L 150 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om eksempler på situationer, hvor en nægtelse af udstedelse af dokumenter kan gennemføres over for personer omfattet af stk. 6, men ikke over for personer omfattet af stk. 5, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 150
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. februar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 1 til L 150 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1 til L 150:

Det fremgår af bemærkningernes punkt 2.3.1., at tærsklen for, hvornår mistanke

om misbrug kan føre til nægtelse af udstedelse af dokumenter, er højere efter

paragraf 39, stk. 6 end efter stk. 5. Vil ministeren give konkrete eksempler på

situationer, hvor en nægtelse kan gennemføres over for personer omfattet af stk.

6, men ikke over for personer omfattet af stk. 5?

Svar:

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændringer af udlændingelovens § 39,

stk. 6, der blev indført ved lov nr. 122 af 26. februar 2018 om ændring af

udlændingeloven (Øget kontrol på udlændingeområdet).

Det fremgår af punkt 2.3.2. i forarbejderne til lov nr. 122 af 26. februar 2018, at

nægtelse af udstedelse af rejsedokumenter for flygtninge eller fremmedpas til

statsløse personer forudsætter, at der foreligger tvingende hensyn til den

nationale sikkerhed eller den offentlige orden.

Med udtrykket »den nationale sikkerhed« forstås især de interesser, der værnes

af straffelovens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens

selvstændighed og sikkerhed) og kapitel 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen

og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.).

Med udtrykket »den offentlige orden« sigtes til andre alvorlige forbrydelser end

dem, der er omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, som vil kunne true den

offentlige orden væsentligt, uden at der herved dog er fare for den nationale

sikkerhed.

Kriterierne for nægtelse af udstedelse af rejselegitimation er i overensstemmelse

med reglerne i flygtningekonventionen af 28. juli 1951 og konventionen af 28.

september 1954 om statsløse personers retsstilling. Det indebærer, at tærsklen

10. april 2019

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 3116

666862

Side

1/3

L 150 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om eksempler på situationer, hvor en nægtelse af udstedelse af dokumenter kan gennemføres over for personer omfattet af stk. 6, men ikke over for personer omfattet af stk. 5, til udlændinge- og integrationsministeren

for, hvornår mistanke om misbrug kan føre til nægtelse af udstedelse af

rejsedokumenter for flygtninge eller fremmedpas til statsløse personer, er højere

end ved nægtelse efter udlændingelovens § 39, stk. 5.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og

Integrationsministeriet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der bl.a. har

oplyst følgende:

”Rejsedoku e t for flygt i ge og fre

edpas udstedt til

statsløse personer vil alene kunne nægtes, hvis tvingende hensyn

til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger det,

jf. udlændingelovens § 39, stk. 6. Dette indebærer at tærsklen for,

hvornår mistanke om misbrug kan føre til nægtelse af udstedelse

af rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas til statsløse

personer, er højere end nægtelse af udstedelse af

rejselegitimation efter § 39, stk. 5, hvor det almindelighed vil være

tilstrækkeligt grundlag for en mistanke om misbrug, hvis en

udlænding to gange inden for en periode på fem år har fået

udstedt ny rejselegitimation med den begrundelse, at

rejselegitimationen er bortkommet.

Det vurderes således, at pasansøgeren skal have mistet adskillige

pas over en femårig periode, før Udlændingestyrelsen vil kunne

nægte at udstede ny rejselegitimation i medfør af § 39, stk. 6.

Udlændingestyrelsen har endnu ikke nægtet at udstede ny

rejselegitimation i medfør af udlændingelovens § 39, stk. 6, jf. stk.

5, alene under henvisning til, at udlændingen inden for en kortere

årrække har mistet flere pas. Styrelsen har imidlertid i 3 tilfælde i

perioden fra den 1. marts 2018, hvor lov nr. 122 af 26. februar

2018 trådte i kraft, til den 4. marts 2019 nægtet at udstede ny

rejselegitimation efter § 39, stk. 6, jf. stk. 5, i situationer, hvor

pasindehaveren i forbindelse med en rejse til udlandet meldte sit

pas bortkommet, og styrelsen kunne

–

i umiddelbar tilknytning til

bortkomsten af passet

–

konstatere, at et nærtstående

familiemedlem til pasindehaveren var indrejst eller havde forsøgt

at indrejse i Danmark eller Schengenområdet. I et af tilfældene

kunne det efterfølgende konstateres, at pasindehaveren i

forbindelse med udstedelsen af et af sine bortkomne pas havde

fået isat et billede af det familiemedlem, der efterfølgende var

indrejst. I de øvrige to øvrige sager erkendte pasindehaveren

efterfølgende over for styrelsen, at familiemedlemmet, der var

indrejst eller havde forsøgt at indrejse, havde haft adgang til

passet under ferieopholdet. Styrelsen fandt på baggrund af en

konkret vurdering af beviserne i de tre sager, at det var åbenlyst,

at pasindehaveren havde misbrugt sit pas, og at der derfor var

Side

2/3

tvingende hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige

orden, der tilsagde nægtelse af udstedelse af ny rejselegitimation.

Udlændingestyrelsen har i perioden 1. marts 2018-4. marts 2019

nægtet at udstede fremmedpas i medfør af udlændingelovens

§ 39, stk. 5, i 5 tilfælde. Nægtelsen af udstedelse af pas er sket

bl.a. under henvisning til, at pasansøgeren to eller flere gange

inde

for e periode på fe år havde eldt sit pas bortko

et.”

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

3/3