Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127
Offentligt
2020023_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-02-2019
Enhed: DAICY/JURA
Sagsbeh.: DEPESL
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 831544
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 51 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digi-
talt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevacci-
nation og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 51:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 15. februar 2019 fra Patientdatafor-
eningen, jf. L 127 - bilag 9.”
Svar:
Patientdataforeningens henvendelse indeholder bl.a. følgende afsnit, som jeg vil kom-
mentere nedenfor:
”Fortrolighed
er i Sundhedsloven en patientrettighed, hvor det er overladt til patienten
selv, at trække grænsen for hvad andre skal vide. Denne rettighed synes gennem en
årrække og en stribe af lovforslag, der også inkluderer seneste lovændring, indskræn-
ket, så at det ikke længere er meningsflydt at snakke om lægens tavshedspligt, når ho-
vedprincippet i stedet er lægens indberetningspligt og derved datadeling. Vel at mærke
datadeling, der kontinuerligt øges for at stille flere stadigt flere data til rådighed for en
evigt voksende personkreds. Således at den danske praksis for deling af sundhedsdata,
nu i realiteten er det stik modsatte af fortrolighed.”
Sundhedspersoners tavshedspligt og patienters ret til fortrolighed er to grundlæg-
gende principper i dansk sundhedsret. Det er således fastsat i sundhedsloven, at en
patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udø-
velsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øv-
rige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.
Der er imidlertid en række - lovbestemte - undtagelser til dette udgangspunkt. Undta-
gelser, som Folketinget har fundet, at der var tungtvejende grunde til at indføre. Det
følger således bl.a. af sundhedsloven, som den ser ud i dag, at sundhedspersoner kan
indhente (og videregive til andre sundhedspersoner) helbredsoplysninger og andre for-
trolige oplysninger uden patientens samtykke, hvis det er nødvendigt som led i aktuel
behandling af en patient.
Lovforslaget (L 127) viderefører
og forenkler
denne struktur, så det (efter en evt.
vedtagelse af lovforslaget) fortsat vil være udgangspunktet, at patienten har ret til for-
trolighed, og at dette udgangspunkt fraviges i relevant omfang af hensyn til patientens
behandling.
Det skal i den forbindelse fremhæves, at de gældende såvel som de foreslåede regler
om adgang til at indhente helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger om en
L 127 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/2-19 fra Patientdataforeningen, til sundhedsministeren
patient kræver, at den person, som indhenter oplysningerne, har en lovbestemt tavs-
hedspligt
enten fordi den pågældende er sundhedsperson, jf. sundhedslovens § 6,
eller som følge af den pågældendes ansættelsesforhold (som ansat i den offentlige for-
valtning har man således i henhold til forvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 1, tavshedspligt,
jf. straffelovens § 152 og §§152 c-152 f, med hensyn til enkeltpersoners private forhold,
herunder helbredsoplysninger).
Det er vigtigt at læse Patientdataforeningens kommentarer med dette faktum in
mente.
Jeg vil advare imod, at man tilslutter sig Patientdataforeningens grundlæggende syns-
punkt om, at der bl.a. med lovforslaget (L 127) gives køb på patienters ret til fortrolig-
hed, fordi der - inden for sundhedsvæsenet - kan udveksles helbredsoplysninger m.v.
om patienter til brug for deres behandling. Udvekslingen af oplysninger som led i pati-
entbehandling sker således mellem sundhedspersoner m.fl., som alle er omfattet af en
lovbestemt tavshedspligt.
Når det handler om helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger, som har be-
tydning for en patients samlede behandling i sundhedsvæsenet
der ofte finder sted
på tværs af praksissektor, sygehus og kommune
er det efter regeringens opfattelse
relevant at sikre, at patienter har ret til fortrolighed
i sundhedsvæsenet.
Og ikke at en
patient har ret til fortrolighed hos konkrete sundhedspersoner, som patienten møder
i de enkelte dele af sundhedsvæsenet.
Når det kommer til oplysninger, som
ikke
har relevans for en patients videre behand-
ling, f.eks. oplysninger af rent privat karakter, der er fremkommet under en psyko-so-
cial samtale, er sagen en helt anden. Det er også grunden til, at der med lovforslaget
ikke
lægges op til, at sådanne oplysninger skal indgå i den fælles digitale infrastruktur,
ligesom der
ikke
vil blive stillet krav om, at sådanne oplysninger skal indberettes til de
centrale sundhedsmyndigheder efter den foreslåede bestemmelse i § 195, stk. 3.
Det er vigtigt at understrege, at reglerne om udveksling af helbredsoplysninger og an-
dre fortrolige oplysninger
både dem, der gælder i dag, og dem, der foreslås med dette
lovforslag (L 127)
ikke
fører til, at patienters helbredsoplysninger m.v. bare bliver til-
gængelige for alle og enhver. Reglerne sikrer, at de relevante helbredsoplysninger m.v.
kan tilgås af den næste sundhedsperson, som har opgaver i relation til patientens be-
handling. En sundhedsperson, som har præcis samme tavshedspligt som den sund-
hedsperson, der har registreret oplysningerne i sin journal i første omgang.
Tavshedspligten
i sundhedsvæsenet
vil med andre ord fortsat være intakt.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Esther Løffler
Side 2