Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
L 35 Bilag 1
Offentligt
1946624_0001.png
Notat
Notat om høringssvar til ’forslag til lov om ændring af lov om folkehøjsko-
ler’
(Tilladelse til at fravige lovens krav om gennemførelse af lange kurser (seniorhøjsko-
ler), ændring af regler om specialpædagogisk støtte m.v.)
Udkast til lovforslag blev den 6. juli 2018 sendt i høring og blev samtidig offentlig-
gjort på Høringsportalen. Høringsfristen var den 20. august 2018.
Ved fristens udløb var der indkommet 15 høringssvar. Umiddelbart efter hørings-
fristen indkom der yderlige 1 høringssvar fra Danske Seniorer, som gengives. Der
henvises til vedlagte bilag 1 med oversigt over indkomne høringssvar. Bemærknin-
ger, der ikke vedrører de forslåede ændringer i lovforslaget gengives ikke.
Følgende høringsparter har ingen bemærkninger til lovforslaget: Ældre Sagen,
Rigsrevisionen, Danmarks Private Skoler, Ankestyrelsen og Institut for Menneske-
rettigheder.
Danske Folkeoplysnings Samråd og Dansk Friskoleforening har bidraget med en
række bemærkninger, som gengives, men har i øvrigt henvist til høringssvaret fra
Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Dansk Handicap Forbund har ligeledes
bidraget med en række bemærkninger, som gengives, men i øvrigt henviser for-
bundet til høringssvaret fra Danske Handicaporganisationer.
Seniorhøjskoler
Danske Handicaporganisationer
finder, at det er positivt, at man fra Kulturmini-
steriets side har fokus på, at flere seniorer får mulighed for at gå højskole og be-
mærker, at det vil komme seniorer med handicap til gavn.
Danske Seniorer
lægger sig på linje med dette synspunkt og bemærker, at denne
del af lovforslaget er en ideel løsning for det stigende antal aktive seniorer, idet de
får mulighed for at lære nye ting, træffe nye mennesker og i det hele taget holde
sig i gang på kurser af kortere varighed, som målgruppen foretrækker.
Danske Seniorer
tilføjer, at der fremadrettet kan opstå et behov for at øge antallet
af tilladelser til at drive seniorhøjskole til mere end 5, men at det for nuværende
anses for at være et passende niveau.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
bemærker indledningsvist, at lovforslagets
intention om at få flere seniorer til gå på højskole er godt og fremsynet, og at for-
eningen gerne ser, at der etableres nye folkehøjskoler.
Dok. nr. 18/00258-28
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946624_0002.png
Side 2
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
fremhæver videre, at foreningen ikke me-
ner, at det bliver mere attraktivt for seniorer at gå på højskole ved, at der etableres
særlige seniorhøjskoler. Foreningen anbefaler, at man i stedet fra politisk side fo-
kuserer på at øge de økonomiske incitamenter for, at seniorer ønsker at deltage i
højskolekurser. Alternativt risikerer man, ifølge foreningen, at effekten af lov-
forslaget bliver, at man presser eksisterende skoler på økonomien via forskydning
af elever mellem skolerne.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
noterer videre med tilfredshed, at eventuel-
le nye seniorhøjskoler skal leve op til lovens øvrige krav til højskolevirksomhed, og
hilser det ligeledes velkomment, at det bliver et krav, at nye seniorhøjskoler alene
vil kunne gennemføre kurser af op til 4 ugers varighed, idet det herved understre-
ges, at formålet har sigte på korte kurser og seniorer. Foreningen anbefaler, at
dette fremgår direkte af lovteksten, sådan at det ikke er op til ministeren at beslut-
te eller ændre dette uden parlamentarisk drøftelse.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
noterer desuden med tilfredshed, at de to
eksisterende seniorhøjskoler fortsat vil have mulighed for at drive lange kurser, og
at det alene er disse skoler, som fortsat og fremadrettet vil modtage et supplerende
grundtilskud. Foreningen anbefaler, at sidstnævnte forhold fremgår i lovforslagets
bemærkninger.
Dansk Friskoleforening
og
Dansk Folkeoplysnings Samråd
støtter intentionen om,
at en voksende gruppe seniorer skal have glæde af et højskoleophold, men omvendt
deler man
Folkehøjskolernes Forening i Danmarks
opfattelse af, at forslaget ikke
umiddelbart indfrier det formål i tilstrækkelig grad.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet har noteret sig, at organisationerne og foreningerne støtter op om
lovforslagets intention om, at flere seniorer skal have mulighed for at gå på højskole.
Kulturministeriet har i den forbindelse noteret sig, at Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, ikke mener, at lovforslaget lever op til denne intention. Kulturministeriet
vurderer imidlertid, at den stigende gruppe af aktive seniorer i sig selv vil skabe en
markant efterspørgsel efter højskoletilbud, der er rettet mod seniorer
også uden
supplerende økonomiske incitamenter.
Kulturministeriet har endvidere noteret sig Folkehøjskolernes Forening i Danmarks
forslag om, at det skal fremgå direkte af lovteksten og ikke kun af lovbemærkninger,
at skoler godkendt som seniorhøjskole efter 1. januar 2019 alene må udbyde kurser
af op til fire ugers varighed. Kulturministeriet finder det hensigtsmæssigt, at kravet
fremgår af lovteksten og lovforslaget vil i lyset heraf blive justeret.
Kulturministeriet skal bemærke, at spørgsmålet om det supplerende grundtilskud
til de to eksisterende seniorhøjskoler - Højskolen Marielyst og SeniorHøjskolen, Nør-
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946624_0003.png
Side 3
re Nissum
alene er fastlagt på finansloven og ikke reguleret i lov om folkehøjsko-
ler. Kulturministeriet finder derfor ikke, at det skal præciseres i lovforslaget, at de
nye seniorhøjskoler ikke vil være berettiget til dette grundtilskud. Oplysningen kan
læses ud af afsnittet om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
For så vidt angår indholdet i forslaget finder
Folkehøjskolernes Forening i Dan-
mark,
at lovforslagets bemærkninger vedr. de kriterier, der fastsættes for udbud-
det af tilladelser, er formuleret i meget vage vendinger. Ministeren gives dermed,
ifølge foreningen, bemyndigelse til at fastsætte kriterierne udenom den parlamen-
tariske proces, hvilket foreningen udtrykker bekymring over. Foreningen udtryk-
ker herunder bekymring over, at ministeren gives bemyndigelse til at fastsætte de
tilsynskriterier, som de udvalgte skoler skal leve op til, herunder variation i kur-
susudbuddet. Ifølge foreningen bryder dette med princippet om, at staten ikke
blander sig i den enkelte frie skoles fagudbud, indholdsplan mv. Foreningen anbe-
faler derfor, at både udvælgelses- og tilsynskriterierne beskrives yderligere og me-
re retningsgivende i lovforslaget. Foreningen foreslår endvidere, at et eventuelt nyt
udbud af tilladelser først kan ske efter en ekstern evaluering af dispensationsord-
ningen.
Kulturministeriets bemærkninger:
Den foreslåede ordning, hvorefter det enkelte udbud designes på tidspunktet for
udbuddet, sikrer en fleksibel ordning, der til stadighed er tidsvarende. Med ordnin-
gen sikres det, at der ikke fastlægges en række udvælgelseskriterier
baseret på bil-
ledet i højskoleverdenen i dag
som ikke længere vil være relevante, hvis der sker et
fornyet udbud af tilladelser om 10 år. Når der i lovforslagets bemærkninger er opli-
stet en række eksempler på, hvad sådanne udvælgelseskriterier kan være, er det ikke
et udtryk for, hvordan et endelig udbud vil være udformet, men blot et udtryk for,
hvad Kulturministeriet, på nuværende tidspunkt, vurderer, kunne være relevante
kriterier. Det er således ikke endeligt fastlagt, at variation i kursusudbud vil blive et
af de endelige udvælgelseskriterier i forbindelse med det førstkommende udbud.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der skal foretages en evaluering forud
for et eventuelt genudbud af tilladelser på et senere tidspunkt, skal Kulturministeri-
et bemærke, at ministeriet, hvis situationen opstår, vil vurdere, om det skønnes nød-
vendigt og relevant med en ekstern evaluering af ordningen. Der vil således ikke
blive foretaget justeringer i lovforslaget på dette punkt.
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946624_0004.png
Side 4
Specialpædagogisk støtte mv.
Generelle bemærkninger
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
noterer med tilfredshed, at man fra mini-
steriets side er bevidst om, at skolerne i disse år oplever, at flere unge har udfor-
dringer af forskellig karakter, som kræver en ekstra indsats.
Danske Handicaporganisationer
finder, at lovforslagets oplæg til ændringer i høj-
skolernes specialpædagogiske støtte vil forringe mulighederne for, at mennesker
med handicap i alle aldre kan komme på højskole.
Danske Handicaporganisationer
peger på, at der i de seneste år generelt set har været en stigende andel af unge,
som har så store udfordringer af psykisk karakter, at de har behov for (specialpæ-
dagogisk, red.)
støtte.
Dansk Handicap Forbund
lægger sig på linje med
Danske Handicaporganisatio-
ners
samlede høringssvar og tilføjer, at lovforslaget vil medføre, at der ikke gives et
tilstrækkeligt tilskud til elever med handicap, hvilket vil gøre det svært for højsko-
lerne at løfte deres sektoransvar. Forbundet opfordrer til, at ministeriet går i dia-
log med handicaporganisationerne om at justere lovforslaget, så det også i fremti-
den bliver muligt at bevare de særlige højskoletilbud, der har specialiseret sig i at
inkludere mennesker med handicap.
Spastikerforeningen
udtrykker bekymring for, at lovforslaget lægger op til, at der
foretages ændringer, som kan få den konsekvens, at færre unge med handicap vil
få mulighed for at komme på højskole.
Efterskoleforeningen
bemærker, at den specialpædagogiske støtteordning på efter-
skolerne for nyligt er blevet forenklet, hvilket grundlæggende blev mødt med til-
fredshed på skolerne. Foreningen fremhæver videre, at sådanne administrative
forenklinger altid kan anbefales, men at det er afgørende, at højskolerne i forbin-
delse hermed bevarer et tilskudssystem, der sikrer, at skolerne har økonomisk
mulighed for at optage elever med særlige behov i en tid, hvor andelen af unge med
eksempelvis psykiske diagnoser stiger. Foreningen finder, at der er elementer i
forslaget, der ikke peger i den retning.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
og
Danske Handicaporganisationer
henvi-
ser til Videncenter
for Folkeoplysning, VIFOs, rapport om ”Specialpædagogisk
støt-
te på højskoleområdet”,
som viser, at der i skoleformen overordnet set er tilfredshed
med højskolernes SPS-ordning, og at rapporten ikke pegede i retning af et generelt
ønske fra højskolerne om en omlægning SPS-ordningen.
Folkehøjskolernes For-
ening i Danmark
bemærker endvidere, at de samlede udgifter til SPS-området ikke
er vokset de seneste år.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
understreger, at de forslåede ændringer kan
have markante konsekvenser for en række skoler. Foreningen fremfører, at nogle
af skolerne bliver dobbelt ramt, idet de søger tilskud fra både § 27, stk. 1, og § 27,
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946624_0005.png
Side 5
stk. 2. Skolerne vil, ifølge foreningens beregninger, tilsammen skulle tilpasse sig
på en besparelse på samlet ca. 8 mio. kr., hvilket, foreningen mener, vil få en stor
indflydelse på de udsatte elevers tilbud.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
er imidlertid enig i, at uhensigtsmæssighe-
der ved den gældende ordning bør imødegås, men finder samlet set, at man med
fordel kunne have lavet mindre indgribende forslag.
Dansk Friskoleforening
og
Dansk Folkeoplysnings Samråd
lægger sig på linje med
Folkehøjskolernes Forening i Danmarks
samlede høringssvar og bemærker, at man
er bekymret for de konsekvenser, som lovforslagets ændringer vil have for gruppen
af udsatte unge.
Vedr. forslag om ophævelse af § 27, stk.1. og indførelse af supplerende
grundtilskud
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
finder, at SPS-ordningen med fordel kan
forenkles, men at der med ophævelsen af § 27, stk.1, er tale om et alvorligt indgreb
over for de skoler, der i dag gør en særlig indsats for unge med boglige, sociale og
fysiske udfordringer. Ophævelsen vil, ifølge foreningen, markant forringe mulighe-
derne for, at denne gruppe af unge kan deltage i højskoleophold på lige fod med
andre, og ophævelsen vil være i klar modsætning til det generelle ønske om at
hjælpe alle unge videre mod en (ungdoms)uddannelse.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
bemærker videre, at unge, der i dag søger
om støtte via § 27, stk. 1, fremadrettet vil undlade at søge om støtte via § 27, stk. 2,
da dette vil medføre en unødvendig stigmatisering. Foreningen tilføjer i øvrigt, at
man ved ophævelsen fjerner den lettest tilgængelige og målrettede støtte, som i
dag medvirker til, at elever med moderat handicap kan komme i gang i tide.
Danske Handicaporganisationer, Ligeværd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund
og
Spastikerforeningen
tilslutter sig
Folkehøjskolernes Forening i Danmarks
synpunkt og bemærker ligesom
Folkehøj-
skolernes Forening i Danmark,
at tildelingen af et generelt supplerende tilskud,
som ikke er begrundet i et konkret behov, og som ikke er øremærket til inklusion af
elever med handicap, med stor sandsynlighed vil blive anvendt som et generelt
driftstilskud af højskolerne. Dette vil betyde, at midlerne i praksis fratages elever-
ne med moderate handicap og de relativt få højskoler, som gør en ekstraordinær
indsats for unge med handicap. Det anbefales derfor at øremærke midlerne til ind-
satsen, så man sikrer, at midlerne anvendes til at støtte elever med moderate han-
dicap.
Djursland Folkehøjskole
bemærker, at de skoler, der i dag modtager støtte via § 27,
stk. 1, ikke i samme grad vil kunne løfte opgaven med at støtte de unge efter en
eventuel ophævelse af stk. 1. Skolen bemærker samtidig, at det er højst usandsyn-
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946624_0006.png
Side 6
ligt, at landets øvrige højskoler, uden yderligere incitament, vil kunne overtage det
arbejde, der ligger i at støtte unge med lettere handicap.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
har i sit høringssvar videre peget på, at
folkehøjskolerne har meget forskellige målgrupper, og at nogle skoler er mere spe-
cialiserede til at tage sig af gruppen af unge med behov for specialpædagogisk støt-
te end andre skoler. Foreningen mener derfor, at modellen med det generelle sup-
plerende grundtilskud vil kunne betragtes som forskelsbehandling både i forhold
til eleverne og i forhold til understøttelsen af de skoler, som gør, eller ønsker at
gøre, en særlig indsats for målgruppen. Dertil bemærker foreningen, at skolerne,
der ikke før har modtaget elever med behov for SPS-støtte, vil skulle overveje, om
de overhovedet kan modtage unge, som har udtalt behov for boglig, social og/eller
psykologisk støtte fremover. Foreningen peger videre på, at der er en stor forskel i
elevgrundlaget på en lille fagspecialiseret højskole med 26 årselever, som i dag
ikke søger om SPS-støtte, set ift. en større højskole, der har specialiseret i at tage
imod unge med særlige udfordringer. Foreningen stiller endvidere spørgsmålstegn
ved, at et supplerende tilskud, som etableres med fokus på unge med udfordringer,
vil skulle gives til seniorhøjskoler.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
anbefaler, at det supplerende grundtilskud
udmøntes på en måde, så det tilfalder de skoler, der optager elever med særlige
behov. Foreningen foreslår konkret en puljeordning på 2,7 mio. kr. årligt til den
elevgruppe, som i dag falder under § 27, stk. 1.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
tilføjer endelig, at der i Vifos rapport peges
på, at man på flere skoler optager gruppen af sårbare unge uden at søge støtte her-
til, hvilket, ifølge foreningen, kan skyldes, at det er besværligt at søge midlerne
og/eller, at skolerne anser det for at være en del af den samlede forpligtelse for
skoleformen.
Vedr. reduktion i timesatsen i gældende § 27, stk. 2.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
finder, at der i Vifos rapport om højskoler-
nes SPS-ordning ikke er belæg for at foretage den foreslåede reduktion af lærer-
timesatsen og finder, at den foreslåede reduktion får en negativ indvirkning på
elevernes mulighed for at få den nødvendige støtte i undervisningen. Det er videre
afgørende for foreningen, at taksten ikke reduceres i et omfang, der medvirker til,
at højskolelærere ikke kan indgå som støttelærere. Foreningen bemærker videre,
at der i forbindelse med ansøgning om støtte efter § 27, stk. 2, er tale om bl.a. ad-
ministrative udgifter. Afgørende for foreningen er endvidere også, at en evt. bespa-
relse skal komme skoleformens indsats over for elever med særlige behov til gode.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
anerkender dog, at der er forskellig praksis
i forhold til timetalsberegning, lokale ansættelsesforhold mv. og foreslår, at taksten
alene reduceres med 10 pct. De herved frigivne midler, foreslår foreningen, at bru-
ge til at finansiere foreningens forslag om en puljeordning, som erstatning for § 27,
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946624_0007.png
Side 7
stk. 1, og til et tilgængelighedstillæg, som foreningen
med udgangspunkt i Vifos
rapport
ligeledes foreslår indført.
Spastikerforeningen
bemærker, at specialpædagogisk bistand typisk er en speciali-
seret ydelse, som kræver en helt individuel tilrettelæggelse og forberedelse, hvorfor
foreningen er uforstående overfor, at taksten reduceres med afsæt i, at støttelærere
ikke har behov for forberedelse. Foreningen bemærker videre, at for de få skoler,
som i særlig grad påtager sig en opgave for unge med cerebral parese (spastisk
lammelse) og andre svære fysiske og kognitive funktionsnedsættelser, er der til-
knyttet omfattende merudgifter til tilgængelighed for denne elevgruppe.
Spastikerforeningen
nævner Egmont Højskolen som et eksempel herpå og bemær-
ker, at det er helt afgørende, at der fortsat er mulighed for at få støtte til de helt
åbenlyse merudgifter, der følger af, at man påtager en særlig forpligtelse overfor en
svær målgruppe. Endeligt tilføjer foreningen, at man kunne åbne op for mulighe-
den for, at der kan søges direkte på omkostninger til tilgængelighed og vedligehol-
delse af tilgængelighed
uanset om den tilgængelighed, målgruppen forudsætter,
er af fysisk eller kognitiv karakter.
Djursland Folkehøjskole
bemærker, at undervisning rettet mod elever med svære
handicap kræver særligt meget forberedelsestid, hvorfor den planlagte nedjuste-
ring af lærertimetaksten på 1/5 er kritisabel, hvis skolerne fortsat skal kunne leve-
re undervisning af god kvalitet. Skolen tilføjer, at ændringen bevirker, at man
kommer i modstrid med folkehøjskolernes ansættelsesbekendtgørelse for lærernes
ansættelse, der angiver, at lærernes arbejdsopgaver består af undervisning, forbe-
redelse og samvær.
Djursland Folkehøjskole
vurderer videre, at Vifos rapport om højskolernes SPS-
ordning ikke peger på, at højskolernes tildelte SPS-midler anvendes til andet end
at sikre, at mennesker med svære handicap kan gå på højskole. Skolen bemærker
videre, at skolen udover fuldtidslærerne har undervisningstimer, der samlæses af
timelærere, hvilket giver et provenu. Disse overskydende midler anvendes til, at
elever med svære handicap kan gå på en almindelig højskole med dertilhørende
udgifter i form af vedligehold, materiel, tidsforbrug hos det administrative og øvri-
ge personale mv. Skolen mener videre, at der vil opstå et behov for støtteordninger
til at dække disse øvrige omkostninger, såfremt reduktionen gennemføres, hvilket
vil gøre ordningen mere kompleks og bemærker, at den nuværende løsning er mere
enkel.
Djursland Folkehøjskole
efterspørger endvidere en øget og mere ensrettet vejled-
ning fra Kulturministeriet og bemærker, at nedjusteringen vil medføre forringelser
for elever med svært handicap.
Danske Handicaporganisationer
vurderer, at en reduktion i lærertimetaksten vil
medføre en forringet kvalitet i undervisningen, idet skolerne bliver nødsaget til at
ansætte timelærere i stedet for højskolelærere, som ikke i samme grad har tilknyt-
ning til de enkelte skoler og til elevgruppen. Specialundervisning kræver i særlig
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946624_0008.png
Side 8
grad megen forberedelse, da der er en lang række individuelle hensyn at tage til
svært handicappede elever.
Vedr. ophævelse af muligheden for at søge om støtte til hjælpemidler
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
fremhæver, at af hensyn til unge med sær-
lige støttebehov, og af hensyn til højskolens mangfoldighed, bør muligheden for at
søge om støtte til hjælpemidler bevares. Det gælder uanset, at ordningen anvendes
i begrænset omfang. Den enkelte elevs behov for hjælpemidler skal ikke begrænses
af, at skoleformen ikke har benyttet ordningen. Fra folkehøjskolernes side arbejdes
der på, at skolerne skal rumme en mere mangfoldig elevgruppe, herunder unge
med støttebehov.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
fremhæver, at forslaget om at ophæve mu-
ligheden for at søge om støtte til hjælpemidler synes at være i strid med den gene-
relle uddannelsespolitiske målsætning på ungeområdet. Foreningen fremhæver
endvidere, at VIFO-rapporten peger på, at en del af skolerne ikke har kendskab til
SPS-mulighederne, herunder muligheden for at søge om støtte til hjælpemidler.
Foreningen vurderer i forlængelse heraf, at der med fokus på en bedre rådgivning
af skolerne, fremover vil kunne ske en øget anvendelse af hjælpemiddelordningen
til gavn for de unge, som vil benytte højskolen som en vej til ungdomsuddannelse.
Ved at fjerne muligheden for at søge om hjælpemidler mener foreningen, at det
fremadrettet primært vil være Egmont Højskolen, som i dag råder over særlige
hjælpemidler, der vil kunne modtage unge med funktionsnedsættelser (elever med
svært handicap). Ophævelsen af muligheden for at søge om hjælpemidler vil bevir-
ke, at Egmont Højskolen får et prædikat som en særlig højskole.
Folkehøjskolernes
Forening i Danmark
henviser endvidere til handicapkonventionen bestemmelser
om at sikre lige adgang til uddannelse og kultur.
Danske Handicaporganisationer
vurderer, at det vil være urimeligt, hvis der ikke
er lovgivningsmæssig hjemmel til, at eleverne kan få støtte til nødvendige hjælpe-
midler, særligt tilrettelagte undervisningsmidler mv. Forslaget vil ifølge organisa-
tionen have den konsekvens, at der vil være elever, der ikke kan komme på højsko-
le, fordi de ikke kan få de hjælpemidler, der er nødvendige for at deltage i under-
visningen og det sociale liv på skolen. Organisationen mener, at forslaget er i strid
med handicapkonventionen, og at forslaget om at fjerne muligheden for støtte til
hjælpemidler strider mod sektoransvarlighedsprincippet
dvs. princippet om, at
den ansvarlige sektor/institution også er ansvarlig for, at der kan ydes de nødven-
dige hjælpemidler og andre hjælpeforanstaltninger. Derfor mener organisationen,
at det er afgørende, at højskolerne fortsat kan søge støtte til hjælpemidler.
Spastikerforeningen
fremhæver, at der fortsat bør være lovgivningsmæssig hjem-
mel til, at eleverne kan få støtte til nødvendige hjælpemidler, særligt tilrettelagte
undervisningsmidler etc. Ellers vil det forringe muligheden for, at unge med han-
dicap kan deltage i højskoleophold. Foreningen fremhæver i den forbindelse, at
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946624_0009.png
Side 9
forslaget om at ophæve adgangen til at søge om hjælpemidler strider mod sektor-
ansvarlighedsprincippet.
Efterskoleforeningen
finder, at forslaget om at ophæve muligheden for at søge om
tilskud til hjælpemidler er uheldigt. Foreningen fremhæver at kompenserende
hjælpemidler kan være altafgørende for, at man har mulighed for at deltage i un-
dervisningen på en højskole, og det kan reelt medføre udelukkelse af højskoleop-
hold for handicappede. Foreningen mener, at forslaget vil være i strid med Handi-
capkonventionens bestemmelser om lige adgang til uddannelse. Foreningen frem-
hæver endvidere, at højskolerne er en del af den nuværende SPS-ordning for alle
de statslige uddannelser. Det giver bl.a. mulighed for at medbringe hjælpemidler
fra én uddannelsesinstitution til en anden. Det sikrer smidige overgange for den
enkelte elev/studerende. Det vil være meget uheldigt, at der bliver et ”hul” i den
ordning, fordi en enkel skoleform ikke er med.
Foreningen af Frie Fagskoler
fremhæver, at folkehøjskolerne, på linje med andre
skoleformer indenfor den statslige SPS-ordning, har mulighed for at søge om til-
skud til hjælpemidler. Ordning bidrager til, at skolerne under ordningen kan være
åbne overfor alle, hvilket er en tilskudsbetingelse for frie kostskoler. Med forslaget
om at fratage folkehøjskolerne muligheden for at ansøge om støtte til hjælpemidler
vil der opstå et hul i den fælles ordning, som bidrager til at skabe usikkerhed for
den enkelte unge om mulighederne for et højskoleophold. Foreningen foreslår som
alternativ, at sagsbehandlingen af hjælpemidler samles et centralt sted i statsfor-
valtningen.
Dansk Friskoleforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd finder det ligeledes
uheldigt, at man ønsker at fjerne muligheden for at søge om tilskud til hjælpemid-
ler for elever med svare handicap.
Vedr. de administrative og økonomiske konsekvenser
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
hilser det velkomment, at der, som det også
fremgår af anbefalingerne i VIFO-rapporten, etableres en smidigere, mere samlet
administration og tilsyn, og foreningen foreslå, at det kommer til at fremgå tydeli-
gere af lovforslaget og de økonomiske konsekvenser for staten, at der fra centralt
hold etableres en øget rådgivning og vejledning om støtteordningerne end i dag.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
henviser til, at det følger af lovforslaget, at
der beregnes en samlet besparelse på 0,6 mio. kr. Foreningen efterspørger et mere
tydeligt regnestykke, der viser, hvordan Kulturministeriet er nået frem til beløbet,
og hvilke økonomiske konsekvenser de foreslåede ændringer i SPS-ordningen for-
ventes at have. Dette ønske støttes af Dansk Folkeoplysnings Samråd og Dansk
Friskoleforening.
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946624_0010.png
Side 10
Øvrige bemærkninger
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
hæfter sig ved, at der vil blive etableret en
længere overgangsordning for ændringerne i SPS-ordningen, men foreningen tviv-
ler på, at alle skolerne vil have mulighed for at klare de store besparelseskrav uden
forringelser for de elever med behov for specialundervisning og funktionsnedsæt-
telse, som de i dag optager som højskoleelever.
Herudover har foreningen en række alternative forslag til ændringer i SPS-
ordningen. Foreningen anbefaler bl.a., at der afsættes yderligere midler til ansæt-
telse af en specialkonsulent, der kan varetage vejledning, rådgivning af skolerne og
administrere ordningen. Foreningen foreslår endvidere en række ændringer, som
alle øger skolerne mulighed for at få midler til handicappede.
Efterskoleforeningen
foreslår endeligt en række sproglige justeringer i lovens be-
stemmelser om støtte til SPS, således at begreberne er mere tidsvarende og stem-
mer overens med de begreber, der anvendes i f.eks. efterskoleloven og folkeskolelo-
ven. Det drejer sig navnligt om begreberne ”svære handicap” og ”praktisk med-
hjælp”.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet har noteret sig høringssvarene og at der ikke er den fornødne støt-
te til de ændringer i SPS-ordningen, som har været foreslået. Kulturministeren har
derfor valgt at frafalde den del af lovforslaget, der vedrører forslag til ændringer i
SPS-ordningen.
Kulturministeriet noterer sig samtidig, at høringssvarene i stort omfang erklærer
sig enige i, at ordningen i dag er kompleks og uoverskuelig, og der er overordnet
tilslutning til, at der skal ske ændringer i ordningen. Kulturministeriet noterer sig
endvidere, at der i høringssvarene er indikationer på, at ordningen, som den er ind-
rettet i dag, medfører, at midler, der fordeles i medfør af ordningen, anvendes til
andre formål, end det formål de er søgt til.
Kulturministeriet fastholder derfor, at der er behov for at foretage ændringer i ord-
ningen, herunder sikre en forenklet og mere overskuelig ordning. Med henblik på at
sikre, at der ikke fremadrettet anvendes midler til andre formål end det søgte, vil
Kulturministeriet igangsætte en økonomisk analyse af SPS-ordningens anvendelse
de seneste år. Analysen skal bl.a. undersøge, om tildelte midler er blevet anvendt til
andre formål, end de er bevilget til, og om der synes at ske en overkompensation via
ordningen. På baggrund af analysen vil Kulturministeriet efterfølgende igangsætte
de fornødne ændringer i ordningen - enten administrativt eller via en eventuel lov-
ændring.
L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Side 11
Bilag 1
Indkomne høringssvar
Ankestyrelsen
Danmarks Private Skoler
Dansk Folkeoplysnings Samråd
Dansk Friskoleforening
Dansk Handicap Forbund
Danske Handicaporganisationer
Danske Seniorer
Djursland Folkehøjskole
Efterskoleforeningen
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Foreningen af Frie Fagskoler
Institut for Menneskerettigheder
Ligeværd
Rigsrevisionen
Spastikerforeningen
Ældre Sagen