Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 63
Offentligt
1965745_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-11-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPENS
Sagsnr.: 1804374
Dok. nr.: 743014
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 23 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Sundheds- og Ældreudvalget.
Spørgsmål nr. 23:
”Er
ministeren indstillet på at dele lovforslaget, således at den del vedrørende etable-
ring af opgavespecifik autorisation af behandlingsfarmaceuter udskilles til et selv-
stændigt lovforslag? I benægtende fald bedes ministeren som teknisk bistand udar-
bejde udkast til ændringsforslag, som indeholder den ønskede deling af det fremsatte
forslag.”
Svar:
Lovforslaget har til formål at skabe nye rammer for sundhedspersoners virke i sund-
hedsvæsenet, hvorfor elementerne er fremsat samlet. Rammerne fastsættes både
gennem regulering af ambulancepersonalet, ved styrkelsen af det organisatoriske an-
svar for fejl i sundhedsvæsenet og ved indførelsen af opgavespecifik autorisations-
ordning for behandlerfarmaceuter.
Samlet set indebærer lovforslaget en styrkelse af patientsikkerheden og af sundheds-
personalets retssikkerhed og en forbedring af service i sundhedsvæsenet samt til-
gængelighed til lægemidler.
Med lovforslaget foreslås derfor en række ændringer til autorisationsloven, sund-
hedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang i sundhedsvæsenet, der bedst kan
behandles samlet i et lovforslag. Tilsvarende foreslås ændringer i apotekerloven og
lægemiddelloven for at understøtte virksomhedsområdet for autoriserede behand-
lerfarmaceuter.
Jeg skal bemærke, at en samlet behandling af lovforslaget gavner såvel en effektiv
brug af centraladministrationens som Folketingets ressourcer, når lovforslaget tjener
det samme overordnede formål.
./.
Jeg finder derfor ikke behov for deling af lovforslaget men vedlægger på baggrund af
udvalgets anmodning et teknisk ændringsforslag. Det skal understreges, at jeg ikke
kan støtte dette.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Emilie Norré Sørensen