Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3642 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2018-3702

Fiskeriafdelingen

3. oktober 2018

_______________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018

(fiskeripunkter)

____________________________________________________

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskeri-

muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i

Østersøen

- Politisk enighed

KOM (2018) 608

s. 2

2. EU/Norge konsultationer om fiskerimuligheder 2019

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

s. 14

3. Forberedelse af Det årlige møde i Den Internationale Kommission

for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), det

21. særlige møde, Dubrovnik, Kroatien 12.

–

19. november 2018

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

s. 19

_______________________________________________________

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

_______________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskeri-

muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i

Østersøen

KOM (2018) 608

________________________________________________________

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.

september 2016.

Ændringer er markeret i marginen.

1. Resumé

Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for 2019 omfatter fastsættelse af fiskeri-

muligheder for de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC

/kvoter

for 2019. Kommissionen foreslår en stigning i kvoten for torsk i vestlige Østersø på

31 % kombineret med en begrænsning i det rekreative fiskeri efter torsk på fem stk.,

som må bringes i land pr. dag pr. person og en reduktion for torsk i østlige Østersø på

15 % kombineret med en lukkeperiode for område 25 og 26. Forslaget indebærer

endvidere en meget drastisk reduktion af kvoten for sild i den vestlige Østersø på 63%

og for sild i den centrale Østersø en reduktion på 26 %. Forslaget indebærer en

mindre stigning på 3 % i kvoten for brisling, for laks i område 22-31 en stigning på

15 % og for rødspætte en stigning på 43 %.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 608 af 31. august 2018 fremsendt

forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskerimulig-

heder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen.

Forslaget er oversendt til Rådet den 31. august 2018 i en dansk sprog-

udgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan

vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.

oktober 2018 med henblik på politisk enighed.

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse for 2019 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i

Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med

henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som langt sigt.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimuligheder

i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd

(ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder

for 2019 - KOM (2018) 452. Det fremgår af disse principper, at såfremt

der foreligger en forvaltningsplan, skal en sådan danne grundlag for

fastsættelse af fiskerimuligheder, og derudover vil Kommissionen foreslå,

at TAC og kvoter for 2019 fastsættes på MSY

-niveau for bestande med

fuld analytisk rådgivning og med MSY-estimater.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil

fiskerimulighederne blive foreslået på baggrund af den foreliggende

videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for bevaring af

bestandene. For bestande, hvor der er utilstrækkelig viden om

bestandenes tilstand, anvendes metoden for data begrænsede bestande.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på

fiskeriområdet og om bevarelse af de levende marine ressourcer i Øster-

søen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni 2009. EU og Rusland har

ikke opnået enighed om fælles forvaltning for de fælles bestande, hvilket

betyder, at

EU’s rådighedsmængder for bestande fælles med Rusland

også i 2019 vil blive fastsat som autonome kvoter. Kommissionen har,

hvor det er relevant i forslaget til fiskerimuligheder, reduceret for de

teoretiske russiske andele.

Fiskerimuligheder

ICES giver for fjerde år i træk sin rådgivning for torsk for henholdsvis

den vestlige og den østlige torskebestand, og ikke for de to forvaltnings-

områder i Østersøen. I rådgivningen har ICES indregnet det tyske rekre-

ative fiskeri.

Kommissionens forslag indebærer en stigning i kvoten for torsk i den

vestlige Østersø på 31 % i forhold til 2018. Der er ikke foreslået videre-

førelse af lukkeperiode for det kommercielle fiskeri fra 1. februar til 31.

marts i den vestlige Østersø. Forslaget indeholder fortsat en begrænsning

for det rekreative fiskeri i form af en ”bag limit” på fem stk. torsk, som

hver person må bringe i land pr. dag hele året rundt. I indeværende år er

der også en ”bag limit” på fem stk. torsk, dog kun tre stk. pr. dag i

lukke-

perioden fra 1. februar til 31. marts. Efter forslaget skal kvoten for torsk

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det

største udbytte fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort

sigt.

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

i den østlige Østersø reduceres med 15 % kombineret med videreførelse

af en lukning for dette fiskeri i område 25 og 26 i perioden 1. juli til 31.

august for fartøjer over 12 meter, mens fartøjer under 12 meter ikke

berøres af lukkeperioden.

Kommissionens forslag indebærer en meget drastisk reduktion på 63 %

for sildekvoten i den vestlige Østersø og en mindre reduktion på 26 %

for sild i den centrale Østersø.

Forslaget indebærer en forøgelse i TAC for brisling på 3 % og for laks en

stigning på 15 %. Kommissionen foreslår en stigning i TAC for rød-

spætte på 43 %.

Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen er fuldt indfaset med

indførelse af landingsforpligtelsen for rødspætte fra 1. januar 2017, jf.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1380/2013 (grund-

forordningen).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvalt-

ningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen, forordning (EU)

2016/1139, trådte i kraft den 20. juli 2016. ICES rådgivningen for 2019

er baseret på principperne i den flerårige forvaltningsplan, som blandt

andet indeholder spænd for værdier for målet for fiskeridødelighed,

FMSY, samt værdier for gydebiomasse, SSB, for de relevante arter. Disse

værdier er bestemmende for fastsættelse af fiskerimuligheder.

Nedenfor er angivet en samlet oversigt over Kommissionens forslag til

fiskerimuligheder for 2019 for de vigtigste bestande sammenlignet med

kvoten for 2018.

Art

(Område)

Rådgivning for 2019

TAC 2018 i

tons

laks i stk.

17 309

Kommissionens

forslag 2019 i

tons, laks i stk.

samt ændring i

forhold til 2018

6 404

(-63 %)

DK andel

TAC (%)

(14 %)

Sild i den

vestlige

Østersø

(22-24)

Nul-kvote. Rådgivningen gives på

baggrund af MSY tilgangen. Bestanden

deles mellem Skagerrak/Kattegat og

område 22-24 med 50 % til hver af de to

områder. Bestanden blev grundigt

videnskabeligt vurderet (benchmarked) i

2018, hvilket har resulteret i en

opjustering af målet for den optimale

gydebiomasse, som igen betyder, at

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

Sild i den

centrale

Østersø

(25-27,

28.2, 29 og

32)

Torsk

den

østlige Øs-

tersø

(25-32)

Torsk

den

vestlige

Østersø

(22-24)

Rødspætte

(22-32)

Laks (22-

31) (stk.)

Brisling

(22-32)

bestanden er under B

lim3

. Tilvækst har

været lav de seneste år, og

fiskeridødeligheden har ligget en smule

højere end F

MSY

Fangster mellem 115 591 tons og 192

787 tons inden for rammerne af den

flerårige plan inkl. andel til Rusland.

Fangster større end F

MSY

, 155 333 tons,

kan kun tages under særlige betingelser.

ICES har nedskalleret bestanden og

opjusteret F, hvilket har resulteret i et

fald i anbefalingen for fangst i 2019.

Fangster på højst 16 685 tons af

østbestanden

inkl. andel til Rusland.

Rådgivningen er baseret på metoden for

data begrænset tilgang ud fra en

forsigtighedstilgang med tilnærmede

værdier for bestandsudviklingen. ICES

vurderer, at fiskeritrykket ligger over den

tilnærmede værdi for F

MSY,

og at

gydebiomassen er lavere end MSY B

trigger

Mange torsk er angrebet af parasitter og

vokser ikke optimalt.

Samlede fangster mellem 9 094 tons og

23 992 tons for den vestlige

bestand

inden

for rammerne af den flerårige plan.

Fangster større end F

MSY

, 15 021 tons,

kan kun tages under særlige betingelser.

Afhængigt af forvaltningsbeslutninger for

rekreative fangster, som antages at være

mellem 1 754 tons og 3 227 tons, svarer

dette til kommercielle fangster mellem 5

867 tons og 22 238 tons. Stor

rekruttering som følge af en meget stor

2016 årgang. Fiskeridødelighed over

F=0,19.Gydebiomasse lige under B

lim

2018, men forventes i 2019 at ligger over

MSY B

trigger

Fangster på maksimalt 14 160 tons.

Rådgivning

baseret

forsigtighedsprincippet.

Bestanden

udvikler sig positivt med stigende

gydebiomasse

faldende

fiskeridødelighed

Fangster på max. 116 000 stk. inklusiv

andelen til Rusland. Rådgivningen er givet

ud fra MSY tilgangen og uændret i forhold

til 2018. ICES anbefaler, at forvaltningen

tilrettelægges ud fra bestandssituationen i

de enkelte floder.

Fangster mellem 225 752 tons og 311 523

tons inkl. andel til Rusland inden for

rammerne af den flerårige plan. Fangster

229 355

170 360

(-26 %)

(2 %)

28 388

24 112

(-15 %)

(22 %)

5 597

7 340

(+31 %)

(43 %)

7 076

10 122

(+43 %)

(71 %)

91 132 stk.

104 996 stk.

(+15 %)

(20 %)

262 310

270 772

(+3 %)

(9 %)

lim

er grænsereferencepunktet for gydebiomasse, mens MSY Btrigger er mindstereferencepunktet (En

bestand over MSY Btrigger anses for at være i god stand).

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

større end F

MSY

, 301 125 tons, kan kun

tages under særlige betingelser.

Gydebiomassen er vel over MSY B

trigger

værdien. Rekrutteringen varierer årene

imellem med 2014 og 2017 med store

årgange og mindre årgange i 2015 og 2016.

Fiskeridødeligheden ligger lidt over F

MSY

på 0,26.

Andre elementer

Forslaget indeholder endvidere regler for

”år-til-år fleksibilitet”. Det

fremgår heraf, at de hidtidige regler om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets

forordning (EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke

anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye

grundforordning (EU) 1380/2013. Sidstnævnte forordning indeholder

tillige bestemmelser om ”arts-fleksibilitet”, som gør det muligt at afskrive

fangster på en målart med op til 9 % af kvoten for målarten, når ikke-

målarten er inden for sikre biologiske grænser.

Samarbejdet i BALTFISH

Det bemærkes, at formandskabet for det regionale samarbejde om fiskeri

i Østersøen (BALTFISH) i lyset af den foreliggende videnskabelige

rådgivning samt Kommissionens forslag om fastsættelse for 2019 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i

Østersøen har indledt drøftelser om TAC/kvoter for 2019. BALTFISH

vil frem til rådsmødet den 15. oktober fortsat undersøge muligheder for

at finde fælles indstillinger til TAC/kvoter og øvrige foranstaltninger,

som foreslået af Kommissionen.

Det forventes, at der i et kompromisforslag på rådsmødet inkluderes

TAC for sperling i Nordsøen og Skagerrak efter offentliggørelse af ICES

rådgivning den 9. oktober. TAC’en fastsættes for perioden 1. november

2018 til 31. oktober 2019.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

7. Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.

Ifølge Kommissionen indebærer forslaget samlet set en reduktion på 9,7

% i fiskerimuligheder udtrykt i tons sammenlignet med 2018.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Den foreslåede reduktion af kvoten for sild, særligt i den

vestlige Østersø, vil have betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser

for de berørte danske fiskere og for lokalsamfundene. Fire lokale fartøjer

fra Gilleleje er helt afhængige af dette fiskeri, ligesom filetfabrikken i

Gilleleje vil blive hårdt ramt af reduktionen. En reduktion af kvoten på

63 % ved fuld kvoteudnyttelse vil indebære et fald i fangstværdien fra ca.

8,2 mio. kr. til 3,0 mio. kr. Tallet er baseret på afregningspriser for 2017.

Særligt Gilleleje havn vil blive berørt, da langt størstedelen af de danske

landinger af sild fra vestlige Østersø landes i Gilleleje og forarbejdes på

den lokale sildefiletfabrik. Gilleleje havn aftager tillige sild fanget i

Kattegat, hvor kvoten også forventes væsentlig reduceret i forhold til i

år. Dette vil yderligere forværre problemerne for Gilleleje havn, de

nævnte fire fartøjer og filetfabrikken, der stort set udelukkende aftager

sild fra vestlige Østersø og Kattegat.

En ophævelse af lukkeperioden for torsk i den vestlige Østersø vil have

en positiv indvirkning i forhold til de erhvervsmæssige konsekvenser for

de fiskere, der tidligere har været berørt heraf, idet de fremover inden for

de givne rammer kan tilrettelægge fiskeriet efter eget ønske og fiske på

mere optimale tidspunkter. Dertil kommer, at kvoten forhøjes i 2019,

hvilket vil bidrage til øget indtjening både for fiskerne og i følgevirk-

somheder i forhold til 2018. En stigning af kvoten på 31 % i forhold til

2018 og ved fuld kvoteudnyttelse vil det indebære en stigning i fangst-

værdien fra ca. 34,4 mio. kr. til 45,2 mio. kr. Tallet er baseret på afreg-

ningspriser for 2017.

Restriktioner med begrænsning af antal torsk, som vil gælde for det

rekreative fiskeri, vil fortsat have negative erhvervsøkonomiske

konsekvenser for turbåde i det rekreative fiskeri og turismeerhvervet.

Kommissionen lægger dog op til en mindre lempelse af reglerne for 2019

sammenholdt med 2018, hvor der fremover og hele året igennem må

bringes fem stk. torsk i land pr. person. Denne lempelse vil næppe

forbedre indtjeningen for turbåde eller for turisme i de berørte områder,

da begrænsningen afholder især udenlandske turister for at tage på

lystfiskeri i Danmark.

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøko-

nomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien og de øvrige

følgeerhverv.

8. Høring

Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget

(rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje), og der er indkommet

følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) finder det

bekymrende, at Kommissionen tilsyneladende mener, at de politiks

vedtagne forvaltningsplaner ikke er bindende i den givne situation med

særlig henvisning til

torsk og sild i den vestlige Østersø.

DFPO er især

forundret over, at Kommissionens forslag for

torsk i den vestlige Østersø

ligger meget under den videnskabelige rådgivning. DFPO er opmærksom

på, at der bør udvises forsigtighed ved TAC fastsættelse, og henviser til,

at den positive udvikling er baseret på forekomsten af en enkelt stor

årgang. ICES har beregnet, at bestanden vil vokse til mere end 75.000

tons, hvis kvoten fastsættes på baggrund af Fmsy, og derfor finder

DFPO, at det vil være fuldt ud forsvarligt at fastætte TAC på Fmsy

niveau i overensstemmelse med forvaltningsplanen og dermed

kompensere fiskerne for de tab, de har lidt de seneste to år. DFPO

udtrykker tilfredshed med, at lukkeperioden i den vestlige Østersø ikke

er medtaget i forslaget, og at det er af højeste prioritet for DFPO, at

lukkeperioden ikke videreføres, og at der i øvrigt kan opnås enighed om

en højere TAC end foreslået af Kommissionen. For

torsk i den østlige Øs-

tersø

ønsker DFPO at sommerlukkeperioden bliver afskaffet. I forhold til

undtagelsen for lukkeperioden for mindre fartøjer, ser DFPO gerne, at

dybdegrænsen på 20 meter fjernes.

For

sild i den vestlige Østersø

udtrykker DFPO tilfredshed med, at

Kommissionens forslag ligger over den nul-rådgivning, som ICES har

givet for sildefiskeriet i den vestlige Østersø. ICES’ rådgivning er mere et

resultat af interne procedurer i ICES, end begrundet i en videnskabelig

vurdering af konsekvenserne af fiskeriet. DFPO anfører, at Kommis-

sionens forslag er utilstrækkeligt til at sikre erhvervets eksistens og vil

have katastrofale konsekvenser for lokale samfund. DFPO henviser til,

at ændringen i ICES rådgivningen skyldes, at biologerne har flyttet ambi-

tionsniveauet, og at det ikke er tale om, at bestanden er gået ned. DFPO

mener, at de referencepunkter, der er fastlagt i forvaltningsplanen som

udgangspunkt er bindende for fastlæggelsen af TAC. DFPO foreslår en

mellemløsning med en reduktion på 22 %, som ifølge DFPO vil give

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

erhvervet mulighed for at overleve. DFPO understreger vigtigheden af,

at den tidligere anvendte fodnote, som gav mulighed for at håndtere

uundgåelige bifangster af sild i brislingefiskeriet, genindføres.

For

sild i den centrale Østersø

erindrer DFPO om, at denne bestand er inden

for sikre biologiske grænser, og at det fortsat skal være muligt at anvende

9 % reglen med afskrivning. DFPO anfører, at det for fiskeriet efter

bris-

ling

er afgørende, at muligheden for at afskrive 9 % af bifangsten af sild

på kvoten af brisling bevares. Såfremt dette ikke er muligt for vest sild,

må den tidligere anvendte fodnote, som gav mulighed for at håndtere

uundgåelige bifangster, genindføres.

DFPO har ingen bemærkninger til de øvrige arter eller forslag, der

omfattet af Kommissionens forslag. DFPO henviser i øvrigt til

bemærkninger fra det Rådgivende Råd for Østersøen.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støtter helt over-

ordnet de anbefalinger til fiskerimuligheder i 2019, som er givet af det

Rådgivende Råd for Østersøen. For

sild i den vestlige Østersø

anbefaler

DPPO en TAC på 13.425 tons. En reduktion på 63 %, som Kommis-

sionen foreslår, er meget drastisk i forhold til bestandsstørrelsen, som

har været stabil over de seneste år. DPPO anbefaler med baggrund i

forvaltningsplanen en mere gradvis overgang til det nye forvaltnings-

regime. DPPO har inden for samarbejdet i Det Rådgivende Råd for

Østersøen taget initiativ til, at der udarbejdes en genopbygningsplan for

den vestlige sild med henblik på genopbygning af bestanden. For

sild i den

centrale Østersø

anbefaler DPPO med henvisning til, at rekruttering de

seneste år har været stabil en TAC på 183.484 tons svarende til en

reduktion på 20 %. For

brisling

anbefaler DPPO en TAC på 280.121 tons

og henviser til, at denne mængde ligger inden for forvaltningsplanens

øvre grænse, som vil være i overensstemmelse med forvaltningsplanen.

DPPO tager afstand fra yderligere reguleringer, der kan forskubbe den

relative stabilitet. DPPO anfører, at det er afgørende, at den tidligere

anvendte fodnote, som gav mulighed for at håndtere uundgåelige

bifangster af sild i brislingefiskeriet, genindføres.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) anfører, at torsken er en

meget vigtig art for kystfiskerne og udtrykker tilfredshed med, at en ny

stærk årgang er på vej ind i fiskeriet, men er tilsvarende bekymret for

udsigterne til størrelsen af de kommende årgange. FSK ønsker, at

reguleringen tilpasses på en måde, der giver en robust torskebestand, der

kan sikre stabile torskekvoter fremover. I den sammenhæng anbefaler

FSK, at det skal sikres, at små torsk ikke fanges i den vestlige Østersø,

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

hverken i det direkte fiskeri eller i fiskeri efter eksempelvis rødspætte.

FSK anbefaler endvidere, at kvoten for torsk i den vestlige Østersø

fastsættes til 10.000 tons, som anses for balanceret i forhold til at sikre et

lokalt kystfiskeri og stabile kvoter. FSK nævner, at der er behov for en

ny forvaltningsstrategi, der i højere grad tilgodeser de skånsomme

fiskerier i Østersøområdet. Endelig anfører FSK, at der er et udtalt

behov for at finde en balance mellem sælbestanden og kystfiskeriet

Marine Ingredients Denmark (MID) anfører, at for

sild i den vestlige Østersø

vil den foreslåede reduktion af kvoten have betydelige erhvervsøkono-

miske konsekvenser for de berørte danske fiskere, for forarbejdningsin-

dustrierne og for lokalsamfundene. MID bemærker, at Danmark bør

arbejde på at øge kvoten på sild i den vestlige Østersø fra 6.400 tons,

som foreslået af Kommissionen, til 13.425 tons, som anbefalet af det

samlede erhverv i det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC). For

sild i

den centrale Østersø

anbefaler MID, at Danmark bør arbejde for at få den

størst mulige kvote. Danmark bør desuden sikre, at der fortsat er mulig-

hed for at afskrive sildebifangster i brislingefiskeriet efter 9 % reglen. For

brisling

anbefaler MID, at Danmark bør arbejde på at få den størst mulige

brislingekvote. Danmark bør desuden arbejde for, at der ikke bliver

områdeforvaltning i forbindelse med brislingefiskeriet, da der ikke er

dokumenteret viden og beviser for, at det har nogen effekt på torskebe-

standen at lukke områder for brislingefiskeri.

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) er som udgangspunkt positiv over

for tiltag, der har til formål at fremme fiskebestande, herunder også

eventuelle begrænsninger i udøvelse af fiskeriet. DAFF noterer med

tilfredshed, at der er fremgang for torskebestanden i den vestlige

Østersø, som udmøntes med forøgelse af kvoten og ophævelse af

lukkerperioden. Med lempelse for det kommercielle fiskeri bør

restriktionerne for det rekreative fiskeri ligeledes lempes. Konkret

foreslår DAFF, at den hidtidige bag limit på torsk ophæves, subsidiært at

bag limit

forøges til 10 torsk pr. dag. Det er DAFF’s opfattelse, at dette

tal vil være tilfredsstillende også for turbådserhvervet.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) forholder sig alene til den del af

forslaget, der omhandler regulering af torsk. DSF anfører, at begræns-

ninger i 2017 og 2018 i det rekreative fiskeri efter torsk i Øresund har

fået store økonomiske konsekvenser for turbådsskippere i Øresund, som

har oplevet en dramatisk nedgang i antallet af kunder. DSF anslår en

nedgang i indtjening på 1/3. Nedgangen i omsætningen i turbådsfiskeriet

betyder ifølge DFS, at der fanges væsentligt færre torsk af sportsfiskere

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

end forventet, hvilket forslaget ikke tager højde for. Værdien af turbåds-

fiskeri anslås ifølge DSF til omkring 80 mio. kr. i Øresundsområdet. DSF

finder det rimeligt, at lystfiskere også skal bidrage, når torskebestanden er

presset, selv om det ikke er lystfiskerne, der bærer ansvaret for torskens

tilstand i store dele af Østersøen. DSF vurderer, at torsken i Øresund

ikke er presset i samme grad som i andre dele af de indre farvande, og

derfor skal reguleringen i Øresund ikke være den samme som i øvrige

farvande. DSF anbefaler, at mindstemålet på torsk i område 22, 23 og 24

generelt sættes op fra de nuværende 35 cm til 45 cm. Ved at øge

mindstemålet til 45 cm vil en stor del af de torsk, som tages med i land i

dag, kunne genudsættes. En forøgelse af mindstemålet vil efter DSF

opfattelse i princippet indebære, at der ikke vil være behov for yderligere

reguleringer. DSF mener dog, at en daglige fangstbegrænsning er et godt

værktøj til at regulere fiskeriet, og foreslår derfor en daglig fangstbe-

grænsning i område 22 og 24 (minus Øresund), på henholdsvis fem stk. i

månederne februar og marts og otte i resten af året, hvilket vurderes at

være bærdygtigt i biologisk henseende og vil kunne sikre økonomien for

turbådene. DSF anbefaler, at fangstbegrænsningen i Øresund bortfalder

kombineret med en indførelse af større mindstemål.

WWF Danmark og Oceana henviser i deres bemærkninger til de fælles

NGO bemærkninger, som PEW, Coalition Clean Baltic, FishSec,

Oceana, Seas at Risk, Our fish, European Anglers Association, WWF og

Soumen luonnonsoujeluliitto har udarbejdet i tilknytning til rådgivningen

fra ICES. I de fælles bemærkninger påpeges, at fastsættelse af de årlige

fiskerimuligheder er det vigtigste redskab til at nå det maksimalt

bæredygtige udbytte, MSY. Endvidere anføres det, at det er afgørende, at

fiskerimulighederne fastsættes under MSY værdierne for fiskeridøde-

lighed. NGO’erne opfordrer til, at

ministrene sikrer, at fiskerimulig-

hederne i Østersøen ikke sættes højere end givet i den videnskabelig

rådgivning, og inden for rammerne af forvaltningsplanen for så vidt

angår reference værdier. For bestande uden referenceværdier, skal

fiskerimuligheder fastsættes ud fra forsigtighedsprincippet. For

torsk i den

vestlige Østersø

anbefales en TAC på 6.716 tons og for

torsk i den østlige

Østersø

en TAC på 13.224 tons. For

sild

i den vestlige Østersø anbefaler

NGO’erne en nul-TAC

fog for sild i den centrale Østersø en TAC på

136.464 tons. Anbefalingen for

brisling

er 270.772 tons, for

rødspætte

TAC på 10.122 tons og for

laks

i område 22-31 64.864 stk.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) anfører, at Kommissionens

forslag til samlede kvoter indebærer, at Kommissionens forslag for så

vidt angår

sild i den vestlige Østersø

torsk i den østlige Østersø

markant

overskrider ICES’

anbefalinger for fangster, hvilket indebærer, at disse

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

bestande ikke fiskes på bæredygtig vis. For

den centrale sild

er den anbe-

falede fangst fra ICES overskredet uden iagttagelse af særlige betingelser.

DN mener, at det er beskæmmende, at Kommissionen ikke har sat

bæredygtige kvoter for bestandene, hvilket bidrager til fastholdelse af en

suboptimal tilstand både i fangstmæssig og i økologisk henseende. DN

noterer, at bestands- og miljømæssige konsekvenser ikke nærmere er

beskrevet og er bekymret for, at Danmark vil arbejde for yderligere

overskridelser i forhold til Kommissionens forslag for at tilgodese dansk

fiskeris kortsigtede interesser. DN anbefaler, at Danmark arbejder for

overholdelse af ICES rådgivningen for fangster i 2019 og i øvrigt for, at

det bliver muligt at afbøde konsekvenserne for det samlede fiskeri ved

omfordeling inden for de danske kvoter. DN henviser i øvrigt til

bemærkninger

fra en række NGO’er herunder Coalition Clean Baltic og

Seas at Risk, som DN er medlem af.

Der er ingen formel organisering af turbåde, hvorfor det ikke har været

muligt at få et samlet høringssvar dækkende hele vestlig Østersø.

Udenrigsministeriet har imidlertid gennem kontakter fået høringssvar fra

visse turbåde, hvoraf det blandt andet fremgår, at vurderingen er, at den

første tid med de nuværende begrænsninger af det rekreative fiskeri har

været katastrofal for turbådene. De nuværende restriktioner har betydet

et drastisk fald af lystfiskere der har taget på fisketur. Der har været

ønske fremsat ønske om kompensation. Opfattelsen er, at det er svært at

se logik eller rimelighed i det fremsatte forslag. Vurderingen er, at det

rekreative fiskeri med forslaget vil få lov til at fange ca. 7% mere i 2019,

modsat erhvervsfiskeriet der står til en fremgang på 31% og ønsket er, at

det rekreative fiskeri tildeles en fremgang svarende til det erhvervsmæs-

sige fiskeri. Man ønsker fortsat ikke at fange det samme i februar og

marts, som i resten af året, hvorfor der foreslås 5 torsk om dagen i

februar og marts måned og 10 torsk om dagen resten af året, eventuelt

kombineret med et mindstemål på 45 cm. Et andet forslag er, at turbåde

sidestilles med fiskerfartøjer og får tildelt en årskvote. Opfattelsen er, at

det er stærkt konkurrenceforvridende, at det kun er området for den

vestlige Østersø, hvor det rekreative fiskeri er underlagt en baglimit.

Endelig ønskes en slags ophugningsordning for turbåde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet lægger op til politisk enighed på rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 15. oktober 2018. Der må forudses vanskelige forhandlinger

særligt for så vidt angår fiskerimuligheder for sild i den vestlige Østersø

og for torsk for så vidt angår både den vestlige og den østlige Østersø.

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

I BALTFISH sammenhæng arbejdes der sideløbende med at finde en

fælles henstilling om det foreliggende forslag om fiskerimuligheder for

2019.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte hensigten om at sikre et bæredygtigt

fiskeri og har noteret sig den positive udvikling for torsk i den vestlige

Østersø. Samtidig er man særlig bekymret for sild i den vestlige Østersø

og sild i den centrale Østersø samt for torsk i den østlige Østersø.

Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen

fastsættes på grundlag af forvaltningsplaner, den videnskabelige råd-

givning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i

henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik.

Regeringen finder det vigtigt, at reduktionen i TAC for sild i den vestlige

Østersø bliver mindre, end Kommissionen lægger op til.

Regeringen vil arbejde for, at der findes en tilfredsstillende samlet

løsning for torsk i Østersøen, der indebærer en større stigning i TAC for

2019 for det vestlige forvaltningsområde end Kommissionen har lagt op

til. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig videreførelse af visse

restriktioner for det rekreative fiskeri efter torsk i vestlig Østersø, som

dog bør balanceres i forhold til den samlede TAC.

Regeringen finder det vigtigt, at fiskeriet efter brisling kan opretholdes

fuldt ud, og arbejder derfor for, at der findes en løsning, der giver

mulighed for passende bifangstmuligheder for sild.

Regeringen forholder sig generelt skeptisk over for eventuelle

lukkeperioder, og vil arbejde for, at lukkeperioden i den østlige Østersø

ophæves.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.

september 2018.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

_____________________________________________________

EU/Norge konsultationer om fiskerimuligheder 2019

KOM-dokument foreligger ikke

________________________________________________________

Nyt notat.

1. Resumé

Forberedelse af konsultationer mellem EU og Norge er på dagsordenen for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 for at identificere og drøfte væsentlige

emner i de forestående konsultationer med Norge om fastlæggelse af fiskerimuligheder

for 2019.

2. Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale,

og parterne har siden 1978 indgået to årlige kvote-aftaler

(”protokoller”)

for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Skagerrak. Der er tale om

aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande i de to

farvande. Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en

række ikke fælles forvaltede eller eksklusive bestande i farvandene vest

for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentshavet.

Årets konsultationer mellem EU og Norge lægges op til

–

for andet år i

træk - at foregå over blot en enkelt forhandlingsrunde (i stedet for to) og

finder sted den 26.-30. november i Bergen.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.

oktober 2018 med henblik på udveksling af synspunkter.

3. Formål og indhold

Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af de 7 fælles

bestande i Nordsøen (torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og

makrel) og Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og

brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC (den

samlede tilladte fangstmængde) for disse bestande, der fordeles til hver

part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, kuller, hvilling, sej,

rejer og sild aftalt langsigtede forvaltningsstrategier eller fælles

forvaltningsprincipper, der løbende vil skulle tilpasses, blandt andet i

lyset af ny rådgivning og EU's målsætning om en fiskeridødelighed på

MSY-niveau (maksimalt bæredygtigt udbytte) senest i 2020. Flere af disse

strategier er aktuelt under revision, og der forventes ny rådgivning fra

ICES i foråret 2019.

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande

i Nordsøen så som sperling, havtaske, jomfruhummer og rejer samt

blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i

Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhand-

linger mellem EU, Norge, Island og Færøerne om forvaltningen af

blåhvilling, sild (atlanto-skandinavisk) og makrel. EU, Norge og

Færøerne indgik i marts 2014 efter flere års konflikt en 5-årig aftale om

fastsættelse af TAC for makrel og fordeling heraf. Island har ikke tiltrådt

aftalen. Da aftalen udløber nu, vil der skulle forhandles om en ny aftale,

eller en forlængelse af aftalen. Forventningen er en forlængelse af aftalen

på mindst et år. De senere år har kyststaterne ikke opnået enighed om

fordelingen af hverken atlanto-skandinavisk sild eller blåhvilling, og der

foreligger således ingen aftaler om fordeling. For 2018 var der mellem

EU og Norge aftalt gensidig adgang til fiskeri af dele af egne kvoter i

hinandens farvande på de to arter. I forhandlinger, som vil finde sted i

oktober-november 2018, vil man fortsat forsøge at få aftaler i stand med

alle parter gældende fra 2019, men det er næppe realistisk. De senere års

mangel på aftaler om kvoteandele, har medført et overfiskeri i forhold til

rådgivningen og et fald i bestandene, der for 2019 er særligt markant for

makrel.

Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, kuller,

mørksej, rejer og sild af betydning for Danmark. Ligeså er fiskeriet efter

havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor

Danmark har hovedparten af EU’s kvote.

For alle fælles forvaltede bestande er rådgivningen fra Det Internationale

Havundersøgelsesråd (ICES) for 2019 baseret på MSY tilgang og udgør

basis for konsultationerne.

For de vigtigste bestande i Nordsøen og Skagerrak rådgiver ICES

følgende i forhold til sidste års rådgivning:



Torsk - 47 % (fangstrådgivning)

Rødspætte + 8,6 % (fangstrådgivning)

Mørksej + 21 %(fangstrådgivning)

Sild i Nordsøen -51,5 % (fangstrådgivning)

Kuller - 27 % (fangstrådgivning)

Rådgivningen for rejer kommer først senere i slutningen af oktober og

vil kun dække 1. halvår 2019 (opdateret rådgivning for hele 2019 følger i

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

marts 2019). ICES vil eventuelt fremlægge opdateret rådgivning for visse

bestande den 14. november 2018.

Landingsforpligtelsen implementeres fuldt ud fra 2019, hvilket inde-

bærer, at udgangspunktet for TAC-niveauerne vil være i overensstem-

melse med ICES’ fangstrådgivning. For fælles forvaltede bestande vil

EU’s kvote af TAC ifølge Kommissionen blive reduceret efterfølgende

med den andel, der discardes, i overensstemmelse med den relevante

discardplan.

EU’s nye flerårige plan for forvaltning af demersale bestande,

som blandt

andet omfatter torsk, rødspætte og kuller i Nordsøen og Skagerrak, er

trådt i kraft i 2018 og finder derfor anvendelse på forhandlingerne om

fiskeriet i 2019. Denne plan erstatter tidligere flerårige planer for enkelte

bestande og skaber ifølge Kommissionen en fleksibel ramme for

bæredygtig forvaltning med MSY-mål for de berørte bestande. Dette

inkluderer bestande, som er delt og fælles forvaltet mellem EU og

Norge. Konsultationer med Norge vil fortsat sikre bæredygtig

forvaltning af disse bestande i overensstemmelse med den flerårige plan.

ICES rådgivning for sperling i Nordsøen og Skagerrak offentliggøres 9.

oktober 2018. Der skal derfor snarest fastsættes en foreløbig TAC, som

gælder fra 1. november 2018

–

31. oktober 2019. Den endelige EU-TAC

gældende for hele perioden vil så kunne fastsættes på rådsmødet i

december 2018, hvor også resultatet af de årlige fiskerikonsultationer

med henholdsvis Norge og Færøerne er kendt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Konsultationerne er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik,

hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Danske fiskere fanger en betydelig del af de danske EU-

kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriaftale, der har

størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmu-

lighederne vil derfor have betydning for fiskerierhvervets økonomi.

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervs-

økonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

8. Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) er bekymret

for, at den manglende afklaring om Brexit skaber usikkerhed om de

forestående bilaterale forhandlinger mellem EU og Norge om

fiskerimulighederne for 2019. Den helt overordnede prioritet i dette års

forhandlinger med Norge bør derfor være, at få en aftale på plads inden

årets udgang, der sikrer, at der fra starten af 2019 er adgang til fiskeri i

norsk farvand i Nordsøen og Skagerrak. Særligt hvad angår Skagerrak

finder DFPO og deres svenske og norske kollegaer, at uanset Brexit, bør

det ikke have indflydelse på den bilaterale aftale for Skagerrak.

DFPO finder, at ICES rådgivning om en reduktion af TAC på 47 % for

torsk i Nordsøen og Skagerrak fra 2018 til 2019 er alt for drastisk og

ønsker, at TAC fastsættelsen baseres på den forvaltningsstrategi, der er

aftalt mellem EU og Norge, der begrænser de årlige udsving i TAC til 20

%. Endelig finder DFPO, at en ukritisk anvendelse af den nye EU-

forvaltningsplan for Nordsøen som grundlag for TAC fastsættelsen

under EU-Norge forhandlingerne vil kunne resultere i meget store årlige

udsving i TAC’er, hvilket man

bør undgå.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) er også bekymret

for, at den manglende afklaring om Brexit kan skabe yderligere

usikkerhed i forhold til at få en aftale mellem EU og Norge på plads.

Marine Ingredients Denmark (MID) deler bekymringen i forhold til

Brexit og peger på, at manglende aftaler om fælles forvaltningsstrategier

for sperling og blåhvilling vil gøre det svært at opretholde MSC

certificering af disse fiskerier. Derudover fremhæves behovet for, at der

også i forhold til Norge arbejdes for at sikre, at der sker en korrekt og

uafhængig vejning af alle fangster.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af kommende

konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2019 at

tilkendegive deres holdning til forhandlingerne.

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er af grundlæggende betydning, at EU-Norge-forhandlingerne om

fiskerimulighederne i 2019 afsluttes i 2018, så fiskeriet i norsk zone kan

påbegyndes fra årets begyndelse. Dette gælder uafhængigt af andre

forhandlinger.

Regeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for

EU’s forhandlingsposition forud for forhandlingerne med Norge.

Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2019 på grundlag af

videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt

udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik samt

forvaltningsplaner.

Regeringen arbejder for, at der i forhandlingsløsningerne tages højde for,

at EU's landingsforpligtelsen implementeres fuldt ud fra 1. januar 2019.

Regeringen arbejder for, at balancen i den gensidige udveksling af

fiskerimuligheder tilvejebringes ved, at EU ikke køber den fulde mængde

torsk i Barentshavet, som Norge, jf. EØS-aftalen, er forpligtet til at

tilbyde EU, og at betalingen herfor overvejende sker ved overførsler fra

farvandsområder uden for Nordsøen.

Regeringen arbejder for at optimere de traditionelle fiskerimuligheder

efter blandt andet havtaske, jomfruhummer, lange og ”andre arter” i

norsk zone.

Regeringen finder, at en vis stabilitet og dermed forudsigelighed er at

foretrække ved fastlæggelse af flerårige forvaltningsplaner frem for

udelukkende at gå efter en kortsigtet maksimering af udbyttet.

Regeringen arbejder for, at der snarest muligt fastsættes en passende

foreløbig EU-TAC for sperling under hensyntagen til den biologiske

rådgivning fra 1. november og resten af året, så der undgås et stop i

fiskeriet midt i sæsonen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

_____________________________________________________

Forberedelse af Det årlige møde i Den Internationale Kommission

for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), det 21.

særlige møde, Dubrovnik, Kroatien 12.

–

19. november 2018

KOM-dokument foreligger ikke

________________________________________________________

Nyt notat.

1. Resumé

EU er medlem af Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden

i Atlanterhavet (ICCAT), som er ansvarlig for bevaring af tun og tunlignende arter i

Atlanterhavet og Middelhavet. Blandt EU´s medlemsstater fisker blandt andet en

række sydeuropæiske middelhavslande i området. ICCAT afholder sit særlige møde

den 12.

–

19. november 2018.

2. Baggrund

Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i

Atlanterhavet (ICCAT) afholder sit særlige møde den 12.-19. november

2018 i Dubrovnik, Kroatien.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.

oktober 2018 med henblik på udveksling af synspunkter.

3. Formål og indhold

EU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der

danner ramme for et regionalt samarbejde om bevarelse og forvaltning af

tunbestande. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun-lignende arter

i Atlanterhavet og Middelhavet.

ICCAT blev etableret i 1969 og har i dag 52 kontraherende parter,

herunder EU, Storbritannien og Frankrig (de sidste 2 på vegne af deres

oversøiske territorier). EU har været medlem af ICCAT siden november

1997.

Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske

Middelhavslande i området. Danmark har ingen kvote til fiskeri af

almindelig tun og udøver derfor ikke fiskeri efter tun eller andre arter

omfattet af ICCAT’s reguleringer. Der er

fastsat en bifangstkvote for

almindelig tun samlet for alle medlemsstater, der ikke har en kvote.

Der foregår i øjeblikket i regi af DTU AQUA i samarbejde med bl.a.

svenske biologer et forskningsprojekt om mærkning af almindelig tun

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

primært i Skagerrak/Kattegat for nærmere at opnå viden om tunens

udbredelse.

ICCAT har en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige

Atlanterhav og Middelhavet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2016/1627, der indeholder bestemmelser om forvaltningen af

denne bestand.

Rådet vedtog i en afgørelse af 8. juli 2014 et mandat til Kommissionen

med fastlæggelse af EU’s holdning på det årlige møde, herunder særlige

møder, i ICCAT. Ifølge principperne i mandatet, skal EU inden for

rammerne af ICCAT blandt andet:

Forvalte ressourcerne i henhold til forsigtighedsprincippet og målene

i forbindelse med det maksimale bæredygtige udbytte som fastsat i

den fælles fiskeripolitik.

Søge synergi med den politik som EU følger som led i sine bilaterale

fiskeriforbindelser med tredjelande, og sikre sammenhæng med sine

øvrige politikker.

Følge Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om Kommissionens

meddelelse om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension.

Tilstræbe at skabe lige betingelser for EU´s fiskeriflåde inden for

ICCAT baseret på de samme principper og standarder som dem, der

gælder efter EU-retten, og fremme ensartet gennemførelse af

henstillinger.

EU skal efter retningslinjerne i relevant omfang stræbe efter at støtte

vedtagelsen af blandt andet følgende tiltag inden for rammerne af ICCAT:

Foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne

baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning,

herunder samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)

og kvoter eller

indsatsregulering for havets levende biologiske ressourcer reguleret af

ICCAT, som resulterer i eller opretholder udnyttelsesgraden for det

maksimale bæredygtige udbytte, hvor det er muligt inden udgangen af

2015 og på et gradvis stigende grundlag senest inden udgangen af

2020.

Foranstaltninger, der skal forebygge, afværge eller standse ulovligt,

urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU).

Foranstaltninger til overvågning, kontrol og tilsyn i konventions-

området.

Foranstaltninger, der skal reducere fiskeriets negative indvirkning på

havets biodiversitet og det marine økosystem mest muligt.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

Foranstaltninger, der tager sigte på at forbyde fiskeri, der kun har til

formål at høste hajfinner, og på at kræve, at alle hajer landes med

finnerne på.

Fremme af sammenhængende holdninger med andre regionale

fiskeriforvaltningsorganisationer.

Endvidere vil EU når det gælder almindelig tun, desuden gennemføre

genopretningsplanen for østlig tun under hensyntagen til den seneste

videnskabelige rådgivning og bygge videre på disse erfaringer med henblik

på at fremme lignende effektive strategier for vestlig tun på en ensartet

måde.

Endelig fremgår det af mandatet, at der forud for hvert årlige møde

(herunder særlige møder) i ICCAT træffes de nødvendige foranstaltninger,

således at EU’s holdning på disse

møder tager hensyn til de seneste

statistiske, biologiske og andre relevante oplysninger i overensstemmelse

med forhandlingsmandatets principper og retningslinjer.

På årsmødet i 2017 blev der vedtaget en række forslag med henblik på at

opnå et mere bæredygtigt tunfiskeri. Væsentligst blev der vedtaget en ny

TAC for almindelig tun med 28.200 t for 2018 (32.240 t for 2019 og 36.000

t for 2020) og en ad hoc-delingsordning for denne periode. Der kunne dog

ikke opnås enighed om en overgang fra genopretningsplanen til en

forvaltningsplan. Desuden opnåedes visse fremskridt med hensyn til

bevarelsesforanstaltninger for Nordatlantisk kortfinnet mako haj.

Med hensyn til revisionen af ICCAT-konventionen opfordredes

konventionsgruppen til at afslutte arbejdet på et ekstra møde i 2018 og til

at fremlægge en tekst til det særlige møde i 2018 med henblik på

vedtagelse.

På det kommende møde i ICCAT forventes fokus på forslaget om

overgang fra genopretningsplanen til en ny forvaltningsplan for almindelig

tun. Herudover forventes det, at man bl.a. drøfter forvaltningen af

forskellige ICCAT-arter og revision af ICCAT-konventionen.

Danmark deltog i ICCAT’s årsmøde i 2017 og vil ligeledes deltage i

årsmødet i 2018 i Dubrovnik.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Rådsmøde nr. 3642 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 15.-16. oktober - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/10-18 - fiskeridelen

5. Nærhedsprincippet

Sagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Der foreligger ikke information om forslag til nye ICCAT

forvaltningsforanstaltninger, der vil kunne have lovgivningsmæssige,

statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO), støttet af

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) henviste generelt til

gennemførte videnskabelige undersøgelser vedrørende forekomsten af

tun og udtrykte interesse for tunfiskeri.

DFPO anførte supplerende, at det var vigtigt, at en eventuel mulighed for

tunfiskeri ikke måtte begrænses til Skagerrak. Desuden nævnte foreningen

bekymring for, om andre medlemsstater med tunkvote kunne blive

interesserede i at fiske efter tun i danske farvande.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger endnu ikke informationer om andre landes holdninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt bestræbelserne på at sikre et bæredygtigt fiskeri

efter tun og andre bestande

inden for ICCAT’s forvaltningsområde.

Regeringen støtter arbejdet med overgang fra en genopretningsplan til en

forvaltningsplan for almindelig tun.

Regeringen følger løbende det videnskabelige arbejde med at skabe mere

information om tunens udbredelse i Skagerrak/Kattegat.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.