Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 62
Offentligt
1962498_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-11-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 1802658
Dok. nr.: 727488
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål 1 (L 62) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål 1:
”Ministeren
bedes oplyse, om det er korrekt, at der i Holland produceres pesticidfrit.
Der henvises til høringssvar fra CBD group.”
Svar:
Den hollandske brug af pesticider er, ligesom Danmark, underlagt den fælles EU-ret-
lige regulering, herunder reglerne i pesticidforordningen. Disse regler gælder ikke for
produkter fra f.eks. Canada, som er underlagt de regler, som de canadiske myndighe-
der fastlægger.
Lægemiddelstyrelsen har oplyst, at styrelsen, som led i ansøgningsprocessen i forhold
til import af cannabisprodukter fra den hollandske virksomhed Bedrocan BV, har fået
oplyst, at virksomhedens cannabisprodukter er dyrket uden brug af pesticider.
Jeg kan henholde mig til det af Lægemiddelstyrelsen oplyste, idet jeg supplerende
kan oplyse, at fremstillere af medicinsk cannabis i Canada er underlagt lovgivning om
pesticider (Pest Control Products Act
PCPA), hvoraf der er en liste på p.t. 22 stoffer,
der for tiden er tilladt at anvende kommercielt indendørs ved dyrkning og fremstilling
af medicinsk cannabis. Det er således afsenderlandets regler, herunder evt. EU-retlig
regulering, der afgør, hvilke pesticider cannabis til medicinsk brug kan være dyrket
med og op til modtagerlandet at fastsætte regler for, hvorvidt cannabisprodukter må,
og i givet fald i hvilket omfang, være dyrket med brug af pesticider.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Mie Saabye