Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde alm. anl. 21/5-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3692 - almindelige anliggender Bilag 2
Offentligt

Udenrigsministeriet

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

Kopi: UPN

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Girokonto 3 00 18 06

Kontor

Bilag

Sagsnummer

2019-411

EKN

15. maj 2019

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. maj 2019

Dagsordenen for rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. maj 2019

omfatter:

MFF 2021-2027, forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.-21. juni

2019 samt sag som ikke er på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender)

den 21. maj 2019 vedrørende udkast til institutionel rammeaftale for bilaterale for-

bindelser mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund.

Alle punk-

ter forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering. Der

henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, som er oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 7. maj 2019.

Dagsordenspunkt 1: Den kommende flerårige finansielle ramme

–

MFF 2021-2027

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 forventes en

overordnet politisk drøftelse af status på MFF-forhandlingerne. Der for-

ventes tillige en politisk drøftelse af de eksterne instrumenter under bud-

getkategori 6, og i særdeleshed instrumentet for naboskab, udviklings-

samarbejde og internationalt samarbejde

–

forkortet NDICI. Ministeren

for udviklingssamarbejde forelagde den 26. april 2019 forhandlingsoplæg

vedrørende NDICI.

Det er en vigtig drøftelse, fordi den handler om mange af de instrumen-

ter og redskaber, som EU skal bruge til i praksis at trække verden i den

rigtige retning. Med de mange, svære internationale udfordringer, som

Europa står over for, er det centralt, at vi sikrer, at vi kan varetage vores

interesser over for omverdenen.

De centrale forhandlinger

om EU’s flerårige finansielle ramme er fortsat

på et relativt tidligt stadie. Der forventes således ikke truffet beslutninger

på nuværende tidspunkt i forhandlingerne, når det gælder de konkrete

beløb.

Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde alm. anl. 21/5-19

Sideløbende med det centrale spor forhandles en række sektorforordnin-

ger, hvor regeringens ministre i vid udstrækning allerede har forelagt for-

handlingsoplæg. Det er her, at der primært er sket fremskridt.

Eksempelvis har udenrigsministeren indhentet forhandlingsoplæg i Eu-

ropaudvalget til Globaliseringsfonden, Den Europæiske Fond for Regio-

naludvikling og Samhørighedsfonden, fælles regler for en række EU-

fonde (CPR), Den Europæiske Socialfond Plus, Interreg, Førtiltrædel-

sesinstrumentet samt Grønlandsbeslutningen.

I alt har regeringen forelagt mere end 20 forhandlingsoplæg i Europaud-

valget vedrørende sektorretsakter under MFF.

Det er vigtigt at huske på, at de foreløbige delvise indstillinger handler

om indholdet af sektorretsakterne

–

og ikke om de konkrete beløb, der

er afsat til de enkelte områder. Det betyder også, at man ikke kan lægge

delaftalerne på de enkelte sektorretsakter sammen for derved at få det

samlede udgiftsniveau på de enkelte områder. Hvor mange penge, der vil

blive afsat til de enkelte sektorretsakter, er der med andre ord ikke taget

stilling til endnu.

Dette skyldes, som det er Europaudvalget bekendt, at det overordnede

udgiftsniveau, fordelingen på udgiftskategorier og en række tildelingskri-

terier fastlægges i det centrale forhandlingsspor. Som nævnt af udenrigs-

ministeren i Europaudvalget, er vi dog endnu ikke dér, hvor der er indsat

foreløbige beløb eller endda beløbsintervaller for de enkelte budgetkate-

gorier. Det er usikkert, om dette vil blive opnået under det rumænske

formandskab.

Hvad angår den forventede drøftelse af de eksterne instrumenter på det

kommende rådsmøde, forelagde ministeren for udviklingssamarbejde

den 26. april 2019 forhandlingsoplæg vedrørende NDICI.

For så vidt angår de store linjer i instrumentet har man fra dansk side

langt hen ad vejen fået tilgodeset sine synspunkter. Det har været en ker-

nesag for regeringen, at EU’s eksterne finansieringsinstrumenter skulle

forenkles med henblik på at skabe større sammenhæng og fleksibilitet.

Det foreliggende udkast lægger op til at samle en række instrumenter

under samme forordning, der vil fremme sammenhængskraften i EU’s

indsatser såvel som fleksibiliteten i forhold til nye udfordringer.

Tematisk er det også vurderingen, at det aktuelle udkast flugter med dan-

ske prioriteter og værdier. Det gælder 2030-dagsordenen og verdensmå-

lene, som instrumentet skal bidrage til at opnå med strategisk afsæt i Den

Europæiske Konsensus om Udvikling og EU’s Globale Strategi. Også

fattigdomsbekæmpelse står stærkt i overensstemmelse med Unionens

traktatlige forpligtelser.

Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde alm. anl. 21/5-19

Danmark og ligesindede lande har i forhandlingerne prioriteret menne-

skerettigheder. Det er i det forelæggende udkast tilgodeset med et tema-

tisk vindue for menneskerettigheder og demokrati og indgår i de geogra-

fiske vinduer som en prioritet.

Klimaforandringer er også en væsentlig prioritet, idet der er sat et mål

om, at 25 pct. af de samlede midler til instrumentet skal gå til klimarelate-

rede indsatser. Regeringen arbejder i samarbejde med flere andre med-

lemslande i forhandlingerne for, at dette forbrugsmål kan blive endnu

højere.

Hvad angår migration har regeringen prioriteret at sikre tilstrækkelige,

fleksible midler til migrationshåndtering, og at indsatser under instru-

mentet adresserer grundlæggende årsager til irregulær migration. Endelig

arbejder regeringen for, at den incitamentsbaserede tilgang til tildeling af

midler, herunder ift. partnerlandenes fremskridt på migrationsområdet,

som for indeværende gælder geografisk for det europæiske naboskab,

udbredes til alle geografiske vinduer.

Der eksisterer, som også nævnt for Folketingets Europaudvalg af mini-

steren for udviklingssamarbejde, fortsat en risiko for, at udgangspunktet

om ét samlet instrument ikke vil bestå, og at Den Europæiske Udvik-

lingsfond og/eller Naboskabsinstrumentet måske bliver udskilt. Dette vil

i regeringens optik være et stort tilbageskridt fra det ambitiøse og rettidi-

ge udgangspunkt, hvor hensigten er at skabe et mere enkelt grundlag for

udviklingssamarbejdet og at øge fleksibiliteten for hurtigt at kunne kana-

lisere midler hen, hvor de fremtidige behov er størst.

I fald instrumentet deles op, vil der forventeligt skulle vedtages forord-

ningsforslag på hvert enkelt instrument. Regeringen følger fortsat udvik-

lingen og lægger vægt på, at instrumentet forbliver intakt, jf. forhand-

lingsoplægget for NDICI. På rådsmødet vil regeringen således udtrykke

sin opbakning til ét samlet instrument.

Afslutningsvis bemærkes det, at Grønlandsbeslutningen hører til under

budgetkategori 6, og at regeringen har særlige interesser heri, jf. forhand-

lingsoplægget.

Dagsordenspunkt 2: Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.-

21. juni 2019 (kommenteret dagsorden)

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 forventes den

kommenterede dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 20.

–

21.

juni at blive præsenteret. Det forventes, at Rådet vil tage den kommente-

rede dagsorden til efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af em-

nerne og udkast til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den

20.

–

21. juni vil først finde sted på rådsmødet (almindelige anliggender)

den 18. juni.

Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde alm. anl. 21/5-19

Det forventes, at Det Europæiske Råd den 20.

–

21. juni vil vedtage

EU’s strategiske dagsorden for 2019 –

2024. Formålet med den strategi-

ske dagsorden er at sætte den overordnede politiske retning for EU’s

udvikling og arbejde i de kommende år. Den strategiske dagsorden udgør

samtidig Det Europæiske Råds forventninger til den nye Kommission og

dennes arbejdsprogram.

Det rumænske formandskab forventes at give en status på forhandlin-

gerne om EU’s næste flerårige finansielle ramme, efterfulgt af politiske

drøftelser. Den næste flerårige finansielle ramme var senest genstand for

drøftelser på Det Europæiske Råd i december 2018.

Det forventes, at også klima vil være genstand for drøftelser. På det Eu-

ropæiske Råd i marts 2019 var der enighed om at intensivere arbejdet

med EU’s langsigtede klimastrategi, og at vende tilbage til emnet på Det

Europæiske Råd i juni forud for FN’s generalsekretærs klimatopmøde

den 23. september.

Derudover forventes Det Europæiske Råd at drøfte konklusioner for

Det Europæiske Semester på baggrund af en horisontal sammenfatning

af de landespecifikke anbefalinger. Der forventes også en kort status på

arbejdet med imødegåelse af desinformation på baggrund af en erfarings-

rapport fra formandskabet, Kommissionen og EU’s udenrigsrepræsen-

tant.

Det Europæiske Råd forventes desuden at drøfte eksterne relationer i

lyset af udviklingen frem mod mødet i juni, og det kan ikke udelukkes, at

også udvidelse vil være genstand for drøftelser.

Endelig kan det bemærkes, at det på mødet i Det Europæiske Råd (arti-

kel 50) i april blev besluttet, at der skal gives en status på Storbritanniens

udtræden fra EU på Det Europæiske Råd i juni.

Dagsordenspunkt 3: Institutionel rammeaftale for bilaterale for-

bindelser mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske

Forbund

Det tredje punkt på dagsordenen omhandler udkast til institutionel

rammeaftale mellem EU og Schweiz. Sagen er ikke på dagsordenen for

selve rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. maj 2019, men siden

forhandlingsdirektiverne blev forelagt Europaudvalget i oktober sidste

år, foreligger der et aftaleudkast, der er færdigforhandlet på teknisk ni-

veau. I Schweiz har regeringen ikke tilsluttet sig aftalen, men sendt udka-

stet i offentlig konsultation, der ventes afsluttet i den nærmeste fremtid.

Såfremt den schweiziske regering tilslutter sig aftalen, evt. efter afholdel-

Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde alm. anl. 21/5-19

se af en folkeafstemning, ventes Kommissionen at fremsætte forslag til

rådsafgørelse om indgåelse og undertegnelse af aftalen.

Med aftaleudkastet har man forhandlet en balanceret ramme for det

fremtidige forhold, der vil bidrage til større juridisk sikkerhed og ensartet

fortolkning af indre markedsregler. Aftalen fastsætter fire overordnede

principper til dette formål: Løbende justering af bilaterale aftaler i hen-

hold til udviklinger i EU-retten; uafhængige mekanismer til overvågning

og domstolskontrol; ensartet fortolkning og anvendelse af indre mar-

kedsregler i overensstemmelse med EU domstolens retspraksis; og etab-

lering af en effektiv mekanisme for tvistbilæggelse.

Aftaleudkastet omfatter alle aftaler mellem EU og Schweiz, der relaterer

sig til det indre marked, herunder også fremtidige aftaler. Følgende eksi-

sterende aftaler er omfattet og til dels omtalt i protokoller til rammeafta-

len. Det drejer sig om aftale om fri bevægelighed for personer, 1999; af-

tale om luftfart, 1999; aftale om godstransport og personbefordring med

jernbane og ad landevej, 1999; aftale om handel med landbrugsproduk-

ter, 1999; aftale om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurde-

ring, 1999. Derudover indeholder aftaleudkastet en erklæring, hvor par-

terne tilslutter sig en modernisering af frihandelsaftalen fra 1972 mellem

EU og Schweiz.

Regeringen støtter udkastet til den institutionelle aftale mellem EU og

Schweiz, der skal sikre ensartet fortolkning og anvendelse af EU-retten,

effektiv overvågning af de bilaterale aftaler, løbende justering i henhold

til udviklinger i EU-retten og en mere effektiv mekanisme for tvistbilæg-

gelse, og finder det positivt, at der i udkastet er sikret en balance mellem

rettigheder og forpligtelser.

Siden sidst: Åbenhed i Rådets lovgivningsarbejde

Spørgsmålet om åbenhed i Rådets lovgivningsarbejde er ikke på dagsor-

denen for rådsmødet den 21. maj.

Forhandlingerne er nu startet på teknisk niveau. De foreløbige drøftelser

viser, at medlemslandene er delte i spørgsmålet om ambitionsniveauet

for øget åbenhed i lovgivningsarbejdet. Regeringen arbejder sammen

med et antal ligesindede medlemslande

–

i tråd med Europaudvalgets

beretning vedrørende åbenhed i Rådet

–

for, at der findes konkrete løs-

ninger, der skaber øget åbenhed omkring processerne, herunder at flere

dokumenter automatisk bliver lagt frem, og at den demokratiske kontrol

med lovgivningsprocessen bliver øget.

Anders Samuelsen