper og den strategi, som Danmark vil lægge
til grund for gennemførelsen af CFP reformen - og for den sags skyld for
de reformpunkter, der allerede nu tegner sig relevante ved næste
revision af politikken i 2022.
Med venlig hilsen
Mogens Schou
[email protected]
http://dk.linkedin.com/in/mogensschou
 L 220 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Henvendelse af 11/4-19 fra Mogens Schou
2045207_0004.png
11. april 2019
BILAG
(uddrag af brev fra EUU)
Udtalelse om Kommissionens grønbog om reform af den fælles fiskeripolitik, 21. december 2009
Kære Hr. Joe Borg
Hermed fremsendes et fælles høringssvar fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri og Folketingets Europaudvalg om Kommissionens grønbog om reform af den fælles
fiskeripoilitik.
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har behandlet grønbogen på flere møder
og er enedes om et høringssvar til Kommissionen. Høringssvaret er efterfølgende tiltrådt af
Europaudvalget den 11. december 2009, som gengivet nedenfor.
Udtalelse om Kommissionens grønbog om reform af den fælles fiskeripolitik
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Europaudvalget finder, at den fælles fiskeripolitik
står over for en række væsentlige udfordringer, som kun
kan løses i tæt samarbejde mellem EU’s
institutioner, medlemsstaterne, erhvervet og andre interessenter. Blandt disse udfordringer er et
overfiskeri, som uden en ambitiøs reform vil kunne resultere i en gradvis tømning af havene for
fisk og et omfattende og tungt regelkompleks, der har utilsigtede virkninger navnlig i form af
discard. Dertil kommer, at de gældende regler og kontrolmekanismer ofte fratager fiskerne
ansvaret for en bæredygtig forvaltning af ressourcerne og begrænser fiskernes incitament til at
overholde reglerne. I den forbindelse finder udvalgene, at en fremtidig fælles fiskeripolitik bør
have som overordnet målsætning at sikre en langsigtet og bæredygtig forvaltning af
fiskeressourcerne, der skaber sammenhæng mellem de forskellige politikker på området (miljø-,
regional- og landdistriktspolitik, herunder i forhold til bosætning og turisme) for på den baggrund
at opnå konkrete resultater i forhold til en begrænsning af overfiskeriet og en forenkling af regler
og kontrol til gavn for erhverv og myndigheder.
Udvalgene finder, at der på EU-niveau bør indføres en incitamentsstruktur, således at fartøjer,
der fisker mere selektivt, uden discard og med færre uønskede bifangster kan opnå fordele i form
af større selvforvaltning og større kvoter. Indførelse af valgfrihed mellem forskellige ordninger,
kombineret med konkrete fordele, vil dels kunne give fiskerne mulighed for at udvælge den
ordning, der egner sig bedst for den enkelte, dels give fiskerne ansvaret tilbage for deres egen
situation.
Et middel til at nå dette mål er at erstatte eller supplere den gældende regulering, hvor
opfyldelsen af de enkelte fiskeres kvoter opgøres efter, hvor mange fisk, der landes i havnene,
med en frivillig fangstkvoteordning, hvor alle fisk tælles med i kvoten fra de øjeblik de fanges.
Belønningen for at deltage i en sådan ordning ville være opnåelsen af en større kvote. En sådan
frivillig
fangstkvoteordning vil reelt fjerne incitamentet til udsmid eller ”high-grading”,
som er en
af de største ulemper ved den gældende fiskeriregulering. Den vil også udgøre et væsentligt
incitament for den enkelte fisker til at vælge de mest selektive fangstredskaber og tilrettelægge
de fiskeruter, der giver det bedste udbytte. Dermed vil valget af selektive fangstredskaber i
højere grad være en naturlig konsekvens af fiskerens interesse i at opnå det økonomisk mest
fordelagtige udbytte af fiskeriet. En sådan ordning skulle i givet fald ledsages af et ændret
kontrolsystem, der sikrer en tilstrækkelig registrering af fangsterne ombord på fartøjerne. I den
forbindelse bør der sikres en sammenkobling af satellitkontrollen og kameraovervågningen af
fangsterne ombord.
Med venlig hilsen, René Kristensen Anne-Marie Meldgaard
Formand for Fødevareudvalget Formand for Europaudvalget
[email protected]
http://dk.linkedin.com/in/mogensschou