Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 111
Offentligt
2014741_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-02-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 1803701
Dok. nr.: 812648
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 37 til L 111 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat
sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 37:
”Ministeren
bedes i forlængelse af svar på spm. 8 bekræfte, at det med lovforslaget
ikke er hensigten at ændre på rettigheder for asylansøgere, udlændinge uden lovligt
ophold og personer på humanitært ophold. Og vil ministeren i givet fald sikre, at det
vil fremgå klart og utvetydigt af lovforslaget?”
Svar:
Det fremgår af lovforslaget, at
”for
så vidt angår asylansøgere og udlændinge uden
lovligt ophold, som er under Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. udlændingelovens
§ 42 a, stk. 1-2, jf. stk. 3-4, er det ikke hensigten med lovforslaget at ændre på disse
udlændinges rettigheder”.
Udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse, herunder asylansøgere, udlæn-
dinge uden lovligt ophold og personer, der har søgt om humanitær opholdstilladelse,
skal således ikke selv betale for akut sygehusbehandling.
Der pågår en afklaring af, hvordan udgifterne til akut sygehusbehandling af udlæn-
dinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse fremover skal dækkes.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Signe Struberga