L 60 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 20. november 2018, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling), Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling), Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 60 , L 60 A , L 60 B
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Undervisningsudvalget

Svar på samrådsspørgsmål A ad L 60

Undervisningsudvalget

Ca. 4-5 min.

20. november 2018, klokken 14-15.

L 60 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 20. november 2018, til undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning med præsentation af spørgsmål

2. Svar på samrådsspørgsmål A

3. Debat

1. Indledning med præsentation af spørgsmål



Udvalget har efter ønske fra Jacob Mark (SF) og Marianne Jelved (RV) stillet

mig følgende spørgsmål:



”Hvorfor er indførelse

af obligatoriske sprogprøver i 0. klasse for børn fra ud-

satte boligområder, jf. lovforslag nr. L 60, efter ministerens vurdering ikke et

brud på folkeskoleforliget?”

2. Svar på samrådsspørgsmål A



Jeg vil gerne starte med at understrege, at forligsregler er et politisk uformelt

regelsæt, som ikke er juridisk bindende.



Det er derfor de politiske partier, som indgår i forliget, der konstituerer praksis

inden for forliget.



Det betyder også, at folkeskoleforliget følger af den praksis, som er etableret

på området i forhold til de løbende justeringer af folkeskoleloven.



I forhold til det konkrete lovforslag og den bagvedliggende aftale mellem rege-

ringen og S og DF har regeringen lagt vægt på, at der er tale om initiativer,

som ikke berører folkeskolens praksis generelt.



Regeringen og de andre aftalepartier, dvs. Socialdemokratiet og Dansk Folke-

parti, anser folkeskoleforliget for at bestå uændret som følge af delaftalen på

undervisningsområdet om bekæmpelse af parallelsamfund.



Jeg vil gerne understrege, at lovforslaget derfor efter min opfattelse

ikke

på no-

gen måde bryder med folkeskoleforliget.

L 60 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 20. november 2018, til undervisningsministeren



Det er jo sådan set mit svar på jeres spørgsmål

–

og det skal vi diskutere lige

om lidt. Men jeg håber også

–

nu vi er samlet

–

at vi måske kan komme lidt ind

på baggrunden for forslaget.



Jeg vil i hvert fald gerne lige sætte et par ord på, hvorfor vi i regeringen ønsker

at indføre de obligatoriske sprogprøver.



I marts i år fremlagde

regeringen udspillet ”Ét Danmark uden parallelsamfund

– ingen ghettoer i 2030”.



Udspillet bestod af en række initiativer, der er målrettet de steder i Danmark,

hvor parallelsamfund er mest udbredt.



Initiativerne tager fat på områder, hvor

tidligere indsatser

ikke har slået til.



For vi skal forebygge og nedbryde parallelsamfund. Men vi skal gøre det på en

måde, hvor vi ikke samtidig undergraver de rettigheder og den frihed, vi har i

Danmark.



Det er en svær balancegang. Og det kræver en meget præcis indsats. En ind-

sats, hvor vi ikke generer samtlige borgere i hele Danmark. Men hvor vi sætter

ind de steder, hvor problemerne er.



At kunne tale et godt dansk er en ekstremt vigtig nøgle til integration. Og det er

en åbenbar forudsætning for at kunne klare sig i skolen

–

både fagligt og soci-

alt

–

at man taler og forstår dansk.



Det er derfor, vi vil indføre sprogprøver i børnehaveklassen på grundskoler

med en høj andel af børn fra udsatte boligområder.



Det mener vi i regeringen er god og ansvarlig politik.



Børn fra de udsatte boligområder skal omfattes af en særordning, fordi det er

nødvendigt.



Data viser, at der her er et særligt behov for at sætte ekstra ind. Data viser såle-

des, at andelen af mindre gode læsere i 2. klasse er højere på folkeskoler med

mere end 30 pct. elever fra udsatte boligområder sammenlignet med øvrige

folkeskoler. Det gør sig også gældende, når der tages højde for forældrenes ud-

dannelsesbaggrund.

L 60 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 20. november 2018, til undervisningsministeren



Det er det, der er baggrunden for, at regeringen foreslog, at eleverne i børneha-

veklasser på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde,

der har været på listen over udsatte boligområder mindst en gang inden for de

seneste tre år, skal bestå en obligatorisk sprog-prøve, før de kan påbegynde un-

dervisningen i 1. klasse.



Et grundlæggende sprogligt niveau er helt nødvendigt for at kunne følge un-

dervisningen i grundskolen. Et utilstrækkeligt eller manglende sprog kan derfor

betyde et fagligt efterslæb, som forfølger én resten af skoletiden.



Jeg erindrer, at S, SF og RV-regeringen igangsatte et storstilet forsøg med mo-

dersmålsundervisning.



De endelige resultater fra forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning

viste imidlertid, at der ikke er fundet indsatser i programmet, som entydigt kan

hjælpe tosprogede elever.



Det er ærgerligt, at modersmålsundervisning og de øvrige indsatser tilsynela-

dende ikke virker, men det kom ikke bag på mig. Vi må konstatere, at forsøgs-

programmet ikke lykkedes med at finde redskaberne til at løfte tosprogede ele-

vers faglige kompetencer i dansk,



Og tilbage til jeres spørgsmål, der er årsagen til dette samråd: Om lovforslaget

om de obligatoriske sprogprøver er en del af folkeskoleforliget.



Nej, det mener jeg som sagt ikke, det er.



Men af respekt for forligskredsen fremgår det af den politiske aftale og af lov-

forslaget, at de foreslåede ændringer om sprogprøver på folkeskoler og frie

grundskoler med høj andel af børn fra udsatte boligområder først sættes i kraft

efter næste folketingsvalg.



Den beslutning har vi truffet af respekt for de dele af folkeskoleforligskredsen,

som ikke har ønsket at tiltræde aftalen bag lovforslaget.



Som nævnt i indledningen af min tale anser regeringen (og de andre aftalepar-

tier, S og DF) folkeskoleforliget for at bestå uændret som følge af delaftalen på

undervisningsområdet om bekæmpelse af parallel-samfund.

L 60 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 20. november 2018, til undervisningsministeren



Jeg har i dag redegjort for regeringens og min holdning. Som sagt er det de po-

litiske partier, som indgår i forliget, der konstituerer praksis inden for forliget.

Sådanne drøftelser vil jeg foreslå, at vi først og fremmest har med hinanden

indbyrdes i forligskredsen.



Jeg vil derfor, hvis dette ønskes, gerne invitere SF og de øvrige forligspartier til

en drøftelse heraf på et kommende møde i forligskredsen.



Tak for ordet.