L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 26 Bilag 1
Offentligt

3. oktober 2018

J.nr. 2018-209

hlo

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til aktiesparekontolov.

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Advokatsamfundet spørger, hvor-

for de foreslåede forrentninger i §§

22-24 ikke følger rentesatserne i

opkrævningslovens § 7.

Bestemmelserne i lovforslaget om

forrentning foreslås justeret, så der

ikke skal betales renter ved efter-

følgende reguleringer af aktiespa-

rekontoejerens skat eller afgift.

I stedet foreslås det at følge de

renteregler, der gælder for betalin-

ger over skattekontoen. Det inde-

bærer, at der skal betales renter,

hvis skatten og en eventuel afgift

betales efter forfaldstidspunktet, jf.

opkrævningslovens §§ 16 c, der

netop henviser til opkrævningslo-

vens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.

Dansk

Aktionærforening

Dansk Aktionærforening finder

det positivt, at der etablerer en ak-

tiesparekonto.

Foreningen finder dog, at beløbs-

grænsen på 50.000 kr. er stærkt

uhensigtsmæssig og vil medvirke

til, at omkostningerne bliver for

høje i forhold til indskuddet og vil

blive overvæltet på aktiesparerne.

Foreningen mener derfor, at be-

løbsgrænsen skal sættes betydeligt

op for at sikre, at aktiesparekon-

toen bliver en succes.

Det fremgår af aftalen om er-

hvervs- og iværksætterinitiativer, at

beløbsgrænsen for aktiesparekon-

toen indfases gradvist med et loft

på 50.000 kr. pr. person i 2019.

Aftaleparterne er desuden enige

om, at det på grundlag af ordnin-

gens anvendelse hvert år besluttes,

om der er grundlag for at forhøje

beløbsgrænsen med 50.000 kr. om

året til 200.000 kr. i 2022 og frem.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri finder det prisvær-

digt, at forligspartierne ønsker at

styrke aktiekulturen, og at lov-

forslaget trækker i positiv og er-

hvervsvenlig retning, særligt når

forslaget om en aktiesparekonto

ses i sammenhæng med forslaget

om et investorfradrag målrettet

unoterede SMV-virksomheder.

Regeringen ønsker at lempe be-

skatningen af aktiegevinster og har

med aktiesparekontoen valgt en

enkel model, hvor beskatningen

lempes for alle med henblik på at

styrke aktiekulturen i Danmark.

De generelle regler for aktieind-

komstbeskatning er indrettet på en

sådan måde, at hovedaktionærers

Side 2 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Byggeri havde dog hellere

set en justering af den gældende

progressive beskatning af aktieind-

komst, så man havde haft en en-

hedssats for aktieindkomstskatten

på omkring 27 pct.

aktiegevinster beskattes på nogen-

lunde samme måde som løn, når

selskabsskatten og den høje sats

for aktieindkomstskat sammenhol-

des.

En væsentlig lempelse af den høje

sats på 42 pct. for aktieindkomst

vil desuden føre til, at hovedaktio-

nærer kan få en større skattemæs-

sig gevinst ved at konvertere løn til

udbytte fra selskabet.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv er enig i, at det er

vigtigt at fremme den danske ak-

tiekultur. Dansk Erhverv mener

dog ikke, at det alene kan gøres

ved at indføre en aktiesparekonto.

Dansk Erhverv anfører med hen-

visning til Sverige og Norge, at den

høje danske aktieskat ligeledes bør

sænkes. Det anføres, at en lavere

aktiebeskatning

–

evt. en flad sats

på 27 pct.

–

ville sikre mere enkel-

hed i skattesystemet.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Byggeri.

Dansk Erhverv finder det uheldigt,

at man via aktiesparekontoen kun

kan investere i noterede aktier,

men ikke i små og mellemstore

unoterede virksomheder.

Baggrunden for, at man kun skal

kunne investere i noterede aktier,

er, at værdiansættelsen

–

og der-

med afkastet og skatten

–

skal

være enkel for pengeinstitutterne

og skattemyndighederne.

I aftalen om erhvervs- og iværk-

sætterinitiativer indgår desuden, at

der fra 2019 skal indføres et inve-

storfradrag i form af et fradrag for

indskud i små og mellemstore

virksomheder. Dette initiativ har

netop til formål at støtte nyetable-

rede virksomheder som f.eks.

Side 3 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

iværksættervirksomheder, der ikke

er noterede.

Den danske

Fondsmæglerforening

Fondsmæglerforeningen tilslutter

sig formålet, som er at styrke aktie-

kulturen og gøre det nemt og at-

traktivt at investere i aktier.

Foreningen finder, at loftet på

50.000 kr. er for lavt og vanskelig-

gør en rimelig risikospredning for

investorerne.

Der henvises til kommentarerne til

Dansk Aktionærforening.

Fondsmæglerforeningen mener

ikke, at den foreslåede lagerbeskat-

ning er hensigtsmæssig. Lagerbe-

skatningen medfører, at urealise-

rede gevinster udløser skat, som

må finansieres via nye indskud el-

ler salg af aktier, hvilket ikke er op-

timalt.

I aftalen om erhvervs- og iværk-

sætterinitiativer indgår, at aktiespa-

rekontoen skal lagerbeskattes.

Lagerbeskatningen er gennemfør-

lig, når ordningen administreres af

pengeinstitutterne. Denne beskat-

ningsform anvendes også på pensi-

onsopsparing, der ligeledes admi-

nistreres af pengeinstitutter samt

af pensionsinstitutter.

Fondsmæglerforeningen finder det

uhensigtsmæssigt, at et tab på ak-

tiesparekontoen ikke kan modreg-

nes i anden aktieindkomst ved op-

hævelse af ordningen og f.eks. ved

død.

Der er med aktiesparekontoen lagt

op til en ordning, som pengeinsti-

tutterne skal kunne administrere.

Herunder skal et tab på aktiespare-

kontoen (en negativ skat) overfø-

res til næste år.

Det vil komplicere både fremførs-

len af tab efter aktiesparekontolo-

ven (øgede krav til udveksling af

oplysninger mellem pengeinstitut-

tet og Skatteforvaltningen) og op-

gørelsen af den almindelige aktie-

indkomstskat uden for aktiespare-

kontoen, hvis tab skulle kunne ud-

nyttes i anden aktieindkomst.

Side 4 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hvis det var muligt at udnytte tab

ved aktiesparekontoens lukning,

ville man desuden risikere, at

mange opsparere ville spekulere i

at lukke deres konto, så snart der

var tab, og herefter åbne en ny ak-

tiesparekonto for derved at kunne

modregne tabet i aktieindkomst

uden for ordningen.

En sådan misbrugsmulighed fore-

ligger ikke ved pensionsopsparing,

idet der ikke er fri adgang til luk-

ning og åbning af en pensionsord-

ning.

Fondsmæglerforeningen finder

desuden, at administrationen af

ordningen er fremstillet lidt for-

simplet. Der må forventes en vis

administration, som pengeinstitut-

terne må formodes at kræve sig

betalt for. I denne forbindelse an-

føres det, at loftet på 50.000 kr.

gør ordningen mindre attraktiv.

Det er søgt at gøre ordningen me-

get enkel for opsparerne og så sim-

pel som mulig for pengeinstitut-

terne og skattemyndighederne.

Der skal imidlertid ikke lægges

skjul på, at skattemyndighederne

og ikke mindst pengeinstitutterne

skal yde en stor indsats for at få

ordningen etableret og administre-

ret løbende.

For så vidt angår loftet på de

50.000 kr. henvises til kommenta-

ren til Dansk Aktionærforening.

DI deler ambitionen om at gøre

det mere attraktivt for danskere at

investere mere aktivt og kvitterer

for indførelsen af aktiesparekon-

toen.

DI anfører, at det især er positivt,

at de såkaldte ETF’ere er omfattet.

De såkaldte ETF’ere

er investe-

ringsbeviser, som omfattes § 19 i

aktieavancebeskatningsloven

(ABL). Efter de gældende regler

beskattes beviserne som kapital-

indkomst.

Side 5 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Partierne bag aftalen om erhvervs-

og iværksætterinitiativer har imid-

lertid aftalt, at aktiebaserede inve-

steringsbeviser skal udskilles fra §

19 og for fremtiden beskattes som

aktieindkomst. Der vil blive frem-

sat et særskilt lovforslag herom.

Det kan således bekræftes, at når

omsættelige aktiebaserede

ETF’ere

herefter beskattes som aktieind-

komst, vil de være omfattet af de

værdipapirer, som kan indgå på ak-

tiesparekontoen.

DI fremhæver dog, at beskatnin-

gen af hovedaktionærer ikke lem-

pes, og efterlyser en forenkling af

den samlede danske kapitalbeskat-

ning, hvor hovedaktionærproble-

met samtidig løses med en skema-

tisk ordning.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Byggeri.

DVCA

DVCA roser regeringen og forligs-

partierne for initiativet, men havde

hellere set en aktiesparekonto efter

svensk model uden loft og med en

beholdningsskat på hovedstolen.

Der henvises til kommentaren til

Nasdaq.

DVCA mener, at når aktiespare-

kontoen lukker med et tab, bør der

opnås adgang til at få skattevær-

dien af tabet udbetalt.

Der henvises til kommentaren til

Fondsmæglerforeningen.

DVCA finder det uhensigtsmæs-

sigt, at der ikke kan investeres i

unoterede aktier, sådan som det

under visse betingelser er muligt

på individuelle pensionsordninger.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Side 6 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark

Finans Danmark støtter lovforsla-

get, som ventes at ville bidrage væ-

sentligt til en styrkelse af aktiekul-

turen i Danmark.

Finans Danmark anfører, at det

særligt for udenlandske aktier ofte

vil forekomme, at pengeinstituttet

ikke kan efterleve 30-dages reglen i

forslagets § 6, stk. 1, hvorefter ak-

tier, der afnoteres, skal anses for

afstået fra aktiesparekontoen se-

nest 30 dage efter afnoteringen.

Finans Danmark foreslår, at fristen

bliver den samme som ved andre

former for statusskifte, således at

fristen fastsættes til den 20. februar

i året efter statusskiftet, jf. forsla-

gets § 6, stk. 2.

Baggrunden for, at unoterede ak-

tier ikke kan indgå på aktiespare-

kontoen er, at det er vanskeligt at

fastsætte værdien af unoterede ak-

tier. Det vil derfor ikke være hen-

sigtsmæssigt, hvis aktier, der afno-

teres, først skal anses for afstået

fra aktiesparekontoen lang tid efter

afnoteringen. Det vil vanskeliggøre

værdiansættelsen, jo længere tid

der går.

30-dages reglen i lovforslagets § 6,

stk. 1, er dog slettet og erstattet af

en regel om, at aktierne skal anses

for afstået dagen efter afnoterin-

gen. Hermed vil værdiansættelsen

være mere enkel, idet aktierne kan

anses for afstået til værdien på den

sidste noteringsdag, ligesom efter-

følgende værdiændringer og udbyt-

ter ikke skal medregnes på aktie-

sparekontoen.

Endvidere foreslår Finans Dan-

mark, at reglen om, at aktier, der

ikke længere kan indgå på aktiespa-

rekontoen skal ”anses for” afstået,

erstattes af en egentlig pligt for eje-

ren til at afstå de pågældende aktier

fra aktiesparekontoen.

Det erkendes, at det vil være mest

hensigtsmæssigt, hvis ejeren retti-

digt afstår de værdipapirer fra ak-

tiesparekontoen, der ikke længere

opfylder betingelserne for at indgå

på aktiesparekontoen. Det vil lette

pengeinstitutternes opgørelse af

afkastet på aktiesparekontoen.

Lovforslaget er imidlertid er udfor-

met på en sådan måde, at det så

vidt muligt undgås at fastsætte

egentlige forbud og påbud. I stedet

Side 7 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fastsættes de skattemæssige konse-

kvenser af forskellige handlinger.

Den rejste problemstilling bør i

stedet kunne løses ved, at pengein-

stitutterne i deres aftale med kun-

derne forbeholder sig ret til at

kræve, at værdipapirer, der ikke

længere kan indgå på aktiespare-

kontoen, skal afstås. Afståelsen vil

eventuelt kunne ske ved overførsel

af aktierne fra aktiesparekontoen

til ejerens private depot eller pensi-

onsdepot eller ved et eksternt salg.

Finans Danmark foreslår, at aktie-

sparekontoen i forbindelse med

dødsfald skal lukkes allerede pr.

dødsdagen. Det skyldes, at penge-

institutterne i løbet af få dage får

besked om dødsfald, men ikke

umiddelbart får oplysninger om

boets afslutning. Der efterlyses

endvidere en præcisering af, om

aktiesparekontoen kan overtages af

en efterlevende ægtefælle, der sid-

der i uskiftet bo

Lovforslagets § 12, stk. 2, er æn-

dret i overensstemmelse med Fi-

nans Danmarks forslag. Pengein-

stituttet skal således pr. dødsdagen

foretage en endelig opgørelse af

skatten på aktiesparekontoen.

Det er endvidere præciseret i be-

mærkningerne, at det ikke vil være

muligt at overføre et eventuelt tab

på afdødes aktiesparekonto til en

arving eller en efterlevende ægte-

fælle, idet kontoen anses for luk-

ket.

Finans Danmark anfører, at når af-

kastet lagerbeskattes, kan ejeren

have betalt skat på aktiesparekon-

toen, selv om der samlet har været

tab. Det foreslås derfor, at der bli-

ver mulighed for tilbagebetaling af

negativ skat ved lukning af aktie-

sparekontoen, sådan som det i et

vist omfang gælder for pensions-

ordninger.

Der henvises til kommentaren til

Fondsmæglerforeningen.

Side 8 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark anfører som

kommentar til forslagets § 21, stk.

2, at pengeinstituttet bør have krav

på renter fra aktiesparekontoens

ejer allerede fra det tidspunkt, hvor

indlånskontoen trækkes over, og

ikke først fra det tidspunkt, hvor

pengeinstituttet informerer kunden

om overtrækket. Der bør ikke hen-

vises til kontoens indlånsrentesats,

da der ikke må tilskrives renter på

indlånskontoen.

Finans Danmarks forslag kan til-

trædes. Lovforslagets § 21, stk. 2,

er tilrettet i overensstemmelse her-

med.

Finans Danmark har en kommen-

tar til bemærkningerne til lov-

forslagets bestemmelser om indbe-

retning af overførsler mellem eje-

ren og dennes pensionsordning el-

ler aktiesparekonto. Det anføres,

at den fremgangsmåde for indbe-

retning, der er lagt op til i bemærk-

ningerne, ikke harmonerer med

den, som pengeinstitutterne an-

vender i praksis, når to pengeinsti-

tutter er involveret i en sådan

overførsel.

Det har ikke været hensigten at

ændre på pengeinstitutternes prak-

sis for indberetninger. I tilfælde,

hvor to forskellige pengeinstitutter

medvirker ved overførsel af værdi-

papirer mellem ejeren og dennes

pensionsordning eller aktiespare-

konto, vil pengeinstitutternes hid-

tidige praksis således kunne fort-

sætte, hvorefter det normalt er det

pengeinstitut, hvor pensionsord-

ningen er placeret, der udfærdiger

notaen og foretager indberetnin-

gen. Bemærkningerne til bestem-

melserne er tilrettet i overensstem-

melse hermed.

Forsikring & Pension

Forsikring & Pension støtter for-

slagets intention om at styrke ak-

tiekulturen. Organisationen ser

dog gerne, at pensionsselskaber

også gives mulighed for at udbyde

aktiesparekontoen, eller at den fo-

reslåede aktiesparekonto for pen-

geinstitutter suppleres med et pro-

dukt med langsigtet aktieopsparing

Den foreslåede aktiesparekonto er

tiltænkt opsparing for frie midler.

Opspareren vil frit kunne udlodde

løbende fra opsparingen. Samtidig

er den foreslåede beskatning (17

pct.) lidt højere end beskatningen

på pensionsordninger (15,3 pct.).

Aktiesparekontoen er således ikke

et oplagt valg for langsigtet pensi-

onsopsparing.

Side 9 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

i pensionsselskaber, hvilket ligele-

des vil styrke aktiekulturen.

FSR

–

danske revisorer

FSR finder, at introduktionen af

en helt ny aktiesparekontolov

komplicerer skattelovgivningen.

FSR havde gerne set en forenkling

af reglerne om beskatning af aktie-

indkomst.

Der kan henvises til kommentaren

til Dansk Byggeri.

FSR spørger, om fuldt skatteplig-

tige personer, der er hjemmehø-

rende i udlandet efter en dobbelt-

beskatningsaftale, skal anses for

begrænset skattepligtige efter § 1

med den virkning, at de ikke kan

åbne en aktiesparekonto.

Det kan bekræftes. Ikke kun i rela-

tion til forslagets § 16, men også i

relation til forslagets § 1 skal per-

soner, der er hjemmehørende i ud-

landet efter en dobbeltbeskat-

ningsaftale, ikke anses for fuldt

skattepligtige. Afgrænsningen af

fuldt skattepligtige personer efter

forslaget er derfor flyttet fra § 16

til § 1.

FSR spørger, om aktiesparekon-

toen kan opretholdes for en be-

grænset skattepligtig person, der i

en periode ikke har indkomst, om-

fattet af kildeskattelovens § 2.

Det kan bekræftes.

En person, der efter fraflytning

ikke længere er fuldt skattepligtig,

vil være omfattet af forslagets § 16.

Beskatningsgrundlaget efter § 16

omfatter alene udbytter fra danske

selskaber. Modtager ejeren i en pe-

riode ikke danske udbytter, vil be-

skatningsgrundlaget på aktiespare-

kontoen udgøre 0 kr. Men det in-

debærer ikke, at aktiesparekontoen

skal anses for lukket.

FSR har nogle spørgsmål til konse-

kvenserne af, at der ved en fejl

indgår værdipapirer på aktiespare-

kontoen, som ikke må indgå.

Værdipapirer, der ved en fejl er er-

hvervet på aktiesparekontoen, skal

betragtes som om de aldrig havde

indgået på aktiesparekontoen. De

Side 10 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skal afstås hurtigst muligt, jf. be-

mærkningerne til § 5.

Det kan i den forbindelse bekræf-

tes, at afståelsen af de pågældende

værdipapirer fra aktiesparekontoen

kan ske ved almindeligt salg til 3.

mand, til ejerens pensionsdepot el-

ler til ejerens ”frie” midler.

Afståelsen fra aktiesparekontoen

skal ske med tilbagevirkende kraft

til den værdi, de blev anskaffet for

på aktiesparekontoen.

Det kan således bekræftes, at eje-

ren overtager den anskaffelsessum,

som værdipapirerne oprindeligt

indgik på aktiesparekontoen med.

En mellemliggende gevinst eller

tab skal ikke medtages på aktiespa-

rekontoen, men hos personen

uden for efter de almindelige reg-

ler. Herunder anvendes gennem-

snitsmetoden, hvis der er tale om

aktier.

Det kan endvidere bekræftes, at

hvor de pågældende værdipapirer

oprindeligt blev indskudt på aktie-

sparekontoen af ejeren selv (og

ikke indkøbt på markedet), da skal

en eventuel beskatning, som ejeren

blev udsat for ved den fejlagtige

overførsel til aktiesparekontoen, li-

geledes tilbageføres. Det skyldes,

at ejeren ikke anses for at have fo-

retaget den fejlagtige overførsel af

værdipapirerne til aktiesparekon-

toen, men anses for at have be-

holdt dem.

Side 11 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det fremgår af forslagets § 7, at

pengeinstituttet kan foretage hæv-

ning på aktiesparekontoen til beta-

ling af skat, afgift og renter.

FSR spørger, om der også kan fo-

retages hævning til betaling af om-

kostninger til pengeinstituttet,

f.eks. depotgebyrer og forvalt-

ningsprovision.

Det kan bekræftes. Forslagets § 7

er præciseret, så det udtrykkeligt

fremgår, at pengeinstituttet også

kan foretage hævning til omkost-

ninger.

FSR beder om en bekræftelse på,

at renteudgifter, der pålægges ak-

tiesparekontoen, ikke kan fratræk-

kes efter ligningslovens § 5, men

alene reducerer beskatningsgrund-

laget for aktiesparekontoen.

Det kan bekræftes. At renterne

ikke kan fratrækkes efter de almin-

delige regler følger af lovforslagets

§ 19.

Bemærkningerne til § 9 indeholder

eksempler på, hvordan beløbs-

grænsen på 50.000 kr. skal fortol-

kes. FSR opstiller et yderligere ek-

sempel og spørger til konsekven-

serne.

Som følge af høringssvaret er be-

mærkningerne til § 9 udvidet med

flere eksempler, herunder FSR’s

eksempel.

FSR anfører, at mange investorer

vil have aktier både uden for og på

aktiesparekontoen, og spørger, om

et tab på aktiesparekontoen ikke

bør kunne modregnes i positive af-

kast uden for aktiesparekontoen.

Der henvises til kommentaren til

Fondsmæglerforeningen.

FSR spørger, om begrænset skatte-

pligtige personer, der betaler dansk

skat af danske udbytter efter den

foreslåede § 16, kan opnå lempelse

i de udenlandske skatter, som per-

sonen samtidig skal betale af ud-

byttet.

Skatten efter den foreslåede aktie-

sparekontolov anses for en ind-

komstskat. Det land, som den på-

gældende person er flyttet til, bør

således indrømme lempelse for

den danske skat i henhold til en

dobbeltbeskatningsaftale med

Side 12 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danmark eller eventuelt efter in-

terne udenlandske regler.

FSR beder om en bekræftelse på,

at aktiesparekontoens ejer ikke er

forpligtet til at udligne kontant-

kontoen i tilfælde af, at den er gået

i minus som følge af, at pengeinsti-

tuttet har lagt ud for betaling af

skat m.v. FSR beder endvidere om

en bekræftelse på, at ejeren i for-

bindelse med en forhøjelse af be-

løbsgrænsen på 50.000 kr. kan fo-

retage indskud i form af aktier, og

at ejeren er ikke er nødsaget til at

foretage kontantindskud for at ud-

ligne en negativ saldo på kontant-

kontoen.

Det kan bekræftes. Der lægges

ikke op til, at en eventuel negativ

saldo på kontantkontoen skal ud-

lignes. Det vil være op til banken

at vurdere, om den vil acceptere

overtrækket på kontoen og der-

med acceptere det udlån til kun-

den, som overtrækket er udtryk

for.

–

Landsorganistati-

onen i Danmark

LO gør opmærksom på, at LO i

2017 foreslog en simpel model for

en aktiesparekonto med et loft på

50.000 kr.

LO er tilfreds med loftet, men me-

ner, at en skattesats på 17 pct. er

for lav. Den risikerer at blive en

konkurrent til arbejdsmarkedspen-

sionerne. LO havde foretrukket en

provenuneutral skattesats.

LO mener, at ordningen bør analy-

seres grundigt, når der skal for-

handles om en eventuel forhøjelse

af loftet på 50.000 kr. Det skal

klarlægges, hvem der bruger ord-

ningen, ligesom adfærdseffekterne

skal analyseres.

Det er søgt at etablere en ordning,

der er særdeles enkel for den en-

kelte opsparer, ligesom der lægges

op til et loft på 50.000 kr.

Skattesatsen er aftalt mellem afta-

lepartierne ud fra en betragtning

om, at den skal ligge mellem den

almindelige sats for aktieindkomst-

beskatning (27 pct.) og satsen for

beskatning af pensionsafkast (15,3

pct.).

Der er lagt op til, at ordningen lø-

bende skal evalueres på baggrund

af indhøstede erfaringer, så det kan

vurderes, om der er grundlag for at

gå videre med en forhøjelse af be-

løbsgrænsen på 50.000 kr.

Side 13 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

LO finder det afgørende, at ord-

ningen belaster de offentlige finan-

ser mindst muligt.

Nasdaq

Nasdaq konstaterer med stor

glæde, at aktiesparekontoen nu bli-

ver en realitet. Det har Nasdaq ar-

gumenteret for i mange år. Nasdaq

anfører bl.a., at en bredt funderet

investorkultur skaber et godt fun-

dament for at tiltrække mindre sel-

skaber til børsmarkedet.

Nasdaq finder, at beløbsgrænsen

på 50.000 er for lille og håber, at

den vil blive forhøjet, så aktiespa-

rekontoen reelt kan styrke aktie-

kulturen i Danmark.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Aktionærforening.

Nasdaq ville foretrække den sven-

ske beskatningsmodel, hvor vær-

dien beskattes i forhold til den

svenske statslånsrente. Det bety-

der, at beskatningen agerer som

konjunkturventil. Den lave sven-

ske skat motiverer også investorer

til risikospredning.

Den svenske ordning går ud på at

beskatte formuen uden hensynta-

gen til, om det faktiske afkast er

stort eller lille eller positivt eller

negativt.

I aftalen om en række erhvervs- og

iværksætterinitiativer er det beslut-

tet, at beskatningen af aktiespare-

kontoen skal følge afkastet, som

det også kendes fra beskatningen

af pensionsordninger.

Nasdaq finder, at ikke-noterede in-

vesteringsbeviser ikke burde kunne

omfattes af aktiesparekontoen, idet

aktiekulturen bedst fremmes via

den direkte investering i et givet

selskab.

Efter forslaget kan både noterede

og omsættelige aktiebaserede inve-

steringsbeviser indgå på aktiespa-

rekontoen, når beviserne efter de

almindelige regler beskattes som

aktieindkomst.

Side 14 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

At omsættelige investeringsbeviser

også kan indgå skyldes, at de kan

værdiansættes på et objektivt

grundlag.

Hensynet til spredning af risiko og

begrænsning af omkostningerne

for opsparerne taler også for, at

aktiebaserede investeringsbeviser

skal kunne indgå på aktiesparekon-

toen.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til Dansk Industri for så vidt

angår ETF’ere.

Seges

Seges anfører, at selv om der ind-

føres en på nogle felter enkel ord-

ning, bliver det overordnede skat-

tesystem endnu mere uoverskue-

ligt og komplekst. De forskellige

beskatningssystemer burde snarere

saneres frem for at blive suppleret

med et yderligere.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Byggeri.

Seges anfører, at aktiesparekon-

toen synes at føre til en væsentlig

højere beskatning end den svenske

ordning, at det må forudses, at in-

vestorerne pålægges flere gebyrer,

og at det er uhensigtsmæssigt, at

ordningen kun omfatter noterede

aktier.

Den svenske ordning, hvor for-

muen beskattes, og den danske

ordning, hvor afkastet beskattes,

kan ikke umiddelbart sammenlig-

nes. Det er dog korrekt, at den

svenske ordning overordnet fører

til lavere beskatning end den dan-

ske.

Når ordningen er begrænset til no-

terede aktier og omsættelige inve-

steringsbeviser skyldes det hensy-

net til, at det skal være enkelt for

Side 15 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

pengeinstitutterne og Skattefor-

valtningen at opgøre værdien.

Seges finder det uheldigt, at der

skal ske beskatning efter lagerprin-

cippet, som kan medføre, at der

skal betales skat, selv om der ikke

er realiseret nogen gevinst.

Indkomsten svarer således ikke til

likviditeten. Det er særlig uheldigt,

da aktier er ret volatile (store vær-

diudsving over kort tid).

Seges foreslår derfor, at beskat-

ningsformen ændres.

Der henvises til kommentarerne til

Den Danske Fondsmæglerfor-

ening.

Seges finder lagerbeskatningen

problematisk i forhold til lempelse

for udenlandsk skat.

Det foreslås i § 18, at der lempes

for dobbeltbeskatning, selv om

den udenlandske og den danske

skat ikke udløses i samme år. Der

opnås også lempelse for uden-

landsk skat (i form af negativ skat,

der kan fremføres til senere år),

selv om beskatningsgrundlaget er

negativt det pågældende år.

Dette bør kunne afbøde de nævnte

negative konsekvenser af lagerbe-

skatningen i forbindelse med lem-

pelse for udenlandsk skat.

Seges finder, at det giver god me-

ning at afgrænse de værdipapirer,

der kan indgå på aktiesparekon-

toen, til aktier. Afgrænsningen af

investeringsforeninger mellem ak-

tiebaserede og obligationsbaserede

giver imidlertid i praksis udfordrin-

ger.

Det erkendes, at det ikke altid er

enkelt at foretage en præcis af-

grænsning af omsættelige investe-

ringsforeninger i henholdsvis ak-

tiebaserede og ikke-aktiebaserede.

Afgrænsningen skal sikre, at man

beskattes som aktieindkomst, når

man investerer i aktier og aktieba-

serede investeringsforeninger m.v.

Side 16 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Allerede i dag foretages en af-

grænsning af minimumsbeskattede

investeringsforeninger. Endvidere

vil der skulle foretages en afgræns-

ning, når der senere i år fremsættes

lovforslag om en udskillelse af ak-

tiebaserede investeringsbeviser fra

§ 19 i aktieavancebeskatningslo-

ven, jf. kommentaren til DI.

Med dette lovforslag om en aktie-

sparekonto lægges der imidlertid

ikke op til nye afgrænsninger.

Seges finder, at forslagets § 34, der

ændrer aktieavancebeskatningslo-

vens § 32 og kursgevinstlovens §

35, ikke er helt præcise, da der står,

at indskud af aktier henholdsvis

fordringer på en aktiesparekonto

”anses for afståelse”.

Seges anfører

også, at begrebet ”fordringer” også

dækker over obligationer, men de

kan jo ikke indgå på aktiespare-

kontoen.

For den person, der overdrager

værdipapirer til sin aktiespare-

konto, vil der efter forslaget være

tale om en skattepligtig afståelse.

For den person, der erhverver

værdipapirer fra aktiesparekon-

toen, vil der efter forslaget være

tale om en erhvervelse, hvor vær-

dien ved erhvervelsen skal anses

for anskaffelsessum. Dette fremgår

af de nævnte bestemmelser.

Det er korrekt, at begrebet ”for-

dringer” er bredt. De fordringer,

der vil kunne overdrages til en ak-

tiesparekonto, er imidlertid af-

grænset i forslagets § 5, stk. 1, nr. 1

til kontantindeståender på indlåns-

kontoen. Ved overførsel af en ind-

lånskonto i udenlandsk valuta til

aktiesparekontoen, vil den foreslå-

ede ændring af kursgevinstlovens §

35 derfor være relevant. Det er

korrekt, at eksempelvis obligatio-

ner ikke vil kunne overføres til ak-

tiesparekontoen.

Side 17 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Seges finder, at reglerne om klage

bør fastsættes direkte i lovbestem-

melserne og ikke ved bekendtgø-

relse.

De foreslåede regler om klage er

justeret. Selve adgang til klage fast-

sættes direkte i loven, jf. lovforsla-

gets § 27, stk. 2, og skatteforvalt-

ningslovens

§ 11, stk. 1, nr. 1

Den foreslåede bemyndigelsesbe-

stemmelse i § 28 vil dog give skat-

teministeren mulighed for at fast-

sætte nærmere retningslinjer om

lovens administration, herunder

om klager og proceduren herfor.

Seges foreslår, at det overvejes at

ændre lovens navn til f.eks. aktie-

spareordning eller lignende.

Seges finder, at beløbsgrænsen på

50.000 er et beskedent beløb og

bør sættes op.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Aktionærforening.

Seges foreslår, at forslagets § 9,

stk. 1, 2. pkt. rettes, så der står

”årets nettoindskud” i stedet for

”indskuddet”.

Bestemmelsen er tilrettet i over-

ensstemmelse hermed.

Seges har en række spørgsmål om

renteudgifter på aktiesparekon-

toen, der opstår som følge af, at

pengeinstituttet må lægge ud for

skatten, så indlånskontoen går i

minus. Seges spørger, om renteud-

gifterne indgår i den almindelige

indkomstopgørelse og kan fratræk-

kes uden for aktiesparekontoen

som alle andre renteudgifter, og

Spørgsmålene kan ikke bekræftes.

Det fremgår af forslagets § 19, at

afkast på aktiesparekontoen ikke

skal medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst. Her-

med menes årets samlede nettoaf-

kast, efter at eventuelle renteudgif-

ter er fragået. Renteudgifter på ak-

tiesparekontoen skal således ikke

Side 18 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om pengeinstituttet skal indberette

de pågældende renteudgifter.

medregnes på aktiesparekontoeje-

rens selvangivelse og kan ikke fra-

trækkes ved den almindelige ind-

komstopgørelse og skal heller ikke

indberettes af pengeinstituttet.

Renteudgifterne reducerer der-

imod det samlede afkast på aktie-

sparekontoen.

Seges spørger, hvordan det påvir-

ker beløbsgrænsen for maksimale

indskud, at der refunderes skatter

på aktiesparekontoen, idet refusio-

nen af skat anses for et indskud ef-

ter forslagets § 13, stk. 2. Seges

finder det ikke rimeligt, hvis der

ikke kan refunderes skat som følge

af, at beløbsgrænsen er nået.

Det er ikke hensigten, at en skat,

der refunderes på aktiesparekon-

toen, skal anses for et for meget

indskudt beløb, som skal udloddes

igen og pålægges afgift. Der er der-

for indsat en undtagelse i forsla-

gets § 9, stk. 2.

Seges spørger, om gebyrer og han-

delsomkostninger vedrørende ak-

tiesparekontoen kan fratrækkes i

den indkomst, der skal opgøres på

ordningen.

Det kan bekræftes, at omkostnin-

ger, der pålægges aktiesparekon-

toen, fragår ved opgørelsen af be-

skatningsgrundlaget for fuldt skat-

tepligtige, jf. § 13.

SRF

Skattefaglig Forening

SRF har ikke bemærkninger til lov-

forslaget.

Skatteankestyrelsen og

Landsskatteretten

Skatteankestyrelsen og Landsskat-

teretten konstaterer, at udkastet

baserer sig på en model, hvor eje-

ren af aktiesparekontoen er sub-

jektet for den særlige beskatning,

mens den løbende opgørelse og af-

regning af skatten foretages af det

kontoførende institut.

Som følge af høringssvaret er de

foreslåede regler om klage justeret,

og bemærkningerne til § 3, stk. 4

og § 27 er udbygget.

Side 19 af 20

L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det konstateres endvidere, at kla-

geberettiget efter § 27 (for så vidt

angår størrelsen af skatten og en

eventuel afgift) er ejeren af aktie-

sparekontoen, mens klageberetti-

get efter § 3, er det institut, der af

Skatteforvaltningen har fået afgø-

relse om, at det ikke kan udbyde

aktiesparekontoen. Det anføres, at

der vil være tale om en ny type sa-

ger, og at bemærkningerne med

fordel kan udbygges lidt med hen-

blik på at beskrive processen for

afgørelse og klage.

Skatteankestyrelsen og Landsskat-

teretten vurderer umiddelbart, at

lovforslaget næppe vil have væ-

sentlige administrative konsekven-

ser for klagemyndighederne.

Side 20 af 20