Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 111
Offentligt
2014752_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 111 endeligt svar på spørgsmål 30
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-01-2019
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPNHO
Sagsnr.: 1803701
Dok. nr.: 805282
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 30 til L 111 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat
sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 30:
”Ministeren
bedes opliste eksempler på størrelsesorden på regninger for betaling af
akutbehandling eller anden sygdomsbehandling, som en patient kan blive opkrævet. I
besvarelsen bedes som minimum oplyses den estimerede pris for behandling af blod-
prop, et brækket ben, blindtarmsbetændelse og fødsel inden for termin.”
Svar:
Der er indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen til besvarelse af spørgsmålet. Til
besvarelse af spørgsmålet er der taget udgangspunkt i estimerede priser på baggrund
af gældende DRG-takster for 2019. Sundhedsdatastyrelsen oplyser følgende prisinter-
valler for de efterspurgte operationer:
Interval for DRG-takster for behandlinger af en fødsel inden for termin:
22.867 - 73.553 kr.
Interval for DRG-takster for behandlinger af et brækket ben: 18.814 - 84.387
kr. for en patient på 18 år eller derover.
Interval for DRG-takster for behandlinger af et brækket ben: 6.435 - 84.382
kr. for en patient i aldersgruppen 0-17 år.
Interval for DRG-takster for behandlinger af en blindtarmsbetændelse:
24.273 - 33.661 kr.
Intervallerne skal ses i lyset af, at de dækker over forskellige behandlingstyper. Ek-
sempelvis kan en fødsel inden for termin dække over en spontan fødsel for en fler-
gangsfødende, hvor DRG-taksten er 22.867 kr. En fødsel inden for termin kan også
dække over en meget kompliceret graviditet med akut kejsersnit for en førstegangs-
fødende, hvor DRG-taksten er 73.553 kr. Ligeledes kan der være stor forskel på, hvor-
dan et ben er brækket og dermed skal behandles. Blindtarmsbetændelse behandles
ved fjernelse af blindtarm, som enten kan være kompliceret eller ukompliceret.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at det ikke er muligt at beregne en estimeret pris på
blodprop, da dette dækker over for mange behandlingstyper til, at det er muligt at af-
grænse.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Nils Holdt