L 221 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 221 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Dato

J. nr.

3. april 2019

2019-919

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af færdselslo-

ven (Nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til stor knallert)

1. Indledning

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har den 12. februar 2019 sendt ud-

kast til forslag til lov om ændring af færdselsloven i høring hos følgende organi-

sationer og virksomheder m.v.:

Advokatrådet, Autobranchen Danmark, Automobilbranchens Handels- og In-

dustriforening, Beredskabsstyrelsen, Campingbranchen, Cyklistforbundet,

Danmarks Tekniske Universitet

–

Institut for Transport (DTU Transport),

Danmarks Motor Union, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union,

Dansk Byggeri, Dansk Metal, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Køre-

lærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Standard, Dansk Transport &

Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Kørelæreres

Landsforbund, Danske Motorcyklister, Danske Regioner, De Danske Bilimpor-

tører, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark A/S, Forbrugerombudsman-

den, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af

Frie Kørelærere, Foreningen af offentlige anklagere, Forsikring & Pension, For-

svarets Køreskole, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Håndværksrådet,

Institut for Menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), KL,

Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landsforeningen for Forsvarsadvokater,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Lands-

foreningen af Polio Trafik- og Ulykkesskadede, Miljøstyrelsen, Motorcykel Im-

portør Foreningen, NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, samtlige by-

retterTrafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trafiksikkerheds Ven-

ner i Danmark, Transporterhvervets Uddannelser og Veteranknallertklubben

Aktiv samt Vestre og Østre Landsret.

Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på høringsportalen.

Høringsfristen udløb den 11. marts 2019.

-----

Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer og virksomheder m.v.:

Cyklistforbundet

Danmarks Tekniske Universitet

–

Institut for Transport (DTU Transport)

L 221 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Dansk Bilbrancheråd

Dansk Kørelærer-Union

Danske Motorcyklister, DMC

Digitaliseringsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

FDM

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet Tænk

Havarikommissionen for vejtrafikulykker

Institut for Menneskerettigheder

Justitsministeriet

Københavns Byret (på vegne af samtlige byretter)

Kørelærerforeningen

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere

Miljø- og Fødevareministeriet

Motorcykel Forhandler Foreningen

Motorcykel Importør Foreningen

Politiforbundet

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

Rådet for Sikker Trafik

Ungdomsskoleforeningen

Vestre Landsret

Østre Landsret

Dansk Bilbrancheråd, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Forbruger-

ombudsmanden, Institut for Menneskerettigheder, Miljø- og Fødevareministe-

riet og Politiforbundet

har svaret, at lovforslaget ikke giver anledning til be-

mærkninger.

Københavns Byret på vegne af samtlige byretter, Vestre Landsret og Østre

Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

2. Høringssvarene

I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger fra hø-

ringssvarene. Ikke alle bemærkninger i høringssvarene er refereret, idet de

væsentligste dog fremgår.

Høringsnotatet er udarbejdet således, at de mere uddybende høringssvar gen-

gives og kommenteres først. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets even-

tuelle kommentarer vil fremgå i kursiveret form i forlængelse af de pågældende

høringssvar.

Rigspolitiet anfører, at en gennemførelse af lovforslaget efter Rigspolitiets vur-

dering vil have en negativ indvirkning på færdselssikkerheden.

Side 2/16

L 221 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Rigspolitiet henviser i den forbindelse til DTU´s undersøgelse, hvoraf fremgår,

at det afgørende for betydningen for færdselssikkerheden er, om risikoen følger

føreren eller køretøjet. Hvis risikoen følger føreren, fremgår det af DTU´s un-

dersøgelse, at beregningerne tyder på, at en nedsættelse af aldersgrænsen for

stor knallert vil medføre en markant stigning i antallet af alvorligt tilskade-

komne og dræbte, hvis flere vælger at køre på stor knallert. Det fremgår ligele-

des af undersøgelsen, at DTU anser yderligere analyser nødvendige for at afgø-

re med sikkerhed, om risikoen følger føreren eller køretøjet, men at de foretag-

ne ulykkesanalyser tyder på, at risikoen i hvert fald i nogen grad følger føreren.

Rigspolitiet anfører i tilknytning hertil, at både stor og lille knallert er blandt de

tre mest risikofyldte køretøjer pr. kørt kilometer.

Rigspolitiet anfører, at man er enig i, at tunede små knallerter er et færdsels-

sikkerhedsmæssigt problem. Dette skyldes dog ikke som anført i lovforslaget, at

de ikke er byggede til at kunne føres med mere end 30 km i timen. Rigspolitiet

oplyser, at langt de fleste knallerter er konstrueret som en stor knallert, men at

de små knallerter fra producentens side begrænses til højest at kunne køre 30

km i timen. Den lille knallert er således konstruktionsmæssigt på højde med

den store knallert og i princippet bygget til at kunne køre op til 45 km i timen.

Rigspolitiet anfører i den forbindelse, at man ikke er enig i, at nedsættelse af

aldersgrænsen til stor knallert vil nedbringe antallet af tunede små knallerter.

Rigspolitiet henviser i den forbindelse til, at temarapport nr. 15, 2018 om knal-

lertulykker fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker og DTU´s undersø-

gelse bekræfter, at der hos unge er et udtalt ønske om at køre hurtigere end

tilladt. Det fremgår af rapporterne, at dette gøres ved at foretage konstruktive

ændringer på den lille knallert, hvor knallerten bringes til at køre væsentligt

hurtigere end en lovlig stor knallert. Den lovlige hastighed for stor knallert på

45 km i timen findes derfor ikke hurtig nok i de unges øjne.

Henset til, at Rigspolitiet heller ikke anser det for særlig sandsynligt, at en 15-

årig, der netop har erhvervet førerret til lille knallert, vil eller kan bruge tid og

penge på at erhverve førerret til stor knallert året efter, mener Rigspolitiet der-

for, at muligheden for at kunne køre stor knallert som 16-årig ikke vil reducere

udbredelsen af tunede små knallerter.

Rigspolitiet anfører, at da man er relativt langt fra Færdselssikkerhedskommis-

sionens mål om maksimalt 120 dræbte og 2000 tilskadekomne i trafikken i

2020, bør der efter Rigspolitiets vurdering ikke gennemføres færdselslovsæn-

dringer, der ikke bidrager til at højne færdselssikkerheden.

Rigspolitiet finder endvidere, at det ikke bør gøres muligt at føre stor knallert

på baggrund af førerret til almindelig bil, som er erhvervet som led i forsøgs-

ordningen om kørekort til 17-årige. Der vil stadig ikke kunne deltage en ledsa-

Side 3/16

L 221 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

ger på stor knallert og ikke alle 17-årige har nogen forudgående køreuddannel-

se (kørekort) til køretøjer på to hjul.

For så vidt angår den foreslåede ændring af færdselslovens § 129, stk. 4, om

udskydelse af tidspunktet for erhvervelse af kørekort med et alderskrav på 18 år

på baggrund af en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert, be-

mærker Rigspolitiet, at den foreslåede ændring også vil få betydning for mulig-

heden for at erhverve kørekort til traktor og motorredskab, idet alderskravet

for disse køretøjer også er 16 år. Den foreslåede ændring vil således også få den

konsekvens, at en unge person, der som 15-årig ubetinget frakendes retten til at

føre lille knallert, ikke vil kunne erhverve kørekort til traktor og motorredskab,

hvilket kan være problematisk for unge, der f.eks. er i gang med en landbrugs-

uddannelse eller lignende, hvor han eller hun skal erhverve kørekort til traktor

som 16-årig.

Rigspolitiet oplyser endeligt, at lovforslaget medfører, at der skal oprettes nye

frakendelseskoder og nye aktualiteter i Kriminalregisteret, ligesom der vil skul-

le ske flere tekniske ændringer i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Der vil

endvidere skulle foretages ændringer i Kørekortregisteret og i ATKS (Automa-

tisk Trafikkontrolsystem).

Rigspolitiet vurderer, at opgaven vil have en tidsmæssig udstrækning på mel-

lem fem til syn måneder fra igangsættelse af opgaven. På grund af den transiti-

onsperiode som politiet for øjeblikket befinder sig i, hvor 23 af politiets centrale

systemer skal overflyttes til en ny driftsleverandør, vil der være meget få relea-

se-perioder, hvor der kan gennemføres ændringer i de pågældende systemer.

Rigspolitiet kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvornår arbejdet med de

IT-mæssige ændringer, som lovforslaget medfører, kan påbegyndes. Rigspoliti-

et forventer, at det først bliver muligt at oplyse, hvornår arbejdet kan igangsæt-

tes, ved udgangen af juni 2019. Politiets IT-systemer kan derfor ikke understøt-

te den foreslåede ikrafttrædelsesdato 1. juli 2019.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at det fremgår af

DTU´s undersøgelse, at effekten på færdselssikkerheden af en nedsat alders-

grænse for stor knallert i meget høj grad afhænger af, om risikoen følger kø-

retøjet eller føreren. Undersøgelsens beregninger af, at nedsættelse af alders-

grænsen vil medføre en årlig stigning på 1,6 dræbte og 12,2 alvorligt tilskade-

komne og dermed en samfundsomkostning svarende til ca. 100 mio. kr. årligt,

er foretaget ud fra beregningsscenariet, hvor risikoen følger føreren.

Det fremgår samtidig af DTU´s undersøgelse, at ulykkesanalyser tyder på, at

risikoen i nogen grad følger føreren. Det fremgår dog udtrykkeligt af under-

søgelses konklusion, at yderligere analyser er nødvendige for at afgøre med

sikkerhed, om risikoen følger føreren eller køretøjet. Det er på den baggrund,

at det af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår, at det ikke

på baggrund af undersøgelsen entydigt kan konkluderes, at en aldersnedsæt-

telse vil skade færdselssikkerheden.

Side 4/16

L 221 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det fremgår samtidig af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at

nedsættelse af aldersgrænsen efter regeringens opfattelse vil kunne nedbringe

antallet af tunede knallerter, og at det derfor samlet set er regeringens opfat-

telse, at nedsættelse af aldersgrænsen for stor knallert kan ske uden væsentli-

ge negative konsekvenser for færdselssikkerheden.

I forbindelse med tunede små knallerter har Transport-, Bygnings- og Bolig-

ministeriet noteret sig, at der ikke konstruktionsmæssigt er forskel på lille og

stor knallert. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet mener dog fortsat i

lighed med Rigspolitiet, at tunede små knallerter udgør et færdselssikker-

hedsmæssigt problem, bl.a. fordi de bliver ført på cykelsti med væsentligt hø-

jere hastighed end 30 km i timen, og fordi førerne ikke har modtaget køreun-

dervisning i at færdes i trafikken med de høje hastigheder. Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriet vil på den baggrund tilrette lovforslagets bemærk-

ninger, så de tydeligere afspejler dette forhold.

I relation til spørgsmålet om at begrænse udbredelsen af tunede små knaller-

ter kan Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyse, at regeringen er

opmærksom på det forhold, at de unge tilsyneladende i et vist omfang fore-

trækker at køre på en tunet lille knallert, fordi der er et ønske om en højere

fart end 45 km i timen. Der vil dog være den fordel ved lovligt at køre stor

knallert, at der trods alt kan køres med noget højere fart end på en lovlig lille

knallert, og uden at den unge risikerer at blive mødt med strafferetlige bøder,

konfiskation af køretøjet og frakendelse af kørekortet til lille knallert, der ved

ubetinget frakendelse også udskyder tidspunkter for, hvornår den unge kan

erhverve førerret til bil. Regeringen mener derfor fortsat, at muligheden for

lovligt at kunne køre 45 km i timen på en stor knallert må forventes at kunne

have indflydelse på særligt de unge, der ikke har et udpræget ønske om at

bryde reglerne.

For så vidt angår forsøgsordningen med kørekort til 17-årige bemærker

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at kravet om ledsaget kørsel er

relateret til køretøjer, som uden for forsøgsordningen kun ville kunne føres

efter det fyldte 18. år. Når det med lovforslaget bliver muligt at erhverve fø-

rerret til stor knallert som 16-årig, finder Transport-, Bygnings- og Boligmi-

nisteriet det naturligt, at der ikke skal gælde et ledsagerkrav i forhold til stor

knallert, hvis førerretten til bil er erhvervet som led i forsøgsordningen med

kørekort til 17-årige. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker i

den forbindelse, at førerret til bil, der er erhvervet efter det fyldte 18. år i hen-

hold til de almindelige regler, også giver førerret til stor knallert, og at føre-

ren heller ikke i dette tilfælde nødvendigvis har modtaget undervisning i at

færdes på køretøjer på to hjul.

For så vidt angår den foreslåede ændring af § 129, stk. 4, der vil medføre, at

ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert forsat vil have betyd-

ning for muligheden for at erhverve førerret til stor knallert, hvis føreren har

været under 16 år, bemærker Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at

Side 5/16

L 221 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

det ikke er hensigten med den foreslåede ændring, at ubetinget frakendelse af

retten til at føre lille knallert skal have betydning for retten til at erhverve

kørekort til traktor og motorredskab. Transport-, Bygnings- og Boligministe-

riet vil derfor præcisere bestemmelsen i overensstemmelse hermed.

Med hensyn til lovforslagets ikrafttrædelsesdato har Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet noteret sig, at politiets IT-systemer ikke vil kunne under-

støtte de ændringer, der følger af lovforslaget, fra den foreslåede ikrafttræ-

delsesdato 1. juli 2019. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har endvi-

dere noteret sig, at det vil tage 5-7 måneder at foretage de nødvendige æn-

dringer fra arbejdes igangsættelse, men at Rigspolitiet på nuværende tids-

punkt ikke kan sige, hvornår arbejdet kan igangsættes. Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet anser det derfor for nødvendigt at ændre lovforslagets

ikrafttrædelsesbestemmelse, således at transport-, bygnings- og boligministe-

ren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Dette vil give mulighed

for at sætte loven i kraft, så snart Rigspolitiet har foretaget de nødvendige

tilpasninger af de forskellige IT-systemer.

Rådet for Sikker Trafik kan

ikke støtte forslaget, da rådet ikke mener, det vil

gavne trafiksikkerheden, men tværtimod modarbejder målsætningen i Færd-

selssikkerhedskommissionens Handlingsplan om en reduktion i antallet af

dræbte og kvæstede i trafikken.

Rådet for Sikker Trafik anfører, at knallert og motorcykel, er de transportfor-

mer, der indebærer højest risiko for at komme alvorligt til skade eller blive

dræbt i trafikken i forhold til antal kørte kilometer. Sænkes aldersgrænsen for

stor knallert fra 18 til 16 år, giver man de mest risikovillige unge øget adgang til

de mindst sikre transportmidler, samtidig med at man risikerer at flytte dem

væk fra mere sikre transportformer som cykel, bus og bil.

Rådet for Sikker Trafik anfører endvidere, at øget mobilitet skal holdes op mod

den øgede risiko for ulykker. Ifølge DTU´s undersøgelse vil de samfundsøko-

nomiske omkostninger forbundet med et øget antal tilskadekomne som følge af

en nedsættelse af aldersgrænsen langt overstige effekten af den tidsmæssige

gevinst, som de unge får, hvis man regner ud fra scenariet om, at risikoen for

ulykker følger føreren. Rådet for Sikker Trafik anfører i den forbindelse, at der

internationalt er en veldokumenteret sammenhæng mellem unges alder og

deres ulykkesrisiko, hvorfor det efter Rådet for Sikker Trafiks opfattelse er

åbenlyst mere rigtigt at beregne risikoen ud fra, at risikoen følger føreren frem-

for køretøjet.

Rådet for Sikker Trafik påpeger, at det overordnet fremgår af

DTU’s interview-

undersøgelser med forældre og unge, at de generelt ikke mener, at en ændring

af aldersgrænserne vil være en fordel eller betyde den store ændring for dem.

Rådet for Sikker Trafik undrer sig derfor over, hvorfor man skal stille en farlig

transportform til rådighed for risikovillige unge, hvis der i målgruppen for re-

Side 6/16

L 221 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

guleringen

–

de unge og deres forældre

–

under de nugældende forhold stort

set ikke er interesse for det.

Rådet for Sikker Trafik oplyser, at European Road Safety Observatory har ud-

arbejdet en opsamling af viden om knallert og motorcykel fra mange lande. De

konkluderer ifølge Rådet for Sikker Trafik, at yngre motorcykel- og knallertfø-

rere har langt højere risiko end ældre, og at en effektiv reducering af risikoen

for ulykker med knallert og motorcykler kun er mulig ved at have et restriktivt

kørekortsystem med høje aldersgrænser, bedre køreuddannelse og prøver,

samt mindre kraftige motorer eller begrænsninger på køretøjernes topha-

stigheder.

Rådet for Sikker Trafik anfører, at Danmark traditionelt har haft ret restriktive

aldersgrænser og kørekortregler i forhold til mange andre lande. Dette har bi-

draget til, at Danmark har ligget blandt de mest trafiksikre lande i verden og

har medvirket til at beskytte især unge fra trafikulykker.

Rådet for Sikker Trafik finder, at der de seneste år er der sket kraftige deregule-

ringer på trafiksikkerhedsområdet, og forslaget om nedsættelsen af alders-

grænsen for stor knallert er blot én til i rækken. Rådet for Sikker Trafik er be-

kymret over denne udvikling og finder, at Danmark i stedet bør være ambitiøse

og arbejde sammen på tværs for at udvikle og indføre tiltag, der forebygger og

reducerer antallet af ulykker og sparer menneskeliv.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal henvise til ministeriets be-

mærkninger til høringssvaret fra Rigspolitiet.

Cyklistforbundet anerkender, at der er en mobilitetsudfordring i landområder,

hvor afstandene er store og adgangen til kollektiv trafik kan være sparsom.

Cyklistforbundet ser dog med bekymring på lovforslaget, da det ikke trækker i

den rigtige retning for så vist angår trafiksikkerhed, sundhed og klima. Cyklist-

forbundet foreslår, at der i stedet fokuseres på alternative løsninger som for-

bedring af den kollektive trafik og grønne transportmidler som elcykler og

speed pedelecs for at øge mobiliteten i landområder.

Cyklistforbundet mener, at det er problematisk at nedsætte aldersgrænsen for

stor knallert, når det af DTU’s

undersøgelse fremgår, at ulykkesanalyser udført

af DTU viser, at risikoen i hvert fald i nogen grad er betinget af førerens alder.

DTU’s beregninger for scenariet, hvor

risikoen følger føreren, viser, at nedsæt-

telse af aldersgrænsen vil medføre en markant stigning i antallet af alvorligt

tilskadekomne og dræbte både i byområde og landområde, såfremt flere vælger

knallert 45.

Cyklistforbundet påpeger endvidere, at DTU-undersøgelsen viser, at tidsbespa-

relsen ikke kan stå mål med forringelsen af trafiksikkerheden. I den sammen-

hæng bemærker Cyklistforbundet, at en nedsættelse af aldersgrænsen for stor

Side 7/16

L 221 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

knallert også vil kunne føre til øget oplevet usikkerhed for cyklister, der i værste

tilfælde vil kunne fravælge cyklen til fordel for et mere usundt, miljøbelastende

transportmiddel.

Med hensyn til de miljømæssige konsekvenser bemærker Cyklistforbundet, at

det ved at gøre knallertkørsel mere attraktivt, alt andet lige må forventes, at

brugen af denne transportform vil stige. Cyklistforbundet mener derfor, at lov-

forslaget vil øge CO2-udledningen samt have øvrige miljøbelastende effekter så

som støj, partikelforurening m.m. Cyklistforbundet mener derfor, at forslaget

hænger dårligt sammen med Danmarks mål om at sænke CO2-udledningen fra

transportsektoren.

Cyklistforbundet mener ud fra en samlet betragtning, at de menneskelige og

samfundsøkonomiske konsekvenser af lovforslaget overgår de positive, hvorfor

Cyklistforbundet ikke kan støtte lovændringen.

For så vidt angår lovforslagets miljømæssige konsekvenser skal Transport-,

Bygnings- og Boligministeriet henvise til pkt. 8 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, hvor det fremgår, at de miljømæssige konsekvenser på grund

af den forventede stigning i kørsel på stor knallert vurderes at blive minimale.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal i øvrigt henvise til ministeriets

bemærkninger til høringssvaret fra Rigspolitiet.

FDM anerkender ønsket om at ville skabe bedre mobilitet for unge mennesker,

navnlig i landdistrikterne. Samtidig er FDM dog af den holdning, at hensynet

til den øgede mobilitet ikke må overskygge de færdselssikkerhedsmæssige hen-

syn.

FDM anfører, at det

fremgår af DTU’s

undersøgelse om aldersgrænsen for er-

hvervelse af kørekort til stor knallert og lille motorcykel, at effekten af at tillade

16-årige kørekort til stor knallert vil være en stigning i antallet af dræbte og en

markant stigning i antallet af personskader, hvis risikoen følger føreren. I

samme undersøgelse konkluderes det ligeledes, at risikoen i hvert fald i nogen

grad følger føreren. FMD mener derfor, at det ikke synes usandsynligt at anta-

ge, at nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til stor knallert samlet set vil

have en negativ effekt på færdselssikkersikkerheden. FDM anfører, at det i

hvert fald synes forregnende blot at konkludere, at det ikke entydigt kan kon-

kluderes, at en aldersnedsættelse vil skade færdselssikkerheden, som beskrevet

i lovforslaget. FDM mener på den baggrund, at lovforslaget ikke afspejler de

konklusioner, som DTU´s undersøgelse indeholder.

FDM anfører endvidere, at hvis man fra regeringens side ikke mener, at under-

søgelsens konklusion er tilstrækkeligt entydig, burde regeringen som minimum

have iværksat yderligere undersøgelser forud for fremsættelsen af lovforslaget.

Side 8/16

L 221 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

FDM mener i den forbindelse, at det ikke står klart, på hvilken baggrund rege-

ringen kan konkludere, at øget mobilitet gennem nedsættelse af aldersgrænsen

for erhvervelse af førerret til stor knallert fra 18 år til 16 år kan opnås uden væ-

sentlige negative konsekvenser for færdselssikkerheden. Det står ikke klart, på

hvilken baggrund denne konklusion

træffes. Denne konklusion kan efter FDM’s

opfattelse ikke udledes

af DTU’s undersøgelse.

Når dertil kommer, at det

i DTU’s undersøgelse

vurderes at være et begrænset

antal personer, der vil benytte sig af muligheden for at erhverve kørekort til

stor knallert tidligere end i dag, og den tidsmæssige gevinst således kun vil væ-

re relevant for en ganske begrænset gruppe, står det

efter FDM’s opfattelse

klart, at de positive effekter af at nedsætte aldersgrænsen for kørekort til stor

knallert på ingen måde opvejer de negative konsekvenser.

FDM kan således ikke støtte forslaget og fraråder, at aldersgrænsen for køre-

kort til stor knallert nedsættes.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal henvise til ministeriets be-

mærkninger til høringssvaret fra Rigspolitiet.

Danmarks Tekniske Universitet

–

Institut for Transport (DTU Transport) anfø-

rer, at

det fremgår af DTU’s undersøgelse af mobilitetsmæssige og færdselssik-

kerhedsmæssige konsekvenser af en sænkelse af aldersgrænsen for stor knal-

lert, at en sænkelse af aldersgrænsen for stor knallert til 16 år formentlig vil

medføre en stigning på ca. 2 dræbte og 12 alvorligt tilskadekomne pr. år, sva-

rende til en øget omkostning på ca. 120 mio. kr. pr. år.

I undersøgelsen sandsynliggøres det endvidere, at en sænkelse af aldersgræn-

sen vil medføre en mobilitetsgevinst i form af sparet rejsetid på ca. 200.000

timer pr. år svarende til en gevinst på 18 mio. kr.

Ifølge DTU’s undersøgelse

opvejer mobilitetsgevinsten således ikke de omkostninger, der knytter sig til et

stigende antal ulykker.

DTU’s anfører på den baggrund, at beregningerne i

DTU’s undersøgelse

samlet set sandsynliggør, at en ændring i aldersgrænsen vil

medføre en samfundsomkostning svarende til ca. 100 mio. kr. årligt.

DTU påpeger endvidere, at det på baggrund af DTU’s undersøgelse

vurderes, at

en ændring af aldersgrænsen sandsynligvis kun i ringe grad vil bidrage til en

øget mobilitet blandt unge. Først og fremmest er andelen af unge, der kører

knallert i dag, meget lille til trods for, at adgangen til knallertkørekort er enkel

og forbundet med relativt lave omkostninger. Således er det kun ca. 6 pct. af

transportarbejdet blandt 16-17-årige, der i dag udføres på lille knallert.

DTU henviser til, at det også fremgår af DTU’s undersøgelse, at

antallet af un-

ge, der vil benytte sig af muligheden for at køre på stor knallert i en yngre alder,

vurderes at være begrænset.

Side 9/16

L 221 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

DTU bemærker, at det i lovforslaget fremføres, at regeringen mener, at incita-

mentet til at tune de små knallerter vil være mindre, hvis aldersgrænsen sæn-

kes for den store knallert. DTU anfører, at de af DTU gennemførte undersøgel-

ser imidlertid tyder på, at dette i praksis ikke vil være tilfældet, idet de relevan-

te unge giver udtryk for at foretrække at køre på en konstruktivt ændret lille

knallert frem for en stor knallert. DTU bemærker i den forbindelse, at det ikke

er korrekt, at en lille knallert ikke er bygget til højere hastigheder end 30 km i

timen. En lille knallert og en stor knallert er almindeligvis samme type køretøj,

hvor den lille knallert blot fra producentens side er begrænset til maksimalt at

kunne køre 30 km i timen.

DTU bemærker afslutningsvist, at tohjulede motorkøretøjer er den køretøjsty-

pe, der er forbundet med den største risiko for alvorlig tilskadekomst og død,

ikke blot i Danmark, men også i andre lande som f.eks. Holland, Sverige og

Norge. Det er endvidere dokumenteret, at en væsentlig del af de knallertulyk-

ker, som unge er involveret i, sker i situationer, hvor den unge opfører sig risi-

kovilligt, hvilket senest er bekræftet af Havarikommissionen for Vejtrafikulyk-

ker i forbindelse med en analyse af knallertulykker (HVU, 2018).

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal henvise til ministeriets be-

mærkninger til høringssvaret fra Rigspolitiet.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker anerkender, at der er problemer med

unges mobilitet i yderområder, men anbefaler andre løsninger end at sænke

aldersgrænsen til stor knallert.

Havarikommissionen påpeger, at det af DTU’s

undersøgelse fremgår, at de unge ikke ud til at være interesserede i muligheden

for at køre på stor knallert, og at forældrene heller ikke ser noget attraktivt i

denne nye mulighed for de unge.

Havarikommissionen bemærker, at der i dag ikke er nogen teknisk forskel på

en ny lille og stor knallert med hensyn til bremser, hjul, konstruktion og køre-

egenskaber. Det er den samme knallertmodel, der er bygget til 45 km i timen,

men den lille knallert er fra producentens side begrænset til at kunne køre 30

km i timen.

Havarikommissionen bemærker endvidere, at DTU’s undersøgelse

konklude-

rer, at den tidsgevinst, man opnår ved at kunne komme lidt hurtigere frem på

en stor knallert frem for en lille, ikke opvejer forringelsen af færdselssikkerhe-

den, hvis risikoen følger føreren. I Havarikommissionens dybdeundersøgelse af

24 knallertulykker (lille knallert) fra 2018 var de unge oftere risikovillige end

de voksne. Det viste sig i form af f.eks. kådhed, kørsel med høj hastighed, kørsel

uden hjelm og manglende risikobevidsthed, hvilket også ses af udenlandske

undersøgelser. Derfor vurderer Havarikommissionen, at risikoen må følge føre-

ren,

hvilket ifølge DTU’s undersøgelse

vil medføre en årlig stigning på 1,6 dræb-

te og 12,2 alvorligt tilskadekomne og medføre en øget samfundsmæssig udgift

på ca. 100 mio. kr.

Side 10/16

L 221 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 11/16

Havarikommissionen er samlet set bekymret for, at lovforslaget vil føre til flere

dræbte og tilskadekomne knallertførere, hvis unge vælger at benytte sig af mu-

ligheden for at køre på stor knallert.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal henvise til ministeriets be-

mærkninger til høringssvaret fra Rigspolitiet.

Ungdomsskoleforeningen anfører, at foreningen af færdselssikkerhedsmæssige

årsager er bekymrede for

den foreslåede nedsættelse af aldersgrænsen for kø-

rekort til stor knallert til 16 år.

Ungdomsskoleforeningen anfører, at aldersgrænse på 16 år ligger tæt på al-

dersgrænsen for lille knallert på 15 år. Foreningen frygter derfor, at mange un-

ge og familier ikke vil have råd til at erhverve begge slags kørekort og i stedet

tager chancen og køre ulovligt uden at have gennemgået den nødvendige un-

dervisning til lille knallert, der er tilrettelagt med det rette ungdomspædagogi-

ske tilsnit rettet mod aldersgruppen.

Endvidere frygter Ungdomsskoleforeningen, at nedsættelse af aldersgrænsen

for stor knallert vil få en negativ indvirkning på knallertkulturen blandt unge,

idet unge,

der ”kun” har lille knallertkørekort,

muligvis nemmere vil kunne føle

sig fristet til at tune eget køretøj, hvis den unges omkreds har kørekort til stor

knallert.

Ungdomsskoleforeningen opfordrer derfor meget til at genoverveje lovforsla-

get.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet går ud fra, at der med bemærknin-

gen om ulovlig kørsel uden erhvervelse af førerret menes, at unge vil køre på

lille knallert det første år fra 15-16 år uden at have erhvervet kørekort til lille

knallert, indtil kørekort til stor knallert kan erhverves. Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet bemærker hertil, at det må forventes, at de unges forældre

vil tage ansvar for, at det påkrævede kørekort til lille knallert erhverves. Op-

mærksomheden skal i den forbindelse henledes på, at det følger af færdselslo-

vens § 63 a, at erhvervsdrivende ikke må sælge eller på anden måde stille en

knallert til rådighed for personer under 16 år uden forældremyndighedsinde-

haverens skriftlige samtykke, og at det i øvrigt må kunne forventes, at foræl-

dre er bekendt med, hvorvidt deres børn er i besiddelse af en knallert.

Som det fremgår af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det

regeringens opfattelse, at lovforslaget kan medvirke til at reducere udbredel-

sen af konstruktivt ændrede små knallerter (såkaldte tunede knallerter), når

de unge allerede som 16-årige får mulighed for at erhverve kørekort til stor

knallert.

L 221 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere er af færdselssikkerhedsmæssige år-

sager bekymrede for at nedsætte aldersgrænsen for kørekort til stor knallert.

Høj fart, unges overmod og manglende trafikoverblik er efter Landsforeningen

af Ungdomsskoleledere en kombination, der let kan føre til ulykker.

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere finder det hensigtsmæssigt, at unge,

der ønsker at køre på et tohjulet motoriseret køretøj, opnår den trafikmæssige

rutine på en lille knallert for herefter at bevæge sig op i størrelse, hvis interes-

sen bevares. På den baggrund anbefaler Landsforeningen af Ungdomsskolele-

dere, at lovforslaget revurderes.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal henvise til ministeriets be-

mærkninger til høringssvaret fra Rigspolitiet.

Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte lovforslaget, da det med stor sandsynlig-

hed vil øge antallet af ulykker. Forbrugerrådet Tænk ser ingen vægtige argu-

menter, der taler for, at det er fornuftigt at nedsætte aldersgrænsen for kørsel

på stor knallert. Endvidere henvises til høringssvaret fra Rådet for Sikker Tra-

fik, som Forbrugerrådet Tænk støtter fuldt ud.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal henvise til ministeriets be-

mærkninger til høringssvaret fra Rådet for Sikker Trafik.

Rigsadvokaten anfører, at der med lovforslaget indsættes et nyt 2. pkt. i færd-

selslovens § 129, stk. 4, således at tidspunktet for erhvervelse af førerret kan

udskydes i 6 måneder for så vidt angår kørekort med et alderskrav på 16 år, når

føreren er under 16 år på gerningstidspunktet.

I medfør af færdselslovens § 62, stk. 3 kan kørekort til traktor og motorredska-

ber udstedes til personer, der er fyldt 16 år.

Rigsadvokaten bemærker hertil, at det ikke umiddelbart fremgår af bemærk-

ningerne til lovforslaget, om Transport-, Bygge- og Boligministeriet har haft til

hensigt, at også muligheden for at erhverve kørekort til traktor og motorred-

skab skal udskydes, såfremt en person, der er under 16 år, i medfør af den fore-

slåede bestemmelse i § 129, stk. 4, 2. pkt., får udskudt sin mulighed for at er-

hverve kørekort som følge af en overtrædelse af § 129, stk. 3.

Rigsadvokaten bemærker endvidere, at de gældende bestemmelser i færdsels-

lovens § 129, stk. 6, om frakendelsestidspunktet for førerret til lille knallert, og

§ 132 c om mulighed for at generhverve førerretten efter en frakendelse påbe-

gyndt før det 15. år, synes vanskeligt forenelige med, at den kriminelle lavalder

er 15 år.

Rigsadvokaten bemærker endeligt, at lovforslaget ikke indeholder bemærknin-

ger til sanktionspåstanden i de tilfælde, hvor personer under 18 år, men over 16

år, fører stor knallert uden at have erhvervet førerret til denne.

Det følger allerede af færdselslovens § 56, stk. 1, at motorkøretøj og stor knal-

lert kun må føres af en person, der har erhvervet kørekort, og at føreren under

kørslen skal have kørekortet hos sig og på forlangende vise det til politiet.

Side 12/16

L 221 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Efter færdselslovens § 117 d, stk. 2, 1. pkt., straffes overtrædelser af § 56, stk. 1,

med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Ved

udmåling af bøde for overtrædelse af § 56, stk. 1, skal der tages særligt hensyn

til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Efter retspraksis udmåles bøden for overtrædelse af færdselslovens § 56 begået

af en person under 18 år uden hensyn til den økonomiske fordel ved ikke at

have erhvervet kørekort, idet personer under 18 år ikke kan erhverve kørekort

til motorkøretøj eller stor knallert. Bøden fastsættes herefter som udgangs-

punkt til halvdelen af normalbøden i overensstemmelse med de almindelige

retningslinjer for fastsættelse af bøder til personer under 18 år.

Rigsadvokaten finder, at det af hensyn til en ensartet retspraksis vil være hen-

sigtsmæssigt, at sanktionsniveauet fremgår af bemærkningerne, og at der her-

under tages stilling til, om der ved fastsættelse af sanktionspåstanden i de til-

fælde, hvor personer under 18 år, men over 16 år, fører stor knallert uden at

have erhvervet førerret til denne, skal tages højde for, at pågældende opnår en

økonomisk fordel ved ikke at have erhvervet kørekort.

For så vidt angår den foreslåede ændring af § 129, stk. 4, om betydningen af

en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert i forhold til spørgs-

målet om traktor og motorredskab skal Transport-, Bygnings- og Boligmini-

steriet henvise til ministeriets bemærkninger til høringssvaret fra Rigspolitiet.

Med hensyn til Rigsadvokatens bemærkninger vedrørende færdselslovens §

129, stk. 6, og § 132 c, der omhandler lille knallert, bemærker Transport-,

Bygnings- og Boligministeriet, at den af Rigsadvokatens rejste problemstil-

ling ikke er aktualiseret af nærværende lovforslag.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er dog enigt med Rigsadvokaten i,

at de to gældende bestemmelser i § 129, stk. 6, og § 132 c ikke har nogen retlig

betydning, idet den kriminelle lavalder i medfør af straffelovens § 15 er 15 år.

Retten til at føre lille knallert kan derfor ikke frakendes personer under 15 år.

Af mere ordensmæssige hensyn bør bestemmelserne derfor henholdsvis op-

hæves og ændres. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vil medtage disse

ændringer af færdselsloven i nærværende lovforslag.

For så vidt angår sanktionsniveauet for overtrædelse af færdselslovens § 56,

stk. 1 (kørsel uden erhvervet førerret) for personer under 18 år bemærker

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at disse personer med den foreslå-

ede nedsættelse af aldersgrænsen vil have mulighed for at erhverve kørekort

til stor knallert før det fyldte 18. år. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

finder derfor, at der ved bødefastsættelsen for kørsel på stor knallert begået af

personer under 18 år, men over 16 år, skal tages hensyn til den økonomiske

fordel ved ikke at have erhvervet kørekort til stor knallert i overensstemmelse

med § 117 d, stk. 2. Da unge under 18 år typisk ikke har økonomisk indkomst

af nævneværdig karakter, vil bøden kunne nedsættes i medfør af § 118 a, stk.

1, i overensstemmelse med de almindelige retningslinjer for fastsættelse af

Side 13/16

L 221 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

bøder til personer under 18 år. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vil

tilrette lovforslagets bemærkninger, således at dette fremgår.

Side 14/16

Dansk Kørelærer-Union anfører, at selvom en nedsættelse af aldersgrænsen

antageligt vil udgøre en færdselssikkerhedsmæssig udfordring og risiko, er det

Dansk Kørelærer-Unions opfattelse, at alderen for erhvervelse af kørekort til

stor knallert bør nedsættes, således at alderen bringes i større overensstemmel-

se med resten af EU og samtidig øger fremkommeligheden for de unge. I for-

bindelse med en sådan nedsættelse bør det samtidig vurderes, om køreunder-

visningen skal indeholde yderligere læring i holdning og adfærd.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at det fremgår af pkt.

3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at køreundervisningen (teori-

undervisning og praktisk køreundervisning) ved erhvervelse af kørekort til

stor knallert i medfør af den gældende kørekortbekendtgørelses § 43, stk. 1,

nr. 1, skal omfatte mindst 22 lektioner af mindst 45 minutters varighed i teori-

lokale (teoretiske emner) og mindst 12 lektioner af mindst 45 minutters varig-

hed i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med un-

dervisningsplanen for køreuddannelsen til stor knallert.

I medfør af den undervisningsplan, som Færdselsstyrelsen har udstedt for

kategori AM (stor knallert), skal undervisningen

–

udover undervisning i

færdselsregler og kørselsmanøvre

–

blandet andet også indeholde undervis-

ning i trafikantadfærd samt holdningsbearbejdende undervisning i relation

til alkohol og bevidsthedspåvirkende stoffer, risikoforståelse og egne kørsels-

kompetencer.

Det fremgår endvidere af pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

at det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse, at den eksiste-

rende undervisning vedrørende stor knallert, der afsluttes med såvel teoretisk

som praktisk køreprøve, er egnet til at sikre gode og ansvarlige førere af stor

knallert, og at ministeriet derfor finder, at der ikke er behov for at indføre

yderligere undervisning for 16-årige førere af stor knallert.

Motorcykel Forhandler Foreningen støtter lovforslaget ud fra den betragtning,

at det hylder princippet om den trinvise tilgang til erhvervelse af kørekort.

Motorcykel Forhandler Foreningen er enig i, at køreundervisningen til stor

knallert er fuldt ud tilstrækkelig, idet den på mange punkter læner sig op ad

den undervisning, der fortages ved erhvervelse af kørekort til motorcykel. Spe-

cielt den holdningsbearbejdende del af undervisningen, hilser Motorcykel For-

handler Foreningen velkommen, idet den uden tvivl vil blive båret med i trafi-

kantens senere adfærd, når denne opnår mulighed for at erhverve kørekort til

større køretøjer.

L 221 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Motorcykel Forhandler Foreningen anfører dog, at stor knallert, der efter de

gældende regler skal føres på kørebanen, nu bør tillades ført på cykelsti, da der

i forvejen er andre køretøjer, der kan køre på til 45 km i timen, som færdes på

cykelsti. Motorcykel Forhandler Foreningen finder, at det giver generelt bedre

mening, at den samme lovgivning med hensyn til placering på køreba-

nen/cykelsti skal gælde for alle køretøjer, der kan køre op til 45 km i timen.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at ministeriet går ud

fra, at der med bemærkningerne om andre køretøjers placering på cykelsti

henvises til forsøgsordningen for speed pedelecs. Ifølge reglerne for forsøgs-

ordningen for speed pedelecs skal speed pedelecs føres på cykelsti.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker hertil, at en speed pe-

delec i forsøgsordningen maksimalt må have en konstruktivt bestemt ha-

stighed på 20 km i timen. Ved ren motorkraft må en speed pedelec således kun

kunne køre 20 km i timen. Motoren må assistere op til 45 km i timen, men

denne hastighed kræver en væsentlig aktivitet fra føreren og indebærer en

betydelig belastning af køretøjets batteri. Bland andet af den årsag er det

vurderingen, at speed pedelecs gennemsnitshastighed vil være 30 km i timen.

Dette svarer til en lille knallert, som også skal føres på cykelsti.

Da der således er betydelig forskel på, hvilken hastighed motoren på en speed

pedelec og motoren på en stor knallert kan præstere, og da en speed pedelec

er væsentlig mere spinkel i sin konstruktion, finder Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet, at en speed pedelec ikke kan sidestilles med en stor knallert.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder af færdselssikkerhedsmæs-

sige årsager, at stor knallert på grund af dens højere hastighed ikke skal føres

på cykelsti.

Danske Motorcyklister, DMC støtter lovforslaget. Danske Motorcyklister mener

samtidig, at reglerne i kørekortbekendtgørelsen skal ændres, så der skabes mu-

lighed for reduktion i timeantallet ved en efterfølgende teoretisk del som led i

erhvervelse af kørekort til almindelig bil (kategori B) og lille motorcykel (kate-

gori A1), hvis personen tidligere har erhvervet kørekort til stor knallert (katego-

ri AM). Baggrunden herfor er ifølge Danske Motorcyklister, at færdselsregler og

færdselstavler m.v. er ens for de tre kategorier.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at det fremgår af pkt.

3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at vedtagelse af lovforslaget vil

medføre visse konsekvensændringer i kørekortbekendtgørelsens regler, og at

disse ændringer vil blive foretaget administrativt. Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet vil i den forbindelse overveje behovet for mulighed for reduk-

tion i visse af teoritimerne i de nævnte tilfælde.

Side 15/16

L 221 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kørelærerforeningen støtter lovforslaget. Kørelærerforeningen anfører dog, at

ikke mange 16-årige vil benytte sig af muligheden for at tage kørekort til stor

knallert, da det bliver for dyrt, og da det vil være begrænset, hvor man vil kun-

ne erhverve kørekort til stor knallert.

Kørelærerforeningen anfører endvidere, at 17-årige, der har taget kørekort til

almindelig bil som led i forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, skal kunne

køre stor knallert.

Kørelærerforeningen ser endelig en større effekt på mobiliteten, hvis 16-årige

kunne erhverve kørekort til lille motorcykel (kategori A1).

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at det fremgår af pkt.

3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at baggrunden for, at kørekort

erhvervet i henhold til forsøgsordningen for kørekort til 17-årige, ikke omfat-

ter førerret til stor knallert, er, at der ikke kan deltage en ledsager på stor

knallert, hvilket er en betingelse i forsøgsordningen.

Det fremgår endvidere af pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

at da det med den foreslåede nedsættelse af alderskravet for erhvervelse af

førerret til stor knallert, vil blive muligt at føre stor knallert allerede som 16-

årig, bør denne indskrænkning i forhold til forsøgsordningen for kørekort til

17-årige ophæves. Det fremgår på den baggrund af lovforslaget, at hvis lov-

forslaget vedtages, vil de pågældende konsekvensændringer i bekendtgørelse

om forsøgsordning om udstedelse af kørekort til 17-årige blive foretaget ad-

ministrativt.

Motorcykel Importør Foreningen støtter fuldt ud lovforslaget, som Motorcykel

Importør Foreningen mener vil fremme mobiliteten og mindske incitamentet

til ulovligt at tune knallerter. Det anføres endvidere, at lovforslaget vil mindske

forskellen mellem regler i Danmark og de øvrige EU-lande om den trinvise

indgang til alle kørekortkategorierne.

Side 16/16