L 78 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 78 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Kontor:

Center for Forsyning

Dato:

12. oktober 2018

J nr.

2018- 12153

/ jso/nal/lin

Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

og lov om elforsyning (Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomas-

se, digitalisering m.v.)

Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning

(Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.)

blev sendt i ekstern høring den 3. juli 2018 med frist for afgivelse af høringssvar den 14.

august 2018.

Der er modtaget i alt 26 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 20 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:

Københavns Kommune

VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab)

SK Forsyning A/S (Slagelse Kraftvarme)

Dansk Gartneri

REFA Energi A/S

Foreningen Biogasbranchen

Nature Energy

Verdens Skove

–

Bioenergi

HOFOR

Ørsted

Aalborg Forsyning

Dansk Affaldsforening

Fjernvarme Fyn

Assens Fjernvarme

Dansk Fjernvarme

Dansk Energi

Landbrug og Fødevarer

VERDO

–

Kommunernes Landsforening

Følgende 6 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

Aalborg Universitet, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultetet

DA - Dansk Arbejdsgiverforening

CO-Industri

FSR

–

Foreningen danske revisorer

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

Grønlands Selvstyre

–

departementet for erhverv og energi

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået efter-

fulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv.

For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar,

som kan ses på Høringsportalen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Side 1/14

L 78 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Betingelse om, at der er leveret elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsynings-

nettet inden den 1. april 2019, for at kunne omfattes af fortsættelsen af 15-øren for ik-

ke-afskrevne anlæg

Støtteperiode for ikke-afskrevne biomasseanlæg efter 1. april 2019

Økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Miljømæssige konsekvenser af lovforslaget

Administrativ proces for tilsagn om at fortsætte på 15-øren for ikke-afskrevne biomas-

seanlæg og for ny driftsstøtteordning

Ny driftsstøtteordning til afskrevne biomasseanlæg og visse affaldsanlæg

Elproduktion fra afbrænding af biomasse på affaldsanlæg

Definition af biomasse i bilag 1

Bortfald af tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i virksomheder, salg af biogas til

transport og anvendelse af biogas til varmeformål, som ikke er udnyttet inden for 2 år,

efter at tilsagn er meddelt.

10.

Generelle betragtninger

Ad nr. 1: Betingelse om, at der er leveret elektricitet fra afbrænding af biomasse til

elforsyningsnettet inden den 1. april 2019, for at kunne omfattes af fortsættelsen af 15-

øren for ikke-afskrevne anlæg.

HOFOR, Dansk Fjernvarme og Københavns Kommune finder, at der er behov for at sikre en

løsning, som muliggør, at anlæg der er under etablering og er tæt på færdiggørelse, kan

opnå tilsagn om støtte efter forslagets § 45 a, selvom der først leveres el til

elforsyningsnettet efter 1. april 2019, hvis forsinkelsen i levering af el skyldes forhold, som

ejeren ikke med rimelighed kan påvirke, og som er uforudsete.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet vil på baggrund af høringssvaret fra HOFOR, Dansk Fjernvarme og Københavns

Kommune imødekomme dette ønske. Den foreslåede fortsættelse af 15-øren i lovforslagets

§ 45 a, skal ses i sammenhæng med forslag til ophævelse af den gældende støtteordning i

lovens § 45, hvor fortsættelsen skal forstås som en udfasning af den gældende ordning. Det

vil således alene være muligt at opretholde støtte i udfasningsperioden, i det omfang det vil

være foreneligt med udløbet af den gældende statsstøttegodkendelse. Der laves en dispen-

sationsordning ved at indsætte en hjemmel i lovforslaget til, at ministeren i særlige tilfælde

kan dispensere fra kravet om, at der skal være leveret elproduktion fra afbrænding af bio-

masse til elforsyningsnettet inden den 1. april 2019, for at blive omfattet af forslagets § 45 a.

Der skal ansøges om dispensation fra dette krav senest 17. februar 2019, på samme tids-

punkt, som der ansøges om tilsagn om støtte efter forslaget til § 45 a.

Ad nr. 2: Støtteperiode for ikke-afskrevne biomasseanlæg efter 1. april 2019.

Københavns Kommune, VEKS, REFA Energi A/S, DI, HOFOR, Fjernvarme Fyn, Assens

Fjernvarme, Dansk Energi og Verdo påpeger alle, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der kun

gives støtte i 15 år til konverterede anlæg og 20 år til anlæg, som er bygget til biomasse. Der

foreslås i stedet afskrivningsperioder på op til 30 år.

Dansk Energi ønsker i en overgangsperiode en støtteperiode, der er nødvendig for at

tilbagebetale investeringer foretaget i anlæggene. Der nævnes flere alternative muligheder til

fastlæggelse af støtteperiode:



En simpel udfasningsmodel, hvor alle får støtte i 15/20 år fra 1. april 2019 i stedet for

fra tidspunktet for konvertering/etablering af anlægget.

En støtteperiode for de individuelle anlæg svarende til privatretlige eller bevillingsretlige

fjernvarmeforpligtelser på anlæggene.

Side 2/14

L 78 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren



En produktionsjusteret model, hvor støtteperioden baseres på anlæggets fuldlasttimer,

eller

At støtteperioden først begynder, når det enkelte anlæg kører i normal drift på

biomasse.

Mulighed for at få forlænget støtteperioden med afsæt i større investeringer, som øger

anlæggets effektivitet.

Verdo ønsker afskrivningsperioder fastsat efter værkernes valgte afskrivningsprofil efter

årsregnskabsloven.

VEKS og DI anfører, at varmeforsyningsloven opererer med afskrivningsperioder på op til 30

år.

Assens Fjernvarme finder, at afskrivningsperioden i stedet for et antal år skal fastlægges ud

fra anlæggenes fuldlasttimer.

Københavns Kommune, DI, HOFOR og Ørsted anbefaler, at støtten gives i hele anlæggets

tekniske levetid.

Ørsted, SK Forsyning VEKS og HOFOR ønsker, at støtten til ikke-afskrevne anlæg først

nedsættes, når varmekontrakterne udløber. Det ville kunne give mulighed for, at det nye

støtteniveau kan indgå i investeringsbeslutningerne forud for indgåelse af nye aftaler.

DI ønsker sammenhæng imellem længden af afskrivningsperioden og længden af

varmekontrakter, samt individuelt fastsatte afskrivningsperioder og støtte frem til lukning eller

reinvestering i anlægget.

Ministeriets bemærkninger:

Det er en betingelse for Europa-Kommissionens accept af videreførelsen og udfasningen af

støtteordningen på 15 øre/kWh, at støtten begrænses til ikke-afskrevne eksisterende anlæg.

Dette skal ske inden for visse nærmere definerede rammer af Europa-Kommissionen. Der er

derfor snævre rammer for at fastlægge den generelle længde på afskrivningsperioden i

forhold til overgangsordningen, og dermed også for støtteperioden.

I Energiaftalen af 29. juni 2018 er det aftalt, at afskrivningsperioden og dermed også

støtteperioden skal være 20 år for nye værker, og 15 år for konverterede værker.

Ministeriet er opmærksomt på, at virksomhederne i praksis anvender forskellige

afskrivningsperioder, fordi rammerne i årsregnskabslovgivningen er vide i forhold til at vælge

en regnskabsmæssig afskrivningsperiode. En 15/20-års støtteperiode betyder derfor, at

nogle virksomheder ikke opnår 15 øre pr. kWh i deres anlægs konkrete regnskabsmæssige

afskrivningsperiode. Det er nødvendigt at fastlægge en støtteperiode, som gælder alle

anlæg af samme type, uanset hvilken økonomisk afskrivningsperiode virksomhederne selv

anvender, men som samtidigt sikrer, at alle virksomheder opnår en rimelig støtteperiode,

som muliggør at hele eller den væsentligliste del af investeringen, kan afskrives. Det sikres

med de 15 år for ombyggede anlæg og 20 år for anlæg, som fra starten er bygget til

biomasseanvendelse.

Støtteperioden på 15 år er fastsat ud fra, at 15 år er den forventede levetid efter ombygning

ifølge Energistyrelsens teknologikatalog. 20 år vil for en del anlæg svare til den forventede

levetid, og perioden svarer også til støtteperioden for sol og vind. Hvis et anlæg er ombygget

i flere etaper, således at kun en del af kapaciteten er ombygget i første omgang, mens der

ved senere ombygninger er sket en forøgelse af kapaciteten til produktion af elektricitet fra

afbrænding af biomasse, regnes perioden fra første konverteringsombygning.

En eventuel forlængelse af den generelle støtteperiode, for eksempel ved at alle anlæg får

15/20 års støtte fra 1. april 2019, ville føre til, at der ville være anlæg, som ville modtage

støtte efter deres anlægsinvestering er økonomisk afskrevet, hvilket vil medføre risiko for

Side 3/14

L 78 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

overkompensation. Det er herudover et krav fra Europa-Kommissionen, at

afskrivningsperioden skal tage udgangspunkt i, hvornår anlægget oprindeligt blev idriftsat.

Endvidere ville en forlænget støtteperiode føre til væsentlige ekstraomkostninger på

finansloven.

Det er ministeriets vurdering, at ønsker om, at støtteperioden skal fastlægges ud fra

længden af varmeaftaler el. lign. for det enkelte værk, eller med udgangspunkt i fuldlasttimer,

ikke vil kunne gennemføres i forhold til de statsstøtteretlige rammer, som stiller krav om, at

der tages udgangspunkt i anlæggenes afskrivningsperiode. Derfor vurderes det, at kriterier

vedr. privatretlige aftaler eller produktionen på det enkelte værk ikke kan indgå i

fastlæggelse af støtteperioden, da afskrivningsperioden ikke nødvendigvis har direkte

økonomisk sammenhæng med privatretlige varmeaftaler eller produktionsmønstret på

anlægget.

En støtteperiode på 15/20 år efter 1. april 2019 vil hverken kunne rummes indenfor de

statsstøtteretlige rammer, eller indenfor den politiske aftale.

Det er samlet set ministeriets vurdering, at en støtteperiode på 15/20 år sikrer, at alle anlæg

har haft mulighed for at afskrive hele eller den væsentligste del af den oprindelige

investering i biomasseanlægget. Det er derfor heller ikke ministeriets vurdering, at der gribes

ind overfor virksomhederne ved, at grundlaget for allerede foretagne investeringer ændres

med tilbagevirkende kraft. Det bemærkes i den forbindelse, at anlæg efter udløb af

støtteperioden vil blive omfattet af forslaget til en ny støtteordning, hvor der kan opnås støtte

til den løbende meromkostning, der er ved at producere elektricitet fra afbrænding af

biomasse, jf. § 45 b i lovforslaget. Herved sikres det fortsatte driftsøkonomiske grundlag for

at opretholde produktionen på anlægget.

Ministeriet fastholder på den baggrund fastlæggelsen af de generelle afskrivningsperioder

for den oprindelige investering i anlæggene i forhold til støtteordningen. Der gives dog

mulighed for forlængelse af støtteperioden ved sene reinvesteringer, jf. ministeriets

bemærkning til det følgende punkt.

VEKS, CTR, SK Forsyning A/S, DI, Ørsted, Assens Fjernvarme, Dansk Fjernvarme, Dansk

Energi og Verdo kritiserer, at allerede foretagne investeringer rammes med tilbagevirkende

kraft. Det er relevant både i forhold til den oprindelige investering i anlæggene og i forhold til

senere reinvesteringer.

Yderligere anfører Ørsted, at lovforslagets oplæg til meget restriktiv forståelse af

afskrivningsperiode giver lovforslaget retroaktivt og eksproprierende virkning. Det skyldes

bl.a., at anlægsejerne har indgået forpligtende aftaler om levering af varme i tillid til

gældende støtteregler.

Dansk Energi henviser til, at det i lovforslagets bemærkninger fremgår, at det ikke kan

udelukkes, at ophævelsen af støtteordningen kan have ekspropriativt karakter, og således

kan ramme enkelte værker atypisk hårdt.

Ministeriets bemærkninger:

Europa-Kommissionen har godkendt den nuværende støtteordning for en periode på 10 år

fra 1. april 2009 til 1. april 2019, dvs. statsstøttegodkendelsen (N359/2009) af ordningen

formelt udløber den 1. april 2019. Støtteordningen fremgår af den gældende VE-lovs § 45.

Ophævelsen af VE-lovens § 45 indebærer således, at eksisterende anlæg efter den 1. april

2019 ikke længere vil modtage pristillæg på 15 øre pr. kWh. Ophævelsen skal ses i

sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i VE-lovens § 45 a, der indfører en

udfasningsordning for eksisterende ikke-afskrevne anlæg, som giver disse anlæg mulighed

for i en overgangsperiode fortsat at modtage pristillæg på 15 øre pr. kWh. Ifølge den

foreslåede § 45 a vil perioden, hvor anlæggene modtager pristillæg på 15 øre pr. kWh, blive

begrænset svarende til en afskrivningsperiode på 20 år for anlæg etableret som

biomasseanlæg eller multibrændselsanlæg og 15 år for anlæg, som er ombygget til

biomasseanvendelse. Denne periode vil blive beregnet fra tidspunktet for, hvornår anlægget

Side 4/14

L 78 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

blev idriftsat. På denne måde sikres det, at ikke-afskrevne værker kan fortsætte med at

modtage pristillæg på 15 øre pr. kWh, indtil hele eller størstedelen af den oprindelige

investering er afskrevet.

På baggrund af høringssvar fra VEKS, SK Forsyning A/S, DI, Ørsted, Assens Fjernvarme,

Dansk Fjernvarme, Dansk Energi og Verdo har ministeriet foreslået indført en mulighed for,

at energi-, forsynings- og klimaministeren kan forlænge støtteperioden for virksomheder,

som i årene op til 1. april 2019 har foretaget visse reinvesteringer i det omfattede anlæg, og

som vil være afskrevet i forhold til støtteordningens udløb 1. april 2019 eller kort efter. Disse

virksomheder ville ikke uden forlængelse af støtteperioden have mulighed for, at nå at af-

skrive væsentlige dele af reinvesteringen før støtten bortfalder.

Efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse vil den foreslåede samlede over-

gangsordning i forbindelse med afskaffelsen af støtteordningen

–

herunder med muligheden

for at forlænge støtteperioden ved visse senere reinvesteringer

–

der bl.a. indebærer, at

ikke-afskrevne værker fortsætter med at modtage pristillæg på 15 øre pr. kWh i 15 år fra

påbegyndelsen af levering af elektricitet til elforsyningsnettet for ombyggede anlæg og 20 år

fra påbegyndelsen af levering af elektricitet til elforsyningsnettet for nyetablerede anlæg, ikke

i almindelighed indebære ekspropriation omfattet af grundlovens § 73.

I ministeriets vurdering er der blandt andet lagt vægt på, at det må være almindeligt kendt

blandt professionelle aktører på området, at ordningen hviler på en statsstøttegodkendelse

fra Europa-Kommissionen, som altid har en udløbsdato, og at aktørerne bl.a. af den grund

ikke kan have haft en forventning om, at der ikke kunne ske ændringer i ordningen i anlæg-

genes levetid.

Uanset det anførte kan det efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse

imidlertid ikke på forhånd udelukkes, at afskaffelsen af støtteordningen vil kunne få karakter

af et ekspropriativt indgreb i forhold til konkrete ikke-afskrevne anlæg, herunder hvis

ophævelsen vil ramme det pågældende anlæg atypisk hårdt.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation.

Er indgrebet ekspropriativt, vil den pågældende have krav på erstatning i medfør af

grundlovens § 73. Kravet på erstatning må i mangel af enighed rejses ved domstolene.

VEKS påpeger, at reduktion af støtten til nogle værker, mens andre opretholder støtten på

15 øre/kWh, vil betyde, at produktionen flyttes til mindre effektive værker, som fortsat får

støtte eller mindre effektive værker udenfor landets grænser. DI bemærker, at skelnen

imellem afskrevne og ikke-afskrevne værker kan resultere i inoptimal fordeling af produktion

og dyrere varme.

HOFOR påpeger, at en relativt dårligere konkurrenceevne til udenlandske kraftværker giver

ringere elforsyningssikkerhed og større CO2-udledning, samt risiko for skift til fossilt

brændsel.

Ørsted frygter, at de dårligere vilkår på eksisterende kraftvarmeværker vil føre til mindre

biomasseanvendelse og tilbagevenden til mere fossil produktion, samt at elproduktion

overgår til mindre effektive produktionsenheder i både københavnsområdet og i udlandet.

Dansk Fjernvarme anfører, at der er risiko for skift tilbage til kul. Det skyldes at

varmeforsyningsloven kræver valg af billigste fjernvarmeløsning.

SK Forsyning anfører, at reduktion af støtten kan føre til, at biomassefyrede

kraftvarmeværker nedlægges for at blive erstattet med anlæg uden elproduktion.

Ministeriets bemærkninger:

Flytning af elproduktion fra de værker, der er afskrevet til de, der fortsat kan opnå støtten på

15 øre/kWh er en effekt, som ikke helt kan undgås, da det ikke vil være muligt at fastholde

alle værker på ordningen for ikke-afskrevne værker i lige lang tid. Se ovenfor om grundlaget

for de valgte støtteperioder.

Side 5/14

L 78 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Det skal dog bemærkes, at med den foreslåede nye støtteordning for afskrevne værker, som

blev aftalt i Energiaftalen, vil de afskrevne værker også i de kommende år få dækket de

løbende meromkostninger op til det foreslåede loft på 11 øre pr. kWh, der er forbundet med

at producere elektricitet fra biomasse sammenlignet med el produceret ved fossile

brændsler. Det betyder også, at der økonomisk set som udgangspunkt ikke vil være grund til

at skifte tilbage til kulfyring, for de værker, som allerede er omstillet.

VEKS, Ørsted, Assens Fjernvarme Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anfører, at

varmepriserne vil blive påvirket af reduceret støtte efter udløb af støtteperioden.

Dansk Fjernvarme anfører desuden, at det kan få den konsekvens at flere

biomassebaserede kraftvarmeværker bliver urentable, og Verdo anfører, at Randers

Kraftvarmeværk ikke vil kunne drives med et positivt resultat uden støtten på 15 øre pr. kWh.

Ministeriets bemærkninger:

Det vil ikke være muligt inden for de statsstøtteretlige rammer helt at undgå, at

varmepriserne for nogle fjernvarmeforbrugere vil blive påvirket af ændringerne af

støtteordningen. I hvilket omfang udfasningen af 15-øren og indførelsen af den nye

støtteordning, hvor der kan opnås støtte til den løbende meromkostning, der er ved at

producere elektricitet fra afbrænding af biomasse, jf. § 45 b i lovforslaget vil få betydning for

varmeforbrugerne, vil afhænge af lokale forhold. I nogle områder vil varmeprisen ikke blive

påvirket, da varmeprisen er fastlåst i varmekontrakter. I andre områder, vil der være

mulighed for forhandling af varmeprisen, og her må varmeprisen forventes at stige. Endeligt

vil ændring i støtteniveau for de forbrugerejede decentrale kraftvarmeværker slå fuldt

igennem i varmeprisen.

Assens Fjernvarme påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at kraftvarmekravet ikke ophæves

samtidigt med, at støtten til elproduktion for nogle værker reduceres eller bortfalder.

Endvidere oplyser Assens Fjernvarme, at værket på grund af kraftvarmekravet vil være

tvunget til at bære omkostningerne til opretholdelse af elproduktionskapaciteten, selv hvis

det ikke længere med det nye støtteniveau for afskrevne værker kan betale sig at producere

elektricitet.

Dansk Fjernvarme nævner, at varmeselskaberne kommer til at betale for tvangskørsler af

kraftvarmeværkerne, hvilket ikke er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens

hensigt.

SK Forsyning A/S nævner, at grundbeløbsordningen bortfalder 1. januar 2019, så nogle

værker bliver ramt af begge ændringer.

Ministeriets bemærkninger:

Det er i Energiaftalen af 29. juni 2018 aftalt, at produktionsbindingerne (og dermed også

kraftvarmekravet) ophæves for de mindre fjernvarmeområder fra 1. januar 2019. Parterne

undersøger, om flere værker kan komme ind under ordningen fra samme tidspunkt.

I forhold til grundbeløbets ophør er det i Energiaftalen vurderet, at værkerne med ophævelse

af produktionsbindingerne i de mindre fjernvarmeområder og lempelsen af elvarmeafgiften

vil have de rette rammevilkår til at håndtere grundbeløbets ophør. Som en hjælpende hånd

til nødstedte værker og kunder blev parterne enige om yderligere konkrete indsatser. Det

omfatter: Pulje til håndtering af strandede omkostninger, udvidet rådgivning, økonomisk

støtte til individuelle løsninger og indsats over for de varmekunder, der i en periode vil opleve

forhøjede varmepriser.

Ad. nr. 3: Økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Københavns Kommune, VEKS, Dansk Industri, HOFOR og Dansk Energi mener alle, at de

økonomiske konsekvenser i lovforslaget ikke er belyst tilstrækkeligt eller er direkte misvisen-

de, da støtteperioden for en del eksisterende støttemodtagere vil udløbe indenfor en kortere

Side 6/14

L 78 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

årrække, hvilket vil have økonomiske konsekvenser for disse virksomheder, samt at nogle

anlæg ikke kan opretholde støtten på 15 øre pr. kWh i hele deres afskrivningsperiode, og at

støtteperioden begrænses for afskrevne anlæg. Endvidere påpeges det, at disse konse-

kvenser risikerer at medføre højere varmepriser for erhvervslivet og borgerne, og at disse

konsekvenser bør fremgå direkte af lovforslaget.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er opmærksomt på, at udløbet af statsstøttegodkendelsen og den nødvendige

udfasning af de gældende støtteordninger kan medføre, at de anlæg, som ikke kan fortsætte

med at få 15 øre pr. kWh, vil få ændret deres økonomiske situation.

Lovforslaget indebærer, at den gældende støtteordning til elproduktion fra afbrænding af

biomasse kan fortsætte i form af en overgangsordning efter det formelle udløb af statsstøtte-

godkendelsen den 1. april 2019. Det er derfor ministeriets vurdering, at denne del af lov-

forslaget isoleret set har positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da det nuvæ-

rende støtteniveau kan bevares for en stor gruppe virksomheder i en årrække.

Den foreslåede nye støtteordning til elproduktion fra afbrænding af biomasse, hvor virksom-

hederne kan få dækket meromkostningen ved at producere elektricitet fra afbrænding af

biomasse i forhold til en sammenlignelig fossil reference, vil også isoleret set have positive

økonomiske konsekvenser for disse virksomheder.

Ændringerne vil have afledte økonomiske konsekvenser for nogle varmeforbrugere. Konse-

kvenserne vil afhænge af lokale forhold. I nogle områder vil varmeprisen ikke blive påvirket,

da varmeprisen er fastlåst i varmekontrakter. I andre områder, vil der være mulighed for

forhandling af varmeprisen, og her må varmeprisen forventes at stige. Endeligt vil ændring i

støtteniveau for de forbrugerejede decentrale kraftvarmeværker slå fuldt igennem i varme-

prisen.

Der vil være virksomheder, som samlet set er ringere økonomisk stillede efter 1. april 2019

end før på grund af udløbet af statsstøttegodkendelsen, også selvom disse anlæg efter 1.

april 2019 vil kunne få dækket den fortsatte meromkostning ved elproduktion fra biomasse.

Lovforslagets bemærkninger vil blive tilpasset, så også konsekvenserne af udløbet af stats-

støttegodkendelsen nævnes.

Ad. nr. 4: Miljømæssige konsekvenser af lovforslaget

VEKS påpeger, at de miljømæssige konsekvenser bør tydeliggøres i lovforslaget, da en

reduktion af biomassebaseret kraftvarmeproduktion vil medføre en forøgelse af anvendelsen

af fossile brændsler, og dette er i modstrid med den danske klima- og energipolitik. HOFOR

mener også, at der skabes en risiko for, at de danske kraftværker ikke fortsætter med at

anvende biomasse til elproduktionen, og skifter til et billigere og klimaforurenende fossilt

alternativ.

Verdens Skove påpeger, at de generelle bemærkninger i lovforslagets afsnit 6 om den mil-

jømæssige vurdering er mangelfulde og problematiske, idet den nye støtteordning vil medfø-

re mere anvendelse af biomasse til elproduktionen. Endvidere vurderer Verdens Skove, at

effekten af en øget anvendelse af biomasse ikke uden forbehold kan betegnes som noget,

der vil reducere CO

-udledningen, og dermed drivhuseffekten, men kan give en modsatrettet

effekt.

Ministeriets bemærkninger:

I forlængelse af Energiaftalen af 29. juni 2018, indføres en ny støtteordning, der dækker

meromkostninger ved, at der fortsat anvendes biomasse til elproduktionen for de anlæg,

som ikke længere kan fortsætte på 15 øre pr. kWh. Denne ordning sikrer, at der forsat er

incitament til, at eksisterende anlæg fortsat producerer elektricitet fra afbrænding af biomas-

se, idet meromkostningen ved at anvende en fossil reference dækkes af den kommende

støtteordning.

Side 7/14

L 78 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Ministeriet forventer, at denne nye støtteordning, isoleret set, vil føre til, at der anvendes

mere biomasse til elproduktion. Dermed medfører det positive miljømæssige konsekvenser i

form af en reduktion af CO

-udledningen og dermed drivhusgaseffekten.

Den samlede miljømæssige konsekvens af både udløb af den hidtidige støtteordning som

følge af statsstøttegodkendelsen, og konsekvenser af, at tiltagene i lovforslaget forsat sikrer

det fremtidige grundlag for den økonomiske støtte til elproduktion fra afbrænding af biomas-

se, er, at der ikke forventes ændringer i udledningen af drivhusgasser.

Lovforslagets bemærkninger vil blive tilpasset, så også konsekvenserne af udløbet af stats-

støttegodkendelsen nævnes.

Endvidere er det ministeriets vurdering, at anvendelsen af biomasse til elproduktionen for-

trænger CO

-udledning, idet elproduktionen vil fortrænge et fossilt alternativ. Dermed med-

virker den nye støtteordning isoleret set til reduktion af drivhuseffekten i forhold til, hvis der

ikke blev foreslået nogen nye støtteordninger efter udløbet af den gældende støtteordning

på 15 øre pr. kWh.

Ad. nr. 5: Administrativ proces for tilsagn om at fortsætte på 15-øren for ikke-

afskrevne biomasseanlæg

Dansk Energi, Fjernvarme Fyn, Dansk Affaldsforening, HOFOR og Københavns Kommune

spørger til ansøgningsprocessen og de nærmere regler/retningslinjer, der udgør en fyldest-

gørende ansøgning, for at få tildelt tilsagn om pristillæg fra afbrænding af biomasse inden 1.

april 2019 i henhold til § 45 a i lovforslaget.

HOFOR og Dansk Affaldsforening påpeger, at energibranchen forventer, at blive involveret i

udarbejdelsen af reglerne, der udgør en fyldestgørende ansøgning, således at der tages

hensyn til hvert enkelt kraftvarmeværks egenskaber, produktionsmønstre og vilkår m.v.

Dansk Energi bemærker, at der lægges op til en ny digital ansøgningsproces for alle kraft-

varmeværker, som skal ansøge om tilsagn om pristillæg fra afbrænding af biomasse i perio-

den 1. januar 2019 til 17. februar 2019, samt at alle ansøgninger om tilsagn om pristillæg

skal være færdigbehandlet inden 1. april 2019, og at forsinkelser i denne ansøgningsproces

vil medføre alvorlige konsekvenser for selskaberne og deres kunder.

Dansk Fjernvarme påpeger, at såfremt energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter

regler om et bestemt digitalt system til kommunikation, skal det ikke lægge fjernvarmevær-

kerne til økonomisk last, og der bør være en rimelig kompatibilitet med værkernes nuværen-

de systemer.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er ved at udarbejde udkast til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produce-

ret fra afbrænding af biomasse i henhold til lovforslagets § 45 a, som er en udmøntning af

energi-, forsynings- og klimaministerens bemyndigelse, jf. lovforslagets § 45 a, stk. 6. Be-

kendtgørelsen beskriver ansøgningsprocessen, reglerne og hvilke dokumentationskrav, der

gør, at der er tale om en fyldestgørende ansøgning, for at få tildelt tilsagn om pristillæg fra

afbrænding af biomasse i henhold til lovforslagets § 45 a inden 1. april 2019.

Ministeriet forventer, at sende bekendtgørelsen i ekstern høring umiddelbart efter fremsæt-

telse af lovforslaget.

Ministeriet påtænker så vidt muligt at involvere branchen i udarbejdelse af de præciserende

regler. Blandt andet får alle høringsparter mulighed for at komme med bemærkninger i for-

bindelse med den eksterne høring af bekendtgørelsen i forhold til fastsættelse af ansøg-

ningsprocessen og reglerne i henhold lovforslagets § 45 a.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, som skal

sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og bruger-

venlige digitale løsninger. På den baggrund indeholder lovforslagets § 58 b en bemyndigelse

Side 8/14

L 78 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation.

Denne bemyndigelse vedrører ikke kun støtte til biomasse.

Ministeriet udarbejder et ansøgningsskema, som alle ansøgere skal anvende for at ansøge

om pristillæg fra afbrænding af biomasse i henhold til lovforslagets §§ 45 a og 45 b, som kan

findes på www.ens.dk. Ansøgningen vil således ikke inden 1. april 2019 foregå digitalt. Reg-

lerne om ansøgningsskemaet vil ligeledes blive beskrevet i de kommende bekendtgørelser

om pristillæg i henhold til §§ 45 a og 45 b, som sendes i ekstern høring efter fremsættelse af

lovforslaget.

Det er ikke hensigten med den kommende ansøgningsproces i forhold til tilsagn om pristil-

læg til elproduktion fra biomasse, at energi- forsynings- og klimaministeren udnytter sin be-

myndigelse yderligere i henhold til § 58 b i lovforslaget, men at der på sigt vil blive mulighed

for at indføre flere digitale løsninger for kommende VE-støtteordninger i form af eksempelvis

en selvbetjeningsportal.

I lyset af den korte ansøgningsfrist fra 1. januar 2019 til 17. februar 2019 har ministeriet

planlagt at indkalde alle involverede parter til informationsmøder inden udgangen af 2018. Til

møderne vil ministeriet informere om den kommende ansøgningsproces, og der vil være

mulighed for, at alle parter kan spørge ind til ansøgningsskemaet samt andre relevante for-

hold ved tildelingen af tilsagn om pristillæg fra afbrænding af biomasse.

Ministeriet forventer, at informationsmøderne og den tætte dialog med energibranchen om

hele ansøgningsprocessen gør, at alle rettidige ansøgninger om tilsagn om pristillæg fra

afbrænding af biomasse, kan blive færdigbehandlet inden 1. april 2019.

Ad. nr. 6: Ny driftsstøtteordning til afskrevne biomasseanlæg og visse affaldsanlæg

Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Fjernvarme Fyn, DI

–

Bioenergi, VEKS og REFA er kriti-

ske overfor det foreslåede loft på 11 øre pr. kWh for det pristillæg, der kan ydes til de af-

skrevne anlæg og visse affaldsanlæg efter 1. april 2019. Høringsparterne udtrykker bekym-

ring for, at støtteloftet vil betyde, at anlæggene ikke får dækket den meromkostning, der er

ved at anvende biomasse til elproduktion fremfor et fossilt alternativ, hvilket kan føre til, at

disse anlæg skifter til anvendelse af et billigere fossilt alternativ, eksempelvis kul. Endvidere

finder VEKS, at det er uklart i hvilke situationer, at ministeren kan beslutte at ændre støttelof-

tet.

Verdens Skove opfordrer til, at hjemlen til at ministeren kan ændre prisloftet fjernes, så det

sikres, at det ikke administrativt besluttes at hæve loftet til mere end 11 øre pr. kWh.

Ministeriets bemærkninger:

Formålet med at indføre et loft over støttesatsen på elproduktionen til biomasse, og dermed

at give ministeren muligheden for at justere loftet, er at kunne begrænse støtteomkostnin-

gerne. Det er et overordnet mål for Energiaftalen, at sikre en omkostningseffektiv og den

billigst mulige grønne omstilling, så der tages højde for både samfundets og den enkeltes

omkostninger samt den teknologiske udvikling, som går stærkt i disse år. Et loft over støtte-

satsen sikrer, at omkostningerne for statskassen ikke kan løbe løbsk. Muligheden for at

kunne justere loftet tænkes særligt anvendt i situationer, hvor øvrige VE-teknologier til elpro-

duktion falder i pris, for eksempel gennem de planlagte udbud af sol- og vindenergi. Det er

på sigt forventningen, at den grønne strøm kan produceres helt uden støtte.

Den nye støtteordning, inkl. loftet, skal godkendes af Europa-Kommissionen. Der tages

derfor forbehold for Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen og loftet.

Fjernvarme Fyn, VEKS og Dansk Energi finder, at forslaget om, at der alene kan ydes til-

sagn om pristillæg i 4 år ad gangen er unødigt administrativt tungt og medfører usikkerhed

for anlæggene om, hvilke støttevilkår de kan forvente. Fjernvarme Fyn og Dansk Energi

anbefaler, at perioden forlænges til 10 år, som er den periode, der kan opnås en godkendel-

se af støtteordningen fra Europa-Kommissionen.

Ministeriets bemærkninger:

Side 9/14

L 78 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Det følger af Europa-Kommissionens statsstøtteretningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyt-

telse og energi (2014-2020), at Europa-Kommissionen alene kan godkende en støtteordning

for en 10-årig periode. Det er derfor ikke muligt at meddele tilsagn om støtte, som går ud

over en 10-årig periode fra støtteordningens ikrafttræden i denne type støtteordning, som

går til dækning af de løbende meromkostninger ved at anvende biomasse som brændsel

frem for konventionelle brændsler. Det er ministeriets vurdering, at en tilsagnsperiode på 4

år giver sikkerhed for en tilstrækkelig lang støtteperiode til, at de støtteberettigede anlæg kan

indrette sig økonomisk hensigtsmæssigt. Den teknologiske udvikling for vedvarende energi

udvikler sig hastigt i disse år. Det er derfor nødvendigt at have et fleksibelt og enkelt støtte-

system, som ikke låser støtteudgifterne til en bestemt teknologi i situationer, hvor andre VE-

teknologier falder i pris.

Fjernvarme Fyn foreslår, at der skal ske en efterbetaling af tilskud for perioden 1. april 2019

og frem til ikrafttræden af den nye driftsstøtteordning, hvis bestemmelsen ikke kan træde i

kraft 1. april 2019, hvor nogle anlæg mister 15-øren.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet arbejder på at sikre, at Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse af den

nye driftsstøtteordning til de anlæg, der ikke kan omfattes af den nye § 45 a, foreligger inden

den 1. april 2019, hvor statsstøttegodkendelsen af den nuværende støtteordning udløber.

Der må dog ikke udbetales støtte fra en støtteordning, som kræver Europa-Kommissionens

godkendelse, førend denne godkendelse foreligger. Det vil derfor ikke være foreneligt med

statsstøttereglerne, hvis en ny støtteordning til de løbende meromkostninger ved biomas-

seelproduktion skal have virkning for en periode før Europa-Kommissionens godkendelse.

Dansk Fjernvarme påpeger, at fjernvarmeværker over 20 MW er pålagt både CO

kvoteregulering og CO

-afgift. Dansk Fjernvarme mener, at den fossile reference dermed

bliver kunstigt dyrere, og at støtten til afskrevne værker derfor bliver lavere. Dansk Fjernvar-

me mener, at denne dobbeltregulering burde ophøre, og CO

-afgiften afskaffes for de fjern-

varmeværker, som er omfattet af kvoter.

Ministeriets bemærkninger:

Støtten til afskrevne biomasseværker skal kompensere for forskellen i driftsomkostninger

ved brug af henholdsvis biomasse og alternative fossile brændsler. Derfor vil CO

-afgiften

også få betydning for støtteniveauet. CO

-afgiften reguleres ikke i lovforslaget, og der er ikke

aktuelle planer om ændring af denne.

Verdens Skove ønsker, at det præciseres, hvordan pristillægget, som skal kompensere for

meromkostningen ved at anvende biomasse, vil blive beregnet, og hvilke metoder der vil

blive anvendt

til at fastlægge og definere ”den sammenlignelige fossile reference”, så det

sikres, ar der ikke sker en yderligere subsidiering af brug af biomasse.

Dansk Energi opfordrer til, at branchen involveres i arbejdet med at fastlægge metoden til

fastlæggelsen af støttesatsen, herunder at beregningerne tager udgangspunkt i forudsæt-

ninger og priser, som branchen genfinder i markedet.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet forventer at kunne sende de administrative regler, som vil fastlægge beregnings-

metoden for støttesatsen i høring i efteråret 2018 med henblik på en grundig inddragelse af

branchen og andre interessenter.

Ad. nr. 7: Elproduktion fra afbrænding af biomasse på affaldsanlæg.

Københavns Kommune, Dansk Affaldsforening, Fjernvarme Fyn og Dansk Fjernvarme kriti-

serer, at det fremgår af lovforslaget § 45 a, stk. 4, at der ikke kan ydes pristillæg til afbræn-

ding af biomasse til elektricitet produceret fra anlæg, der helt eller delvist anvendes til af-

brænding af forbrændingsegnet affald.

Side 10/14

L 78 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Endvidere vurderer Dansk Affaldsforening og Fjernvarme Fyn, at det, at der ikke ydes et

pristillæg til anlæg, der helt eller delvist producerer elektricitet fra afbrænding af forbræn-

dingsegnet affald, vil modarbejde den grønne omstilling. På den måde fratages anlæg, der

helt eller delvist producerer elektricitet fra afbrænding af forbrændingsegnet affald, incita-

mentet for at anvende biomasse i elproduktionen.

Endeligt påpeger Dansk Affaldsforening og Fjernvarme Fyn, at der i lovforslagets bemærk-

ninger fremgår, at biomasse typisk anvendes som støttebrændsel for at forbedre forbræn-

dingen af affald. Dette anser Dansk Affaldsforening og Fjernvarme Fyn som en forkert tolk-

ning af årsag til anvendelse af biomasse på affaldsanlæg, og henviser til den oplistede mate-

riale i lovforslagets bilag 1, hvor grene, rødder, bark, spåner, savsmuld mm fremgår. Dansk

Affaldsforening og Fjernvarme Fyn påpeger endvidere, at disse fraktioner ikke er egnet til

afbrænding på traditionelle flis-fyrede anlæg grundet bl.a. askeindholdet mm, og at energi-

udnyttelsen derfor bør foregå på et affaldsanlæg.

Dansk Fjernvarme og SK Varme A/S finder det urimeligt, at anlæg, som anvender damp fra

affaldsforbrændingsanlæg, rammes af lovforslagets § 45 a, stk. 4, som udelukker affaldsfor-

brændingsanlæg fra at kunne opnå støtten på 15 øre pr. kWh efter 1. april 2019.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at formålet med det nuværende pristillæg på 15 øre pr. kWh er at

dække drifts- og investeringsomkostningerne, der er forbundet med at producere elektricitet

fra afbrænding af biomasse. Det følger af lovforslagets § 45 a, stk. 2 og 3, at der kan ydes et

pristillæg på 15 øre pr. kWh til anlæg, der er ombygget eller nyetableret til at producere elek-

tricitet fra afbrænding af biomasse. Derfor er en af betingelserne i lovforslagets § 45 a, stk. 2

og 3 for at kunne fortsætte på overgangsordningen, at der er foretaget en direkte, væsentlig

investering, for at kunne producere elektricitet fra afbrænding af biomasse. Som følge heraf

vil pristillægget på 15 øre pr. kWh kun kunne tildeles til anlæg, der inden 1. april 2019 har

foretaget direkte, væsentlige investeringer i at kunne anvende biomasse til elproduktion.

Endvidere skal de resterende krav i lovforslagets § 45 a, stk. 2 og 3 ligeledes være opfyldt.

Ministeriets vurdering er, at størstedelen af de anlæg, der helt eller delvist producerer elek-

tricitet fra afbrænding af forbrændingsegnet affald, ikke har foretaget ekstra investeringer for

at producere elektricitet fra afbrænding af biomasse i forhold til anden affaldsforbrænding, og

dermed ikke opfylder denne betingelse, jf. lovforslagets § 45 a, stk. 2 og 3.

Dette gælder uanset, at biomasse anvendes som støttebrændsel, eller ikke.

Det afgørende for, om et anlæg kan opnå tilsagn efter § 45 a, stk. 2 og 3, er, om elprodukti-

onen sker fra et anlæg, der helt eller delvist anvendes til afbrænding af forbrændingsegnet

affald, eller sker fra et anlæg, hvor der er foretaget direkte, væsentlige investeringer i at

kunne afbrænde biomasse. Derudover er det naturligvis fortsat et krav for at modtage støtte,

at det kan dokumenteres ved måling, at elproduktionen stammer fra afbrænding af biomas-

se, jf. § 5, stk. 1, nr. 1 i VE-loven og lovforslagets bilag 1, og ikke stammer fra den biogene

del af forbrændingsegnet affald.

Ministeriet bemærker dog, at anlæg, der helt eller delvist producerer elektricitet fra afbræn-

ding af forbrændingsegnet affald, og som ikke er støtteberettiget til pristillæg efter lovforsla-

gets § 45 a, kan modtage et pristillæg pr. kWh, svarende meromkostningen inden for loftet

på 11 øre pr. kWh, der er forbundet ved at anvende biomasse i elproduktionen i forhold til en

sammenlignelig fossil reference jf. lovforslagets § 45 b, stk. 1. På den måde sikres det, at

der forsat er incitament for anlæg, der helt eller delvist producerer elektricitet fra forbræn-

dingsegnet affald til at anvende biomasse i elproduktionen.

Ad. Nr. 8: Definition af biomasse i bilag 1.

Dansk Affaldsforening og Verdens skove påpeger, at der er tale om et nyt bilag 1 til lov om

fremme af vedvarende energi. Dansk Affaldsforening påpeger endvidere, at ændringen vil

medføre, at affaldsenergianlæg, vil miste muligheden for at modtage VE-elproduktionstilskud

Side 11/14

L 78 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

ved elproduktion fra biomasse, når definitionen af biomasse affald ikke længere defineres i

medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Ministeriets bemærkninger:

Det foreslåede bilag 1 til lovforslaget om biomasse materiale, som er støtteberettigede efter

VE-loven, har samme indhold som den gældende liste over biomasse materiale, som der i

dag henvises til i VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 2. (bilag 1 i bekendtgørelse nr. 84 af 26. januar

2016 om biomasseaffald, udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven). Der sker derfor ikke

med lovforslaget en ændring af, hvilke biomasser der kan opnå støtte, når den anvendes til

energiproduktion.

Fjernvarme Fyn, Nature Energy og Dansk industri påpeger, at der skal tilføjes yderligere

materiale til det nuværende bilag 1 til lovforslaget.

Verdens Skove

foreslår, at der tages forbehold for ”råtræ” i bilag 1 til lovforslaget, således at

hele stammer i form af rundtræ ikke defineres som biomasse. Endvidere foreslår Verdens

Skove, at rundtræ med en bestemt diameter ikke skal anvendes til flis eller træpiller, men

anvendes som en ressource til fremstilling af træprodukter i henhold til kaskadeprincippet, og

ikke længere prissættes gennem dets brændværdi.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet planlægger et kommende analysearbejde i samarbejde med Miljø- og Fødevare-

ministeriet af, hvilke materialer, som eventuelt skal tilføjes eller fjernes fra den nuværende

liste i bilag 1 i lovforslaget om biomasse materiale som er støtteberettiget efter VE-loven.

Ministeriets vil inddrage branchen og de relevante interessenter i det kommende analysear-

bejde.

Dansk Affaldsforening mener, at den biogene andel af affald skal betragtes som VE-

brændsel, og foreslår en metode til at bestemme den biogene andel af forbrændingsegnet

affald til energiudnyttelse. Desuden påpeger Dansk Affaldsforening, at der er forskellige

definitioner af biogent forbrændingsegnet affald i forskellige love.

Ministeriets bemærkninger:

Det er ikke i dag muligt at opnå tilskud til elproduktion fra afbrænding af den biogene del af

det forbrændingsegnede affald, og der er heller ikke planer om at indføre et sådant tilskud.

Ministeriet har tydeliggjort, at VE-lovens definition af biomasse i § 2, stk. 2, ikke omfatter el,

der produceres fra affaldsforbrænding, og dermed heller ikke den biogene andel af affald.

Den gældende definition af støtteberettiget biomasse materiale fremgår af lovforslagets bilag

1, og er ikke ændret i forhold til den liste, der henvises til i dag.

Ad. nr. 9: Bortfald af tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i virksomheder, salg

af biogas til transport og anvendelse af biogas til varmeformål, som ikke er udnyttet

indenfor 2 år, efter at tilsagn er meddelt.

Foreningen Biogasbranchen, Nature Energy og DI

–

Bioenergi og Landbrug og Fødevarer

ønsker, at projekter, som har ansøgt om tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i virk-

somheder, transport eller varmeproduktion inden 1. januar 2019, ikke rammes af betingelsen

i lovforslaget om, at tilsagn skal være udnyttet indenfor 2 år efter, at tilsagnet er meddelt.

Ministeriets bemærkninger:

Lovforslaget er en del af implementeringen af Energiaftale 2018, hvor det er aftalt, at de

nuværende støtteordninger til anvendelse af biogas skal lukkes for nye støttemodtagere fra

2020. De tre støtteordninger til anvendelse af biogas til procesformål, transport og varme

har, i modsætning til støtteordninger til opgradering af biogas og biogas til elproduktion, et

krav om, at der ansøges om tilsagn om støtte, inden projekterne igangsættes. Konkret bety-

der det, at der ikke må være indgået bindende aftale om at aftage biogas til disse formål,

Side 12/14

L 78 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

eller være igangsat egenproduktion af biogas til det formål, der søges om støtte til. Betingel-

sen betyder ikke, at der ikke må være igangsat opførelse af et biogasanlæg, betingelsen

gælder udelukkende det egentlige projekt dvs. anvendelsen af biogassen til procesformål i

en virksomhed, salg til transport eller varmeformål.

Energistyrelsen, som behandler ansøgninger om tilsagn, og som administrerer støtteordnin-

gerne til anvendelse af biogas, har ikke kendskab til, at der er projekter, som i dag har pro-

blemer med at blive gennemført indenfor en 2-årig periode, efter der er meddelt tilsagn. Det

er derfor ikke ministeriets opfattelse, at betingelsen om, at tilsagnet skal være udnyttet in-

denfor 2 år

–

dvs. at anvendelsen af biogas til det støtteberettigede formål er påbegyndt

indenfor 2 år

–

vil medføre betydelig usikkerhed for projektejerne. Hertil kommer, at Energi-

styrelsen forventer at kunne behandle ansøgninger tilsagn, som er indkommet til styrelsen

op til fremsættelsen af lovforslaget, inden 1. januar 2019.

Ministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre afgrænsningen af, hvilke tilsagn der bliver

omfattet af lovforslaget. Det vil derfor fortsat være tilsagn, der meddeles af Energistyrelsen

efter 1. januar 2019.

Ad. nr. 10. Generelle betragtninger:

Fjernvarme Fyn foreslår, at man fjerner kravene om, at der inden 1. april 2019 skal være

foretaget væsentlige ombygninger og levering af el fra biomasse til nettet, og der gives til-

sagn om pristillæg til el fra biomasse, jf. § 45 a betinget af, at der pr. 17. februar 2019 er

indsendt ansøgning med konceptbeskrivelse og tidsplan for en biokonvertering. Hvorefter

der kan træffes endelig investeringsbeslutning senest 3 år fra modtagelse af tilsagnet.

Aalborg Forsyning foreslår, at der indføres en ny 10-årig støtteordning på 15 øre pr. kWh, til

anlæg, der som Aalborg Forsyning vil påbegynde tilsatsfyring med biomasse inden 1. april

2019.

Ministeriets bemærkninger:

Som beskrevet ovenfor er det afgørende for Europa-Kommissionens tilkendegivelse for, at

der forsat kan udbetales tilskud under den nugældende statsstøttegodkendelse for eksiste-

rende anlæg, som ikke har fuldt afskrevet deres investering, at der skal træffes endelig afgø-

relse om tilsagn om pristillæg til hvert enkelt anlæg inden statsstøttegodkendelsen udløb 1.

april 2019. Europa-Kommissionen har endvidere tilkendegivet, at udfasningsmuligheden

kræver, at der i lovgivningen fastsættes en fast deadline for, hvor længe støttemodtagerne

må modtage støtte i medfør af ordningen. Derudover sikrer de andre krav i lovforslagets § 45

a om væsentlige ombygninger og levering af elektricitet fra afbrænding af biomasse til elfor-

synings, at kun de anlæg, der har foretaget en væsentlig, direkte investering inden statsstøt-

tegodkendelsens udløb den 1. april 2019, for at kunne producere elektricitet fra afbrænding

af biomasse, bliver omfattet af overgangsordningen.

Dansk Energi kritiserer, at lovforslaget ikke bridrager med at skabe klarhed over, hvordan et

antal centrale værker, der anvender kul, får mulighed for at omstille til grønne brændsler.

Endvidere påpeger Dansk Energi, at dette er på trods af regeringens egen ambition om

udfasning af kul. Flere af disse anlæg har forberedt biokonverteringsprojekter, men ikke er

alle er så langt, at de kan nå at investere, eller etablere inden den 1. april 2019. Derfor fore-

slår Dansk Energi en overgangsordning for anlæg, som er langt i projekt-planlægningen.

Desuden bemærker Dansk Energi, at selv om Energiaftalen åbner op for støtte under en

teknologineutral VE-pulje 2020-2024, vil modellen ikke skabe klarhed eller sikkerhed om

støtte til ny biomassekraftvarme, da denne som udgangspunkt skal konkurrere med land-

vind/sol, og med en kort støtteperiode på blot 5 år ad gangen.

Ministeriets bemærkninger:

Energiaftalen af 29. juni 2018 er tilrettelagt med henblik på at skabe rammerne for en om-

kostningseffektiv grøn omstilling, så der tages højde for både samfundets og den enkeltes

omkostninger samt den teknologiske udvikling. På den måde sikres det, at der tages afsæt i,

at markedet så vidt muligt skal drive den grønne omstilling. Både den teknologiske udvikling

og konkurrencen blandt de bedste virksomheder om at levere den vedvarende energi, har

Side 13/14

L 78 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

gjort det realistisk, at grønne løsninger inden for en overskuelig årrække, kan leveres på

kommercielle vilkår.

I lyset af dette er det i energiaftalen besluttet, at støtteniveauet til ny kapacitet til elproduktion

fra biomasse og biogas skal kobles til resultaterne af de teknologineutrale udbud af VE. Der

vil på et senere tidspunkt blive fremsat lovforslag, som implementerer denne del af energiaf-

talen.

Københavns Kommune bemærker, at det er uklart, hvordan produktion af biogas støttes

fremadrettet og hvordan Energiaftalen af 29. juni 2018 vil blive udmøntet. Kommunen anmo-

der om, at det hurtigt afklares, hvordan støtten til biogas udmøntes, bl.a. af hensyn til I/S

Amager RessourceCenter (ARC)’s planer om etablering af et bynært biogasanlæg.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet kan oplyse, at det med Energiaftalen af 29. juni 2018 er aftalt, at der i 2020 sæt-

tes stop for nye anlæg på den nuværende støtte, og at der samtidig indføres et loft over

støtten til produktionen. Ministeriet har igangsat arbejdet med implementering af Energiafta-

len, og forventer at kunne melde mere konkrete retningslinjer ud ultimo 2018. Ministeriet er

opmærksomt på, at implementeringen kræver inddragelse af branchen og interessenter, og

vil tilstræbe at denne dialog opstartes i efteråret 2018.

Side 14/14