Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 97 Bilag 1
Offentligt
1968471_0001.png
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
[email protected]
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
Til Energistyrelsen
HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL LOV OM ÆNDRING AF VARMEFORSYNING OG
LOV OM PLANLÆGNING
10. oktober 2018
Side 1/16
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere lovforslaget.
Dansk Fjernvarmes overordnede synspunkt
Dansk Fjernvarme er brancheforening for landets ca. 400 fjernvarmeselskaber. Dansk
Fjernvarme repræsenterer således fjernvarmeselskabernes interesser indenfor såvel pro-
duktion, transmission og distribution af fjernvarme. Dansk Fjernvarme kan på vegne af
alle disse selskaber slå fast, at det vil være en historisk fejl at fjerne forbrugerbindingerne
på fjernvarmeområdet.
Samtidig åbner lovforslaget mulighed for, stik imod den energipolitiske aftale af 29. juni,
at ophæve eksisterende forbrugerbindinger rent administrativt uden forudgående lovbe-
handling i Folketinget.
Dansk Fjernvarme vil, på baggrund af nedenstående høringssvar, anbefale at fremsæt-
telse af lovforslaget udskydes, indtil der er lavet tilbundsgående konsekvensanalyser af
en så markant ændring af forbrugernes sikkerhed, selskabernes økonomiske risiko og
kommunernes muligheder for planlægning af den grønne omstilling.
Det er således Dansk Fjernvarmes klare vurdering, at lovforslaget vil have uheldig indfly-
delse på:
Kommune Kredits muligheder for at udstede kommunale lån til fjernvarmeselska-
berne. Dette både for fremtidige og eksisterende lån.
Fjernvarmeselskabernes muligheder for at sikre økonomien i fremtidige investe-
ringer.
Reglerne/praksis for forbrugernes udtrædelse af fjernvarmeselskaberne skaber
allerede i dag grobund for en social skævvridning af lokalsamfundene, hvor øko-
nomisk svagere forbrugere kan risikere at være dem, der hænger på at rydde op i
1
L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 29/10-18 fra Dansk Fjernvarme
1968471_0002.png
økonomien i selskaberne. Dette vil blive væsentlig forstærket ved en ophævelse
af fremtidige forbrugerbindinger.
Der er behov for en lovtilpasning, der sikrer, at der kan opkræves udtrædelses-
godtgørelse fra alle forbrugere, også de første der ønsker at udtræde.
Lovforslaget og timingen heraf betyder desuden, at den økonomiske risiko for
fjernvarmeselskaber, der står til at miste grundbeløbet, øges markant. Dette kan
betyde, at fjernvarmeselskaber, der i dag er konkurrencedygtige, må lukke.
Mulighed for administrativ ophævelse af eksisterende forbrugerbindinger vil
skabe en væsentlig økonomisk usikkerhed for fremtiden for de fjernvarmeselska-
ber, der i dag benytter sig af forbrugerbindinger, da ophævelsen vil kunne komme
med meget kort varsel.
Side 2/16
Dansk Fjernvarme vil endvidere gøre opmærksom på følgende:
De planlagte nye reguleringsrammer for fjernvarmeselskaberne med indtægts-
rammer vil være overflødige, når konkurrence mellem opvarmningsformerne
øges.
Lovforslaget forholder sig ikke til en ophævelse af forsyningspligten, hvilket vil
være nødvendigt i et marked med fokus på konkurrence.
De nuværende energirammer sikrer ikke en fair konkurrence omkring varmekilder
i bygninger, hvilket strider imod lovforslagets grundlag om udvidet konkurrence.
Indregning af muligheden af overskud i prisen ved varmepumper vil ikke sikre en
øget udnyttelse af overskudsvarme, når der samtidig er en afgift på overskuds-
varme.
Ved indregning af overskud ved varmepumper vil en mere effektiv og mere rime-
lig model være, at partnerne
den kommercielle og fjernvarmeselskabet
frit
skal kunne aftale priser og leveringsforhold inden for rimeligheder og substituti-
onsprisen.
Dansk Fjernvarme ønsker at det hjemles i lov, at kunder hos varmeforsyningssel-
skaberne har pligt til at afgive deres CPR-nummer ved oprettelsen som kunde.
Dansk Fjernvarme er i særlig grad bekymret, fordi forblivelsespligten er en forudsætning
for at sikre fortsat grøn omstilling, investeringer, arbejdspladser, fortsat stabile fjernvar-
mepriser, høj forsyningssikkerhed og en sektor i udvikling. Der er så mange kort- og lang-
sigtede konsekvenser af ophævelsen af forblivelsespligten, at det ikke kan anbefales at
vedtage de foreslåede bestemmelser eller resten af punkterne vedrørende forbrugerbin-
dinger i Energiaftalen fra 29. juni 2018, før der er sket en grundig og perspektiveret un-
dersøgelse af konsekvenserne.
Fjernvarmeselskaberne spiller i dag en stor rolle i den grønne omstilling ved at konvertere
individuel opvarmning i form af olie- og naturgasfyr til fjernvarme. Potentialet for udvidelse
af fjernvarmenettet og dermed udfasning af fossile brændsler er langt fra udtømt og alene
de seneste 5 år, er der hvert år i gennemsnit kommet 20.000 nye fjernvarmekunder til.
Denne udvikling vil efter al sandsynlighed stoppe med dette lovforslag.
L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 29/10-18 fra Dansk Fjernvarme
1968471_0003.png
Der mangler i høj grad en undersøgelse af konsekvenserne ved ophævelse af forblivel-
sespligten i relation til eksisterende og kommende lån fra Kommune Kredit og/eller lån
med kommunal garanti. Der udestår også en undersøgelse af konsekvenserne for de
kommuner, der ejer fjernvarmeselskaber og sektorens §60 selskaber ejet som kommu-
nale I/S selskaber. Før disse og mange andre forhold er undersøgt, skal forblivelsesplig-
ten fastholdes.
Herunder følger en grundigere gennemgang af forslaget.
Side 3/16
Dansk Fjernvarmes kommentarer til lovforslaget
Lovforslaget indeholder følgende punkter, som Dansk Fjernvarme vil kommentere punkt-
vist:
1. Ophævelse af muligheden for at pålægge nye forbrugerbindinger
a. Ophævelse af muligheden for at pålægge nye tilslutnings- og forblivel-
sespligter i nye og eksisterende fjernvarmeområder, hvor der ikke alle-
rede i dag er forbrugerbindinger.
b. Ophævelse af planlovens muligheder for at kommunerne kan fastlægge
tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning i lokalplanen.
c. Ophævelse af aftagepligt for nye blokvarmecentraler, jf. projektbekendt-
gørelsen.
2. Indregning af overskud i prisen for varme fra eldrevne varmepumper.
3. Pligtmæssig digital kommunikation.
1. Ophævelse af muligheden for at pålægge nye forbrugerbindinger
Lov om varmeforsyning § 11-13 giver kommunerne mulighed for at pålægge eksisterende
eller nye forbrugere af fjernvarme tilslutnings- og/eller forblivelsespligt til det lokale fjern-
varmeselskab.
I henhold til det nye lovforslag skal § 11-13 ophæves, så disse muligheder fjernes frem-
adrettet pr 1. januar 2019.
Dansk Fjernvarme skal gøre opmærksom på følgende forhold:
Formålet med at ophæve kommuners adgang til at pålægge nye tilslutnings- og
forblivelsespligter
Det fremgår af lovbemærkningerne, at formålet med at ophæve kommunernes mulighe-
der for at pålægge nye forbrugerbindinger er at
”sikre et friere valg for forbrugerne i valg
af varmeforsyning og skabe et incitament til effektiviseringer på varmeforsyningsanlæg-
gene for at kunne levere varme til en billigere ydelse i konkurrence med individuelle op-
varmningsformer”.
L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 29/10-18 fra Dansk Fjernvarme
1968471_0004.png
Denne formulering om, at forbrugerne skal have frit valg i en konkurrence mellem forskel-
lige former for rumopvarmning, synes at gå længere end det, der fremgår af energiaftalen
og kan desuden give anledning til følgende bemærkninger:
Der er pt. ikke truffet politiske beslutninger om, at målet
som anført i lovbe-
mærkningerne
på sigt er et konkurrencemarked, hvor forbrugerne har frit valg
mellem forskellige former for rumopvarmning.
Der kan anføres en række argumenter imod at sigte mod et konkurrencemarked
med frit valg mellem forskellige former for rumopvarmning, herunder at det kan
underminere mulighederne for at kunne finansiere kollektive opvarmningsformer,
som har samfundsøkonomiske, systemmæssige og miljømæssige fordele ift. indi-
viduelle opvarmningsformer, herunder at man fra politisk side i højere grad kan
sikre den grønne omstilling.
Hvis det er tanken at træffe en politisk beslutning om, hvorvidt der skal sigtes
mod at skabe et konkurrencemarked med frit valg mellem forskellige former for
rumopvarmning, bør alle de igangværende processer med henblik på at indføre
ny økonomisk regulering på fjernvarmeområdet sættes i bero. Den påtænkte nye
økonomiske regulering er rettet mod et monopolområde, hvor reguleringen skal
sikre den effektivitet, som konkurrencen ville sikre på et konkurrencemarked.
Hvis der på sigt skal være konkurrence på rumopvarmningen, giver det ikke me-
ning at indføre meget kompleks og byrdefuld monopolregulering for en kort over-
gangsperiode.
Spm.:
Har Energistyrelsen kendskab til, om den påtænkte nye økonomiske regu-
lering sættes i bero indtil der er afklaring om konkurrencegraden indenfor rumop-
varmning?
Hvis der fra politisk side ønskes konkurrence, skal vi gøre opmærksom på, at
man ved dette lovforslag fratager forbrugerne en valgmulighed fremadrettet, da
man næppe vil se udlægning af nye fjernvarmeområder.
Projektbekendtgørelsens bestemmelser sætter i dag begrænsninger for fjernvar-
meselskabernes muligheder for at udvide forsyningen. Hvis målet er et konkur-
rencemarked, må disse bestemmelser bortfalde, så der kan ske konkurrence på
lige vilkår. Kravene omkring projektudarbejdelse og positiv samfundsøkonomi
skaber forøgede omkostninger i forhold til konkurrerende produkter.
Spm.:
Har Energistyrelsen overvejelser om at ændre projektbekendtgørelsen ift.
kravene om projektudarbejdelse etc.?
Hvis målet er konkurrence, bør der desuden sikres lige konkurrencevilkår mellem
de forskellige former for rumopvarmning:
Side 4/16
L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 29/10-18 fra Dansk Fjernvarme
1968471_0005.png
o
o
o
o
o
Kollektive og individuelle opvarmningsformer bør i så fald have samme
muligheder for at finansiere engangsomkostningerne i forbindelse med
etablering af den nye form for rumopvarmning. Hvis forbrugernes betalin-
ger for disse etableringsomkostningerne skal kunne fordeles over læn-
gere perioder, vil det fx kunne ske ved at tillade abonnementsordninger
med enten bindingsperioder eller vilkår om betaling af restbeløb ved ud-
trædelse.
Ved kollektive opvarmningsformer skal det desuden overvejes, i hvilket
omfang finansieringen af de fællesomkostninger, som alle de tilsluttede
forbrugere skal bidrage til ift. betalinger for fx hovedledninger og produkti-
onsanlæg, kan medtages i sådanne abonnementsordninger.
Der er i dag vidtgående hensyn til de kunder, der er omfattet af forbruger-
reglerne, herunder
En udmeldt praksis fra tilsynet sikrer, at der ikke kan lukkes for
varmen pga. restancer, men der kan udelukkende lukkes for var-
men, hvis en forbruger, der er i restance eller har et usikkert be-
talingsmønster, ikke vil stille sikkerhed for sit fremtidige forbrug.
en praksis om tilbud om betalingsordninger, som der ikke er lov-
krav om.
en særlig branchenorm, der dispenserer den almindelige foræl-
delsesfrist til fordel for forbrugerne.
krav om at fjernvarmeselskabet skal underrette de sociale myn-
digheder, ejer, panthaver m.m. ved lukning for varmen
forsyningspligt til varmekunder, hvor der f.eks. er et stort varme-
tab i ledningsnettet
f.eks. få tilsluttede kunder på en rørstræk-
ning
Hvis fjernvarmeselskaberne skal agere på markedsvilkår, vil det være
meget svært for selskaberne at tage omfattende og særlige hensyn til
svage forbrugere eller kunder, som bor i områder, hvor der er langt mel-
lem kunderne
Hvis priser skal være kostægte, transparente og rimelige for alle forbru-
gere jf. den eksisterende lovgivning, vil det i praksis ikke være muligt at
være konkurrencedygtig over for nye kunder og dermed udelukkes udvi-
delser af fjernvarmeforsyningen.
Side 5/16
Usikkerhed omkring store investeringer
Konsekvenserne ved ikke at kunne pålægge forbrugerbindinger er, at fjernvarmeselska-
berne ikke på forhånd kan sikre et kundegrundlag, når der skal træffes nye beslutninger
om investeringer i nye distributionsnet. Det vil som udgangspunkt indebære en betydelig
risiko for, at investeringerne ikke kan finansieres af betalinger fra de nye kunder, hvis de
kan forsvinde dagen efter, at stikledningen er lagt i jorden. I givet fald vil de eksisterende
kunder umiddelbart komme til at stå med regningen. En ophævelse af mulighederne for
at anvende forbrugerbindinger forøger således selskabernes risiko for ikke at kunne fi-
nansiere nye tilslutninger og begrænser derfor selskabernes incitamenter til at etablere
L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 29/10-18 fra Dansk Fjernvarme
1968471_0006.png
nye fjernvarmenet. Men også til at foretage nyinvesteringer og investeringer til gavn for
miljøet.
Det er ikke i alle udvidelsesprojekter for fjernvarmen, hvor det er nødvendigt at bruge til-
slutningspligt eller forblivelsespligt i projektet, men muligheden giver sikkerhed, hvilket
kan være nødvendigt for at sikre økonomien omkring projektet/investeringen.
Med en ophævelse af muligheden for nye forbrugerbindinger er der gode samfunds- og
selskabsøkonomiske projekter, som ikke vil blive til noget, da usikkerheden ellers vil blive
for stor omkring investeringen. Dansk Fjernvarme vurderer, at investeringer i nye områ-
der, som f.eks. geotermi, kan blive meget udfordret, når muligheden for pålægning af for-
brugerbindinger fjernes.
Kommunernes varmeplanlægning er ikke bindende, men varmeforsyningslovens forskel-
lige forbrugerbindinger er et helt konkret værktøj, som kommunerne kan bruge til at gen-
nemføre den grønne omstilling på en samfundsøkonomisk forsvarlig måde. Derfor er det
kritisk, hvis kommunerne fratages denne mulighed for at planlægge og gennemføre kon-
kret varmeforsyningsplanlægning.
Dette vil ligeledes begrænse muligheden for på den samfundsøkonomiske billigste måde
at reducere mængderne af CO2 i mindre bysamfund, hvor der i dag i høj grad opvarmes
med olie eller træpiller. Her vil der skulle bruges andre individuelle løsninger, som ikke al-
tid er de samfundsøkonomiske eller de miljømæssigt billigste løsninger.
Det kan også være nødvendigt at investere i yderlige produktionskapacitet på fjernvarme-
selskabet i forbindelse med en udvidelse. Denne investering kan også være forbundet
med stor usikkerhed, hvis man ikke kender varmegrundlaget i de tilfælde, hvor det ville
være nødvendigt med tilslutnings- og forblivelsespligt.
Der er derfor et betydeligt behov for, at alle er med til at betale til den kollektive forsyning
for både at sikre en billig varmepris, men også gode samfundsøkonomiske investeringer.
Dansk Fjernvarme har samlet input fra nogle af sine medlemmer i forhold til, hvad en op-
hævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten for nye og eksisterende ejendomme vil be-
tyde lokalt rundt om i landet. Konkrete input fra nedenstående selskaber er vedhæftet
som bilag til høringssvaret:
Horsens Fjernvarme (notat udarbejdet af Horton)
Faxe Fjernvarme
Hvide Sande Fjernvarme
Lemvig Varmeværk
Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværker
Tversted Kraftvarmeværk
Fjernvarme Fyn
Fredericia Fjernvarme
Side 6/16
L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 29/10-18 fra Dansk Fjernvarme
1968471_0007.png
Fjernelse af aftagepligt ved blokvarmecentraler
Blokvarmecentraler, der i dag ligger inden for et kollektivt forsyningsområde, vil typisk
have aftagepligt fra den kollektive forsyning. Med lovforslaget vil denne pligt også for-
svinde for nye centraler.
Blokvarmecentralerne etableres typisk ved ejendomme med et stort energiforbrug. Det
kan være store offentlige bygninger, såsom hospitaler, kommunale ejendomme, eller bo-
ligblokke med mange lejligheder.
I forhold til fjernvarmeselskabernes eller kommunernes udvidelsesplaner af fjernvarmenet
vil blokvarmecentraler derfor ofte være store aftagere, der bidrager til en væsentlig udnyt-
telse af energien i fjernvarmesystemet.
Ved ophævelse af aftagepligten vil der skulle være et helt andet aftalegrundlag, der højst
sandsynlig vil betyde, at blokvarmecentralen skal betale meget store tilslutningsomkost-
ninger for at blive tilsluttet fjernvarmesystemet. Hvis det ikke sker, så har fjernvarmesel-
skabet ingen sikkerhed og derfor ingen mulighed for at levere til en blokvarmecentral.
Der er derfor også store samfundsøkonomiske gevinster, der forsvinder, hvis blokvarme-
centralerne i eller i nærheden af et kollektivt forsyningsområde vælger at investere i et in-
dividuelt anlæg med en alternativ energikilde.
Side 7/16
Usikkerhed omkring kommunalgaranterede lån via Kommune Kredit.
Kommune Kredit kan, som reguleringen af og markederne for varmeforsyning er indrettet
i dag, yde kommunalt garanterede lån på favorable vilkår til fjernvarmeselskaberne. Kom-
mune Kredits lån til disse anlægsinvesteringer bliver ydet på baggrund af en solidt funde-
ret vurdering af EUs statsstøtteregler og Europa-Kommissionens praksis herom.
En politisk beslutning om at ændre i reguleringen af kollektiv varmeforsyning kan få den
vidtgående konsekvens, at Kommune Kredit
som følge af EUs statsstøtteregler
ikke
længere kan yde lån til dette område. Kommune Kredit må derved stoppe nyudlån og vil
se sig nødsaget til at kræve udestående lån indfriet, medmindre der indføres klar hjem-
mel til videreførelse af de eksisterende lån.
Ifølge Kommune Kredit er der tale om eksisterende udlån til fjernvarme og kraftvarme
med en samlet markedsværdi på 24,8 mia. kr., fordelt på 332 selskaber og 990 lån. Lå-
nene er ydet til selskaber i hele landet.
Dette er en potentiel konsekvens, der tilsyneladende ikke er taget stilling til med energiaf-
talen (og heller ikke med det foreliggende udkast til lovforslag). Kommune Kredit oplyser
til Dansk Fjernvarme, at det efter deres opfattelse er det helt afgørende, at der i forbin-
delse med udmøntningen af energiaftalen i forhold til kollektiv varmeforsyning bliver fore-
taget en grundig og samlet analyse af betydningen for sektorens finansieringsmuligheder
og at der bliver truffet politisk beslutning på det grundlag.
L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 29/10-18 fra Dansk Fjernvarme
1968471_0008.png
Konkret i forhold til det foreliggende lovforslag foreslår vi derfor, at det præciseres, at lov-
forslaget ikke ændrer på, at investeringer i kollektive varmeforsyningsanlæg er en offent-
lig opgave og et kommunalt formål, som Kommune Kredit kan yde finansiering til.
Spm.:
Kan Kommune Kredit stadig udstede lån til fjernvarmeselskaberne efter EU’s
statsstøtteregler, når muligheden for forbrugerbindinger fjernes?
Fjernvarmeselskabernes primære lånoptagelse sker igennem Kommunekredit. I forbin-
delse med udstedelse af lån fra kommunerne igennem Kommunekredit stiller kommu-
nerne sikkerhed for lånene. Til gengæld har kommunerne muligheden for at sikre deres
lån via tilslutnings- og forblivelsespligt blandt fjernvarmeforbrugerne. Denne mulighed bli-
ver brugt bredt rundt om i landets kommuner. Det er dog ikke i alle tilfælde, kommunerne
har brugt/bruger den. Men den anses af kommunerne som et vigtigt redskab, der kan an-
vendes som sikkerhed for deres udstedelse af kredit/lån.
I forbindelse med lovforslagets ophævelse af fremtidige muligheder for tilslutnings- og for-
blivelsespligt fjernes denne sikkerhed for kommunerne.
Det kan sætte et væsentlig stop for kommunernes villighed til at stille sikkerhed for lån,
da de nu ikke længere kan få sikkerhed for lånene via tilslutnings- og forblivelsespligt.
Hvis en kommune alligevel vil stille kommunegaranti for et fjernvarmeprojekt via Kommu-
nekredit, så vil det blive til en væsentlig højere garantiprovision end den nuværende, der i
princippet følger markedsrenten. Dette vil betyde en væsentlig forhøjelse af omkostnin-
gerne ved et fjernvarmeprojekt, som fjernvarmeforbrugerne skal betale.
Spm.:
Dansk Fjernvarme vil gerne spørge til om Energi, Forsynings- og Klimaministeriet
har undersøgt, hvad en ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligt vil betyde for kom-
munernes sikkerhed ved udstedelse af kommunegaranti i forbindelse med fjernvarmepro-
jekter?
Spm.:
Dansk Fjernvarme vil i den forbindelse gerne spørge til om Energi, Forsynings- og
Klimaministeriet har undersøgt, hvad en ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligt vil
betyde for størrelsen af garantiprovisionen?
Spm.:
Dansk Fjernvarme vil i den forbindelse gerne have oplyst om Energi, Forsynings-
og Klimaministeriet har
undersøgt, hvad det betyder for ”et Danmark i balance”, hvis mu-
ligheden for at optage lån gennem Kommune Kredit forsvinder, og fjernvarmeselskaberne
skal optage lån gennem realkreditselskaberne? Kommune Kredit yder lån uden hensyn til
geografisk placering; det gør realkreditselskaber og banker ikke.
Side 8/16
Udtrædelsesvilkår af fjernvarmeforsyningen
Der har indtil for nogle få år siden været en god praksis omkring en forbrugers udtræ-
delse af fjernvarmeforsyningen, hvor forbrugeren har ”ryddet op efter sig selv”. Det vil
L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 29/10-18 fra Dansk Fjernvarme
1968471_0009.png
sige, at den pågældende forbruger har betalt omkostningerne ved afbrydelse af stikled-
ning og lignende, samt at forbrugeren har betalt sin andel af den resterende gæld i fjern-
varmeselskabet. Betaling af udtrædelsesgodtgørelse er langt fra så godt for fjernvarme-
selskabet, som det er, hvis kunden forbliver kunde, da det har betydning for såvel de
fremadrettede muligheder for nyinvesteringer, men også for udnyttelse af varmekapacite-
ten. Men det betyder, at forbrugerens udtrædelse ikke har haft helt så ødelæggende øko-
nomiske konsekvenser som det ellers kunne have haft for de tilbageværende forbrugere.
Imidlertid har Forsyningstilsynet (tidligere Energitilsynet) fastholdt en praksis på området,
der betyder, at forbrugeren kun skal betale sin andel af den resterende gæld, når føl-
gende betingelser er opfyldt:
Fjernvarmeselskabet må ikke være økonomisk veldrevet.
Den ledigblevne kapacitet må ikke kunne afsættes til anden side i det eksiste-
rende forsyningsnet.
Side 9/16
Denne praksis har stor betydning for fjernvarmeselskabernes økonomi. Det skal tilføjes,
at det endnu ikke er tydeligt angivet af Forsyningstilsynet, hvornår et fjernvarmeselskab
kan anses af værende økonomisk veldrevet, eller ikke.
Denne praksis betyder de facto, at fjernvarmeforbrugerne kan forlade fjernvarmeselska-
bet uden at betale deres del af gælden, indtil fjernvarmeselskabet ikke længere kan an-
ses at være økonomisk veldrevet, hvilket uden tvivl vil være ensbetydende med meget
høje varmepriser.
Det er Dansk Fjernvarmes klare vurdering, at der er stor retslig usikkerhed vedr. spørgs-
målet om forbrugeraftalelovens anvendelse på varmeområdet. Sammenholdt med Forsy-
ningstilsynets nuværende praksis er det vores forventning, at det vil være de tilbagevæ-
rende forbrugere i fjernvarmeselskabet, der skal kæmpe med at betale af på den gæld,
der blev optaget, da der var flere forbrugere i fjernvarmeselskabet.
Erfaringer blandt fjernvarmeselskaberne understøtter dette, idet det primært er de økono-
misk ressourcestærke forbrugere, der vil forlade et selskab først. Dermed er det de res-
sourcesvage forbrugere, der bliver ladt tilbage i stikken med selskabets gæld.
For de selskaber der fremover vil være lukningstruede, vil det dermed være op til de tilba-
geværende (ressourcesvage) forbrugere at rydde op i både selskabets gæld og bekoste
afvikling af selskabet.
En ophævelse af forbrugerbindingerne for nye forbrugere vil også være med til at for-
stærke den tendens, at der i de mindre bysamfund vil være en restgruppe tilbage, der vil
hænge på gæld mv., i de tilfælde, hvor økonomien i selskabet senere hen gradvis forrin-
ges.
Konsekvenserne af en ophævelse af kommunernes muligheder for at pålægge forbruger-
bindinger afhænger desuden af, i hvilket omfang fjernvarmeselskaberne i stedet kan
L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 29/10-18 fra Dansk Fjernvarme
1968471_0010.png
binde forbrugerne i abonnementsordninger og/eller ved vilkår for udtrædelse, så forbru-
gernes betalinger til finansiering af selskabernes investeringer kan fordeles over længere
perioder. Der bør så vidt muligt skabes klarhed over, hvilke muligheder selskaberne har
for at sikre finansieringen på denne måde
og hvis det ikke kan lade sig gøre, bør det
fremgå, at disse usikkerheder gør det svært at vurdere konsekvenserne af forslaget.
Spm.:
Har Energi, Forsynings- og Klimaministeriet gjort sig tanker om, hvordan den po-
tentielle lukningsproces for et fjernvarmeselskab vil/bør se ud, og hvordan vurderer
Energi, Forsynings- og Klimaministeriet det undgås, at det er de ressourcesvage forbru-
gere, der potentielt hæfter for et fjernvarmeselskabs gæld?
I forhold til ovennævnte praksis fra Forsyningstilsynets side er der behov for, at loven bli-
ver tilpasset, så fjernvarmeselskaberne har mulighed for at opkræve udtrædelsesgodtgø-
relse fra starten. Dette vil være med til at sikre, at alle kunder ’rydder op efter sig selv’ og
at ingen sidder tilbage med andres gæld.
Det foreslåede stop for nye pålæg af tilslutnings- og forblivelsespligt per 1. januar 2019 vil
alt andet lige øge fjernvarmeværkernes økonomiske risiko ved investering i nye distributi-
onsområder. Omvendt ses der ikke med lovforslaget at være lagt op til nogen lempelse af
den forsyningspligt, som fjernvarmeværkerne har over for ejendommene i et godkendt for-
syningsområde efter projektbekendtgørelsens § 9, stk. 1.
Den økonomiske risiko understreges også af, at der fortsat er en vis juridisk usikkerhed
om, hvorvidt forsyning med fjernvarme trods forsyningspligten er underkastet det korte op-
sigelsesvarsel på i alt 6 måneder efter forbrugeraftalelovens § 28, stk. 1, eller om fjernvar-
mekunderne fortsat kan bindes i 18 måneder, som det ellers er sædvanligt i sektoren.
Dansk Fjernvarme har på den baggrund indhentet et juridisk responsum, der vedlægges
som bilag til dette høringssvar.
Det fremgår heraf, at den almindelige opfattelse er, at fjernvarmeværkerne efter en æn-
dring af forbrugeraftaleloven i 2014 ikke længere er omfattet af forbrugeraftaleloven, og
derfor fortsat kan aftale et opsigelsesvarsel på 18 måneder og fastholde et krav om udtræ-
delsesgodtgørelse, der omfatter kundens andel af restgælden i anlægget.
Samtidig anbefales det dog også, at usikkerheden om anvendelsen af forbrugeraftalelo-
vens § 28, stk. 1, fjernes henset til de betydelige investeringer, der er forbundet med etab-
lering produktion og distributionsanlæg til kollektiv fjernvarme.
Responset indeholder konkrete forslag til, hvordan en sådan præcisering lovteknisk vil
kunne foretages enten ved en ændring af bemyndigelsen i varmeforsyningslovens § 20 d,
stk. 2, eller ved udstedelsen af en ny bekendtgørelse med hjemmel i den eksisterende
bemyndigelsesbestemmelse.
Side 10/16
L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 29/10-18 fra Dansk Fjernvarme
1968471_0011.png
Dansk Fjernvarme kan i det hele henholde sig til disse forslag. Dog skal det tilføjes, at
selvom udstedelsen af en ny bekendtgørelse formentlig vil kunne ske med hjemmel i den
eksisterende bemyndigelse i varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 2, bør det i givet fald
fremgå af bemærkningerne til det aktuelle lovforslag, at en sådan præcisering anses for
nødvendig af hensyn til fjernvarmeværkernes fremtidige investeringsrisiko, hvis stoppet for
nye pålæg af tilslutnings- og forblivelsespligt per 1. januar 2019 bliver en realitet.
Side 11/16
Forsyningspligt hænger sammen med muligheden for tilslutningspligt
Tilslutningsbekendtgørelsens § 6 tilsiger, at
”Kommunalbestyrelsen kan kun pålægge en
ejendom tilslutnings- eller forblivelsespligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, såfremt
forsyningsselskabet har forpligtet sig til at sikre ejendommen forsyningsmulighed fra an-
lægget, jf. dog stk. 3.
Projektbekendtgørelsens § 9 siger, at
”En varmedistributionsvirksomheds eller naturgas-
distributionsselskabs ret til at forsyne et område som følge af godkendelse af et projekt
efter §§ 7 eller 8 medfører forsyningspligt over for de ejendomme, der er beliggende i om-
rådet, fra tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. dog stk. 2 og 3.”
Fratager man kommunernes mulighed for at udstede tilslutnings- og forblivelsespligt, må
de kollektive selskabers forsyningspligt også bortfalde. Selskabernes forsyningspligt har
været betinget af, at kommunerne også kan udstede tilslutnings- og forblivelsespligt, hvis
det har været nødvendigt for at sikre økonomien omkring forsyningspligten. I tanken om
et frit marked må det også gælde, at leverandøren har fleksibilitet i måden at forsyne sine
kunder på, ligesom kunderne frit kan vælge. Det må derfor være en logisk konsekvens, at
selskabernes forsyningspligt bortfalder.
Problematiske energirammer i bygningsreglementet
Hvis målet er lige konkurrencevilkår mellem de forskellige former for rumopvarmning, skal
Bygningsreglementets regler tilpasses, da henholdsvis fjernvarme og varmepumper ikke
har samme vilkår under de nuværende regler.
Bygningsreglementets energiramme (bygningens maksimale energiforbrug) er siden den
seneste opdatering pr 1. juli 2018 nem at overholde med en varmepumpe, men kan være
svær at overholde med fjernvarme. Såfremt man ønsker fjernvarme, kan det være nød-
vendigt at investere i ekstra isolering, bedre vinduer og solceller på taget for at energi-
rammen kan overholdes. Ligeledes giver arkitekter udtryk for, at de ikke kan overholde
energirammen med fjernvarme for de bygningsdesigns, som de gerne vil lave på større
byggerier.
Konsekvensen bliver i mange tilfælde, at bygherren fravælger fjernvarme på grund af
denne ekstraomkostning og arkitektoniske begrænsning, selvom bygningen ligger i et
fjernvarmeområde. Dette er allerede i dag en udfordring, da en bygherre kan søge om di-
spensation for tilslutningspligten, men i en fremtid uden tilslutningspligter vil det blive et
stort problem for alle fjernvarmeselskaber. Fjernvarme vil i mange tilfælde blive fravalgt i
L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 29/10-18 fra Dansk Fjernvarme
1968471_0012.png
større byggerier, selvom det ville være den teknisk og økonomisk bedste løsning, hvis
blot det var en mulighed for Bygningsreglementet.
Dansk Fjernvarme mener ikke, at det er rimeligt, at man vil sikre et frit valg af varmeforsy-
ning, uden der også sikres lige konkurrencevilkår omkring bygherrernes og arkitekternes
incitamenter til at vælge forsyningsteknologi.
Dansk Fjernvarme opfordrer til, at Bygningsreglementet ændres, så der er de samme
krav til en bygnings klimaskærm uanset, hvilken forsyningsform bygningen har.
Spm.:
Kan Energi-, Klima- og Forsyningsministeriet oplyse argumentet for at fastholde
Bygningsreglementet som det er i dag i stedet for at ændre kravet til energirammen i Byg-
ningsreglementet og lade kravet om bygningens dimensionerende transmissionstab være
det styrende for alle bygninger?
En mere detaljeret diskussion af problemstillingen og forslag til løsning kan findes i Dansk
Fjernvarmes sidste høringssvar til ændringer af Bygningsreglementet (link
til høringssva-
ret på Dansk Fjernvarmes hjemmeside).
Side 12/16
Administrativ ophævelse af eksisterende forbrugerbindinger
Med lovforslagets § 1 foreslås varmeforsyningslovens §§ 11-13 helt ophævet.
Samtidig foreslås som ny § 10 i varmeforsyningsloven en delegationsbestemmelse,
hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren, efter forhandling med de
kommunale organisationer, kan fastsætte regler om tilslutningspligt. Af
lovforslagets § 3, stk. 2, 2. pkt., følger, at de hidtil gældende regler bevarer deres
gyldighed, indtil energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af § 10 udsteder
nye regler, der helt eller delvist afløser de hidtil gældende regler. Af de særlige
bemærkninger hertil fremgår, at energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af
den foreslåede § 10 kan fastsætte bestemmelser om reguleringen af eksisterende
forbrugerbindinger.
Dermed kan en senere ophævelse af eksisterende forbrugerbindinger vedtages
administrativt (ved ophævelse af Energistyrelsens tilslutningsbekendtgørelse) og
altså uden fornyet lovbehandling.
Når der
som ovenfor påpeget
er behov for at gennemføre en grundig analyse af kon-
sekvenserne af yderligere ændringer i reguleringen af den kollektive varmeforsyning, fin-
der Dansk Fjernvarme det særdeles bekymrende, hvis sådanne ændringer kan gennem-
føres administrativt og ikke bliver underkastet en ny lovbehandling i Folketinget. Dette vil
nemlig have langt større konsekvenser for fjernvarmeselskabernes økonomiske grundlag.
L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 29/10-18 fra Dansk Fjernvarme
1968471_0013.png
2. Indregning af overskud i prisen for varme fra eldrevne varmepumper.
Indregning af overskud i prisen for varme fra visse typer VE.
Det foreslås, at kommercielt installerede eldrevne varmepumper får mulighed for at ind-
regne et overskud i varmeprisen, hvis varmepumpen leverer varme til et kollektivt varme-
forsyningsanlæg. Tilsvarende mulighed er i dag gældende for geotermiske anlæg, solvar-
meanlæg og biogas- eller biomassebaserede varme- eller kraft-varme-værker.
Med indregning af overskud fraviges det traditionelt gældende hvile-i-sig-selv princip da
de omfattede anlæg vil kunne optjene et overskud på almindelige kommercielle vilkår.
Det er Dansk Fjernvarmes holdning, at lovforslaget skal sikre fleksibilitet, så fjernvarme-
selskaber enten kan etablere anlæg under hvile-i sig-selv eller i samarbejde med private
aktører, hvor der indregnes et overskud.
Gasdrevne varmepumper og absorptionsvarmepumper vil ikke være omfattet af mulighe-
den for at indregne et overskud uanset brændsel. Det bør overvejes at tillade indregning
af overskud fra VE drevne varmepumper, f.eks. når den er drevet af varme fra biomasse
eller biogas. Der bør således sikre ens vilkår og teknologineutralitet for alle VE-løsninger
herunder at VE-fyrede absorptionsvarmepumper ligestilles med el-drevne.
Varmepumper, der udnytter overskudsvarme som varmekilde, bliver belastet af et forrent-
ningskrav fra den kommercielle leverandør samt en afgift på overskudsvarmen, som des-
værre ofte vil gøre projekterne urentable. Derfor mener vi, at overskudsvarmeafgiften bør
lempes eller fjernes for at sikre udnyttelsen af overskudsvarme i forbindelse med varme-
pumpeprojekter.
”I forslaget står, at formålet med ændringen
er at ligestille eldrevne varmepumper med
anden VE samt industriel overskudsvarme samt at sikre ensartet incitament til at inve-
stere i eldrevne varmepumper som i de øvrige VE-kilder.
Reelt betyder det, at kommercielle aktører som Ørsted kan få mulighed for at tjene penge
på at levere varme fra varmepumper til fjernvarmeselskaber, hvis eneste reelle værn er
substitutionsprisen. Dansk Fjernvarme kan generelt tilslutte sig en regeludformning, der
øger investeringslysten i eldrevne varmepumper til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.
En mere effektiv og mere rimelig model til at få etableret flest mulige varmepumper til kol-
lektiv varmeforsyning, er, at partnerne
dvs. både den kommercielle og fjernvarmesel-
skabet
frit skal kunne aftale priser og leveringsforhold inden for rimeligheder og prislof-
tet. Herved vil begge parter kunne opnå ligeværdige fordele af investeringer i kollektive
varmepumpeprojekter. Dette system svarer til det gældende i varmeforsyningsloven for
leverancer af varme fra centrale biomassekraftvarmeværker. Dette koncept vil også
kunne anvendes på aftaler mellem en virksomheds salg af overskudsvarme til et fjernvar-
meselskab. Både substitutionsprisen, som er forbrugerens værn mod urimelige priser og
det forhold, at begge parter vil kunne opnå fordele, vil sikre maksimal udbredelse af kol-
lektive varmepumper.
Side 13/16
L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 29/10-18 fra Dansk Fjernvarme
1968471_0014.png
Lovforslaget skelner ikke mellem adskilte kommercielle virksomheder, der kan levere
varme til et fjernvarmeselskab og forsyningsselskaber / netselskaber alene med spids- og
reservelast indenfor et sammenhængende fjernvarmesystem. I disse forhold bør de al-
mindelige omkostningsbestemte prisvilkår gælde.
Det anføres tværtimod i forslaget
at ”Det
er forventningen at varmepumper alene vil blive
installeret af kommercielle aktører, hvor produktionsprisen er under substitutionsprisen,
og at den kommercielle aktør oftest vil sætte varmeprisen inkl. overskudsindregning en
smule under substitutionsprisen”.
Overskuddets størrelse er som udgangspunkt underlagt fri aftaleret. Dog kan det ikke
sættes højere end substitutionsprisen hvilket dog altid er et fiktivt tal til debat. Desuden er
bestemmelsen underlagt de almindelige indgrebsbeføjelser i VFL § 21, stk. 4 og 5. Ener-
gitilsynet kan således gribe ind hvis prisen må anses for urimelig.
Hvis varmeforsyningsselskabets andre produktionsmuligheder er begrænsede, vil prisen
således kunne sættes væsentligt højere end de reelle produktionsomkostninger. Det be-
regnede overskud skal efter VFL § 21, stk. 4 være rimeligt, men
begrebet ”rimeligt over-
skud”
er endnu ikke defineret. Dansk Fjernvarme mener derfor, det bør sikres, at den
kommercielle leverandør agerer effektivt ved køb af varer og ydelser, og at der sker en
rimelig deling af udbyttet og optimeringer som f.eks. lavere temperatur i ledningsnettet i
fremtiden.
Side 14/16
3. Pligtmæssig digital kommunikation.
Der er i lovforslaget forslag til en ny paragraf - § 25 a. Energi-, forsynings- og klimamini-
steren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af denne
lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af lo-
ven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af et be-
stemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af per-
soner og virksomheder.
I dag er der krav om, at al anmeldelse til Forsyningstilsynet sker gennem portalen ENAO.
I forhold til klager til Ankenævnet på Energiområdet foregår de fleste sager også der digi-
talt. Det bakker Dansk Fjernvarme op om, da der er muligheder for at undtage enkelte
kunder fra at kommunikere digitalt, hvis der er behov for dette.
Dansk Fjernvarmes medlemmer har ligeledes et stort behov for at kunne kommunikere
digitalt med deres kunder. Der er behov for et sikkert system, der sikrer bedre, hurtigere
og billigere korrespondance med kunderne end de muligheder som selskaberne har i
dag. I dag kan selskaberne bede om en e-mailadresse
men der er ingen pligt for kun-
den til at opretholde den e-mailadresse. Selskaberne kan bruge Post Nord. Det er en om-
kostningstung og usikker løsning
og i forhold til kundeservice er den mangelfuld. Mange
steder kommer der alene post en gang om ugen, hvilket betyder at f.eks. rykkerbreve
L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 29/10-18 fra Dansk Fjernvarme
1968471_0015.png
med en frist på 10 dages betaling ofte ikke engang er modtaget af kunden ved udløb af
betalingsfristen.
Dansk Fjernvarmes medlemmer har ønske om at kunne bruge E-boks. Men for at kunne
bruge E-boks, er der behov for at have kundernes CPR-nummer. Det kan opnås gennem
samtykke, men samtykker er besværlige at indhente og kan kaldes tilbage. Det vil give
selskaberne en masse unødig administration uden at have et system, der kan anvendes
på næsten 100 pct. af kunderne.
Behov for lovhjemmel - CPR-numre ved kundeforhold
Dansk Fjernvarme ønsker at det hjemles i lov, at kunder hos varmeforsyningsselskaberne
har pligt til at afgive deres CPR-nummer ved oprettelsen som kunde. I dag kan fitness-
centre, mobilselskaber m.m. alle kræve CPR-nummeret oplyst, hvis der er tale om et lø-
bende abonnement. Ønsker kunden ikke at oplyse dette, kan kunden nægtes et abonne-
ment
også selvom der sker forudbetaling og selskabet derfor ingen risiko løber på kun-
den. Det er ikke muligt for fjernvarmeselskaberne. Fjernvarmeselskaberne kan ikke stille
dette krav på trods af, at der er et løbende abonnement, hvor der ikke er tale om forudbe-
taling, og hvor der efter Energiankenævnets praksis først kan lukkes for varmen, hvis der
ikke er betalt 2-3 fakturaer i træk, og kunden derefter ikke vil betale eller ønsker at stille
sikkerhed for fremtidig levering af varme.
Muligheden for brug af E-boks effektiviserer forsendelse af post mellem virksomheder og
postmodtagerne. Der er betydelig færre udgifter til porto, der er bedre og sikker service,
og samtidig lavere belastning af miljøet. E-boks
er en ”sikker mail” –
som der nu er krav
fra Datatilsynet om, at alle private virksomheder som sender fortrolige oplysninger skal
anvende fra 1. januar 2019.
Der stilles effektiviseringskrav overfor selskaberne i den kommende regulering, selska-
berne skal være konkurrencedygtige overfor andre forsyningsformer. Fra regeringens
side lægges der op til at afskaffe hindringer for brug af nettet, og regeringen vurderer, at
Danmark kan opnå en gevinst på 87 mia. kr. i udvalgte sektorer allerede i 2025 ved i hø-
jere grad at udnytte de nyeste teknologier. Hvis danske fjernvarmeselskaber skal være
med til opnå den gevinst, der er ved digitaliseringen, er der behov for, at muligheden for
at digitalisere kommunikationen mellem kunder og fjernvarmeselskaber bliver reel og det
gør den alene, hvis selskaberne kan få adgang til at bruge E-boks. For at bruge E-boks
er der behov for lovhjemmel til at kræve CPR-nummer i forbindelse med aftale om fjern-
varmelevering.
Side 15/16
Konsekvenser af forslaget er ikke grundigt vurderet i lovbemærkningerne
Det er Dansk Fjernvarmes grundlæggende vurdering af lovforslaget, at der ikke er foreta-
get en grundig vurdering af konsekvenserne ved dette lovforslag omkring ophævelse af
muligheden for fremtidige forbrugerbindinger.
L 97 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 29/10-18 fra Dansk Fjernvarme
1968471_0016.png
Side 16/16
De eneste forventede virkninger, som er omtalt i lovbemærkningerne, er at ophævelsen
af kommunernes muligheder for at anvende forbrugerbindinger forventes
”at sikre et øget
fokus på gennemførelsen af rentable projekter, da udbygningen med fjernvarme fremover
kun vil ske, hvor selskabet vurderer, at der er tilstrækkelig god forretningsmodel til, at
man kan fastholde kunderne på markedsvilkår”,
og at ophævelsen desuden vil
”medvirke
til udjævne den forskel i valgmuligheder inden for varmeforsyning, som borgere i forskel-
lige kommuner kan opleve”.
Desuden fremgår det, at forslaget ikke har økonomiske eller administrative virkninger for
kommunerne, og at konsekvenserne for fjernvarmeselskaberne ikke er vurderet, da fjern-
varmeselskaberne ikke opfylder definitionen for at blive medtaget i en vurdering af konse-
kvenser for erhvervslivet. Miljømæssigt vurderes forslaget ikke at have væsentlige konse-
kvenser, selv om det
”kan betyde, den kollektive varmeforsyning udbygges i mindre
grad”.
Konsekvenserne af forslaget er
som det fremgår - ikke særligt grundigt vurderet i lovbe-
mærkningerne. Desuden er bemærkningernes fokus især på konsekvenser for konkur-
rencen og forbrugernes frie valg, mens konsekvenserne ift. de oprindelige formål med
reglerne ikke er vurderet. Formålet med de eksisterende regler om tilslutnings- og forbli-
velsespligter har således ikke i sig selv været at begrænse forbrugeres frie valg, men der-
imod at give kommunerne muligheder for at tilrettelægge og tilvejebringe finansiering af
samfundsøkonomisk og miljømæssigt fornuftige løsninger, og at sikre også svage forbru-
gere en stabil og økonomisk varmeforsyning.
Med venlig hilsen
Kim Mortensen
Direktør
Dansk Fjernvarme
[email protected]
Mobil +45 40 21 22 20