Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3672 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt
2008642_0001.png
Samlenotat
Modtager(e)
> Folketingets Europaudvalg
Samlenotat: Konkurrenceevnerådsmøde (forskningsdelen) den 19. februar
2019
FORSKNING
9. Horisont Europa-pakken: Rammeprogrammet for forskning og innovation
2021-2027 (1. behandling)
Særprogrammet for implementering af Horisont Europa
- Fremskridtsrapport
- Udveksling af synspunkter
KOM (2018) 435
KOM (2018) 436
30. januar 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Side 1/9
Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 19/2-19 - forskning
2008642_0002.png
9. Horisont Europa-pakken: Rammeprogrammet for forskning og innovation
2021-2027 (1. behandling)
Særprogrammet for implementering af Horisont Europa, KOM (2018) 436
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
13. november 2018. Ændringer er markeret i marginen.
1. Resumé
Særprogrammet for Horisont Europa er sat på dagsordenen for rådsmødet den
19. februar. Formandskabet stiler mod en fremskridtsrapport for særprogrammet.
Punktet vil være omdrejningspunktet for udveksling af synspunkter på rådsmødet.
Overordnet består programforslaget af tre søjler. Den første søjle, Excellent vi-
denskab, har fokus på grundforskning, forskermobilitet og forskningsinfrastruktur,
herunder kendte aktiviteter som Det Europæiske Forskningsråd og Marie
Skłodowska-Curie
Aktiviteter. Den anden søjle, Globale udfordringer og europæ-
isk industris konkurrenceevne, har fokus på strategisk forskning inden for de store
globale udfordringer, herunder bl.a. sundhed, inklusive og sikre samfund, digital
udvikling, klima, miljø, energi, fødevarer og naturressourcer. Den tredje søjle, In-
novativ Europa, fokuserer på innovation, særligt disruptiv og banebrydende inno-
vation.
Implementering af rammeprogrammet vil ske gennem velkendt komitologi-
procedure og en strategisk planlægningsproces, der skal fremme bedre koordine-
ring med nationale dagsordener for forskning og innovation samt synergi til andre,
relaterede programmer under den flerårige finansielle ramme.
Under forhandlingerne har særligt følgende elementer i Europa-Kommissionens
forslag til Horisont Europa været genstand for drøftelser: Hjemmel, den strategiske
planlægningsproces, herunder for missioner og institutionelle partnerskaber, ind-
delingen af og titlerne på klynger i søjle II vedrørende globale udfordringer, etable-
ringen af Det Europæiske Innovationsråd i søjle III og den underliggende del for
”widening”
(dvs. en mere ligelig fordeling af midlerne mellem medlemsstaterne) og
et styrket europæisk forskningsrum. Enkelte af disse elementer kan blive bag-
grund for yderligere forhandling på rådsmødet, inden en mulig delvis generel ind-
stilling kan opnås.
På nuværende tidspunkt er formandskabets fremskridtsrapport for særprogram-
met ikke fremlagt, og forhandlingerne er stadig i gang. Samlenotatet er derfor ba-
seret på Europa-Kommissionens forslag, forhandlingerne og forventninger til ind-
holdet af en fremskridtsrapport for særprogrammet for forskning og innovation.
Rådet vedtog den 30. november 2018 en delvis generel indstilling for forordningen
om rammeprogrammet for Horisont Europa. Både forordningen og særprogram-
met blev forudgående forelagt for Folketingets Europaudvalg den 23. november
2018 med henblik på forhandlingsoplæg, idet de to forslag indholdsmæssigt hæn-
ger sammen.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen fremsatte den 7. juni 2018 sit forslag til en forordning for et
kommende rammeprogram for forskning og innovation for perioden 2021-2027
KOM (2018) 435, herunder en afgørelse om et særprogram KOM (2018) 436.
Forslaget følger Europa-Kommissionens forslag til en kommende flerårig finansiel
ramme (MFF), som fremlagt den 2. maj 2018.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/9
Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 19/2-19 - forskning
2008642_0003.png
Ministerrådet er i stadig i gang med at forhandle Europa-Kommissionens forslag til
særprogrammet under Horisont Europa.
3. Formål og indhold
Rammeprogrammet og særprogrammet opstiller prioriteter og deltagelsesregler
for forskning og innovation for perioden 2021-2027. Formålet med Horisont Euro-
pa er at støtte hele værdikæden for forskning og innovation
fra forskningsmæs-
sigt gennembrud til indførelse af produkt på markedet
på en integreret måde og
rettet mod civile anvendelsesformål, om end rammeprogrammet også udgør den
juridiske krog for den forsvarsforskning, der vil blive foretaget under Den Europæi-
ske Forsvarsfond.
Samtidig lægges der vægt på Horisont Europas bidrag til
at styrke EU’s konkur-
renceevne.
Der lægges med Europa-Kommissionens forslag op til en overordnet struktur, der
består af tre søjler.
Søjle I
Åben videnskab
Søjle I har til hensigt at styrke videnskabelig topkvalitet
også kaldet excellence
gennem aktiviteter, der er identificeret og udvalgt af forskere og aktører selv (bot-
tom-up) og projekter inden for forskningsinfrastruktur.
Søjlen omfatter: (a) Det Europæiske Forskningsråd
hovedsagligt grundforskning
og udveksling af erfaringer blandt fremragende forskere. (b)
Marie Skłodowska-
Curie Aktiviteter
herunder at fremme topkvalitet via forskermobilitet på tværs af
landegrænser og forskellige sektorer samt at fremme nye kvalifikationer gennem
fremragende uddannelse af forskere. (c) Støtte til nye forskningsinfrastrukturer fra
forberedelses- til gennemførelsesfasen i overensstemmelse med prioriteter identi-
ficeret af ESFRI (det europæiske strategiske forum for forskningsinfrastruktur),
den europæiske åbne videnskabssky
EOSC, sammenkobling af infrastrukturer
og netværk. Initiativerne under denne søjle og implementeringsstrukturen bag
dem er velkendte fra tidligere rammeprogrammer, herunder det nuværende ram-
meprogram Horisont 2020. I forhold til Europa-Kommissionens forslag forventes
der ikke væsentlige ændringer foreslået under denne søjle, hvis titel dog forventes
ændret til excellent videnskab, hvilket er den nuværende overskrift for søjlen i
Horisont 2020.
Søjle II
Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne
Søjle II sigter mod at finde fælles løsninger på fælles udfordringer og være organi-
seret omkring prioriterede temaklynger, forsknings- og innovationsmissioner samt
Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter, hvis forskning understøtter de
fem identificerede klynger.
Forslaget til klynger omhandler følgende: (a) Sundhed
Indsatsområderne tæller
bl.a. sundhed gennem hele livet, miljømæssige og sociale sundhedsdeterminan-
ter, ikke-overførbare, sjældne og smitsomme sygdomme, teknologier og digitale
løsninger inden for sundhed og pleje samt sundhedssystemet. (b) Inklusive og
sikre samfund
Indsatsområder herunder er f.eks. demokrati, kulturarv, sociale og
økonomiske forandringer, beskyttelse og sikkerhed samt cybersikkerhed. (c) Det
digitale område og industri
Indsatsområder inkluderer bl.a. produktionsteknolo-
gier, centrale digitale teknologier, avancerede materialer, kunstig intelligens og
robotteknologi, næste generation af internet, rene og kulstoffattige industrier samt
rummet. (d) Klima, energi og mobilitet
Indsatsområder omfatter f.eks. klima-
forskning- og løsninger, energiforsyning, samfund og byer, industriel konkurrence-
evne inden for transport, intelligent mobilitet og energilagring. (e) Fødevarer og
naturressourcer
Indsatsområder herunder tæller bl.a. miljøobservation, biodiver-
Side 3/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 19/2-19 - forskning
2008642_0004.png
sitet og naturkapital, landbrug, skovbrug og landdistrikter, have og oceaner samt
biobaserede innovationssystemer.
Implementering vil ske gennem en lignende komitologi-procedure som under det
nuværende rammeprogram, om end med andre konfigurationer af programkomi-
téen, der matcher de foreslåede klynger under søjle II. Under denne anden søjle
introduceres som noget nyt såkaldte missioner for forskningen. Ifølge forslaget
skal missioner bl.a. have en klar EU-merværdi, bidrage til at nå Unionens priorite-
ter, være dristige og inspirerende med stor samfundsmæssig og økonomisk rele-
vans, være målrettede, målbare og tidsbestemte, være tværfaglige og åbne over
for forskellige typer af bottom-up aktiviteter.
Søjle III
Åben innovation
Søjle III vil samle nogle af de eksisterende initiativer for innovation og iværksætte
nye aktiviteter under en ny struktur ved navn Det Europæiske Innovationsråd.
Hensigten er bl.a. at fremme markedsskabende, banebrydende innovationer inden
for nye områder som avanceret teknologi og øge risikofinansieringen til at bringe
innovative løsninger på markedet og opskalere opstartsvirksomheder.
Europa-Kommissionens forslag består af følgende elementer:
(a) Det Europæiske Innovationsråd (EIC)
EIC skal f.eks. støtte udvikling til frem-
tidige og fremspirende banebrydende innovationer, støtte udvikling, udrulning og
opskalering af markedsskabende innovationer. EIC vil hovedsageligt gennemføre
sine aktiviteter gennem to programmer: 1) pathfinder for avanceret forskning, der
udmønter bevillinger til de tidlige faser af den teknologiske udvikling og 2) accele-
rator, der finansierer aktiviteter tættere på markedet, hvor tilskud i form af bevillin-
ger vil kunne kombineres med egenkapitalfinansiering. Desuden forventes for-
mandskabets forslag at bevare inkluderingen af rådgivningsmuligheder, mentorbi-
stand og teknisk bistand og matche investorer med projekter.
(b) Europæiske innovationsøkosystemer
Dette element har til hensigt at forny og
styrke samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne og de associere-
de lande i forhold til både offentlige og private innovationsaktiviteter. Det forven-
tes, at en delvis generel indstilling vil bakke op om idéen at nedsætte et EIC-forum
for deltagende landes offentlige myndigheder og organer med ansvar for innovati-
onspolitik for at fremme koordination og en mere strømlinet tilgang til udviklingen
af EU's innovationsøkosystemer, herunder i relevante EU-programmer.
(c) Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
EIT er med sine
projekter, der omfavner videntrekanten (uddannelse, forskning og innovation),
placeret under denne tredje søjle pga. sammenhængen til innovationsøkosyste-
mer. Indsatsområder under EIT spiller en rolle med hensyn til at styrke bæredygti-
ge innovationsøkosystemer, fremme innovation og iværksætteri bedre gennem
uddannelse og styrke iværksættere, undervisere, studerende og andre aktører i
tværfaglige teams til udvikling og omsætning af idéer til både trinvise og disruptive
innovationer samt synergi til andre programmer.
Underliggende del
Udover de nævnte tre søjler er der en underliggende del for de såkaldte widening-
aktiviteter
altså aktiviteter der skal medføre en mere ligelig fordeling af midler
mellem medlemsstaterne.
Under denne del ligger følgende aktiviteter: 1) Deling af topkvalitet
Dette instru-
ment skal bl.a. støtte samarbejde om nye eller opgradere eksisterende ”lommer”
for topkvalitet, etablere venskabsprojekter på tværs af universiteter og forsknings-
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 4/9
Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 19/2-19 - forskning
2008642_0005.png
institutioner og oprette professorater for at tiltrække og fastholde højt kvalificerede
forskere. Det europæiske samarbejde om videnskab og teknologi, COST, vil fort-
sat fokusere på aktiviteter, der støtter kapacitetsopbygning og karriereudvikling for
forskere fra programlande med lavt hjemtag. 2) Reform og forbedring af EU's
forsknings- og innovationssystem
Dette instrument skal bl.a. styrke evidens-
grundlaget for at forstå de nationale forsknings- og innovationssystemer, foregribe
nye behov i samarbejde med nationale aktører, sætte skub i omstillingen til åben
videnskab, støtte nationale reformer, tilbyde forskere attraktive karrieremiljøer,
fremme lighed mellem kønnene og integrere kønsdimensionen i Forskning- og
innovation samt støtte internationalt samarbejde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog betænkninger for henholdsvis rammeprogrammet og
særprogrammet den 12. december 2018.
For så vidt angår de væsentligste elementer og ændringer ift. Europa-
Kommissionens forslag kan følgende fremhæves:
Overordnet støtter og bygger betænkningerne videre på Europa-Kommissionens
forslag til forordningen om rammeprogrammet og afgørelsen om særprogrammet.
Europa-Parlamentet støtter den foreslåede overordnede struktur med de tre søjler,
herunder a) fortsættelse af Det Europæiske Råd,
Marie Skłodowska-Curie
Aktivi-
teter og infrastruktur i søjle I, b) klyngestrukturen, med forslag til enkelte mindre
ændringer, og introduktion af missioner i søjle II samt 3) EIC og samling af en
række innovationsaktiviteter i søjle III.
Europa-Parlamentet stiller desuden
og modsat Europa-Kommissionens forslag
samt Rådets delvise generelle indstilling til rammeprogrammet
forslag til at in-
troducere geografiske kriterier i andre dele af rammeprogrammet end den under-
liggende del, der omhandler widening-aktiviteter. Betænkningerne lægger desu-
den op til, at det internationale samarbejde (samarbejdet med tredjelande) nedto-
nes i rammeprogrammet.
Endeligt mener Europa-Parlamentet, at rammeprogrammets budget bør stige til
120 mia. EUR (i løbende priser).
Der pågår forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet mhp. indgåelse af
en mulig 1. behandlingsaftale om forordningen for rammeprogrammet.
5. Nærhedsprincippet
Europa-Kommissionen anfører, at Unionen har behov for at investere i forskning
og innovation for at opnå stordriftsfordele samt øget rækkevidde og effekt. EU-
finansierede forsnings- og innovationsaktiviteter frembringer som nævnt i forslaget
påviselig merværdi sammenlignet med national og regional støtte.
Rammeprogrammets aktiviteter skaber en kritisk masse til at imødegå globale
udfordringer, styrker Unionens videnskabelige topkvalitet gennem
konkurrenceudsatte midler, skaber tværfaglige netværk på tværs af grænser, øger
Unionens konkurrenceevne og skaber nye markedsmuligheder.
Regeringen er enig i Europa-Kommissionens vurdering af, at forslaget om ram-
meprogrammet og særprogrammet er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 5/9
Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 19/2-19 - forskning
2008642_0006.png
Europa-Kommissionens forslag til et kommende rammeprogram og særprogram-
met for forskning og innovation for perioden 2021
2027 vurderes, når endeligt
vedtaget, at have følgende konsekvenser:
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og statsfi-
nansielle konsekvenser for Danmark.
Hvad angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderer Europa-
Kommissionen, at forslaget vil bidrage til at fremme en øget konkurrenceevne.
Forslaget retter sig bl.a. mod SMV'er og deres bidrag til forskning og innovation.
Ligeledes vurderer Europa-Kommissionen, baseret på midtvejsevalueringen af
Horisont 2020, at rammeprogrammet har gavnlig virkning på vækst, handel og
investeringsstrømme samt på kvalitetsjob og international mobilitet for forskere.
Hvad angår de samfundsøkonomiske konsekvenser vurderer Europa-
Kommissionen, at videreførelsen af rammeprogrammet for forskning og innovation
højner kvalitet og effekt af forskning og innovation, støtter tværnational mobilitet
og tiltrækker de største talenter. Ligeledes anfører Europa-Kommissionen, at
programmet kan bidrage til at mobilisere yderligere offentlige og private
investeringer i forskning og innovation. Europa-Kommissionen anslår bl.a., at
rammeprogrammet medfører en direkte gevinst på op til 100.000 arbejdspladser
inden for forskning og innovation i perioden 2021-2027.
Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser foreslår Europa-Kommissionen, at
finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027
fastlægges til 83,5 mia. EUR (2018 priser).
Den vejledende for fordelingen af budgettet i løbende priser anføres som:
(a)
Søjle I: 25,8 mia. EUR
(b)
Søjle II: 52,7 mia. EUR
(c)
Søjle III: 13,5 mia. EUR
(d)
Den underliggende del for widening og styrkelse af det europæiske
forskningsrum: 2,1 mia. EUR
Forudsat en dansk finansieringsandel på 2 pct. vil det danske bidrag til Horisont
Europa udgøre ca. 1,882 mia. EUR eller ca. 269 mio. EUR årligt i perioden, sva-
rende til ca. 2 mia. DKK årligt (såfremt budgetforslaget fastholdes).
8. Høring
Udkast til samlenotat om punktet har været sendt i høring i EU-specialudvalget for
Forskning den 23. januar 2019 med høringsfrist den 28. januar 2019.
Følgende høringssvar blev modtaget:
Godkendt Teknologisk Service
(GTS
-foreningen
),
Landbrug og Fødevarer
(L&F) samt
Dansk Industri
(DI) sendte samlede bemærkninger
"Både
som
medlemmer af den såkaldte strategiske rådgivningsgruppe, som medlem af dette
specialudvalg og i tidligere høringssvar har undertegnede gentagne gange frem-
hævet, at det er forkert fra dansk side alene at fokusere på grundforskning og
excellence. Både fra Landbrug & Fødevarer, GTS-foreningen og fra Dansk Indu-
stris’ side har vi ved hver eneste lejlighed fremhævet betydningen relevans og af
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 6/9
Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 19/2-19 - forskning
2008642_0007.png
Søjle 2 i det nye rammeprogram. Det er beklageligt, at samlenotatet ikke afspejler
dette.
Både L&F, GTS-foreningen og DI mener, at Danmark skal arbejde for at
relevans og effekt
sammen med excellence
bør være bærende for
rammeprogrammet.
Både L&F, GTS-foreningen og DI finder at Søjle II Globale udfordringer er
afgørende vigtig for Danmark og dansk erhvervsliv. Det internationale
forskningssamarbejde er afgørende for løsningen af mange af samfundets
udfordringer og nøglen til at vende disse udfordringer til muligheder for
dansk erhvervsliv. Søjle II bør således stå højest på prioriteringslisten.
Endelig mener vi, at temaerne i søjle II er yderst relevante for forskning,
værdiskabelse og velstand i Danmark. Både DI, GTS-foreningen og L&F
ønsker at fremhæve behovet for excellente F&U&I aktiviteter inden for te-
maerne i søjle II. Vi har en væsentlig dansk interesse i at få prioriteret Søj-
le II. "
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En fremskridtsrapport for særprogrammet vil forventeligt afspejle de større forslag
til ændringer i rammeprogrammet, som Rådet vedtog med sin delvis generelle
indstilling på Rådsmødet den 30. november 2019. Dette betyder bl.a. følgende:
Forslag til ændring for hjemmel af særprogrammet, således at dette baserer sig på
art. 182, stk.4 TFEU og ikke dobbelt hjemmel inklusiv art. 173, stk. 3 TFEU som
for rammeprogrammet. Rådet foreslår i denne sammenhæng, at EIT skal gennem-
føres via et selvstændigt særprogram og ikke som en del af det generelle særpro-
gram.
Forslag til ændring af titlerne vil være inkluderet i særprogrammet: 1) Videnskabe-
lig topkvalitet, 2) Globale udfordringer og europæisk industris konkurrenceevne
samt 3) Innovativ Europa. Desuden har Rådet stillet forslag til at dele to af klyn-
gerne og ændre titlerne for flere, således at klyngebilledet rummer: a) Sundhed, b)
Kultur og inklusivt samfund, c) Civil sikkerhed for samfundet, d) Det digitale områ-
de, industri og rummet, e) Klima og energi, f) Mobilitet/Transport samt h) Bioøko-
nomi, fødevarer, naturressourcer og miljø. Programkomitéen bør afspejle klynge-
strukturen, dog med mulighed for selvstændige konfigurationer på områder inden
for en klynge af bred karaktér, såsom rumområdet.
Derudover forventes særprogrammet at inkludere en beskrivelse af den strategi-
ske planlægningsproces, hvor der redegøres for medlemsstaters involvering i hele
processen. Særprogrammet forventes at opstille forslag til en håndfuld missions-
områder, der vil adressere emner vedrørende et renere Europa, kræftforskning og
sund landbrugsjord. Hertil kommer forslag til prioritetsområder for institutionelle
partnerskaber, hvoraf flere vil betyde fortsættelsen af eksisterende institutionelle
partnerskaber inden for f.eks. energi- og transportområdet. Desuden vil teksten for
tematiske prioriteter inden for klyngerne være præciseret.
Formandskabets fremskridtsrapport foreligger ikke på nuværende tidspunkt. Så-
fremt indhold afspejler ændringer i Rådets delvis generelle indstilling for ramme-
programmet samt de forventninger til ændret formål og indhold, der er redegjort
for i samlenotatet, er det den generelle forventning, at andre lande vil være positivt
indstillet over for formandskabets fremskridtsrapport.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende Horisont Europa ikke fore-
griber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme. Regeringen lægger i
Side 7/9
Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 19/2-19 - forskning
2008642_0008.png
den forbindelse vægt på, at udgiftsniveauet i næste MFF samlet set holdes på 1
pct. af EU27’s BNI, og at alle EU-budgettets
udgifter skal afholdes inden for dette
loft. Inden for disse rammer er det regeringens holdning, at der skal ske en ind-
holdsmæssig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-budgettet
i højere grad målret-
tes EU-merværdiskabende tiltag, herunder bl.a. vækst- og konkurrenceskabende
initiativer og excellencebaseret forskning.
Regeringen byder overordnet forslaget til Horisont Europa velkommen, herunder
at der bygges videre på det eksisterende programs søjlestruktur og deltagelses-
regler.
Regeringen arbejder for et større fokus på grundforskning og forskermobilitet,
herunder særligt Det Europæiske Forskningsråd og Marie Skłodowska-Curie
Akti-
viteter i søjle I.
Regeringen forholder sig positivt til de foreslåede klynger inden for den udfor-
dringsrevne forskning og en forventet finjustering af klyngerne og deres indhold,
herunder et øget fokus på miljø. Ligeledes forholder regeringen sig positiv til for-
slaget om missioner. Medlemsstaters inddragelse i identificering og formulering af
konkrete missioner vurderes væsentligt for deres succes.
Regeringen støtter, at Horisont Europa med EIC i søjle III har et øget fokus på
banebrydende og markedsskabende innovation inden for særligt deep-tech områ-
det.
Danmark vil arbejde for et overskueligt og forenklet innovationslandskab, herunder
ift. snitflader til programmet InvestEU. EIC skal være let tilgængeligt, herunder for
mindre aktører.
Danmark støtter formålet med programmet pathfinder, som er at lancere en lang
række mindre projekter, hvoraf enkelte vil resultere i store gennembrud. Danmark
vil arbejde for, at pathfinder støtter vidensinstitutioner, start-ups eller SMV'er med
et stort antal mindre bevillinger til udviklingsprojekter i den lave ende af TRL-
skalaen (tidlig fase). Danmark støtter endvidere formålet med programmet accele-
rator, der er at støtte store projekter i den senere udviklingsfase med høj risiko og
uden krav om en vis gearing. Danmark vil arbejde for, at projekterne har et grund-
læggende
product-market-fit
og et team, der har potentiale til at blive global leder
på området. Danmark vil arbejde for, at accelerator i udgangspunktet udmøntes
som egenkapital eller lån. Danmark accepterer det foreliggende kompromis, hvor-
efter rene bevillinger kan gives under visse betingelser.
Det er vigtigt for regeringen, at der ikke sker en budgetforskydning til fordel for
innovation (søjle III) på bekostning af grund- og strategisk forskning i søjle I og
søjle II.
Regeringen mener, at de tre hovedsøjler i Horisont Europa skal baseres på excel-
lence-princippet
dvs. at midlerne tildeles de bedste projektforslag.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har fået oversendt grund- og nærhedsnotat af 4. juli
2018 om Europa-Kommissionens forslag til etablering af et nyt rammeprogram for
forskning og innovation og et særprogram for implementering.
Ligeledes er sagen blevet forelagt til orientering i forbindelse med rådsmødet
(konkurrenceevne) den 28. september 2018, og med henblik på forhandlingsop-
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 8/9
Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 19/2-19 - forskning
2008642_0009.png
læg den 23. november 2018 i forbindelse med rådsmødet (konkurrenceevne) den
30. november 2018.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 9/9