Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-02-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 1803701
Dok. nr.: 812673
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 43 til L 111 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat
sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 43:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan sundhedspersonale skal vurdere, om en
person åbenlyst ikke er i stand til at betale for behandlingen, og vil det i denne vurde-
ring blive lagt til grund, hvad den pågældende selv måtte oplyse om sin manglende
betalingsevne?”
Svar:
Det forudsættes med lovforslaget, at opkrævning af betaling er en administrative op-
gave, som holdes adskilt fra den sundhedsfaglige behandling. Det vil derfor ikke som
udgangspunkt være sundhedspersonalet, der på egen hånd skal vurdere en persons
betalingsevne.
Det bemærkes, at regionerne allerede i dag foretager en rimelighedsvurdering både i
forhold til behandling og i forhold til opkrævning af betaling. Det følger således af
sundhedslovens § 80, stk. 2, at regionen yder sygehusbehandling til personer, som
ikke har bopæl her i landet, når det under de foreliggende omstændigheder ikke
skønnes
rimeligt
at henvise personen til behandling i hjemlandet, eller personen ikke
tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet. Endvidere har regionerne efter § 81,
stk. 2, 2. pkt., mulighed for at yde sygehusbehandlingen vederlagsfrit, når regionen
under de foreliggende omstændigheder skønner det
rimeligt.
I en rimelighedsvurdering afvejes en række forhold over for hinanden i en konkret
helhedsvurdering. Et af forholdene kan f.eks. være den pågældendes egne oplysnin-
ger om sin betalingsevne.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Signe Struberga