Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 95
Offentligt
Spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (L 95):
”Kan man skrive ind i bemærkningerne til lovforslaget,
- præcis hvilke efterretningstjenester, der tænkes på som frem-
mede,
- præcis hvilket internationalt samarbejde, der ikke må trues,
- på hvilken måde de skal give sig til kende som arbejdende i en
efterretningstjeneste overfor den danske statsborger og
- præcis hvilke erhvervsgrupper, der vil skulle straffes for på-
virkningsoperationer (journalister er som nævnt holdt uden-
for)?”
Svar:
Efter straffelovens § 108 er det strafbart at hjælpe eller sætte en
fremmed ef-
terretningstjeneste
i stand til umiddelbart eller middelbart at virke inden for
den danske stats område. Det er efter bestemmelsen ikke et krav, at der skal
være tale om en efterretningstjeneste fra et ikke-allieret land, og der foreslås
med lovforslaget ikke ændringer af gældende ret på dette punkt. Der henvi-
ses i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5
vedrørende lovforslaget.
For så vidt angår henvisningen i pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger til det internationale samarbejde skal dette forstås bredt som det in-
ternationale samarbejde, som Danmark er en del af, herunder NATO- og
EU-samarbejdet. Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige be-
svarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende lovforslaget.
For så vidt angår spørgsmålet om, på hvilken måde en person, der arbejder
i en efterretningstjeneste, skal give sig til kende over for en dansk statsbor-
ger, henvises der til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og
Justitsministeriets besvarelse af 17. januar 2019 af spørgsmål nr. 1 vedrø-
rende lovforslaget, som indeholder en beskrivelse af samarbejdsbegrebet,
samt ministeriets besvarelse af 31. januar 2019 af spørgsmål nr. 35 vedrø-
rende lovforslaget, der indeholder en nærmere beskrivelse af forsæt mv.
For så vidt angår spørgsmålet om erhvervsgrupper kan Justitsministeriet
henvise til pkt. 3.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det
fremgår, at sædvanlig journalistisk virksomhed og diplomatisk virksomhed,
der med folkeretlig hjemmel udøves ad diplomatisk vej, ikke vil medføre
strafansvar. Som det fremgår af Justitsministeriets samtidige besvarelse af
2