Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 97 Spørgsmål 8
Offentligt
1983584_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Til:
Dato:
Energi-, forsynings- og klimaministeren
6. december 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 97
Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning. (Ophævelse
af adgangen til at pålægge ny tilslutningspligt, indregning af overskud for varmepumper
m.v.).
Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)
Spørgsmål 8
Af lovforslagets bemærkninger (side 5, første spalte, 2. afsnit) fremgår, at begrundelsen
for lovforslaget bl.a. er: ”Ejere af ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt, har som følge
af forpligtelsen begrænsede muligheder for at vælge en billigere eller grønnere varmefor-
syningsform.” Nye tal fra Energistyrelsen viser, at fjernvarmen er 60 pct. grøn (69 pct.,
hvis bionedbrydeligt affald medregnes).
a. Vil ministeren oplyse, hvordan det kan sikres, at de individuelle valg, der vil blive truf-
fet, vil være ”grønnere” end den fjernvarme, der måtte blive fravalgt?
b. Vil ministeren oplyse, om det er analyseret, hvor meget ekstra afbrænding af biomasse
(målt i tons eller TJ) lovforslaget vil give anledning til, når forbrugerne fravælger fjernvar-
men?
c. Forventer ministeren, at det bliver sværere eller lettere at udnytte overskudsvarme og
geotermi i fjernvarmeløsninger i fremtiden, når selskabernes muligheder for at anvende
tilslutningspligt og forblivelsespligt forsvinder?
Svar bedes sendt elektronisk til [email protected].
På udvalgets vegne
Thomas Danielsen
formand
1/1