Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 155
Offentligt
2030616_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 144
Doknr.
675242
Dato
15-03-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 10 (L 155) til børne- og socialministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 10:
”Vil ministeren
redegøre for, hvornår det er sandsynliggjort, at man ingen foræl-
dreevne har?”
Svar:
Indledningsvist bemærker jeg, at der ikke med det fremsatte lovforslag er fore-
slåede ændringer af kriterierne for, hvornår et barn kan adopteres uden sam-
tykke.
Vejledningen om frigivelse af børn til national adoption omhandler spørgsmålet
om betingelserne for at gennemføre en adoption uden samtykke i medfør af
adoptionslovens § 9, stk. 3, hvorefter det bl.a. skal være sandsynliggjort, at for-
ældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.
Følgende fremgår af vejledningens afsnit 10.2:
”[…]
Der skal foreligge oplysninger, der fører til en vurdering af, at forældrene
varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet (mang-
lende forældreevne). Bestemmelsen bør således kun anvendes, når det
kan sandsynliggøres, at der ikke i barnets barndom vil kunne udvikle sig
en egentlig familierelation mellem barnet og forældrene. Der må således
ikke være holdepunkter for, at forældrene inden for barnets opvækstperi-
ode kan udvikle sig så meget, at forældrene vil kunne komme til at tage
sig af barnet i hjemmet og varetage den daglige omsorg. I den forbin-
delse skal der foretages en prognosevurdering, der i sagens natur aldrig
vil kunne være fuldstændig sikker, men vil kunne gengive det mest sand-
synlige scenarie.
Kravene til prognosevurderingen afhænger af barnets alder
der vil
skulle mere til for at sandsynliggøre, at en forælder varigt er ude af stand
til at tage sig af et helt lille barn, da perioden til at vurdere forældreevnen
og relationen til dette barn vil være begrænset eller slet ikke være der.
1
L 155 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvornår det er sandsynliggjort, at man ingen forældreevne har, til børne- og socialministeren
2030616_0002.png
Forældrenes situation vil naturligvis altid skulle vurderes individuelt, og
det er ikke muligt udtømmende at opregne, hvornår forældreevnen er af
en sådan karakter, at en adoption uden samtykke kan komme på tale.
Adoption uden samtykke kan for eksempel være relevant i tilfælde, hvor
en forælder på grund af svær og/eller kronisk psykisk sygdom gennem
en længere årrække har haft vanskeligt ved at drage omsorg for sig selv
i dagligdagen, og hvor forælderen må anses for at være ude af stand til
at varetage omsorgen for barnet og udgøre en stabil omsorgsrelation i
løbet af barnets opvækst. Der kan være tale om mangeårig sygdom,
hvor alle behandlingsmuligheder er udtømte, eller at forælderen ikke har
nogen sygdomserkendelse og derfor gentagne gange nægter at deltage
i et behandlingsforløb. Det må i disse tilfælde på baggrund af en faglig
vurdering af forældrenes lidelse og eventuelle forhistorie med beslæg-
tede lidelser m.v. vurderes, om det er sandsynligt, at forældrene vil
kunne varetage omsorgen for barnet inden for det tidsrum, der udgør
barnets opvækst.
Et andet eksempel kan være den situation, hvor forældrenes forhold in-
den barnets fødsel er blevet undersøgt. Forældrene kan være kendt af
kommunen i forbindelse med anbringelse af ældre søskende eller i for-
bindelse med undersøgelser foretaget under graviditeten. Der kan fore-
ligge speciallægeerklæringer eller erklæringer fra en autoriseret psyko-
log, der konkluderer, at de kommende forældre varigt er uden forældre-
evne samt eventuelle oplysninger om, at ingen af forældrene har evnet
at holde kontakten med de ældre søskende. En sag om adoption uden
samtykke af børn, der er anbragt uden for hjemmet, kan rejses uaf-
hængigt af, om forældrene gentagne gange har anmodet om hjemta-
gelse af barnet.
Andre eksempler kan være sager, hvor der er tale om mental retardering
hos en forælder, som gør, at forælderen ikke i dagligdagen kan drage
omsorg for sig selv eller om langvarigt misbrug, som medfører betydelig
ustabilitet i evnen til at drage omsorg for sig selv. Som nævnt er det ikke
muligt at opregne alle situationer, hvor adoption uden samtykke kan
være bedst for barnet, ovenstående er blot nogle eksempler herpå. Se i
øvrigt en nærmere beskrivelse af kommunens vurdering af forældreev-
nen i afsnit 11.3.
Som det fremgår indledningsvist af denne vejledning blev betingelserne
for at gennemføre en adoption uden samtykke fra forældrene lempet
med virkning fra den 1. oktober 2015. En undersøgelse fra Ankestyrel-
sen fra 2011 om kommuneres kendskab til og brug af reglerne om adop-
tion uden samtykke har vist, at kommunerne finder reglerne svære at an-
vende, og at det vurderes vanskeligt at godtgøre, at forældrene aldrig bli-
ver i stand til at varetager omsorgen for barnet. Ankestyrelsens hidtidige
praksis har også vist, at det har været muligt for kommunen at godtgøre,
at forældrene var uden forældreevne, men at det i en række tilfælde ikke
har været muligt at godtgøre, at den manglende forældreevne var varig.
Dette var eksempelvis tilfældet, i en sag hvor et barn i skolealderen
havde været anbragt i en plejefamilie i mange år, og i en sag hvor et
spædbarn havde flere ældre søskende, der også var anbragt uden for
hjemmet. Af disse tilfælde kan det således udledes, at det ved vurderin-
gen af spørgsmålet ikke er fundet tilstrækkeligt godtgjort efter de gamle
regler, at forældrene hele barnets liv havde været uden forældreevne, og
at barnet ikke havde udsigt til at komme til at bo hos sine forældre.
2
L 155 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvornår det er sandsynliggjort, at man ingen forældreevne har, til børne- og socialministeren
2030616_0003.png
[…]”
Med venlig hilsen
Mai Mercado
3