Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3689 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt
2055840_0001.png
Den 9. maj 2019
MFVM 822
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE-
RI) DEN 14. MAJ 2019 (TIL ORIENTERING)
Der afholdes rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019. Der henvises til samlenotatet, som er
oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. maj 2019. Alle sager forelægges til orientering.
1.-3. Reform af den fælles landbrugspolitik
Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på en drøftelse af kravene til medlems-
staternes rapportering. Kommissionens forslag lægger op til, at medlemsstaterne udarbejder en strate-
gisk plan forud for den kommende budgetperiode. Denne plan skal indeholde en række målsætninger
for 2027 og årlige milepæle frem mod målet. En målsætning kan eksempelvis være en andel af land-
brugsarealet, der skal være omfattet af en støtteordning for miljøvenlig drift. Hvis der er en afvigelse
på mere end 25 % i forhold til de årlige milepæle, skal medlemsstaterne forklare denne afvigelse og
kan også blive anmodet om at udarbejde en handlingsplan. I sidste ende kan Kommissionen suspende-
re medlemsstaternes betalinger.
Regeringen finder, at det på den ene side er vigtigt, at Kommissionen har redskaber til at sanktionere
medlemsstater, der ikke leverer fremskridt. På den anden side er der behov for en håndterbar model,
hvor medlemsstaterne ikke skal bruge ressourcer på handlingsplaner, blot fordi der er nogle naturlige
udsving på landbrugsområdet. Derfor lægger regeringen vægt på, at Kommissionen tydeliggør hvilke
forklaringer, som kan accepteres, inden Kommissionen anmoder om en handlingsplan og i sidste ende
eventuelt suspendere medlemsstaternes betalinger.
4. Kommissionens meddelelse om en lavemissionsstrategi
Der vil være en drøftelse af Kommissionens meddelelse med fokus på landbrug. Regeringen vil frem-
hæve, at man fra dansk side ønsker et EU-mål om nettonuludledninger senest i 2050. På EU-niveau er
landbrugspolitikken et vigtigt instrument i forhold til at håndtere klimaudfordringerne. Regeringen
prioriterer generelt sammenhængen mellem landbrugspolitik og miljø, klima og natur. På længere sigt
udover de nuværende klimamål for 2030 vil det være centralt at arbejde mod en løsning, der sikrer
fælles rammevilkår for overgangen til et mere klimavenligt landbrug i hele EU, så man ikke blot for-
skyder produktionen og dermed udledninger mellem landene.
5. International handel og landbrug
Der vil være en drøftelse om international handel og landbrug. Fra regeringens side lægges der vægt
på, at usikkerheden om Brexit generelt øger behovet for yderligere frihandelsforhandlinger og åbning
af nye markeder.
Rådsmøde nr. 3689 (landbrug og fiskeri) den 14.maj 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde landbrug og fiskeri - landbrugsdelen - den 14. maj 2019
6. EU’s holdning til partsmøde under
konventionen om international handel med ud-
ryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES)
Partsmødet er pt. udskudt, da det skulle have fundet sted i Colombo, Sri Lanka, men formandskabet
ønsker fortsat at fastlægge en EU-holdning. Fra regeringens side er der fokus på, at alle listninger ba-
seres på objektive og videnskabelige vurderinger. Derudover lægger regeringen vægt på at kunne tale
på vegne af Grønland uafhængigt af EU-holdningen. Punktet forventes vedtaget på et kommende råd-
møde.
7. EU’s holdning til
møde i FN's Internationale Søfartsorganisations Komité til Beskyt-
telse af Havmiljøet
På mødet skal der tages stilling til et forslag om at stramme kravene til skylning af skibenes tanke, så
forureningen af hav og kyster med for eksempel paraffin begrænses. Regeringen støtter forslaget, da
det vil være til gavn for miljøet, og da det desuden sikrer fælles rammevilkår på globalt plan. Endelig
drøftes den videre proces for forhandlingerne om et eventuelt forbud mod brug af tung brændselsolie i
Arktis. Punktet forventes vedtaget på et kommende rådmøde.
2