Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
L 35 Bilag 1
Offentligt
1946621_0001.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
folkehøjskoler.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
20. august 2018
J.nr. 18-45230
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0002.png
København d. 14. august 2018
Til
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Fremsendt som e-post til
[email protected]
med følgende angivelse i emnefeltet:
"Høringssvar
forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler”.
Høringssvar vedrørende lov om ændring af folkehøjskoler
I høringsbrev af 6. juli 2018 anmoder Kulturministeriet om eventuelle bemærkninger vedrørende ovenstå-
ende. Foreningen Danmarks Private Skoler
grundskoler og gymnasier takker for muligheden til at give vo-
res synspunkter til kende.
Foreningen har ingen særlige bemærkninger til lovforslaget.
På foreningens vegne,
Karsten Suhr, formand
[email protected]
Danmarks Private Skoler
Ny Kongensgade 15, 3.
1472 København K
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0003.png
Kulturministeriet
[email protected]
København,
17-08-2018
Høringsvar fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) vedr. udkast til lovforslag om
folkehøjskoler.
Tak for muligheden for at sende bemærkninger til udkast til lovforslag om folkehøjskoler.
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) kan fuldt ud støtte høringssvaret og forslagene fra
Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) i deres helhed og vil fremhæve følgende.
Vi er stærkt bekymrede for de konsekvenser, de foreslåede ændringer for specialpædagogisk
støtte mv. vil have på den pågældende gruppe af udsatte unge. Vi deler FFDs bekymring for,
at de unge, som har behov, ikke vil modtage den nødvendige hjælp, hvis tilskuddet smøres
tyndt ud i form af et supplerende grundtilskud til alle skoler. Vi finder det vigtigt at disse
midler målrettes indsatsen, som det foreslås af FFD. Derudover finder vi det uheldigt at man
ønsker at fjerne muligheden for at søge om tilskud til hjælpemidler for elever med svære
handicap.
Vi støtter intensionen om at en voksende gruppe seniorer skal have glæde af et
højskoleophold, men deler FFDs opfattelse af, at forslaget ikke umiddelbart indfrier det
formål i tilstrækkelig grad.
I lyset af FFDs beregninger er vi bekymret for, at der samlet set vil blive sparet meget på
området og vil opfordre til at beregningerne af de økonomiske konsekvenser lægges frem i
forbindelsen med fremsættelsen.
Med venlig hilsen
Trine Bendix Knudsen
Sekretariatsleder
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0004.png
Kulturministeriet
[email protected]
Friskolernes Hus
Middelfartvej 77
5466 Asperup
Telefon 62 61 30 13
[email protected]
www.friskoler.dk
20.08.18
Høringsvar fra Dansk Friskoleforening vedr. udkast til lovforslag om folke-
højskoler.
Tak for muligheden for at sende bemærkninger til udkast til lovforslag om folke-
højskoler.
Dansk Friskoleforening (DFF) kan fuldt ud støtte høringssvaret og forslagene fra
Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) i deres helhed og vil fremhæve føl-
gende.
Vi er stærkt bekymrede for de konsekvenser, de foreslå ede ændringer for speci-
alpædagogisk støtte mv. vil have på den på gældende gruppe af udsatte unge. Vi
deler FFDs bekymring for, at de unge, som har behov, ikke vil modtage den nød-
vendige hjælp, hvis tilskuddet smøres tyndt ud i form af et supplerende grundtil-
skud til alle skoler. Vi finder det vigtigt at disse midler må lrettes indsatsen, som
det foreslå s af FFD. Derudover finder vi det uheldigt at man ønsker at fjerne mu-
ligheden for at søge om tilskud til hjælpemidler for elever med svære handicap.
Vi støtter intensionen om at en voksende gruppe seniorer skal have glæde af et
højskoleophold, men deler FFDs opfattelse af, at forslaget ikke umiddelbart ind-
frier det formå l i tilstrækkelig grad.
I lyset af FFDs beregninger er vi bekymret for, at der samlet set vil blive sparet
meget på områ det og vil opfordre til at beregningerne af de økonomiske konse-
kvenser lægges frem i forbindelsen med fremsættelsen.
Venlig hilsen
Peter Bendix
Formand
Søren Stein Brinck
Sekretariatsleder
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0005.png
Taastrup, den 20. august 2018 / SO/jsk
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att. Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza /
[email protected]
Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om folke-
højskoler
_______________________________________________________________
Dansk Handicap Forbund afgiver hermed høringssvar om udkast til lov om
ændring af lov om folkehøjskoler. Forbundet støtter op om og har bidraget med
input til høringssvaret afgivet af Danske Handicaporganisationer.
Forbundet arbejder for
et liv med lige muligheder.
Dette betyder også, at vi skal
kunne inkluderes i alle aktiviteter på lige fod med andre borgere
herunder
også når det gælder uddannelsesområdet, fritids- og kulturliv. Dette under-
streges i øvrigt af FN’s handicapkonvention. De danske handicappolitiske
principper tilsiger i øvrigt, at ligebehandling skal ske gennem kompensation og
ikke mindst sektoransvarlighed.
Mennesker med handicap skal ligesom alle andre kunne søge ny inspiration,
livsindsigt, almen dannelse og opnå kompetence gennem højskoleophold i
både kortere og længere tidsperioder.
For at dette kan lade sig gøre, er der behov for et tilskudssystem, som imøde-
kommer de højskoler, som tager et særligt ansvar for at inkludere mennesker
med handicap. Uden et tilstrækkeligt tilskud bliver det svært for højskolerne at
løfte deres sektoransvar. Vi finder det bekymrende, at der lægges op til at
erstatte den individuelle vurdering med et generelt fastsat tilskud til alle
højskoler. Pengene vil på denne måde blive brugt på andre formål, mens de
højskoler, som har mange elever med handicap, vil stå tilbage med
utilstrækkelige midler.
Vi opfordrer på det kraftigste til, at man går i dialog med handicap-
organisationerne om at justere på lovudkastet, så det også i fremtiden bliver
muligt at bevare de særlige højskoletilbud, som har specialiseret sig i at
inkludere mennesker med handicap.
Dansk Handicap Forbund henviser i øvrigt til fælles høringssvar fra Danske
Handicaporganisationer, som i detaljer kommenterer på de enkelte ændringer.
Med venlig hilsen
Susanne Olsen
landsformand
Blekinge Boulevard 2
DK-2630 Taastrup
Telefon +45 39 29 35 55
E-mail [email protected]
www.danskhandicapforbund.dk
CVR 55 26 98 15
Danske Bank, reg.nr. 4180 kontonr. 600 3435
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0006.png
Sag 20-2018-00568
Dok. 382078/kwk_dh
Kulturministeriet
[email protected]
Høje-Taastrup d. 20. august 2018
Høringssvar
forslag til lov om ændring af
folkehøjskoler
Danske Handicaporganisationer (DH) har følgende bemærkninger til forslag til lov om
ændring af folkehøjskoler:
Den første del af lovforslaget giver mulighed for åbning af nye seniorhøjskoler. Det er
positivt, at der fra ministeriets side er et ønske om at give flere seniorer mulighed for at
tage på højskole. Det vil også komme seniorer med handicap til gavn. Det er udmærket og
DH har ingen yderligere bemærkninger til denne del af lovforslaget.
Den anden del af lovforslaget indeholder ændringer af reglerne vedr. støtte til mennesker
med handicap. Det fremgår af bemærkningerne, at disse ændringer er udtryk for et ønske
om forenkling og ikke en besparelse.
De foreslåede ændringer i den specialpædagogisk støtte og specialundervisning, vækker
imidlertid stor bekymring i handicaporganisationerne, da de vil medføre forringede
muligheder for at mennesker med handicap
såvel unge som ældre
kan tage på højskole.
Der er ingen tvivl om, at mange mennesker får fantastiske oplevelser under et
højskoleophold, i mødet med andre mennesker i ligeværdige fællesskaber. Det gælder for
alle mennesker; unge, voksne og seniorer. Men eller uden handicap.
Ændringerne i § 27.1
Lovforslaget lægger op til, at den nuværende mulighed for individuel ansøgt
specialpædagogisk støtte efter lovens § 27 stk. 1 afskaffes og erstattes af et generelt tilskud
på 60.000 kr. til samtlige højskoler, uanset om de har elever med behov for
specialpædagogisk støtte.
Et generelt tilskud, som ikke er begrundet i et konkret behov og som ikke er øremærket
inklusion af elever med handicap, vil med stor sandsynlighed blive anvendt som et generelt
driftstilskud af højskoler, på bekostning af den mindre gruppe højskoler, der tager et
særligt ansvar ift. at inkludere mennesker med handicap. Denne omfordeling mener DH er
helt urimelig.
DH mener, at en ophævelse af § 27.1 i praksis vil fratage elever med lettere psykiske eller
fysiske udfordringer muligheden for at komme på højskole.
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0007.png
VIFO’s nyligt gennemførte analyse af specialundervisning og elever med handicap på
højskolerne viste, at højskolerne generelt er tilfredse med mulighederne for SPS
1
. Analysen
pegede ikke i retning af et generelt ønske fra højskolernes side om en omlægning af
midlerne til at kunne inkludere elever med handicap på højskoleophold. DH er derfor
meget forundret over dette forslag til ændring.
Ændringer til § 27.2
Lovforslaget lægger op til at reducere timesatsen for specialundervisning med ca. 20 pct.
(fra 912 kr. til 730 kr.). Ministeriet begrunder den lavere takst med, at der ikke er behov for
forberedelsestid til specialundervisningslæreren. Det mener DH dog er misforstået.
En lavere takst til specialundervisning af elever med svære handicap vil medføre en
forringet kvalitet i undervisningen:
1) Undervisning uden forberedelse forringer kvaliteten.
Al undervisning kræver forberedelse, og specialundervisning er ingen undtagelse, snarere
tværtimod, idet der er en lang række individuelle hensyn at tage til svært handicappede
elever. Hvis der ikke er forberedelsestid, er det ikke undervisning. Ekstra hænder i en
undervisningstime er en stor hjælp, men det er ikke specialundervisning, idet undervisning
kræver forberedelse.
Højskoler, der i dag inkluderer elever med handicap, gør det meget forskelligt. Ministeriet
påpeger, at mange bruger et to-lærersystem. Det giver god mening i
højskolesammenhænge, hvor elever med svære handicap deltager i en undervisning af bred
almen karakter. Når der er to lærere i en undervisningstime, vil den ene lærer typisk
forberede indholdet og forløbet af undervisningen, mens specialundervisningslæreren
forbereder det særlige materiale, det særlige forløb og de særlige hensyn, der skal tages til
eleven eller eleverne med et svært handicap. Det klares ikke blot ved at have et ekstra sæt
hænder i undervisningen. Eksempelvis:
-
Specialundervisningslæreren i madlavning laver billedopskrifter til elever, der ikke
kan læse. Læreren forbereder et anderledes forløb af timen til eleven, hvis handicap
indebærer koncentrationsbesvær eller et stort konfliktniveau.
-
Specialundervisningslæreren i idræt laver et særligt træningsprogram til eleven med
rollator, der fx skal have et særligt fysisk træningsforløb i noget af timen for at
kunne deltage i den fælles hockeykamp i resten af timen.
Konsekvenserne ved at fjerne forberedelsestiden vil således være et betydeligt ringere
undervisningstilbud til eleverne.
2) Timelærere frem for fuldtidsansatte lærere forringer kvaliteten - især i det særlige
kostskolemiljø, der kendetegner højskolerne
En anden konsekvens af en lavere takst er, at skoler, der i dag ansætter fuldtidsansatte
højskolelærere til at varetage opgaven, i højere grad vil være nødsaget til at ansætte
timelærere for at økonomien kan hænge sammen. Timelærere har ikke samme tilknytning
til skolen, og de deltager ikke i samme grad i kostskolelivet som de fuldtidsansatte. Det
1
https://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Nyheder%20og%20Presse/Nyheder/2018/Undersoegelse_af_tilskud_til_s
pecialundervisning_og_elever_med_svaere_handicap_p%C3%A5_hoejskolerne.PDF
2
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
vækker bekymring, da det alt andet lige vil forringe højskoleopholdet for elevene. For
eleverne er der tale om undervisning og læring hele døgnet, når man går på højskole og
skal tilegne sig generelle samfundsmæssige og sociale kompetencer.
Bortfald af støtte til hjælpemidler
I lovforslaget lægges op til at den nuværende mulighed for at søge om støtte til
hjælpemidler afskaffes. Det begrundes i, at denne mulighed kun benyttes i meget få
tilfælde. Det vil efter
DH’s
opfattelse være fuldstændig urimeligt, hvis der ikke er
lovgivningsmæssig hjemmel til, at eleverne kan få støtte til nødvendige hjælpemidler,
særligt tilrettelagte undervisningsmidler etc.
Lovforslaget vil betyde, at der vil være elever, der under ingen omstændigheder, som følge
omfanget af deres handicap, vil kunne komme på højskole, hvis eleven ikke er i stand til at
få de hjælpemidler, der er nødvendige for at deltage i undervisningen og det sociale liv på
højskolen.
Forslaget om at fjerne muligheden for støtte til hjælpemidler strider mod
sektoransvarlighedsprincippet
dvs. princippet om, at den ansvarlige sektor/institution
også er ansvarlig for, at der kan ydes de nødvendige hjælpemidler og andre
hjælpeforanstaltninger. Sektoransvarlighedsprincippet er en af hjørnestenene i dansk
handicappolitik. Derfor mener DH, at det er afgørende, at højskolerne fortsat kan søge
støtte til hjælpemidler.
Under henvisning til bl.a. handicapkonventionens artikler 3, 4, 5, 9, 19, 30 og ikke mindst
24, skal det understreges, at højskoleelever med handicap har ret til individuel rimelig
tilpasning og tilgængelighed for at kunne deltage på lige fod i undervisningen og opnå det
højest mulige udbytte af undervisningen. Det betyder, at den enkelte elev med handicap
bl.a. skal have adgang til individuelle hjælpemidler og anden form for specialpædagogisk
støtte.
Et af formålene med et højskoleophold er at gøre den enkelte elev bedre i stand til at være
og leve inkluderet i samfundet, være i stand til at træffe beslutninger på egne vegne og leve
op til sit personlige ansvar som borger. Rettighederne i handicapkonventionen omfatter alle
personer med et handicap, uanset omfanget af dette og behov for individuel støtte.
Konventionen pålægger staterne at sikre, at personer med et handicap har mulighed for at
få sine rettigheder og dermed behov imødekommet.
Det foreliggende lovforslag vil særligt ramme de højskoler, der har taget et særligt ansvar
for at inkludere mennesker med handicap. Det drejer sig om særligt 5-6 højskoler, der
gennem mange år har udviklet højskoletilbud, der gør det muligt, at mennesker med og
uden handicap kan deltage på højskole på lige fod. I DH er vi derfor meget bekymrede
over udsigten til, at lovforslaget vil forringe rammerne for disse højskoler og dermed
mulighederne for at elever med handicap kan gå på højskole.
Fra ministeriets side lægges op til en forenkling af et administrativt tungt område. Det
lyder fornuftigt. DH vil gerne være med til at udvikle en mere hensigtsmæssig
3
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0009.png
tilskudsstruktur, der samtidigt kan sikre nogle fornuftige rammer for at højskolerne fortsat
kan inkludere mennesker med handicap.
Venlig hilsen
Thorkild Olesen
4
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0010.png
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0011.png
Til Kulturministeriet
19. august 2018
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler
Tak for muligheden for at afgive et høringssvar. Fremfor svar er her spørgsmål og
bemærkninger til den del af udkastet, der vedrører specialundervisning.
Indledningsvis:
Hvis vi skal spare, har vi ikke noget valg, og så accepterer vi forringelser.
Hvis udkastet ikke er en spareøvelse, og det skriver Kulturministeret, det ikke er,
vil jeg her påpege de utilsigtede forringelser og sandsynlige følger af de foreslåede
ændringer.
Vi risikerer at færre unge med særlige behov eller lettere handicap kommer
på højskole, hvis vi afskaffer øremærkning af midler i §27.1
Vedr. de påtænkte ændringer ift. §27.1: Det bekymrer mig, at skoler, der i dag
har påtaget sig opgaven, vil miste midler og dermed ikke i samme grad vil kunne
løfte opgaven med at støtte de unge. Det er højst usandsynligt, at landets øvrige
højskoler uden yderligere incitament vil kunne overtage det arbejde, der ligger i at
støtte unge med lettere handicap. Hvis ordningen falder bort, og de unge ikke
længere kan finde en højskole, som kan give den nødvendige støtte, vil
konsekvensen være, at færre unge kommer på højskole.
Det er næppe intentionen med lovændringen?
Undervisning uden forberedelsestid er ikke undervisning - §27.2
Vedr. de påtænkte ændringer ift. §27.2: Som ansvarlig for kvaliteten af
undervisningen på en højskole kan jeg ikke sidde overhørig, at ministeriet
foreslår, at vi laver specialundervisning uden forberedelse. Al undervisning
kræver forberedelse. Undervisning af elever med svære handicap er særligt
krævende forberedelsesmæssigt. En nedskæring med 20% ved at fjerne
forberedelsestiden er ikke acceptabelt, når vi skal levere undervisning af god
kvalitet.
Hvis vi indfører undervisning uden forberedelsestid, kommer vi i modstrid med
ansættelsesbekendtgørelsen for lærernes ansættelse, der angiver, at lærernes
arbejdsopgaver består af undervisning, forberedelse og samvær.
Overkompensation
eller en nødvendig forenkling af støtteordningen
En begrundelse for at nedsætte taksten er, at der ifølge VIFO-rapporten sker en
overkompensation. Så vidt jeg kan se, står der i rapporten ikke noget om, at
midlerne på nogen skoler misbruges eller bruges til andet end at sikre, at
Drammelstrupvej 15 - Tirstrup
8400 Ebeltoft
tlf. 87 52 91 20
e-mail:
[email protected]
www.djfh.dk
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0012.png
mennesker med svære handicap kan gå på højskole. Vi dokumenterer behov for
støtte for hver enkelt elev, og vi dokumenterer, at vi har højskolelæreransatte
(med forberedelsestid) til at læse timerne. Hos os læses de fleste af timerne af
fuldtidsansatte højskolelærere, og da flere af lærerne er på slutløn, overstiger
deres løn den fastsatte takst. Disse lærere er uundværlige i
specialundervisningssammenhæng, bl.a. fordi de sikrer at eleverne i tiden
udenfor undervisningstimerne får udbytte af det pædagogisk tilrettelagte samvær
og af fællesskabet ved kostskoleformen, der understøtter undervisningen. Udover
fuldtidslærerne har vi nogle timer, der læses af timelærere
og det giver ganske
rigtigt et provenu. De penge går dog direkte til, at elever med svære handicap kan
gå på en almindelig højskole. Som jeg tidligere talte med Jesper Moesbøl om, har
vi en række udgifter, der følger med, hvis vi skal kunne håndtere mennesker med
svære handicap. Men som han sagde, får vi jo også en høj takst til de svært
handicappede. Det drejer sig bl.a. om denne type udgifter:
- Øget vedligehold, større slid og skrammer pga. dårlig motorik,
kørestole og rollatorer
- Større tidsforbrug (lønudgift) hos administrativt personale, samt det
øvrige TAP-personale, pga. lavt kognitivt niveau og sproglige
vanskeligheder. Tidskrævende kommunikation og behov for hjælp i
mange situationer.
- Større tidsforbrug (lønudgift) i køkkenet, da mange med svære
handicap også har udfordringer ift. mad og behov for specialkost.
- Materialer til undervisning
større spild, mere solidt materiel pga.
dårlig motorik.
- osv. osv.
Uanset hvordan vi vender og drejer det, er der, udover specialundervisningen,
ekstra udgifter forbundet med ALLE elever med svære handicap. Så når VIFO-
rapporten skriver om overkompensation, handler det efter min bedste
overbevisning om, at nogle skoler ikke udbetaler alle støttekronerne i
højskolelærerlønninger, men får dækket andre handicaprelaterede udgifter. Hvis
taksten bliver barberet ned, kan vi forvente, at der efterlyses nye støtteordninger
til at dække de øvrige omkostninger
dvs. endnu mere komplekse ordninger, end
nu.
Hvis nuværende udkast til lovændring handler om forenkling, mener jeg, at den
nuværende løsning med den nuværende takst, udregnet efter en fastansat
højskolelærerløn, en takst, der er bundet op på antal timers støttebehov på en
navngiven elev med et dokumenteret handicap, og med højskolelæreransatte til at
læse timerne, rent faktisk er en enkel løsning, der muliggør at svært handicappede
kan få fuldt udbytte af et højskoleophold. Denne løsning sikrer at midlerne går til
Drammelstrupvej 15 - Tirstrup
8400 Ebeltoft
tlf. 87 52 91 20
e-mail:
[email protected]
www.djfh.dk
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0013.png
de svært handicappede, og den har vist sig at være tilfredsstillende for eleverne.
Omkostningerne er fornuftige, idet de er afstemt efter elevernes behov og udgifterne
har været stabile ifølge VIFO-rapporten. De tiltrængte justeringer og forenklinger er
af administrativ karakter, og de handler, som jeg ser det, mere om en klar, tydelig,
ensartet vejledning fra ministeriet. Den nuværende bekendtgørelse bør skrives om,
for selvom vi kun er ca. 10 skoler, der benytter ordningen, har vi fået vidt
forskellige mundtlige fortolkninger af bekendtgørelsen fra ministeriet. VIFO-
rapporten lægger op til justeringer af ordningerne, og IKKE til omfattende
omlægninger, der for nogen skoler vil betyde store besparelser og forringelser for de
svært handicappede.
Hjælpemiddelordningen
At afskaffe støtte til hjælpemidler er helt klart en overtrædelse af
handicapkonventionen. Ingen yderligere kommentarer til det punkt.
Jeg står naturligvis til rådighed for yderligere uddybninger, ligesom I naturligvis
er meget velkomne til at besøge vores højskole på Djursland for at møde vores
elever og se, hvordan praksis er. Jeg kommer også gerne til møde hos jer.
Jeg håber, at I vil tage mine betragtninger med i jeres overvejelser.
Med venlig hilsen
Heidi Vølcker
forstander
Tlf. 87 52 91 30
Email: [email protected]
Djurslands Folkehøjskole
Drammelstrupvej 15, Tirstrup
8400 Ebeltoft
Tlf. 87 52 91 20
Email: [email protected]
www.djfh.dk
Drammelstrupvej 15 - Tirstrup
8400 Ebeltoft
tlf. 87 52 91 20
e-mail:
[email protected]
www.djfh.dk
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0014.png
Kulturministeriet
[email protected]
20. august 2018
Efterskoleforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til Forslag om
lov om ændring af lov om folkehøjskoler.
Vores høringssvar koncentrerer sig om den del af lovændringerne, der er knyttet til
ændringerne i ordningen for specialpædagogisk støtte med henblik på en
forenkling af regelsættet.
Den specialpædagogisk støtteordning på efterskolerne er tilsvarende for nylig
blevet forenklet, og vi oplevende grundlæggende en tilfredshed på skolerne med
disse forenklinger. Administrative forenklinger kan som udgangspunkt altid
anbefales, men det er samtidig altafgørende for højskolerne, at de bevarer et
tilskudssystem, der sikrer at man har økonomisk mulighed for at optage elever
med særlige behov. Dette ikke mindst i en tid, hvor der sker en stigning i andelen
af unge med eksempelvis psykiske diagnoser. Der er elementer i forslaget, der ikke
peger i den retning.
Specifikt i forhold til hjælpemidler, finder vi det yderst uheldigt, at man vil fjerne
muligheden for at søge om tilskud til hjælpemidler.
Kompenserende hjælpemidler kan være altafgørende for, at man har mulighed for
at deltage i undervisningen på en højskole, og det kan reelt medføre udelukkelse af
højskoleophold for handicappede. Det vil givetvis være i strid med
Handicapkonventionens bestemmelser om lige adgang til uddannelse.
Hjælpemidler kan i nogle tilfælde koster mere end 100.000 kr.
det kan
eksempelvis være hjælpemidler til syns
og hørehandicappede, hvorfor det er ikke
sandsynligt, at en højskole vil investere i disse hjælpemidler, fordi de har en enkelt
handicappet elev gående i få måneder.
Den nuværende sps-ordning for alle de statslige uddannelser er højskolerne i dag
en del af, og det giver bl.a. mulighed for at medbringe hjælpemidler fra én
uddannelsesinstitution til en anden. Det sikrer smidige overgange for den enkelte
elev/studerende.
Det vil være meget uheldigt, at der bliver et ”hul” i den ordning,
fordi en enkel skoleform ikke er med. Desuden holdes udgifterne i dag nede, da de
fleste hjælpemidler indgår i en genbrugsordning.
Vi vil derfor på det kraftigste anbefale, at man bevarer muligheden for at søge om
hjælpemidler på højskoler, ligesom man har gjort på efterskolerne.
Efterskoleforeningen
Vartov
Farvergade 27 H, 2.
• 1463 København K •
Tlf. 33 12 86 80
[email protected]
• www.efterskoleforeningen.dk
Side 1 af 2
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0015.png
På det mere tekniske plan vil vi foreslå, at man overvejer at finde et mere
tidssvarende begreb end ”svære handicap”, da det er et begreb, der ikke anvendes
andre steder i uddannelsessystemet, og kan virke stigmatiserende. Rent sprogligt
kan man diskutere om begrebet overhovedet giver mening
hvis der findes svære
handicap
findes der så også lette handicap? Således blev begrebet også fjernet fra
Efterskoleloven i forbindelse med de ændringer, der blev gennemført på
efterskoleområdet for få år siden.
Det kan også overvejes at ændre begrebet praktisk hjælp til personlig assistance.
Det er i Efterskoleloven blevet ændret, så det er sammenfaldende med det begreb,
der anvendes i Folkeskoleloven.
Venlig hilsen
Anette Ingemansen
Vicedirektør
Direkte 33 17 95 81
Mobil 30 57 99 19
[email protected]
Efterskoleforeningen
Vartov
Farvergade 27 H, 2.
1463 København K
Tlf. 33 12 86 80
[email protected]
www.efterskoleforeningen.dk
Side 2 af 2
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0016.png
Kulturministeriet
Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza
20. august 2018
Høringssvar
forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler
Foreningen af Frie Fagskoler takker for muligheden for at afgive høringssvar til
forslag til lov om ændring af lov
om folkehøjskoler.
Foreningen har følgende bemærkninger til den del af lovforslaget, som vedrører forenklingen af reglerne for
specialpædagogisk støtte.
På linje med andre skoleformer indenfor den statslige SPS-ordning har folkehøjskolerne i dag mulighed for at
søge om tilskud til hjælpemidler. Denne ordning bidrager til, at skolerne under ordningen kan være åbne
overfor alle, hvilket er en tilskudsbetingelse for frie kostskoler. Med forslaget om at fratage folkehøjskolerne
muligheden for at ansøge om støtte til hjælpemidler vil der opstå et hul i den fælles ordning, som bidrager til at
skabe usikkerhed for den enkelte unge om mulighederne for et højskoleophold. Denne usikkerhed er en høj
pris at betale for den administrative forenkling forslaget indebærer. På den baggrund bør det i stedet overvejes
at samle sagsbehandlingen af hjælpemidler et centralt sted i statsforvaltningen.
Foreningen har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Sekretariatschef
Christian Legarth
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0017.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Danmark
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325769
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 18/01694-2
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF LOV OM FOLKEHØJSKOLER
Kulturministeriet har ved e-mail af 6. juli 2018 anmodet om Institut for
Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til
lov om ændring af lov om folkehøjskoler.
Instituttet har ikke bemærkninger til udkastet.
16. AUGUST 2018
Med venlig hilsen
Emil Kiørboe
SPECIALKONSULENT
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0018.png
Høringssvar i forbindelse med forslag til lov om ændring af lov
om folkehøjskoler.
Ligeværd ønsker hermed at indgive høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov
om ændring af lov om folkehøjskoler.
Sekretariatet
Vejlebjergvej 8a
Tlf.: 8620 8570
www.ligeværd.dk
LIGEVÆRD
arbejder
for og med børn,
unge og voksne
med særlige behov.
Ligeværds høringssvar retter sig især mod forslagets del, der omhandler ændringer i
ordningen for specialpædagogisk støtte til elever på folkehøjskoler.
Ligeværd er af den opfattelse, at forslaget om at ophæve muligheden for at søge støtte
til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige
behov efter lovens § 27, stk. 1 vil betyde en væsentlig forringelse for en gruppe af unge
med særlige behov. Det er Ligeværds opfattelse, at en omlægning af støtten til en
generel forøgelse af alle skolernes grundtilskud, ikke i samme grad som tilskud efter §27
stk1 vil kunne sikre unge med særlige behov mulighed for højskoleophold.
Det er derfor Ligeværds konklusion, at lovforslagets forslag om at omlægge SPS støtten
efter §27 stk1 vil udgøre en betydelig forringelse af mulighederne for unge med særlige
behov.
I Ligeværds optik vejer det i særlig grad tungt, at netop unge med særlige behov som
gruppe betragtet i højere grad oplever ensomhed og marginalisering, end andre unge.
Dette taler i særlig grad for, at de særlige og målrettede støttemuligheder fastholdes, så
også unge med særlige behov sikres adgang til højskolernes fællesskaber og
dannelsesrum. Et generelt forhøjet grundtilskud vil efter Ligeværds opfattelse ikke gå til
at sikre unge med særlige behov mulighed for højskoleophold.
At netop denne gruppe unge, der har et særligt behov for at træne, opleve og deltage i
sociale fællesskaber, begrænses yderligere i adgangen til ungdomsfællesskaber på grund
af et ønske om administrative lettelser, synes endog helt uacceptabelt.
Med venlig hilsen
Esben Kullberg
Sekretariatschef i Ligeværd.
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0019.png
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0020.png
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0021.png
Spastikerforeningen
Landsforeningen for cerebral parese
Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Tlf. 38 88 45 75 (10-12 & 12.30-15.00)
CVR nr. 20248815
Mail: [email protected]
www.spastikerforeningen.dk
Kulturministeriet
Att.: Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza
[email protected]
Taastrup, den 17. august 2018
Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkehøjskoler
Spastikerforeningen er blevet opmærksom på, at ministeriet har sendt nævnte udkast til
lovændring i høring.
Spastikerforeningen skal i den forbindelse gøre følgende bemærkninger:
Det er helt afgørende, at mennesker med handicap også har mulighed for at deltage i
højskoleophold. For en stor del af Spastikerforeningens medlemmer har deres højskoleophold
været deres livs største oplevelse. Derfor er vi utrolig glade for, at højskoleloven åbner mulighed
for, at der kan ydes hjælp til både specialpædagogisk støtte og støtte til hjælpemidler.
Af samme grund bekymrer det os rigtig meget, at der nu lægges op til ændringer, som kan få den
konsekvens, at færre unge med handicap vil få mulighed for at komme på højskole.
Lovforslaget lægger således op til, at den nuværende mulighed for individuel ansøgt
specialpædagogisk støtte efter lovens § 27. stk. 1 afskaffes og erstattes af et generelt tilskud på
60.000 kroner til samtlige højskoler, uanset om de har elever med behov for specialpædagogisk
støtte. Et generelt tilskud, som ikke er begrundet i et konkret behov, og hvor det ikke kontrolleres,
at midlerne går til specialpædagogisk støtte, vil med stor sandsynlighed blive anvendt af de fleste
skoler som et generelt driftstilskud, uden at komme unge med handicap til gode. At fordele cirka
fire mio. kroner ud på skoler, som ikke har nogen som helst forpligtelse til at anvende midlerne på
elever med handicap, vil reelt betyde, at de midler fratages de relativt få højskoler, som gør en
ekstraordinær indsats for unge med handicap. Det betragter vi som helt uacceptabelt.
Lovforslaget betyder ligeledes, at den nuværende mulighed for at søge om støtte til hjælpemidler
afskaffes. Det vil, efter vores opfattelse, være ganske urimeligt, hvis der ikke er lovgivningsmæssig
hjemmel til, at eleverne kan få støtte til nødvendige hjælpemidler, særligt tilrettelagte
undervisningsmidler etc. Det vil forringe muligheden for, at unge med handicap kan deltage i
højskoleophold.
Dernæst vil det være i modstrid med et af dansk handicappolitiks grundprincipper:
sektoransvarlighedsprincippet
dvs. princippet om, at den ansvarlige sektor/institution også er
ansvarlig for, at der kan ydes de nødvendige hjælpemidler og andre hjælpeforanstaltninger, som
udspringer af, at man deltager i en aktivitet i den pågældende sektor/institution.
Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Derfor er det helt afgørende, at hjemlen til at kunne søge støtte til hjælpemidler bevares.
Endelig lægges der med ændringsforslaget op til, at timebetalingen for specialpædagogisk støtte
efter højskolelovens § 27, stk. 2 reduceres med 1/5 fra godt 900 kroner til godt 700 kroner.
Reduktionen begrundes med, at der ikke er behov for forberedelse i forbindelse med
specialpædagogisk støtte. Det argument har vi svært ved at se begrundelsen for.
Specialpædagogisk bistand er typisk en specialiseret ydelse, som kræver en helt individuel
tilrettelæggelse. Og det kræver selvsagt ganske betydelig forberedelse.
Af bemærkningerne til lovændringen antydes det, at støtte efter § 27, stk. 2 også er blevet givet
som kompensation for en række merudgifter, som følger af den særlige forpligtelse, et mindre
antal højskoler påtager sig i forhold til nogle helt særlige målgrupper. For de få skoler, som i særlig
grad påtager sig en opgave for unge med cerebral parese (spastisk lammelse) og andre svære
fysiske og kognitive funktionsnedsættelser, er der f.eks. tale om omfattende merudgifter til
tilgængelighed i ordets bredeste forstand.
Spastikerforeningen har en særlig tilknytning til Egmont Højskolen, som er en af de højskoler, som
over en lang årrække har udviklet et helt unikt og særligt miljø for både unge med svære handicap
og unge, som ikke er handicappede. Forudsætningen for det miljø, Egmont Højskolen har skabt, er
nogle helt særlige fysiske og praktiske rammer. Uden et kæmpestort areal, uden liftbusser, uden
et kæmpe arsenal af diverse hjælpemidler, loftlifte, automatiske døre, elevatorer etc. så var der
ikke et inkluderende miljø, som kan rumme mennesker med selv de sværeste fysiske handicap.
Spastikerforeningen skal ikke gøre sig klog på, om den nuværende støttestruktur efter § 27, stk. 2
er den optimale. Men det er helt afgørende for en fortsættelse af tilbud som Egmont Højskolen og
andre højskoletilbud, som løfter en særlig opgave på handicapområdet, at der er mulighed for at
få støtte til de helt åbenlyse merudgifter, der følger af, at man påtager en særlig forpligtelse
overfor en svær målgruppe.
Det er muligt, at den udfordring kalder på, at der åbnes mulighed for, at der kan søges direkte på
omkostninger til tilgængelighed og vedligeholdelse af tilgængelighed
uanset om den
tilgængelighed, målgruppen forudsætter, er af fysisk eller kognitiv karakter.
Spastikerforeningen deltager gerne i yderligere drøftelser om dette.
Med venlig hilsen
Mogens Wiederholt
Direktør
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946621_0023.png