Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling), Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling), Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 220 Bilag 1, L 220 A Bilag 1, L 220 B Bilag 1
Offentligt
2037064_0001.png
Nordensvej 3, Taulov
7000 Fredericia
Tlf. +45 70 10 40 40
Fax. +45 75 45 19 28
Udenrigsministeriet
Fiskeripolitisk afdeling
Asiatisk plads 2
DK-1448 København K
Mail: [email protected]
Kopi: [email protected]
H. C. Andersens Boulevard 37
1553 København V
Tlf. +45 70 10 40 40
Fax +45 33 32 32 38
[email protected]
www.dkfisk.dk
5. marts 2019
Ref.: oll
Høring over udkast til lov om ændring af fiskeriloven - (UM id: 2018-44261)
Danmarks Fiskeriforening har modtaget udkast til lov om ændring af fiskeriloven.
Danmarks Fiskeriforening har følgende bemærkninger til det fremsatte forslag.
Vedr. 3. §34, stk. 1, hvor der som nr. 7 indsættes.
7) Salg eller udlejning af fiskerettigheder
Danmarks Fiskeriforening kan ikke anbefale forslaget, da det efter foreningens
opfattelse er for vidtgående og risikerer at skabe stor usikkerhed omkring de
fremtidige rammer for dansk fiskeri.
I en situation med stor usikkerhed omkring de
fremtidige vilkår for dansk fiskeri på grund af Brexit, kan vi ikke anbefale at der
skabes mere usikkerhed omkring tildeling af fiskerettighederne.
Den danske regulering er baseret på en fordeling af fiskerettighederne på baggrund
af enten IOK eller FKA. Med baggrund i denne regulering har den danske
fiskerisektor de seneste 10 år, bevæget sig fra at være en sektor præget at dårlig
økonomi og et hårdt pres på ressourcen/fiskebestandene
til en sektor hvor der
fiskes bæredygtigt også økonomisk. Denne udvikling skal fortsætte.
Det er vanskeligt at forstå, hvordan Folketinget i 2016 kan forlænge aftalen om IOK
og FKA fra 8 til 16 år og nu i 2019 kan give Fiskeriministeren bemyndigelse til at
sælge og udleje af fiskerettigheder, uden at fastsætte omfang, betingelser for evt.
salg eller udlejning mv. For både fiskere og banker er det vanskeligt at se, at aftalen
om 16 års opsigelse er overholdt. Vi må også advare om, at den usikkerhed om
rammerne for dansk fiskeri som denne bemyndigelse risikerer at give, alvorligt vil
udfordre fiskerierhvervets evne til fortsat at bidrage til vækst og udvikling i Danmark.
Ud over usikkerhed i finansieringsvilkårene, vil forslaget påføre fiskerne en direkte
ekstra omkostning
da det må formodes at hensigten med forslaget er at udleje
L 220a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren
2037064_0002.png
fiskekvoter/rettigheder, som der tidligere har været adgang til uden betaling. De
ekstra lejeomkostninger vil formentlig i første omgang primært komme de mindre
fiskerivirksomheder til skade.
Det var også en af målsætningerne i Beretning om Vækst- og udviklingspakke for
dansk fiskeri, som blev besluttet i december 2016, hvor det også blev besluttet at
forlænge opsigelsesvarslet for IOK- og FKA aftalerne til 16 år. Der var en erkendelse
af at finansieringsmulighederne for fiskeriet er anderledes end f.eks. landbruget. For
at forbedre finansieringsmulighederne for fiskeriet var et flertal i Folketinget enige
om at forlænge opsigelsesvarslet på FKA-aftalen fra 8 til 16 år.
Fiskerisektoren er fortsat meget sårbart overfor usikkerhed i rammevilkårene og vi
må derfor anbefale, at den foreslåede lovgivning strammes op, alternativt alene
giver mulighed for at gennemføre et tidsbegrænset projekt.
I forhold til det angivne formål finder Danmarks Fiskeriforening, at den foreslåede
bemyndigelse er alt for vidtgående og upræcis. I realiteten er ikke fastsat rammer
for hvordan og på hvilke vilkår Ministeren kan sælge eller udleje fiskerettigheder.
Ligesom det heller ikke er fastsat hvilke fiskerettigheder der er tale om.
I bemærkningerne til forslaget fremgår,
at ”det
forventes, at bemyndigelsen i første
omgang vil blive anvendt til at iværksætte et projekt med salg eller udlejning af
rettigheder. Baseret på erfaringerne fra projektet kan der træffes beslutning om
eventuel etablering af varige ordninger.
Danmarks Fiskeriforening foreslår, at der alene gives bemyndigelse til, at der kan
iværksættes et tidsbegrænset projekt med salg eller udlejning af rettigheder, med
henblik på at opsamle erfaringer. Dermed undgås usikkerhed omkring fordeling og
tildeling af fiskerettigheder og deraf følgende risiko for usikkerhed om finansiering
mv.
Danmarks Fiskeriforening foreslår følgende formulering af § 34, stk. 1 7)
7) Ministeren kan iværksætte
et tidsbegrænset projekt med salg eller udlejning af
rettigheder, med henblik på at undersøge om der evt. skal etableres varige
ordninger.
Dermed bliver mulighed for på et oplyst grundlag at tage stilling til de konkrete
rammer, der skal opstilles for ordninger med salg eller udlejning af rettigheder.
2
L 220a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren
2037064_0003.png
Vedr. 4. Indsættelse af Kapitel 16a
frivillig mærkningsordning for skånsomt
kystfiskeri
Danmarks Fiskeriforening har ingen bemærkninger til de indsatte bestemmelser om
mærkningsordning for kystfiskeri i Fiskeriloven.
I forhold til de udsendte bemærkninger skal Danmarks Fiskeriforening for god
ordens skyld bemærke, at vedr.
Pkt. 2.2.3. Den foreslåede ordning
forventer
Danmarks Fiskeriforening, at den ordning der er på vej kommer til at omfatte fartøjer
på op til 17m og ikke 15m som anført i bemærkningerne. Danmarks Fiskeriforening
skal også understrege at i forhold til den foreslåede/angivne mærkningsordning for
skånsomt kystfiskeri der pt arbejdes med, er der absolut plads til forbedringer.
For at tilføre ordningen både aktivitet og vitalitet, skal Danmarks Fiskeriforening
foreslå, at ordningen designes til også at omfatte trawlfartøjer under 17m.
Vedr. 5. I § 102, stk. 2, indsættes efter »tilsvarende varer, der«: »landes af
dansk indregistrerede fiskerfartøjer i udlandet eller«.
Af forståelsesmæssige hensyn foreslår Danmarks Fiskeriforening en mindre
justering af teksten. Den foreslåede tekst vil blive til:
Ministeren kan efter indstilling fra de i §104, stk. 1, nævnte bestyrelser fastsætte
regler om betaling af afgifter på fisk, der landes, opdrættes, tilvirkes eller omsættes
her i landet, eller på tilsvarende varer, der landes af dansk indregistrerede
fiskerfartøjer i udlandet eller
.....
Danmarks Fiskeriforening skal i stedet foreslå følgende formulering:
Ministeren kan efter indstilling fra de i §104, stk. 1, nævnte bestyrelser fastsætte
regler om betaling af afgifter på fisk, der landes af dansk indregistrerede
fiskerfartøjer i Danmark og i udlandet eller af fisk, der opdrættes, tilvirkes eller
omsættes her i landet, eller på tilsvarende varer, der indføres til landet....
Vedr. bemærkningerne til forslaget - Udenrigsministeriets overvejelser 2.3.2. 1.
afsnit, side 10 står der:
Fiskeafgiftsfondens
formål
er
at
styrke
udviklingsmulighederne
og
konkurrenceevnen inden for sektoren. Produktionsafgiften betales i dag af alle fisk,
der landes, opdrættes, tilvirkes eller omsættes her i landet, eller af tilsvarende varer,
der indføres til landet.
Det er ikke korrekt. Produktionsafgiften i FAF betales alene af fisk, der landes i
Danmark eller i udlandet af dansk indregistrerede fiskerfartøjer. Det er muligt at
opkræve afgift af opdrættet fisk, forarbejdet fisk, hvis de pågældende brancher
3
L 220a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren
2037064_0004.png
ønsker det og beder om at få etableret en selvstændig afgiftsfond, og ministeren
godkender dette.
Vedr. 6: I § 103, 2. pkt., indsættes efter »afholder udgifter«: »til fondens
administration inden for en ramme på 5 procent af de samlede årligt
opkrævede afgifter og«.
Danmarks Fiskeriforening kan anbefale den foreslåede ændring.
Danmarks Fiskeriforening har over en årrække administreret Fiskeafgiftsfonden
uden at have mulighed for at dække medgåede udgifter. I takt med, at
fondsadministrationen på landbrugs- og fiskeriområdet over de seneste år er blevet
underlagt krav om dokumentation, egenkontrol, strategiprocesser, effektevaluering
mv. og i kraft af, at de administrative opgaver øges yderligere med de seneste
politiske ændringer af Fiskeafgiftsfonden, er forudsætningerne for at administrere
Fiskeafgiftsfonden ændret væsentligt siden starten.
Det skønnes, at Danmarks Fiskeriforening årligt vil binde ressourcer svarende til 2/3
årsværk til administration af Fiskeafgiftsfonden. Det giver derfor mening, at udgiften
hertil afholdes af afgiftsmidler i stedet for af medlemmerne af Danmarks
Fiskeriforening. Det bemærkes, at det yderligere forventes, at der initialt skal
anvendes 300 timer til at få setup’et for den nye Fiskeafgiftsfond på plads.
Danmarks Fiskeriforening og bestyrelsen for Fiskeafgiftsfonden har tidligere
også
før de seneste politiske ændringer
gjort opmærksom på stigningen i
ressourceanvendelse ved administrationen af Fiskeafgiftsfonden.
Vedr. 7. Hvor der i § 117 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk.2. Ministeren kan for erhvervsmæssigt fiskeri og dertil knyttede erhverv
fastsætte regler om anvendelse af elektroniske kontrolinstrumenter, herunder udstyr
til kameramonitering, til dokumentation for og kontrol af overholdelse af loven, regler
fastsat i medfør af loven samt de i § 10 nævnte EU-retsakter, herunder regler om:
1) specifikation, installation, drift og vedligeholdelse af kontrolinstrumenter,
2) lagring, håndtering og ejerskab af indsamlede oplysninger,
3) pligt til overdragelse i digitaliseret format af indsamlede oplysninger til offentlige
myndigheder i kontroløjemed eller til statistisk brug og
4) om skiltning om bord på fiskefartøjer til samlet opfyldelse af de forpligtelser til at
informere de ombordværende, der følger af lov om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og lov om
4
L 220a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra fiskeriministeren
2037064_0005.png
retssikkerhed
ved
oplysningspligter.«
forvaltningens
anvendelse
af
tvangsindgreb
og
Danmarks Fiskeriforening kan ikke anbefale den foreslåede ændring i Fiskeriloven.
Danmarks Fiskeriforening finder ikke, at der i det udsendte materiale er argumenter
der taler for, at der er et konkret behov for at indføre generelle bestemmelser, der
kan indføre kamerakontrol i dansk fiskeri. Derfor er der ikke behov for den
foreslåede hjemmel. I stedet anbefales, at Fiskeriministeren får et grundlag/en
hjemmel, hvor der på et objektivt grundlag bliver mulighed for at pålægge
enkeltfartøjer at anvende blackbox.
Specifikt skal desuden fremhæves, at Danmark der er en række forhold vedr. pkt.
2) og 3), som er helt og aldeles uafklarede. Her fx ejerskab til de indsamlede
oplysninger. Hvis myndighederne har ejerskabet, er der ikke behov for
bestemmelser om ”pligt til overdragelse”?
Og uanset dette må det antages at hvis
myndighederne får adgang til oplysningerne, så vil enhver kunne begære aktindsigt,
og dermed få adgang til billederne.
På baggrund af ovennævnte skal Danmarks Fiskeriforening anbefale, at denne del
af forslaget trækkes tilbage indtil videre. Der er behov for grundigt at overveje
forhold vedr. især ejendomsretten til billeder mv., inden der gives en generel
hjemmel. Dertil kommer, at det aktuelt drøftes i EU om der skal indføres krav om
kamerakontrol. Det vil give god mening at følge udviklingen her, inden der gives en
generel bemyndigelse i Danmark. Det er vigtigt at rammerne i Danmark udvikler sig
i samme takt som i de andre medlemslande.
Hvis der er behov for det foreslås, at der evt. opstilles et objektivt grundlag/hjemmel,
for at myndighederne efter objektive kriterier kan pålægge enkeltfartøjer at anvende
blackbox, fx hvis man ønsker at fiske i et bestemt farvand.
Danmarks Fiskeriforening har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Ole Lundberg Larsen
Underdirektør, Danmarks Fiskeriforening PO
5