Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/5-19, pkt. 5 og 8

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3691 - økofin Bilag 2
Offentligt

6. maj 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019

1) Forslag om punktafgiftspakke

KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM (2018)341

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Ændring af strukturdirektivet for alkohol

KOM(2018)334

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Særordning på momsområdet for små virksomheder

KOM(2018)21

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Direktiv og forordningsforslag om udveksling af betalingsoplysninger til bekæmpelse af

momssvig

KOM(2018)812, KOM(2018)813

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Internationale møder

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Genopretning og afvikling af centrale

modparter (CCP’er)

KOM(2016)856

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Styrkelse af ØMU’en: Forslag om europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

KOM(2018)391

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/5-19, pkt. 5 og 8

Dagsordenspunkt 5:

1. Resume

Internationale møder

ECOFIN ventes på sit kommende møde at drøfte et antal internationale møder. EU-formand-

skabet og Kommissionen ventes således at afrapportere fra IMF-og G20-møderne for finansmini-

stre og centralbankchefer samt fra det første mødet i koalitionen af finansministre for klimahand-

ling,

som alle blev afholdt i forbindelse IMF’s og Verdensbankens forårsmøder i Washington 11.-

13. april 2019. Endvidere ventes ECOFIN at drøfte det kommende G20-møde for finansmini-

stre og centralbankchefer i Fukuoka (Japan) 8.-9. juni 2019 forud for G20-topmødet 28.-29.

juni 2019 i Osaka. ECOFIN ventes tillige at drøfte de igangværende internationale forhandlinger

om digital beskatning i regi af OECD.

2. Baggrund

Der blev afholdt G20-møde for finansministre og centralbankchefer 11.-12. april

og møde i IMF’s ministerkomité (IMFC) 12.-13.

april. Forud herfor fastlagde ECO-

FIN en fælles EU-holdning til G20-mødet og en fælles skriftlig EU-erklæring til

IMFC,

jf. bilag 1.

På finsk og chilensk initiativ afholdtes endvidere i margin heraf et

første møde i Koalitionen af finansministre for klimahandling 13. april, hvor bl.a.

en række EU-lande deltog. Som kulmination på det aktuelle japanske G20-for-

mandskab afholdes i juni både G20-topmøde samt nyt møde for G20-landenes fi-

nansministre og centralbankchefer.

Der foregår i OECD-regi drøftelser af spørgsmålet vedr. beskatning af den digitale

økonomi. Arbejdet er relateret til det løbende OECD-arbejde rettet mod bekæm-

pelse af skatteundgåelse mv., herunder den række anbefalinger om at forhindre ud-

huling af skattebaser og flytning af profitter til lavskattejurisdiktioner (de såkaldte

BEPS-anbefalinger), som blev sat i værk af G20 og nu bl.a. er implementeret i EU.

Et element i BEPS-arbejdet vedrører således beskatning af den digitale økonomi.

OECD nedsatte i september 2013 Task Force on the Digital Economy (TFDE),

som arbejder med dette spørgsmål. TFDE offentliggjorde i oktober 2015 en rap-

port om de forandringer og udfordringer, som digitaliseringen afstedkommer, her-

under spørgsmål om brugerdreven værdiskabelse og særlige karakteristika, som

præger digitaliserede forretningsmodeller. Rapporten finder, at nogle digitale for-

retningsmodeller udfordrer eksisterende internationale skatteprincipper, men kon-

kluderer, at den digitale økonomi ikke kan adskilles fra den øvrige økonomi, og

arbejdet udløste således ikke specifikke anbefalinger på området. Rapporten blev

godkendt af G20’s statsledere i november 2015. TFDE’s mandat blev dog forlæn-

get, og arbejdet er videreført med det formål at levere en endelig afrapportering og

konsensusløsning senest i 2020. I en foreløbig rapport fra marts 2018 konstateres,

at BEPS-anbefalingerne i vid udstrækning er i færd med at blive implementeret, at

de fungerer efter hensigten, men at OECD-landene ikke er enige om behovet for

særbeskatning af den digitale økonomi.

Resultatet af ECOFIN 12. marts 2019 var, at der ikke vedtages unilaterale EU-tiltag

rettet mod digitale virksomheder i form af forslag om omsætningsskatter på visse

digitale tjenesteydelser, og at EU’s fokus rettes mod at finde effektive og globale

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/5-19, pkt. 5 og 8

løsninger i regi af OECD. For EU-drøftelsen af den digitale omsætningsskat hen-

vises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 1. marts 2019.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at få en orientering af Kommissionen og det rumænske EU-for-

mandskab vedrørende IMF- og G20-møderne for finansministre og centralbank-

chefer 11.-12. april.

Ifølge det endelige IMFC-kommuniké af 13. april var der bl.a. enighed om, at den

globale vækst er aftagende og præget af negative risici, herunder handelsspændinger,

politisk usikkerhed, geopolitiske risici samt globale kreditvilkår, der hurtigt kan blive

strammet. Landene skal fremme politikker, der håndterer risici, styrker økonomier-

nes modstandsdygtighed og løfte vækstpotentialet på en måde, der kommer alle til

gode. Finanspolitikken bør være balanceret sammensat ift. at bidrage til både vækst

og finanspolitisk holdbarhed. Samtidig forpligter landene sig til at reducere betyde-

lige globale ubalancer, løse handelskonflikter, støtte nødvendig modernisering af

WTO for at forbedre dets funktion, styrke tilliden til internationalt samarbejde og

afstå fra konkurrerende valutadevalueringer.

Der var i IMFC enighed om vigtigheden af fuld, rettidig og konsistent implemen-

tering og færdiggørelse af den finansielle reformdagsorden samt at arbejde for et

globalt fair og moderne internationalt skattesystem, samt bekæmpe hvidvask og ter-

rorfinansiering. Landene vil søge at fremme gældsholdbarhed og

-gennemsigtighed givet stigende gældsudfordringer i mange lavindkomstlande.

Endelig bekræftede IMFC forpligtelsen til at sikre et stærkt, kvotebaseret og velfi-

nansieret IMF og

til at færdiggøre tilpasningen af IMF’s kvoter og stemmer senest

i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder i oktober 2019.

G20 har ikke offentliggjort et skriftligt kommuniké fra finansministermødet i Wash-

ington.

Første møde i Koalitionen af finansministre for klimahandling

Kommissionen ventes at orientere ECOFIN om det første møde i Koalitionen af

finansministre for klimahandling 13. april, som blev afholdt i forbindelse med

IMF’s

og Verdensbankens forårsmøder i Washington.

Koalitionen bygger på principper, som blandt andet skal understøtte, at politiske

beslutninger stemmer overens med Parisaftalen, at der bliver investeret i klimatiltag,

samt at der tages hensyn til klima i finanspolitikken. Blandt EU-landene medvirker

Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Spanien, Sverige,

Storbritannien, Tyskland og Østrig.

Forberedelse af G20-finansministermøde i Fukuoka 8.-9. juni 2019

ECOFIN ventes ydermere at drøfte det kommende G20-møde for finansministre

og centralbankchefer 8.-9. juni i Fukuoka (Japan), herunder mhp. forberedelse af

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/5-19, pkt. 5 og 8

en fælles EU-holdning hertil. Finansministermødet vil forberede G20-topmødet

28.-29. juni 2019 i Osaka.

Der foreligger endnu ikke udkast til fælles EU-holdning til G20-mødet, men ventes

generelt at afspejle den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og

centralbankchefer i Washington 11.-12. april 2019,

jf. bilag 1,

og ventes nærmere

udspecificeret af den økonomiske og finansielle komité (EFC).

Internationale forhandlinger om digital beskatning

Kommissionen lægger endvidere op til en politisk drøftelse af de internationale for-

handlinger om digital beskatning. Disse forhandlinger foregår i regi af OECD’s og

G20’s

Inclusive Framework, hvor 129 lande deltager. Målet er at nå til enighed om

en global løsning senest i juni 2020.

OECD-forhandlingerne drøfter aktuelt to forskellige spor for arbejdet, som evt.

kan kombineres.

I det første spor (reallocation

of taxing rights to the market)

er stillet en række forslag,

som i et vist omfang ændrer allokeringen af beskatningsretten til selskabernes profit

fra virksomhedens hjemland til det land, hvor virksomhedens varer og tjenester

forbruges.

I det andet spor (Global

Anti-Base Erosion

–

GLOBE)

er stillet et forslag om en global

standard for effektiv minimumsbeskatning. Dette forslag udvider og supplerer de

hidtidige BEPS-initiativer, herunder den eksisterende CFC-beskatning

og består af

to elementer:

Dels en form for ”omvendt CFC”, som indebærer,

at et EU-land kan

beskatte den indkomst, som et datterselskab har fra sin aktivitet i EU-landet, hvis

moderselskabets hjemland ikke sikrer en vis effektiv minimumsbeskatning af ind-

komsten.

Det andet element er en form for ”supplerende CFC”, som indebærer

et EU-land kan beskatte et moderselskab etableret i landet af

alle

typer af indkomst,

som dets datterselskab i udlandet har. Dette element supplerer således de gældende

CFC-regler, som kun omfatter

visse

typer af indkomst.

Forslag i de to søjler kan ses som alternativer eller kan kombineres.

Der er endnu ikke opnået enighed om konkrete løsninger i OECD, og der har

endnu ikke været en nærmere drøftelse i EU af de konkrete løsningsmuligheder i

OECD-arbejdet. Der er dog meget bred opbakning i EU til målet om at finde gode

og effektive globale løsninger.

CFC-beskatning betyder, at et dansk moderselskab beskattes af indkomsten i sit udenlandske datterselskab, når dattersel-

skabet har CFC-indkomst af en vis størrelse. CFC-indkomst består fx af renter, kursgevinster, royalties, udbytter og (aktie)

avancer. Reglerne sikrer beskatning af indkomster fra aktiver, som er nemme at flytte, dvs. mobile aktiver såsom gæld, im-

materielle rettigheder og aktier.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/5-19, pkt. 5 og 8

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne tage Kommissionens og EU-formandskabets af-

rapportering fra IMF-, G20-møderne og mødet i koalitionen af finansministre for

klimahandling i april til efterretning samt generelt kunne støtte en fælles EU-linje til

det kommende G20-møde i Fukuoka. Ift. OECD-arbejdet om digital beskatning er

der i EU meget bred opbakning til målet om at finde gode og effektive globale

løsninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-

tering fra IMF-, G20-møderne samt mødet i koalitionen af finansministre for kli-

mahandling til efterretning. Regeringen forventer ligeledes generelt at kunne støtte

en fælles EU-holdning til det kommende G20-møde.

Regeringen prioriterer ambitiøse og effektive tiltag, der kan dæmme op for skatte-

undgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair selskabs-

beskatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder. Regeringen lægger stor

vægt på, at der findes internationale løsninger på udfordringerne forbundet med

den digitale økonomi, herunder gennem tiltag, som bekæmper skatteundgåelse ge-

nerelt også for digitale selskaber. Regeringen støtter således stærkt løsninger, som

bygger videre

på OECD’s BEPS-standarder,

herunder særligt forslaget om en glo-

bal standard for en effektiv minimumsbeskatning, som vil være i overensstemmelse

med det gældende internationale skatteprincip om, at man beskatter et selskabs pro-

fit dér, hvor værdien skabes. Regeringen ønsker omvendt ikke løsninger, der mere

generelt kan flytte beskatningsretten fra hjemland til forbrugsland i det omfang det

måtte kunne ramme skattebetalingen i Danmark fra danske virksomheder med ak-

tiviteter i udlandet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalget.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/5-19, pkt. 5 og 8

Dagsordenspunkt 8:

Styrkelse af ØMU’en

Forslag om europæisk reform-

støtteprogram (ERSP)

KOM (2018) 391

1. Resume

Kommissionen fremlagde 31. maj 2018 et forslag om oprettelse af et europæisk reformstøttepro-

gram (ERSP). På ECOFIN ventes en politisk drøftelse af den videre håndtering af forslaget.

Forslaget har endnu ikke været substansforhandlet, herunder i lyset af de igangværende parallelle

drøftelser af styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og Kommissionens forslag

fra maj 2018 til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027.

Eurotopmødet 14. december 2018 lagde op til etablering af et nyt budgetinstrument til fremme af

konvergens og konkurrenceevne i euroområdet med mulighed for, at ERM2 lande kan deltage på

frivillig basis.

Kommissionen har efterfølgende i forbindelse med drøftelser af budgetinstrumentet i

udvidet eurogruppe (finansministrene fra alle EU-lande på nær UK) uformelt præsenteret overve-

jelser om at basere det nye budgetinstrument på en tilpasning af ERSP-forslaget. Formandskabets

sigte med drøftelsen på det kommende ECOFIN ventes at være at bidrage afklaringen af den

videre lovgivningsmæssige behandling af ERSP-forslaget. Der ventes dog endnu ikke enighed herom

blandt landene, og drøftelsen på ECOFIN ventes ikke at kunne konkludere herpå.

Regeringen støtter arbejdet med at styrke ØMU’en, men

ser ikke et budgetinstrument for euroom-

rådet som en prioritet i dette arbejde. Regeringen er overordnet åben ift. ERSP-forslaget, og er

generelt også fleksibel ift. evt. at basere de videre drøftelser om det nye budgetinstrument på ERSP-

forslaget, så længe dette ligger inden for rammen af eurotopmødets erklæring. Regeringen finder det

i tråd hermed nødvendigt, at deltagelse og finansiering af et budgetinstrument for eurolandene ikke

bliver obligatorisk for ikke-eurolande. Forslaget må indrettes på en måde, så lande, der står uden

for euroen alene bidrager til at garantere og finansiere instrumentet, såfremt de frivilligt vælger at

deltage heri. Derudover bør instrumentet indrettes så det understøtter nationalt ejerskab og ansvar

for at føre en sund og holdbar national økonomisk politik i de deltagende lande.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde 31. maj 2018 et forslag om oprettelse af et europæisk

reformstøtteprogram (ERSP).

Forslaget skal ses i sammenhæng med de igangvæ-

rende drøftelser af styrkelsen af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og

Kommissionens forslag fra maj 2018 til EU’s flerårige finansielle

ramme (MFF) for

2021-2027.

Kommissionens ERSP-forslag blev præsenteret og drøftet uformelt på politisk ni-

veau i ECOFIN hhv. 13. juli og 7.-8. september 2018. Substansdrøftelser mellem

landene i Rådet er endnu ikke påbegyndt eller planlagt.

På det udvidede eurotopmøde 14. december 2018 gav stats- og regeringscheferne i

en topmødeerklæring finansministrene i opdrag at arbejde videre med indretning,

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om ERSP-forslag oversendt til Folketingets Europaudvalg 29. juni 2018.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/5-19, pkt. 5 og 8

implementering og timing af et nyt budgetinstrument til fremme af konvergens og

konkurrenceevne i euroområdet,

inden for rammerne af EU’s budget og flerårige

finansielle ramme. Erklæringen lægger op til, at ERM II-lande vil have mulighed for

at deltage i instrumentet på frivillig basis. Ifølge erklæringen skal der indgås en aftale

om budgetinstrumentets overordnede elementer i juni 2019 og forhandlingerne skal

baseres på de relevante forslag fra Kommissionen, om nødvendigt i en tilpasset

form. Kommissionen har efterfølgende i forbindelse med drøftelser af budgetin-

strumentet i udvidet eurogruppe uformelt præsenteret overvejelser om at basere

dette nye budgetinstrument på en tilpasning af ERSP-forslaget. Hvis det nye bud-

getinstrument skal baseres på ERSP, kræver det, at Kommissionen fremlægger et

ændret ERSP-forslag. Der foreligger ikke aktuelt et sådant ændret forslag.

3. Formål og indhold

Formålet med ERSP er at styrke gennemførelse af strukturreformer, der fremmer

økonomisk og social konvergens mellem EU-landene samt at styrke robustheden

af EU’s økonomier. Gennemførelse af strukturreformer er nødvendigt

for en vel-

fungerende ØMU og økonomi i hele EU og for at øge samhørighed, styrke pro-

duktiviteten, skabe job, fremme investeringer og sikre holdbar vækst.

Kommissionen lægger op til at oprette tre særskilte, komplementære instrumenter:

i) Et

reformleveringsinstrument

(’Reform Delivery Tool’, RDT) for alle EU-lande

i form af finansiel støtte til reformgennemførelse.

ii) Et instrument til

teknisk støtte

til reformgennemførelse (’Technical Support

Instrument’, TSI) for alle EU-lande.

iii) En

konvergensfacilitet

(’Convergence Facility’, CF) med målrettet støtte til re-

formgennemførelse i ikke-eurolande, som har taget tiltag mhp. at indføre

euroen som valuta.

Støtten skal være efterspørgselsdrevet og kun EU-lande, der anmoder om assi-

stance, vil modtage støtte fra programmet.

Reformstøtteprogrammet skal træde i kraft fra 2021 og foreslås finansieret over

EU-budgettet. Den samlede finansieringsramme for gennemførelsen af reformstøt-

teprogrammet foreslås i perioden fra 2021 til 2027 at udgøre 25 mia. EUR i løbende

priser (22 mia. EUR i 2018-priser). Af den samlede finansieringsramme tildeles i

Kommissionens forslag vejledende 22 mia. EUR til RDT, 840 mio. EUR til TSI og

2,16 mia. EUR til CF.

De aktuelle drøftelser om et nyt budgetinstrument (BICC

–

Budgetary Instrument for

Competitiveness and Convergence)

foregår uformelt i regi af udvidet eurogruppe (finans-

ministrene fra alle EU-lande på nær UK), hvor der sigtes på at opnå en enighed om

overordnede elementer i budgetinstrumentet forud for et nyt eurotopmøde i margin

af Det Europæiske Råd 21.-22. juni.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/5-19, pkt. 5 og 8

Drøftelserne af budgetinstrumentet (BICC) tager bl.a. udgangspunkt i et fælles tysk-

fransk forslag (21. februar 2019)

samt løbende uformelle input fra Kommissionen.

Der er særlig fokus på tre temaer: 1) instrumentets

formål og udgiftssiden,

herunder om

der skal kunne opnås støtte til både investeringer og reformer 2)

governance,

herunder

processen for at træffe beslutninger om støtte og efter hvilke strategiske retnings-

linjer, koblingen til det europæiske semester, adgangskriterier for støtte mv. og 3)

finansieringssiden,

herunder hvordan instrumentet skal finansieres og sammenhængen

med

EU’s flerårige finansielle ramme.

Kommissionen har præsenteret en idé om at basere det nye budgetinstrument

(BICC) på ERSP-forslaget. Kommissionen har også nævnt muligheden for en kob-

ling mellem det nye budgetinstrument og det nye samlede investeringsprogram, In-

vestEU, der blev fremsat 7. juni 2018 ((KOM(2018)39) og hvor der blev opnået en

foreløbig politisk aftale mellem Rådet og Parlamentet 20. marts 2019.

På ECOFIN 17. maj ventes primært en drøftelse af den videre lovgivningsmæssige

håndtering af det eksisterende ERSP-forslag i lyset af idéen om en relation mellem

ERSP-forslaget og budgetinstrumentet (BICC).

Kommissionens idé vil kræve, at Kommissionen fremlægger et tilpasset ERSP-for-

slag, så det bliver et instrument, der bidrager til eurolandes og evt. ikke-eurolandes

udgifter til investeringer og reformer af betydning for konvergens og konkurrence-

evne. Hvis det nye budgetinstrument omvendt ikke skal baseres på ERSP, vil der

skulle tages stilling til, om der skal igangsættes forhandlinger om ERSP uden en

sådan tilpasning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke nogen formel rolle ift. dette dagsordenspunkt.

Europa-Parlamentet skal uao. i givet fald medvirke som medlovgiver i vedtagelsen

af ERSP-forordningsforslaget i henhold til TEUF artikel 294 (den almindelige lov-

givningsprocedure). Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det konkrete

forslag.

I en resolution om EU’s fremtid af 13. februar 2019

, har Europa-Parla-

mentet noteret sig Kommissionens oprindelige forslag om ERSP af 31. maj 2018,

samtidig med, at de understreger betydningen af ikke at svække Europa-Parlamen-

tets beføjelser til fælles beslutningstagning og tilsyn med anvendelsen af EU-midler.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 22. januar 2019.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. februar 2019 om status for debatten om Europas fremtid (2018/2094(INI))

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/5-19, pkt. 5 og 8

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Selve ERSP-forordningsforslaget

ventes at få statsfinansielle konsekvenser via EU’s

budget. Udgiftsniveauerne for reformstøtteprogrammet og underliggende instru-

menter forhandles som led i Kommissionens forslag til den næste flerårige finan-

sielle ramme (MFF) for 2021-2027, som blev offentliggjort 2. maj 2018. Kommis-

sionen lægger heri op til et samlet udgiftsniveau for ESRP på 22 mia. euro (2018-

priser). En evt. dansk finansieringsandel vil afhænge af det endelige forslags kon-

struktion, herunder om der bliver tale om et generelt instrument for alle medlems-

lande eller et (evt. delvist) særskilt instrument for eurolande og deltagende ikke-

eurolande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med ERSP-forslaget om at fremme reform-

indsatsen i EU. Der er fortsat forskellige meninger om det konkrete design af bud-

getinstrumentet (BICC), bl.a. spørgsmål om størrelse, finansiering, form, gover-

nance m.v. Der er ikke klarhed over landenes holdninger til Kommissionens idé om

at basere det nye budgetinstrument (BICC) på reformstøtteprogrammet. Der ventes

ikke på nuværende tidspunkt konklusioner om dette spørgsmål, herunder om

ERSP-forslaget skal justeres mhp. at udgøre basis for det nye budgetinstrument

(BICC), eller om der evt. vil skulle arbejdes videre med ERSP-forslaget, som det

foreligger.

Regeringen støtter arbejdet med at styrke ØMU’en. Regeringen arbejder

særligt for

flg. hovedprioriteter: 1. Styrkelse af bankunionen i forlængelse af beslutningerne

truffet i udvidet eurogruppe og på udvidet eurotopmøde. 2. Sund og holdbar fi-

nanspolitik i landene på basis af ambitiøse fælles regler, som bør understøtte bedre

konsolidering og gældsnedbringelse især i gode tider, og 3. Stærkere fremskridt med

nationale strukturreformer for at sikre velfungerende økonomier. Den nationale

økonomiske politik og reformer er både afgørende for landenes egne økonomier,

for EU's økonomi som helhed og for at sikre en velfungerende ØMU. Regeringen

ser ikke et budgetinstrument for euroområdet som en prioritet i forhold til at styrke

ØMU’en.

Regeringen er overordnet åben ift. ERSP-forslaget, og er generelt også fleksibel ift.

evt. at basere de videre drøftelser om det nye budgetinstrument på ERSP-forslaget,

så længe dette ligger inden for rammen af eurotopmødets erklæring herom. Rege-

ringen finder det i tråd hermed nødvendigt, at deltagelse og finansiering af et bud-

getinstrument for eurolandene ikke bliver obligatorisk for ikke-eurolande. Forslaget

10. Regeringens generelle holdning

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/5-19, pkt. 5 og 8

må indrettes på en måde, så lande, der står uden for euroen alene bidrager til at

garantere og finansiere instrumentet, såfremt de frivilligt vælger at deltage heri.

Regeringen arbejder ligeledes for, at instrumentet indrettes så det det understøtter

nationalt ejerskab og ansvar for at føre sund og holdbar national økonomisk politik

og gennemføre de nødvendige strukturreformer i de deltagende lande og i EU som

helhed.

For regeringens holdning til de enkelte elementer i ERSP-forslaget henvises i øvrigt

til grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 29.

juni 2018.

Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne om reformstøtteprogrammet og et nyt

budgetinstrument ikke foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle

ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et

samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI, og at alle EU-budgettets

udgifter afholdes inden for dette loft.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om ERSP-forslaget er ikke tidligere forelagt for Folketinges Europaudvalg.

Grund- og Nærhedsnotat blev sendt til Folketingets Europaudvalg 29. juli 2018.

Folketingets

Europaudvalg blev senest skriftligt orienteret om ØMU’ens videreud-

vikling 18. januar 2019 forud for ECOFIN 22. januar 2019, hvor opfølgningen på

Det Europæiske Råd og eurotopmødet 14. december 2018 var på dagsordenen, og

tidligere 5. juli 2018 forud for ECOFIN 13. juli 2018, hvor opfølgningen på Det

Europæiske Råd og eurotopmødet 28.-29. juni 2018 var på dagsordenen. Der hen-

vises til samlenotater oversendt hhv. 10. januar 2019 og 28. juni 2018.

Folketingets Europaudvalg blev 30. november 2018 i forbindelse med forelæggel-

sen af ECOFIN-mødet 4. december 2018 orienteret mundtligt om status for ØMU-

drøftelserne i regi af den udvidede eurogruppe og forberedelserne af eurotopmødet

forud for mødet i udvidet eurogruppe 3.-4. december 2018.