Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 111
Offentligt
2003805_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-01-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 1803701
Dok. nr.: 801096
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 31 til L 111 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat
sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 31:
”Ministeren
bedes redegøre for, om der med forslaget lægges op til, at det er det
fulde beløb for behandling, som patienten kan blive opkrævet, eller alene dele af ud-
gifterne forbundet med behandlingen, herunder om det er overladt til de enkelte re-
gioner at beslutte, hvor stor en del af den samlede regning for betaling, som søges
opkrævet hos patienten?
Svar:
Opkrævning af betaling er en opgave, hvor regionerne allerede i dag har en del kom-
petencer. Med lovforslaget er der lagt op til, at regionerne i vid udstrækning selv kan
beslutte, hvordan det ønskes at organisere opkrævningen af betaling.
Når regionerne i dag opkræver betaling for fortsat sygehusbehandling efter sund-
hedslovens § 80, stk. 2, er det ifølge Danske Regioner som udgangspunkt den fulde
DRG-takst indtil udskrivning, som patienten bliver opkrævet. Der kan dog meddeles
hel eller delvis fritagelse af betaling, når det under de foreliggende omstændigheder
skønnes rimeligt, jf. sundhedslovens § 81, stk. 2, 2. pkt., og § 50, stk. 5, i bekendtgø-
relse nr. 293 af 27. marts 2017 om ret til sygehusbehandling m.v.
Det forudsættes med lovforslaget, at gældende opkrævning af betaling for fortsat sy-
gehusbehandling med fordel kan genbruges og udvides til opkrævning af betaling for
akut sygehusbehandling. Jeg forventer naturligvis, at regionerne samarbejder om en
fælles håndtering af opgaven.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Signe Struberga