Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 26 Bilag 7
Offentligt
Til Skatteudvalget:
Fra : Skatteborgerne.dk
Udvalget opfordres til at nedlægge forslaget. L29
Motivering:
-Forslaget vil øge antalle af
’cigarkasser’
[kildeartsbegrænsninger] skattevæsenets subjektive opdeling af
investeringsklasser fra indskud, obligationer, aktier, pantebreve, unoterede aktier, kapitalselskaber,
investeringsselskaber, ETF’er, financielle aktiver, osv.
- Der er næsten kun begrænsninger og en start på kr 50.000 er latterligt lille og alt for lidt for fornuftige
anlægsinvesteringer, når der skal tages hensyn til risiko og spredning.
- Alle andre civiliserede lande er gået den modsatte vej og har et rationelt enkelt system til gavn for
borgerne.
- Cigarkassesystemet er direkte diskriminerende og designet, så Skat tager gevinsterne og tabene ender
hos borgene. Tydeligt er risiko ikke et element, der indgår i Skats lovgivning.
- Der er indbygget bøder for forkert brug
–
lidet motiverende
- Der indføres begrænsninger for danskere med dobbeltbeskatning, men som opholder sig uden for Dk-
diskriminering som i
’havelågeskatten’
- Systemet skal udliciteres til finansinstitutioner ligesom
’udbytteskatten’-
forventes det at
institutionerne gør det gratis???
- Den nuværende opgørelse af borgerens tab og vinding er en helt igennem ubrugelig opgørelse, der har
været fyldt med fejl siden etableringen i 2010, og som er fuldstændig ubrugelig og ikke reviderbar i
forhold til den virkelige verden og opgørelser fra banker. Dette burde ændres eller nedlægges i det
mindste kunne udtrækkes i en form, der kan behandles i et regneark med sortering efter kriterier for
kildeart etc. og derefter afstemmes med de vilde tal i kildeartsopgørelserne i selvangivelserne.
-
-
Alternativ:
Skatteborgerne opfordrer til som allerede præsenteret for departements embedsmænd i 2005
en forenkling. Ophæv kildeartsopdelingen og brug én klasse - alt er opsparing/investering. (I
forvejen findes der jo særlige privilegerede opsparinger og forsikringer via pensionslovgivningen
og forsikringslovgivningen
–
alle områder som heller ikke kan sammenlæggges modregnes i de
frie midler)
Lad der være én skattesats, som er den samme for tab og vinding og ubegrænset
modregning/fremføring for tab. En masse love Skat selv har svært ved at overskue og
administrere vil følgende også kunne forenkles kraftigt. Civiliserede lande som vore naboer gør
det allerede, hvor svært kan det være?
-
-
Genenmgang af forslaget med indsatte kommentarer.
Aktiesparekonti. 2018
Lovforslaget om aktiesparekonti har fundament i en aftale af den 12. november 2017 mellem regeringen,
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om en række forskellige erhvervsrettede initiativer. Det overordnede
formål med aftalen er at styrke rammevilkårene for erhvervslivet. En af delmålsætningerne er
–
som det
siges i aftaleteksten
–
at styrke iværksætter- og aktiekulturen.
Ordningen om aktiesparekonti er et delelement i denne målsætning.
Formålet er give danskerne et større
incitament til at spare op i aktier.
Med aktiesparekonti introduceres et enkelt
[for borgeren?]og
skattemæssigt mere gunstigt alternativ til de gældende regler om aktionærbeskatning vedrørende visse
 L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Henvendelse af 7/11-18 fra Skatteborgerne.dk vedrørende opfordring til at trække lovforslaget tilbage
børsnoterede aktier
[opslitningen medfører endnu flere muligheder for at Skat kan høste gevisnter og de
borgere er er tabere kan sige farvel til deres surt opsparede penge uden modregningsret i anden høst].
Efter
lovforslaget skønnes op mod 900.000 danskere at ville benytte sig af ordningen.
Gældende skatteregler for personer
Udgangspunktet for beskatning af privatpersoners investering i børsnoterede aktier er, at afkast i form af
aktieudbytte beskattes som aktieindkomst. Gevinster på børsnoterede aktier i form af kursstigninger
beskattes som udgangspunkt ligeledes som aktieindkomst.
Tab på børsnoterede aktier m.v. kan som udgangspunkt modregnes i gevinster eller udbytter fra andre
børsnoterede aktier. Hvis årets samlede aktieindkomst er negativ, kan tabet fremføres til modregning i
senere års gevinster eller udbytter på børsnoterede aktier.
Der er ikke mulighed for skattemæssigt fradrag i
anden indkomst [heller ikke i alle de andre aktivformer der findes, som pantebreve, obligationer, ETF,
kapitalselskaber, investeringsbeviser, financielle instrumenter, etc helt modsat alle andre civiliserede
lande, Norge, Sverige osv.] .
Personers gevinst på børsnoterede aktier beskattes som udgangspunkt efter
realisations-princippet, dvs. når gevinst på aktien realiseres, f.eks. ved et salg.
Aktieindkomst beskattes hos personer med 27 pct. Hvis årets samlede aktieindkomst overstiger 52.900 kr.
(2018-niveau), beskattes den overskydende del med 42 pct. Ægtefæller har sammen den dobbelte
progressionsgrænse. Det betyder, at beskatningen udgør 27 pct., i det omfang ægtefællernes samlede
aktieindkomst ikke overstiger 105.800 kr. (2018-niveau). Aktieindkomst, der overstiger
progressionsgrænsen, beskattes med 42 pct. Der tillægges ikke kirkeskat.
Lovforslaget om aktiesparekonti
Med lovforslaget er det tanken at give personer mulighed for at placere en del af deres opsparing på en
aktiesparekonto til en lavere effektiv beskatning end den gældende beskatning som aktieindkomst. Det er
samtidig et væsentligt element i ordningen, at pengeinstitutterne skal foretage de nødvendige opgørelser
og indberetninger til skattemyndighederne.
Ordningen vil efter lovforslaget omfatte aktier og omsættelige beviser i investeringsinstitutter (defineret
som aktier m.v. optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, hvor afkastet
efter de al i delige regler beskattes so aktiei dko st i det følge de be æv t ”børs oterede aktier” .
Undtaget fra ordningen er bl.a. hovedaktionæraktier, næringsaktier, aktier ejet af kapitalfondspartnere,
andele i andelsforeninger samt visse investeringsbeviser. Obligationer og finansielle instrumenter er heller
ikke omfattet af ordningen.
I lovforslaget foreslås en beskatning på 17 pct. af al afkast af børsnoterede aktier i ordningen, dvs. af dels
årets udbytter og dels værdistigninger på aktierne m.v. Tab på porteføljen skal efter lovforslaget kunne
fremføres til senere indkomstår med henblik på modregning i fremtidige afkast på aktiesparekontoen.
Der vil i den forbindelse blive foretaget en omregning til negativ skat til senere (tidsubegrænset)
modregning i skat af positive afkast.
En eventuel resterende negativ skat ved kontoens lukning vil
bortfalde.[
og er altså helt tabt ligesom det gælder alle de andre aktivklasser. Det er denne uciviliserde
metode, der gør Danmark til et yderst ringe land for opsparing
–
det er nrærmest som om man politisk
mener, det er skadeligt for samfundet! Eller er det den forslugne statsskatte der skal fyldes for enhver
pris?]
Dette frygtelige maxime kalder man med et fint ord for ord en form for kildeartsbegrænsning af tab.
Årets samlede afkast skal opgøres og beskattes efter lagerprincippet [modsat
investering direkte i aktier].
Afkastet omfatter herefter årets realiserede avancer og tab, årets urealiserede værdistigninger og -fald,
årets modtagne udbytter samt negative renter. Beskatningen vil således omfatte værdistigninger i årets
løb, uanset om aktierne sælges (afstås) eller ej.[altså
her indføres det udbredte danske begreb beskatning
af fiktiv indkomst, som politisk er vedtagt som en måde at øge besaktningsgrundlaget på ud over det i
Statsskattelovens forudsatte grundprincip]
Det er tanken, at udbytter fra danske aktier, som udloddes på aktiesparekontoen, skal fritages for
udbytteskat. Sådanne regler gælder ifølge lovforslaget allerede i dag ved udlodning af danske udbytter til
en pensionsordning eller aldersopsparing. Det er kun muligt at oprette én aktiesparekonto.
Oprettes flere aktiesparekonti, anerkendes kun den først oprettede konto som en aktiesparekonto med de
hertil knyttede skattemæssige fordele.
 L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Henvendelse af 7/11-18 fra Skatteborgerne.dk vedrørende opfordring til at trække lovforslaget tilbage
Loft for indskud
Udgangspunktet for kontoen er, at ejeren frit kan foretage indskud på kontoen og frit kan hæve på
kontoen. Efter det foreliggende lovforslag vil der imidlertid være et loft på 50.000 kr. (2019-niveau) for
indskud [indskud
på 50.000 kr til aktieinvestering kan på ingen måde anbefales det er imod alle generelle
anbefalinger for investering i aktier dvs. Spredning på mere end 10 aktier og spredning på geografisk
fordeling, den eneste mulighed er køb af indexfond som Danmark også i modsætning til civilserede lande
har modsat
–
der findes kun SparInvest i denne kategori og Formuepleje produkter, som vist ikke kan indgå i
ordningen?].
Om selve loftet fremgår af den politiske aftale af 12. november 2017, at loftet for en aktiesparekonto kan
indfases gradvist med et loft på 50.000 kr. pr. person i 2019 voksende til 100.000 kr. i 2020, 150.000 kr. i
2021 og 200.000 kr. i 2022 og frem. En forøgelse af loftet fra de førnævnte 50.000 kr. vil ifølge aftalen ske
på baggrund af en analyse af ordningens anvendelse, og således at partierne bag aftalen hvert år beslutter,
om der er grundlag for at gå videre med at forhøje loftet for aktiesparekontoen
–
første gang i 2019.
Som forslaget ligger lige nu, er loftet imidlertid 50.000 kr. Hvis de samlede værdier på aktiesparekontoen er
mindre end 50.000 kr., kan der fortsat indskydes på ordningen, indtil loftet er nået. Hvis loftet er nået, kan
der ikke længere indskydes på ordningen.
Der kan dog foretages indskud til betaling af skat vedrørende kontoen i det kalenderår, hvor skatten
forfalder til betaling, jf. nedenfor. Dette gælder, uanset om der rent faktisk mangler kontante midler på
kontoen til betaling af skatten.
Værdien skal efter forslaget opgøres én gang om året pr. den 31. december som den samlede værdi af
værdipapirer og kontante midler på aktiesparekontoen. Værdien ved udgangen af året danner grundlag for,
hvor stort et nettoindskud, der kan foretages på kontoen det følgende år. Med udgangspunkt i denne værdi
skal pengeinstituttet løbende registrere ejerens hævninger og indskud det følgende år for at kontrollere,
om loftet overskrides.
Loftet overskredet
Såvel ejeren som pengeinstituttet skal påse, at beløbsgrænsen overholdes. Foretages alligevel et for stort
indskud ved en fejl, skal det overskydende beløb udloddes (hæves på kontoen), så snart fejlen opdages, og
der skal betales en afgift på 3 pct. p.a. af det overskydende beløb for perioden fra indskuddet til
udlodningen [fejltagelser
skal altså straffes også].
Pengeinstituttet og ejeren skal efter forslaget af egen
drift sørge for at korrigere for fejlindbetalingen
–
det er således efter lovforslaget ikke nødvendigt at
anmode skatteforvaltningen om tilladelse til at korrigere for det for meget indskudte beløb. Selv om der
forløber lang tid mellem det fejlagtige indskud og tilbagebetalingen, vil der efter lovforslaget ikke indtræde
forældelse, da afgiften forfalder til betaling i tilknytning til tilbagebetalingen.
Loftet overskrides pga. værdistigninger
Der vil efter lovforslaget derimod ikke være noget til hinder for, at de samlede værdier for
aktiesparekontoen overstiger loftet som følge af værdistigninger m.v. Ejeren vil endvidere frit kunne købe
og sælge værdipapirer på aktiesparekontoen. Så længe købet sker for midler på aktiesparekontoen, og så
længe provenuet ved salget indgår på aktiesparekontoen, betragtes køb og salg af aktier ikke som indskud
og hævninger. Omlægning af værdipapirbeholdningen i aktiesparekontoordningen har således ikke i sig selv
indflydelse på loftet.
Hævning til skatter, negative renter m.v.
Der kan efter de foreslåede regler ikke optages lån på aktiesparekontoen. Dog kan pengeinstituttet hæve
beløb til betaling af skat, afgift, renter og omkostninger, selv om der ikke måtte være dækning på
aktiesparekontoen.
Der kan ikke opnås positive renter eller forud fastsatte kurstillæg m.v. på et indestående på
indlånskontoen. I modsat fald kunne aktiesparekontoen anvendes til passiv opsparing med renter til lav
beskatning. Der er derimod ikke noget til hinder for, at pengeinstituttet kan opkræve negative renter af et
positivt indestående eller renter af et negativt indestående.
Finansiering af indskud:
 L 26 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Henvendelse af 7/11-18 fra Skatteborgerne.dk vedrørende opfordring til at trække lovforslaget tilbage
Efter lovforslaget kan indskud på aktiesparekontoen ske ved indbetaling af kontanter eller ved overførsel
fra en anden konto eller et andet depot. Indskuddet kan herunder finansieres ved optagelse af lån over en
konto udenfor aktiesparekontoen. Foretages indskuddet ved overførsel af aktier m.v. fra et depot udenfor
aktiespareordningen, er det imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at overførslen anses som en
afståelse (salg) af aktierne til handelsværdien i skattemæssig henseende med den heraf flydende
beskat i g. Dette gælder, selv o aktier e overføres fra et ”al i deligt værdipapirdepot”.
Lukket kredsløb
Efter lovforslaget vil gevinster og tab på aktiesparekontoen ikke påvirke den almindelige aktieindkomst
uden for aktiesparekontoen. I lovforslaget beskrives
dette således, at aktiespareko toe skal ”fu gere i sit
eget lukkede syste ”. Det i debærer bl.a., at gevi ster på aktiespareko toe ikke vil ku e odreg es i
tab uden for aktiesparekontoen og omvendt. Endvidere vil afkastet blive behandlet uafhængigt af afkastet
på en eventuel ægtefælles aktiesparekonto.
Personkredsen:
Det er tanken, at ordningen skal være åben for alle personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, bortset
fra personer,
der ganske vist er fuldt skattepligtige til Danmark, men som efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i udlandet [diskriminering af alle der arbejder i
udlandet ligesom med havelågebeskatningen].
Ordningen vil også omfatte børn, der efter lovforslaget skal beskattes selvstændigt under
aktiesparekontoen. Dette gælder, selv om det er forældrene, der har oprettet kontoen på barnets vegne,
og eventuelt har foretaget indskuddet på kontoen som en gave til barnet. En sådan gave vil dog eventuelt
kunne udløse gaveafgift efter de almindelige afgiftsregler for gaver. Personer, der har foretaget indskud på
en aktiesparekonto, vil efter forslaget ikke være forpligtet til at lukke kontoen ved fraflytning fra Danmark.
Lovforslaget må her formentlig forstås således, at der ikke indtræder exitbeskatning vedrørende aktier på
kontoen [oveflødig bemærkning kontoen er lagerbeskattet og dermed løbende beskattet].
Forvaltning samt afregning af skatter
Efter lovforslaget er det tanken, at
aktiesparekonti skal udbydes og administreres af pengeinstitutterne.
Det
foreslås således, at pengeinstitutterne løbende skal beregne og indbetale skatten til skatteforvaltningen
samt foretage de fornødne indberetninger vedrørende aktiesparekontoen til skatteforvaltningen.
For de børsnoterede aktier m.v., som er omfattet af ordningen, vil det efter lovforslaget være muligt for
pengeinstitutterne og skatteforvaltningen på et objektivt grundlag at konstatere værdien og dermed at
foretage en korrekt opgørelse af grundlaget for beskatningen på aktiesparekontoen.
Vedrørende pengeinstitutternes indbetaling af skat vedrørende aktiesparekonti foreslås, at skat og en
eventuel afgift efter aktiesparekontoloven skal afregnes over det enkelte pengeinstituts
”skatteko to”.
Proceduren vil herefter være den, at pengeinstitutterne hæver skatten på kundens aktiesparekonto,
hvorefter den samlede skat opkræves via pengeinstituttets skattekonto.
En eventuel refusion af skat vil ligeledes blive udbetalt til pengeinstituttets skattekonto, hvorefter
pengeinstituttet viderefører beløbet til kundens aktiesparekonto. Hermed opnås en opsparingsordning,
som vil være særdeles enkel for opsparerne, der ikke skal selv-angive afkastet eller opgøre skatten på
aktiesparekontoen.
Udlicitering af Skatteopkrævningen ligesom i utallige andre ordninger som aktieudbytte (cum-ex
ordningen), PAL skatter, forsikringsbealgte skatter , ESO (energispareordningen).
Hvis man ikke gjorde dette ville alle aktiehandlerne blive sammenblandet med det ret så tåbelige og
uigennemsigtige system Skat har brugt 10 på at indføre. Det fungerer kun med fejl og hos borgerene er der
sket rettelser tilbage til starten 2010.
Ikrafttræden:
Efter lovforslaget er det tanken, at aktiesparekontoloven skal træde i kraft den 1. januar
2019.