Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 11
Offentligt
1996722_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Bjarne Laustsen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
7. januar 2018
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. december 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 8 (L 11), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne
Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 8:
”Kan ministeren bekræfte, at det ikke kan udelukkes, at det mest sandsynlige er, at
det er kommunen og dermed skatteborgerne, der kommer til at betale regningen,
når et privat plejefirma går konkurs?”
Svar:
Jeg kan bekræfte, at det ikke kan udelukkes, at en kommune kan komme til at hæf-
te for lønmodtagertilgodehavender, hvis en privat leverandør af pleje går konkurs.
Dette kan ske, hvis der finder en virksomhedsoverdragelse sted til kommunen for-
ud for konkursen.
Det bemærkes i denne sammenhæng, at Vestre Landsret den 23. november 2018
traf afgørelse i to sager om det private plejefirma Kærkommen ApS. Her fastslog
landsretten, at der ikke havde fundet virksomhedsoverdragelse sted forud for kon-
kursen. Det betyder at det er Lønmodtagernes Garantifond, der skal betale lønmod-
tagernes tilgodehavender.
Jeg er blevet oplyst om, at Lønmodtagernes Garantifond ikke anker afgørelsen fra
Vestre Landsret.
J.nr.
2018 - 2276
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen