Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 70 Bilag 2
Offentligt
24. maj 2018
XM2018/19
Rettelsesblad 3
Erstatter rettelsesblad af 24. maj 2018
(Der er foretaget rettelser i forslagets § 2, stk. 1. Rettelsen vedrører lovens ikrafttrædelsesda-
to, som er rettet fra ”den 1. juli 2018” til ”den 1. januar 2019”, grundet krav om at forslaget
skal behandles af det danske folketing før det kan træde i kraft. Der er foretaget yderligere
rettelser i forhold til rettelsesblad 2 vedrørende ikrafttrædelsesdatoen)
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33, i Forret-
ningsorden for Inatsisartut:
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov
om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland
(Ændring som følge af gradvis forhøjelse af den grønlandske pensionsalder)
(Naalakkersuisoq for Råstoffer, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender)
Begrundelse
Formålet med nærværende lovforslag er at ændre lov om arbejdsskadesikring i Grønland, så
udbetaling af erstatning for tabt erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger ikke som i dag
er begrænset til en bestemt alder, men kan udbetales indtil pensionsalderen.
I den nuværende lov om arbejdsskadesikring i Grønland findes regler om, at erstatning for
tabt erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger kan udbetales indtil den tilskadekomne
eller den efterladte fylder 65 år.
I inatsisartutlov om alderspension har man fra 2017 forhøjet pensionsalderen fra 65 år til 66
år. Fra 1. januar 2021 stiger pensionsalderen yderligere til 67 år.
Med den nuværende formulering i lov om arbejdsskadesikring i Grønland vil tilskadekomne
og efterladte opleve, at erstatningen der skal dække en tabt lønindtægt eller et tab af forsørger,
ophører ved det fyldte 65. år. Udbetaling af erstatningen ophører således 1 år før pensionsal-
deren og fra 2021 2. år før pensionsalderen.
I perioden fra udbetaling af erstatning ophører og indtil pensionsalderen står tilskadekomne
eller skadelidte uden erstatning og uden pension, og således ofte uden nogen form for økono-
misk fundament.
Med den foreslåede lovændring ændres lov om arbejdsskadesikring i Grønland, så erstatnin-
gen udbetales indtil pensionsalderen, uanset hvilken alder pensionsalderen fastsættes til i
inatsisartutlov om alderspension.
________________________
ASNNN sags nr. 2017-26475
1
L 70 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Beslutningsforslag og ordførerindlæg fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget.
1951656_0002.png
Forslaget er således en teknisk forbedring af den eksisterende lov om arbejdsskadesikring i
Grønland.
Forslaget beskytter økonomien hos personer, som modtager erstatning for tab af erhvervsevne
eller for tab af forsørger.
Indhold
Med lovforslaget ændres lov om arbejdsskadesikring i Grønland på en enkel måde, således at
erstatning for arbejdsskade eller for tab af forsørger kan udbetales til pensionsalderen i stedet
for som i dag indtil modtageren fylder 65 år.
Ændringen foretages i §§ 21, 24 og 31.
Med lovændringen sikres, at erstatningen udbetales indtil pensionsalderen, så der ikke i frem-
tiden opstår et hul hvor man ikke får erstatning ellerfår udbetalt pension.
I bemærkningerne til lovforslaget er det anslået, at der er truffet ca. 85 afgørelser, hvor det vil
have betydning, at man ændrer formuleringen, så udbetaling sker indtil pensionsalderen i ste-
det for indtil det 65. år.
Uden lovændringen vil udbetaling af erstatning i disse 85 sager stoppe ved det fyldte 65. år.
Personerne vil endnu ikke kunne få udbetalt pension, da pensionsalderen i inatsisartutlov om
alderspensions er fastsat til 66 år, og fra 1. januar 2021 er pensionsalderen fastsat til 67 år.
I øvrigt henvises til lovforslaget og bemærkningerne til lovforslaget.
Økonomiske konsekvenser for Selvstyret
De økonomiske konsekvenser af forslaget om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grøn-
land (ændring som følge af forhøjelse af grønlandsk pensionsalder) er samlet på 10 mio. kr. i
implementeringsomkostninger og derefter 1 mio. kr. i årlige omkostninger.
Omkostningerne fordeles således:
Grønlandske
1 mio. og efterfølgende 100.000
årligt
7 mio. og efterfølgende 700.000
årligt
Danske
1 mio. og efterfølgende 100.000
årligt
1 mio. og efterfølgende 100.000
årligt
Offentlige myndig-
heder
Private virksomhe-
der
2
L 70 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Beslutningsforslag og ordførerindlæg fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget.
De årlige omkostninger er de omkostninger, der er forbundet med at hæve pensionsalderen, så
ansatte kan være længere tid på arbejdsmarkedet inden pensionen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
I bemærkningerne til lovforslaget er de samlede økonomiske konsekvenser af forslaget for
erhvervslivet opgjort til 8 mio. kr. i implementeringsomkostninger og derefter årlige omkost-
ninger på 800.000. kr.
Høring
Beslutningsforslaget har været i høring i perioden fra den 17. januar til 14. februar 2018. Hø-
ringen har ikke givet høringsparter anledning til afgivelse af bemærkninger.
Indstilling
Naalakkersuisut skal indstille, at Inatsisartut tilslutter sig, at Naalakkersuisut meddeler
regeringen at Naalakkersuisut kan tiltræde det foreliggende forslag til lov om ændring af lov
om arbejdsskadesikring i Grønland.
3