Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 38
Offentligt
1965574_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. november 2018
2018-5449
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 2. november 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU, L38), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 20:
Vil ministeren redegøre for, hvordan proportionalitetsprincippet spiller ind i
brugen af ekspropriation for boligafdelinger, hvor det eksempelvis kun er 2
dømte personer, der betyder, at boligafdelingen står på ghettolisten, og hvor
der dermed kan eksproprieres efter lovforslaget?
Svar:
Mulighed for at gennemføre foranstaltninger, der efter en konkret vurdering
kan indebære ekspropriation, gælder ifølge lovforslaget kun for hårde ghetto-
områder.
Som et hårdt ghettoområde opfattes efter lovforslaget et boligområde, der i de
seneste 4 år (de seneste 5 år i årene 2018, 2019 og 2020) har været på ghettoli-
sten, dvs. opfyldt mindst to af følgende kriterier:
1)Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmar-
kedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de se-
neste 2 år.
2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller
lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort
som gennemsnit over de seneste 2 år.
3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddan-
nelse, overstiger 60 pct.
4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i
området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gen-
nemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Herudover skal andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande
i det pågældene ghettoområde overstige 50 pct.
Der skal således være tale om markante afvigelser fra det omkringlignende
samfund, før et boligområde bliver betegnet som et hårdt boligområde.
L 38 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: MFU spm. om, hvad proportionalitetsprincippet betyder for brugen af ekspropriation af boligafdelinger, hvor f.eks. to dømte personer kan betyde, at afdelingen står på ghettolisten, til transport-, bygnings- og boligministeren
1965574_0002.png
Eksempelvis forudsætter kriteriet, som er nævnt i spørgsmålet, at andelen af
beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om eufori-
serende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gen-
nemsnit over de seneste 2 år.
Herudover vil ekspropriation kunne være relevant i de situationer, hvor en al-
men boligorganisation mangler evne og/eller vilje til at foretage de nødvendige
foranstaltninger med henblik på at udvikle området, inden en eventuel afvik-
ling kan komme på tale. Eventuel ekspropriation vil således forudsætte, at an-
dre mindre intensive handlemuligheder er udtømt.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen