Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 38 Bilag 8
Offentligt
1963213_0001.png
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget,
[email protected]
Cc: Boligminister Ole Birk Olesen,
[email protected]
Rymarken 2, 8210 Aarhus V
Telefon
8931 7171
E-mail
[email protected]
Website www.bbbo.dk
Dato
26. oktober 2018
Høringssvar
I forbindelse med fremsættelse af lovforslag L38 ønsker Brabrand
Boligforening at supplere det allerede fremsendte høringssvar af 20. august
2018.
Vi har med tilfredshed bemærket, at der med udvidelsen af
overgangsperioden fra fire til fem år er lyttet til bekymringerne vedr. fx en
boligafdeling som Skovgårdsparken. Ændringen vil kunne betyde, at den
aktuelle beskæftigelsesindsats, som flytter beboere fra offentlig forsørgelse til
job, lettere kan nå at få en virkning for beskæftigelsesstatistikken. Imidlertid
finder vi fortsat ikke, at der er samfundsøkonomisk proportionalitet i forholdet
mellem at ganske få borgere (for meget) uden for arbejdsmarkedet kan
medføre realisering af omfattende nedrivninger.
Endvidere har vi i forbindelse med lovforslagets ordlyd om beregning af
andelen af almene familieboliger bemærket, at det i lovforslaget anføres, at
75 m
2
”erhverv” ækvivalerer en boligenhed i beregningen af 40%-brøken.
Vi
har ikke i lovforslaget eller i bemærkningerne fundet nogen uddybning af
begrebet ”erhverv”, men tænker, at det vil være relevant, at det præciseres,
at en række andre arealkategorier er sidestillet med “klassiske”
erhvervsarealer.
Helt konkret har vi i Gellerup forventning om, at yderligere nedrivning skal
give plads for en ny sports- og kulturcampus, ligesom fx en ny skole kan ende
med at erstatte en boligblok. Og der er allerede både et bibliotek og et
”bevægelseshus” med aktiviteter for bl.a.
ungdomsuddannelse og klatreklub
under projektering
initiativer som er med til at trække århusianerne ud i
området og derfor bidrager til en større mangfoldighed.
Vi finder det derfor naturligt, at fx undervisningslokaler, bygninger til
kulturformål (teater, bibliotek, fritidsaktiviteter, forsamlingshus,
idrætsfaciliteter), sundhedshus og tilsvarende
”tæller med” i beregningen af
brøken, idet arealerne - i realiteten i højere grad end fx et kontorbyggeri -
bidrager til områdets positive udvikling. Desuden vil det alt andet lige bidrage
til accepten af nødvendigheden af eventuelle nedrivninger, at sådanne nye
arealer og byggerier indgår i den samlede udviklingsplan, herunder også
beregningen af “brøken”.
Side 1 af 2
L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Henvendelse af 26/10-18 fra Brabrand Boligforening om beregning af andelen af almene familieboliger
1963213_0002.png
Vi foreslår på denne baggrund, at det af lovens bemærkninger præciseres, at
der er tale om en bredere forståelse af arealer, som beregningsmæssigt
ækvivalerer en boligenhed, end der p.t. lægges op til.
Med venlig hilsen
Brabrand Boligforening
Keld Laursen
Adm. direktør
Side 2 af 2