Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3671 - økofin Bilag 2
Offentligt
2010955_0001.png
5. februar 2019
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019
1) Revision af forordningerne vedr. de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder og hvid-
vaskdirektivet
-
Politisk drøftelse/Generel indstilling
KOM (2017)536 (Omnibusforslaget), KOM(2017)537, KOM(2017)539 og KOM(2018)646
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
2) Kommissionens meddelelse om EU-beslutningstagning på skatteområdet
-
Udveksling af synspunkter
KOM(2019) 8
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
3) Rådskonklusioner om Kommissionens holdbarhedsrapport 2018
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
4) Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2017
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
5) Retningslinjer for EU-budgettet i 2020
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet Finansministeriet
2
Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. økofin 12/2-19 - pkt. 2
Dagsordenspunkt 2:
Kommissionens meddelelse om EU-
beslutningstagning på skatteområdet.
KOM(2019) 8
1. Resume
Kommissionen har 15. januar 2019 præsenteret en meddelelse, som lægger op til drøftelser om
EU-beslutningstagning på skatte- og afgiftsområdet. Det dækker over spørgsmål om, hvorvidt
man skal overgå fra enstemmighed til kvalificeret flertal i Rådet og evt. fra den særlige lovgiv-
ningsprocedure med høring af Europa-Parlamentet, til den almindelige lovgivningsprocedure, hvor
Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal, og hvor Europa-Parlamentet er medlovgiver.
Meddelelsen skal ses i sammenhæng med Kommissionens tilsvarende overvejelser på andre sags-
områder, herunder udenrigs- og sikkerhedspolitik, energipolitik og socialpolitik.
Kommissionen lægger i meddelelsen op til en trinvis overgang til kvalificeret flertal i Rådet og til
den almindelige lovgivningsprocedure på skatte- og afgiftsområdet. Kommissionen anbefaler, at
Det Europæiske Råd for udvalgte trin hurtigst muligt og for resterende trin inden 2025 iværk-
sætter en overgang.
Regeringen støtter generelt den eksisterende beslutningstagning på skatteområdet, herunder den
gældende enstemmighed, i lyset af de potentielt væsentlige økonomiske konsekvenser af EU-
skattetiltag. Regeringen vil dog indgå i eventuelle drøftelser om Kommissionens meddelelse. En
nærmere vurdering af de enkelte områder udestår.
2. Baggrund
Hovedreglen i EU-samarbejdet er, at Europa-Parlamentet og Rådet sammen ved-
tager lovgivning efter
den almindelige lovgivningsprocedure,
hvorved Rådet træffer be-
slutning ved kvalificeret flertal (QMV).
På visse områder som udenrigspolitik, skattepolitik og socialpolitik, der betragtes
som værende særligt følsomme, vedtages lovgivning med enstemmighed i Rådet.
Lovgivning, der vedrører skattepolitik og socialpolitik vedtages desuden efter
den
særlige lovgivningsprocedure
med høring af Europa-Parlamentet.
En overgang fra enstemmighed til kvalificeret flertal indebærer ikke nødvendigvis,
at man overgår til den almindelige lovgivningsprocedure (og dermed gør Europa-
Parlamentet til fuldt ligestillet medlovgiver). Det er ikke muligt at overgå til almin-
delig beslutningsprocedure uden at indføre kvalificeret flertal i Rådet, idet kvalifi-
ceret flertal i Rådet er et grundlæggende element i den almindelige lovgivnings-
procedure.
Passerellebestemmelser
For at sikre fleksibilitet indeholder Lissabontraktaten såkaldte passerellebestem-
melser, der giver mulighed for på nærmere udvalgte områder at overgå fra en-
stemmighed i Rådet til kvalificeret flertal og enten høring af Europa-Parlamentet
eller fuld ligestilling af Europa-Parlamentet som medlovgiver (den almindelige
2
Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. økofin 12/2-19 - pkt. 2
lovgivningsprocedure). Passerellebestemmelserne giver også mulighed for, at
overgå fra den særlige lovgivningsprocedure til den almindelige lovgivningsproce-
dure. En ændring af beslutningsproceduren ved hjælp af passerellebestemmelserne
indebærer ikke suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand, da der er tale om
områder, hvor der allerede er overladt kompetence til EU.
På skatte- og afgiftsområdet findes to relevante passerellebestemmelser. Den ge-
nerelle passerellebestemmelse og en specifik passerellebestemmelse for miljø-
spørgsmål.
Ved anvendelse af den generelle passerellebestemmelse (TEU art. 48, stk. 7) kan
Det Europæiske Råd træffe afgørelse om, at man overgår fra enstemmighed til
kvalificeret flertal på et nærmere bestemt område. Det er også muligt herved at gå
fra særlig lovgivningsprocedure til almindelig lovgivningsprocedure, hvilket i givet
fald vil medføre overgang til kvalificeret flertal og gøre Europa-Parlamentet til
medlovgiver. Nationale parlamenter har herefter seks måneder til at komme med
indsigelser. Medmindre der modtages en indsigelse, kan Det Europæiske Råd ved-
tage den pågældende ændring af beslutningsproceduren. Hvis der modtages en
indsigelse, vedtages den pågældende ændring ikke.
Den specifikke passerellebestemmelse for miljøspørgsmål (herunder fiskale foran-
staltninger), (TEUF art. 192, stk. 2), fastsætter lempeligere regler for overgang til
afgørelser efter kvalificeret flertal. Indsigelsesretten for nationale parlamenter i
den generelle passerelle gælder ikke i forhold til den specifikke passerelle. Anven-
delse af denne passerellebestemmelse vil kræve enstemmighed i Rådet, og ikke
Det Europæiske Råd, som i den generelle passerellebestemmelse.
Folketinget vil i alle tilfælde, hvor passerellebestemmelser søges benyttet skulle
give sit samtykke hertil.
Passerellebestemmelserne indebærer, at man kan afgrænse overgangen til kun at
omfatte bestemte dele af et større politisk område.
Det er i udgangspunktet ikke muligt at tilbagerulle en beslutning om at anvende
passerellebestemmelsen når man først er overgået til kvalificeret flertal og evt. til
den almindelige lovgivningsprocedure.
Kommissionen lægger med meddelelsen af 15. januar 2019 op til at indlede en
drøftelse om at gøre brug af passerellebestemmelserne på skatte- og afgiftsområ-
det, parallelt med en tilsvarende drøftelse af øvrige politiske områder. Meddelelsen
følger således en meddelelse om ændrede stemmeregler på det udenrigs- og sik-
kerhedspolitiske område (af 12. september 2018) og ventes i hhv. marts og april
efterfulgt af tilsvarende meddelelser på hhv. energi- og socialområdet.
Kommissionen og Europa-Parlamentet har ifm. tidligere traktatændringer argu-
menteret for udvidet brug af kvalificeret flertal og den almindelige beslutningspro-
3
Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. økofin 12/2-19 - pkt. 2
cedure, herunder på skatteområdet, ligesom kommissionsformand Juncker i sin
State of the European Union-tale i både 2017 og 2018 har udtrykt ønske om akti-
vering af passerellebestemmelserne på bl.a. skatte- og afgiftsområdet.
3. Formål og indhold
Kommissionen anfører i meddelelsen om ændrede stemmeregler på skatte- og
afgiftsområdet, at en øget brug af kvalificeret flertal i beslutningsproceduren vil
kunne bidrage til et styrket indre marked, til bekæmpelse af skatteundgåelse og
skatteunddragelse samt til skattelovgivning af højere kvalitet. Desuden mener
Kommissionen, at inddragelse af Europa-Parlamentet som medlovgiver ved en
overgang til den almindelige lovgivningsprocedure vil sikre større demokratisk
legitimitet.
Kommissionen anfører til begrundelse herfor, at det med enstemmighed i EU er
meget svært at nå til enighed om skattetiltag, og at det, selv når der kan opnås
enighed, ofte betyder, at der gås på kompromis med kvaliteten og ambitionerne.
Kommissionen fremhæver, at der grundet enstemmighed i Rådet ikke er fremdrift
i forhandlingerne om højtprofilerede forslag om bl.a. beskatning af den digitale
økonomi og en fælles konsolideret selskabsskattebase. Ifølge Kommissionen er
enstemmighed et demokratisk problem, da det gør det svært at imødekomme bor-
gernes efterspørgsel efter EU-løsninger til bekæmpelse af fx skatteundgåelse.
Desuden ekskluderer anvendelsen af den særlige lovgivningsprocedure Europa-
Parlamentet fra indflydelse.
Kommissionen foreslår i meddelelsen at introducere en trinvis overgang fra en-
stemmighed til kvalificeret flertal,
og
at gøre Europa-Parlamentet til medlovgiver
ved en overgang fra den særlige lovgivningsprocedure til den almindelige lovgiv-
ningsprocedure. Kommissionen lægger op til følgende fire trin:
På det
første trin
anvendes kvalificeret flertal
og
den almindelige lovgiv-
ningsprocedure på skatte- og afgiftsforslag, der ikke har direkte indflydelse
på EU-landenes beskatningsret, skattebase eller skattesats, men som er af-
gørende for at bekæmpe skatteundgåelse. Det kunne fx vedrøre administra-
tivt samarbejde mellem skattemyndigheder eller fx tiltag som udveksling af
oplysninger.
På det
andet trin
anvendes kvalificeret flertal
og
den almindelige lovgiv-
ningsprocedure på skatte- og afgiftsforslag, der understøtter politiske mål på
områder som fx klima og sundhed.
På det
tredje trin
anvendes kvalificeret flertal
og
den almindelige lovgiv-
ningsprocedure på moms og afgiftsforslag. Her er der en vis grad af harmo-
nisering af systemer, og Kommissionen vurderer, at der er behov for at
træffe hurtige beslutninger for at tilpasse lovgivningen til skiftende omstæn-
digheder.
På det
fjerde trin
anvendes kvalificeret flertal
og
den almindelige lovgiv-
ningsprocedure på skatte- og afgiftsforslag, som af Kommissionen vurderes
at være nødvendige for at fremme det indre marked og fair beskatning i EU.
4
Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. økofin 12/2-19 - pkt. 2
Kommissionen nævner bl.a. forslaget om en fælles (konsolideret) selskabs-
skattebase (C(C)CTB) som ét eksempel.
Kommissionen anbefaler, at Det Europæiske Råd og Rådet støtter den foreslåede
handlingsplan og iværksætter en overgang til kvalificeret flertal og almindelig lov-
givningsprocedure på første og andet trin hurtigst muligt, og en overgang på tred-
je og fjerde trin inden 2025.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet forholder sig i henstilling af 13. december 2017 til Rådet og
Kommissionen på baggrund af undersøgelsen af hvidvask af penge, skatteundgå-
else og skatteunddragelse (2016/3044(RSP)) punkt 205, positivt til, at beslutninger
om skattepolitik kan vedtages med kvalificeret flertal i Rådet og under den almin-
delige lovgivningsprocedure.
5. Nærhedsprincippet
Da der alene er tale en meddelelse og der således ikke er fremsat konkrete forslag
til retsakter, er nærhedsprincippet ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Det følger af Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske
Fællesskaber og den Europæiske Union (L 321 af 30. april 2008 § 1, stk., 2), at
Regeringen ikke uden Folketingets samtykke kan medvirke til vedtagelse af over-
gang fra enstemmighed til kvalificeret flertal i Rådet og evt. af overgang fra den
særlige lovgivningsprocedure til den almindelige lovgivningsprocedure i medfør af
Lissabontraktatens særlige bestemmelser herom.
7. Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-
hvervsøkonomiske konsekvenser. En overgang fra enstemmighed til kvalificeret
flertal i Rådet og evt. fra den særlige lovgivningsprocedure til den almindelige lov-
givningsprocedure på skatte- og afgiftsområdet kan dog have væsentlige statsfi-
nansielle, samfundsøkonomiske, fordelingsmæssige og erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser, afhængigt af hvilke områder og tiltag, der måtte blive tale om.
8. Høring
Meddelelsen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene har generelt endnu ikke fastlagt en endelig holdning til Kommissio-
nens meddelelse og spørgsmålet om overgang til kvalificeret flertal i Rådet og den
almindelige lovgivningsprocedure. EU-landene vil formentlig have forskellige
holdninger til spørgsmålet.
5
Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. økofin 12/2-19 - pkt. 2
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt den eksisterende beslutningstagning på skatteområdet,
herunder den gældende enstemmighed, i lyset af de potentielt væsentlige økono-
miske konsekvenser af EU-skattetiltag. Regeringen vil dog indgå i eventuelle drøf-
telser om Kommissionens meddelelse. En nærmere vurdering af de enkelte områ-
der udestår.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
6