Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3693 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt
2055401_0001.png
Undervisningsministeriet
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 22.-23. maj 2019
Ungdom
Punkt 1: Rådskonklusioner om unge og fremtidens arbejdsmarked
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 2)
Punkt 2:
Rådsresolution om retningslinjer for forvaltningen af EU’s ungdomsdialog
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 5)
Punkt 3: Unge som aktører for demokrati i Den Europæiske Union
-
KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 7)
Uddannelse
Punkt 4: Rådshenstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sproglæring
- KOM(2018)272
- vedtagelse
(s. 9)
Den 6. maj 2019
Punkt 5: Rådshenstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet
- KOM(2018)271
- vedtagelse
(s. 13)
Punkt 6: Rådskonklusioner om implementeringen af rådshenstillingen om Opkvalificeringsforløb: Nye
muligheder for voksne
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 17)
Punkt 7: At bygge Europas fremtid: Uddannelsesområdets bidrag til at styrke den sociale
sammenhængskraft
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 19)
1
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
2055401_0002.png
Punkt 1: Rådskonklusioner om unge og fremtidens arbejdsmarked
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Rådskonklusionerne har fokus på, at arbejdsmarkedets ændringer og udvikling som følge af globalisering,
klimaændringer, demografiske ændringer og teknologiske fremskridt skaber udfordringer og muligheder for unge og
fremtidens arbejdsmarked. Endvidere sættes der fokus på at øge opmærksomheden på fremtidens arbejdsmarked og de
udfordringer og muligheder, som det skaber for unge.
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter generelt op om, at der på EU-plan fremmes en bedre kvalificering af unge og deres muligheder på
fremtidens arbejdsmarked, heriblandt ved udveksling af bedste praksis mellem medlemslandene og mobilisering. Samtidig
har regeringen fokus på, at dette sker inden for rammen af medlemsstaternes nationale kompetence.
2. Baggrund
Baggrunden for rådskonklusionerne er et fokus på at øge opmærksomheden på unge og de muligheder
og udfordringer, som fremtidens arbejdsmarked giver.
Rådskonklusionerne er en opfølgning på rådsresolutionen om ungdomsstrategien for 2019-2027,
Kommissionens meddelelse om Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge
(KOM (2018)168) af 22. maj 2018 og på det øgede fokus på unges situation i Europa, som stats- og
regeringscheferne satte på mødet i Det Europæiske Råd i december 2017. Det er ligeledes en
opfølgning på den forpligtelse, som Kommissionen påtog sig i sin meddelelse om Investering i Europas
Unge (KOM(2016)940) af 7. december 2016, om at styrke unges aktive medborgerskab i perioden efter
2018, hvor den daværende strategi for perioden 2010-2018 udløb.
Unge, beslutningstagere og forskere har i foråret og efteråret 2018 som led i EU’s ungdomskonferencer
i Sofia og Wien indsamlet emner, der er relevante for unge, og grupperet dem i 11 ungdomsmål, som
skal afspejle den europæiske ungdoms synspunkter.
1
Rådsresolutionen om ungdomsstrategien for 2019-
2027 anerkender ungdomsmålene og har grupperet dem i fem sigtelinjer, som medlemsstaterne
opfordres til at anvende ved udarbejdelse af politikker, der vedrører unge. Nærværende
rådskonklusioner er et videre arbejde med særligt ungdomsmålene om godt arbejde til alle og god
læring.
3. Formål og indhold
Fremtidens arbejdsmarked ændrer sig hastigt og bliver påvirket af globalisering, klimaændringer,
demografiske ændringer og teknologiske fremskridt. Disse situationer giver både nye muligheder og
skaber udfordringer. Rådskonklusionerne har fokus på at øge opmærksomheden på de muligheder og
udfordringer, som Europas unge står overfor i relation til fremtidens arbejdsmarked.
Rådskonklusionerne har blandt andet sigte på følgende:
De 11 ungdomsmål, som blev besluttet på EU ungdomskonferencerne i Sofia og Wien er følgende: 1) Forbinde EU med unge; 2) Ligestilling mellem køn;
3) Inklusive samfund; 4) Oplysning og konstruktiv dialog; 5) Mental sundhed og trivsel; 6) Fremme unge i landdistrikterne; 7) Godt arbejde til alle; 8) God
læring; 9) Demokrati og deltagelse; 10) Et bæredygtigt og grønt Europa; 11) Lige adgang til ungdomsorganisationer og EU-programmer.
1
2
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
2055401_0003.png
Udvikle og validere nøglekompetencer udviklet af unge i forskellige læringsmæssige sammenhæng
med sigte på, at anerkende og tilpasse kompetencer til den fremtidige efterspørgsel på
arbejdsmarkedet, herunder uddannelsesmæssige kvalifikationer samt fra frivilligt arbejde og
praktikophold. Fremme iværksætteri blandt unge, heriblandt iværksætteruddannelser, rådgivning,
mentorskab eller coaching af unge.
Støtte op om brugen af de ressourcer, der stilles til rådighed under Den Europæiske Socialfond,
EU-programmet for beskæftigelse og social innovation, Erasmus + eller det Europæiske
Solidaritetskorps og deres efterfølgerprogrammer.
Gøre brug af EU’s ungdomspolitiske instrumenter, herunder EU’s ungdomskoordinator
2
, Youth
Wiki
3
og fælles læringsaktiviteter for at integrere et ungdomsperspektiv i politisk beslutningstagning
på EU-plan og nationalt plan, udveksle bedste praksis med målet om at fremme konkrete politiske
løsninger i forbindelse med unges overgang til arbejdsmarkedet.
Forbedre samarbejdet mellem medlemslandene med målet om udveksling af bedst praksis om
kvalitets- og inklusiv uddannelse og livslang læring for alle børn og unge, især med hensyn til
reducere antallet af unge, der forlader skolen tidligt.
Fremme en tværsektoriel tilgang til beskæftigelsespolitiske spørgsmål om unge på nationalt og
europæisk plan.
Organisere læringsaktiviteter og arrangementer med repræsentanter fra ungdomsområdet,
fagforeninger, erhvervsorganisationer og regeringer med henblik på at skabe et tværsektorielt
perspektiv på ungdomspolitik.
Støtte unge på de områder, hvor der er høj ledighed, særlige forventninger til arbejdsmarkedet eller
forventninger til deres uddannelses- og/eller faglige færdigheder, som gør dem til genstand for
generationsmæssig generalisering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
2
EU-ungdomskoordinator, er et synligt referencepunkt for unge mennesker i EU-Kommissionen. EU-ungdomskoordinatoren har til opgave at rådgive
den ansvarlige kommissær om ungdomspolitik, hjælpemed at sikre koordinering og sammenhæng og oplyse om EU's tiltag på området i tæt samarbejde
med EU-institutioner og -agenturer samt medlemsstaterne, og at dele resultaterne fra ungdomsdialogen i EU og give feedback til unge mennesker.
3
Youth Wiki er Europas online-encyklopædi inden for national ungdomspolitik.
3
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
8. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 30. april 2019.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt op om, at der på EU-plan fremmes en bedre kvalificering af unge og
forberedelse af deres muligheder på fremtidens arbejdsmarked, heriblandt ved mobilitet og udveksling
af bedste praksis mellem medlemslandene.
Samtidig har regeringen fokus på, at dette sker inden for rammen af medlemslandenes nationale
kompetence.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Rådsresolutionen om ungdomsstrategien for 2019-2027 blev forelagt Europaudvalget den 23.
november 2018, som led i undervisningsministerens forelæggelse af rådsmødet for ungdom den 26.
november 2018.
4
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
Punkt 2:
Rådsresolution om retningslinjer for forvaltningen af EU’s ungdomsdialog
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Med rådsresolutionen sættes der fokus på at give
vejledninger om styringen af EU’s ungdomsdialog, den
organisatoriske ramme for aktiviteterne, aktiviteternes placering og de involverede aktørers roller. Herudover sættes der
fokus på at styrke ungeinddragelsen i styringen af ungdomsdialogen.
Rådsresolutionen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter generelt op om, at der på EU-plan fremmes en bedre kvalificering af unge og en forbedring af deres
muligheder for at få indflydelse og deltage i de politiske beslutningsprocesser på nationalt og på EU-plan. Samtidig har
regeringen fokus på, at dette sker inden for rammen af medlemslandenes nationale kompetence.
2. Baggrund
Rådsresolutionen
er en opfølgning på bilag 1 om EU’s ungdomsdialog til rådsresolutionen om
ungdomsstrategien for perioden 2019-2027, som blev vedtaget på rådsmødet for ungdom den 26.
november 2018, Kommissionens meddelelse om Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-
strategi for unge (KOM (2018)168) af 22. maj 2018 og på det øgede fokus på unges situation i Europa,
som stats- og regeringscheferne satte på mødet i Det Europæiske Råd i december 2017. Det er ligeledes
en opfølgning på den forpligtelse, som Kommissionen påtog sig i sin meddelelse om Investering i
Europas Unge (KOM(2016)940) af 7. december 2016, om at styrke unges aktive medborgerskab i
perioden efter 2018, hvor den daværende ungdomsstrategi for perioden 2010-2018 udløb.
3. Formål og indhold
Rådsresolutionen har fokus på implementeringen af
bilag 1 om EU’s ungdomsdialog til
rådsresolutionen om ungdomsstrategien for 2019-2027, som blev vedtaget på rådsmødet for ungdom
den 26. november 2018.
EU’s ungdomsdialog er dialogen mellem unge og ungdomsorganisationer,
der inddrager politiske og
andre beslutningstagere samt eksperter, forskere og andre relevante civilsamfundsaktører efter behov.
Det tjener som forum for fælles overvejelser og høring om prioriteter for gennemførelsen af og
opfølgning på det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.
Rådsresolutionen har sigte på at give vejledninger om styringen
af EU’s ungdomsdialog,
den
organisatoriske ramme for aktiviteterne, aktiviteternes placering og de involverede aktørers roller
herunder særligt i forhold til trio-formandskabet og den europæiske styringsgruppe for
ungdomsdialogen.
Rådsresolutionen har fokus på, at den europæiske ungdomssektor
spiller en vigtig rolle i EU’s
ungdomsdialogs organisatoriske ramme. Trio-formandskabet tilskyndes til at lette adgangen for
civilsamfundet til at deltage i den europæiske styregruppe samt overveje foranstaltninger, der kan
inkludere alle unges stemmer, herunder særligt dem med færre muligheder og dem, der ikke er
organiseret i ungdomsforeninger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 30. april 2019.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt op om, at der på EU-plan fremmes en bedre kvalificering af unge og en
forbedring af deres muligheder for at få indflydelse og deltage i de politiske beslutningsprocesser på
nationalt og på EU-plan. Samtidig har regeringen fokus på, at dette sker inden for rammen af
medlemslandenes nationale kompetence.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Rådsresolutionen om ungdomsstrategien for 2019-2027 blev forelagt Europaudvalget den 23.
november 2018, som led i undervisningsministerens forelæggelse af rådsmødet for ungdom den 26.
november 2018.
6
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
Punkt 3: Unge som aktører for demokrati i Den Europæiske Union
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
På rådsmødet for ungdom den 26. november 2018 blev der vedtaget en rådsresolution
om EU’s
ungdomsstrategi for 2019-2027 med fokus på at fremme ungdomsdeltagelse i det demokratiske liv, som
var en opfølgning på Kommissionens meddelelse om ”Engagement. Netværk.
Mobilisering: En ny EU-
strategi for unge” KOM (2018) 168 af 22. maj 2018 og på det øgede fokus på unges situation i Europa,
som stats- og regeringscheferne satte på mødet i Det Europæiske Råd i december 2017. Endvidere
foreskriver Traktatens artikel 165, at EU skal fremme unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa.
På den baggrund har det rumænske formandskab lagt op til en drøftelse om, hvordan unge kan blive
inkluderet og spille en aktiv rolle i det demokratiske liv i EU.
2. Formål og indhold
Hovedformålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter om, hvordan EU-institutionerne og
medlemslandene kan imødegå de udfordringer og samfundsmæssige tendenser, som unge står overfor,
med henblik på at øge unges engagement i det demokratiske liv i EU. Herudover vil der være en
drøftelse om unges deltagelse med fokus på deres styrker, profiler og interesser, idet de unges deltagelse
i demokratiet er øgende, om end deres deltagelse er under forandring og anderledes end tidligere.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
7. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 30. april 2019.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemsstater forventes at slutte op om formandskabets ønske om at sætte fokus på de
fremtidige udfordringer i det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og nødvendigheden af en
dialog om imødegåelsen heraf.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker generelt op om en ungestrategi på EU-plan i en løbende dialog mellem regeringer,
forskere og unge, idet regeringen støtter op om et europæisk samarbejde inden for udveksling af bedste
praksis, mobilitet og demokratisk dannelse.
7
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
Regeringen bakker op om et samarbejde på EU-plan om ungdomspolitik, idet regeringen generelt
støtter op om udveksling af bedste praksis, mobilitet og demokratisk dannelse. Samtidig holder
regeringen fokus på, at ungdomsområdet er national kompetence, hvilket også skal afspejles i
samarbejdet.
Regeringen vil deltage aktivt i drøftelsen. Regeringen lægger vægt på at indgå i en konstruktiv og
inkluderende dialog med unge og andre relevante aktører om de fremtidige perspektiver for EU's
ungdomsstrategi og på den måde bidrage til at skabe rammerne for en relevant og realisabel
ungdomspolitisk indsats.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
2055401_0009.png
Punkt 4: Rådshenstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sproglæring
- KOM(2018)272
- vedtagelse
- revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet af 21. juni 2018 er markeret med streg i venstre
margen.
1. Resume:
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og
sprogindlæring den 22. maj 2018. Forslaget er et bærende element i at indfri visionen om et europæisk uddannelsesområde
i 2025.
Formålet med forslaget er at fremme sprogundervisning og sproglæring og henstille til medlemsstaterne om at gøre brug af
samlede tilgange til at forbedre sprogundervisningen og sprogindlæringen på nationalt, regionalt og lokalt niveau samt sikre
udviklingen af sproglig bevidsthed i skoler.
Regeringen støtter forslaget til rådshenstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring og ser det som et
godt initiativ med mange positive elementer, som ligger på linje med mange af initiativerne i regeringens sprogstrategi,
ligesom regeringen generelt finder det vigtigt, at Europas unge mestrer mere end ét sprog.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til
rådshenstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og
sprogindlæring
den 22. maj 2018. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 24. maj 2018.
Forslaget blev offentliggjort sammen med en meddelelse fra Kommissionen
”Opbygningen
af et
stærkere Europa gennem en stærkere ungdoms- uddannelses- og kulturpolitik”, og er en del af den
såkaldte
’anden
uddannelsespakke’ og en opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner af 14.
december 2017. Den første uddannelsespakke kom i januar 2018 og omhandlede initiativer vedrørende
nøglekompetencer, digitale færdigheder og inkluderende uddannelse. Forslaget er et af de bærende
elementer i at indfri visionen om et europæisk uddannelsesområde i 2025. Forslaget er fremsat med
hjemmel i artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Rådet træffer
afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med rådshenstillingen er at fremme sprogundervisning og sproglæring samt hjælpe flere unge
til at blive kompetente sprogbrugere og tilegne sig et niveau som kvalificeret bruger i mindst et andet
EU-sprog før afslutning af en ungdomsuddannelse og tilskynde dem til at tilegne sig endnu et sprog.
Som en del af begrundelsen for forslaget fremgår det af betragtningerne, at næsten halvdelen af
Europas borgere oplyser, at de ikke kan føre en samtale på andre sprog end modersmålet.
Indhold
I forslaget henstilles det til medlemsstaterne at undersøge mulighederne for at hjælpe alle unge, inden
de forlader en ungdomsuddannelse, med at tilegne sig et niveau i mindst ét andet EU-sprog end det,
der tales i skolen, som gør dem i stand til at bruge sproget effektivt i sociale, læringsmæssige og
professionelle sammenhænge, og tilskynde dem til at tilegne sig endnu et sprog på et niveau, som gør
dem i stand til at begå sig flydende i et vist omfang.
9
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
2055401_0010.png
Det henstilles til medlemsstaterne at gøre brug af samlede tilgange til at forbedre sprogundervisningen
og sprogindlæringen på nationalt, regionalt og lokalt niveau i et relevant omfang og adressere alle
sektorer indenfor uddannelse og indlæring.
Det henstilles til medlemsstaterne, som en del af en samlet strategi, at understøtte udviklingen af
sproglig bevidsthed i skolen og på erhvervsuddannelsesinstitutioner ved blandt andet at yde en aktiv
støtte til elevers og læreres mobilitet, give lærere mulighed for at undervise på et specifikt sprog på
hans/hendes respektive fagområde, styrke elevernes kompetencer indenfor skolens sprog som basis for
videre indlæring samt at overveje muligheder for at vurdere sprogkompetencer, som ikke er en del af
curriculum.
Det henstilles til medlemsstaterne at støtte lærere, undervisere og skoleledere i at udvikle sproglig
bevidsthed ved at investere i uddannelse og videreuddannelse af sproglærere for at bibeholde et bredt
tilbud om sprog, styrke frivilligt samarbejde mellem institutioner med ansvar for uddannelsen af
sproglærere, inkludere forberedelse af sproglig diversitet i klasselokalet og fremme læringsmobilitet i
sproglæreruddannelserne, så nye lærere drager nytte af gerne et semesters uddannelse og
undervisningserfaring i udlandet.
Det henstilles til medlemsstaterne at styrke forskning i og brug af innovative, inkluderende og
flersprogede pædagogikker, udvikle monitoreringsmetoder til brug for at følge med i udviklingen af
elevernes sprogkompetencer, samt at rapportere herom via de eksisterende referencerammer.
Til sidst i forslaget hilses Kommissionens tilbud velkommen om at støtte opfølgningen på henstillingen
ved at facilitere videndeling blandt medlemsstaterne, udvikle samarbejdet med medlemsstaterne,
herunder udvikle guidelines om forbindelsen mellem sproglæring og Den Fælles Europæiske
Referenceramme for Sprog samt digitale redskaber for sprogindlæring og videreuddannelse af
lærerpersonale.
Kommissionen vil endvidere styrke mobiliteten for skole- og erhvervsuddannelseselever, lærere,
undervisere og skoleledere inden for bl.a. Erasmus+-programmet uden at foregribe forhandlingerne
om den næste flerårige finansielle ramme, styrke samarbejdet med Europarådet og det europæiske
center for moderne sprog og følge op på implementeringen af rådshenstillingen primært gennem
eksisterende redskaber.
Endelig nævnes det i betragtningerne til rådshenstillingen, at Kommissionen vil arbejde på et forslag til
et nyt sæt europæiske benchmarks vedrørende uddannelse, som kan inkludere et benchmark for
sprogkompetence, som vil blive drøftet og besluttet af Rådet i forbindelse med fastlæggelsen af en ny
strategisk ramme for uddannelsessamarbejdet efter 2020.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget til rådshenstilling medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
10
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
2055401_0011.png
7. Konsekvenser
Forslaget til rådshenstilling forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet,
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 23. maj
2018. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde længde.
Danske Universiteter:
RUC glæder sig over, at Kommissionen har blik for vigtigheden af anerkendelse og udvikling af
sproglige kompetencer for at skabe et stærkere europæisk arbejdsmarked og samfund. Vi vil især
fremhæve henstillingen om behovet for at anvende samlede tilgange til at forbedre
sprogundervisningen, men også behovet for at anvende sprog i fagene. RUC vil
–
under henvisning til
den danske nationale sprogstrategi
–
understrege, at alle videregående uddannelsesinstitutioner skal
løfte i flok ved at kræve at sprogkompetencer har betydning i uddannelserne, både som adgang til viden
og som mulighed for at anvende sprogene på arbejdsmarkedet efter gennemført uddannelse. Her kan vi
fremhæve RUC’s tilgang, der bygger på at integrere sproglig færdighed og kompetence i de studerendes
faglighed (de såkaldte sprogprofiler).
Danske Lærerorganisationer International:
DLI, som er et samarbejde mellem de danske underviserorganisationer
–
BUPL, DLF, FSL, HL, GL,
DM og Uddannelsesforbundet - støtter hensigten i forslaget om at fremme sprogundervisning og
sprogfærdigheder hos borgerne i EU.
DLI anser det for positivt at sprogundervisningens rolle i forslaget bliver sat ind i en bredere
dannelsesmæssig kontekst, herunder i forhold til interkulturelle kompetencer og ’literacy’ i bred
forstand. Vi kan også tilslutte os opmærksomheden på betydningen af at udvikle de pædagogiske og
didaktiske tilgange til undervisningen, så længe det er med opmærksomheden omkring vigtigheden af at
respektere lærernes professionelle autonomi. Digitale værktøjer kan bidrage positivt til
sprogindlæringen, men er ikke i sig selv et kvalitetsstempel. Det afgørende er den faglige, pædagogiske
og didaktiske kvalitet af de undervisningsmidler m.v. der anvendes på samme måde som det er tilfældet
med analoge undervisningsmaterialer.
I forslaget er der særligt fokus på det antal af fremmedsprog som det ønskes at alle europæiske borgere
mestrer og på hvilket niveau. Tillige foreslår Kommissionen et nyt europæisk benchmark om
sprogkompetencer. DLI anser at en vellykket sprogstrategi og -politik indbefatter en balance mellem
fokus på læringsmål og på rammer og indhold for undervisningen. Lærernes forberedelsestid og
efteruddannelse fremhæves i forslaget, som vigtige forudsætninger for en sprogundervisning, hvilket
DLI kan tilslutte sig. Der er således behov for investeringer i at fremme kvaliteten ved at skabe de
bedste forudsætninger for god undervisning. Det forudsætter grundlæggende og langsigtede
investeringer i uddannelse frem for kortvarige puljer til særlige formål.
DLI kan tilslutte sig ambitionen om at alle elever i EU tilegner sig to fremmedsprog inden afslutning af
en ungdomsuddannelse. Det er afgørende at dette mål skal gælde alle former for ungdomsuddannelser
–
dvs. både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Det vil for Danmarks vedkommende
kræve at der ses nærmere på nogle af de hindringer der er for at nå målene for de forskellige
ungdomsuddannelsesformer.
11
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
2055401_0012.png
DLI kan fuldt tilslutte sig nødvendigheden af at anerkende alle elevers sproglige kompetencer, herunder
kompetencer i sprog der ikke undervises i på skolen, som forudsætning for at fremme alle elevers
sproglige udvikling og tilegnelse af kompetencer og færdigheder. Det er endvidere positivt at der er
fokus på behovet for at støtte lærere, undervisere og skoleledere i arbejdet med at udvikle den sproglige
opmærksomhed, herunder ved at medtage forberedelse til sproglig mangfoldighed i klasseværelset i
grunduddannelsen og den løbende faglige udvikling af lærere og skoleledere.
I forhold til brugen af digitale værktøjer til sprogundervisning og faglig udvikling af
undervisningspersonale er det nødvendigt at det primære fokus er på at udvikle værktøjer af høj faglig,
pædagogisk og didaktisk kvalitet som er relevant i den aktuelle undervisningssammenhæng, uanset om
der er tale om digitale eller analoge værktøjer og undervisningsmateriale. Det er således ikke en kvalitet i
sig selv at værktøj eller undervisningsmateriale er digitalt
–
det afgørende er at det bidrager til at fremme
den sproglige forståelse, færdigheder og kompetencer bedst muligt i den relevante kontekst.
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 30. april 2019.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslaget til rådshenstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og
sprogindlæring og ser det som et godt initiativ med mange positive elementer, som ligger på linje med
mange af initiativerne i regeringens sprogstrategi, ligesom regeringen generelt finder det vigtigt, at
Europas unge mestrer mere end ét sprog.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om en
samlet tilgang til sprogundervisning og sproglæring den 22. juni 2018.
12
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
2055401_0013.png
Punkt 5: Rådshenstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet
- KOM(2018)271
- vedtagelse
- revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet af 22. juni 2018 er markeret med streg i venstre
margen.
1. Resume:
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og
børnepasningsordninger (dagtilbud) af høj kvalitet den 22. maj 2018.
Henstillingen er ikke bindende for medlemsstaterne og har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
Det er helt afgørende for regeringen, at Kommissionens forslag ikke er bindende for medlemsstaterne, og at forslaget ikke
griber ind i medlemsstaternes ret til at tilrettelægge dagtilbudssystemer.
Rådshenstillingen om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet har det formål at forbedre adgangen
til og kvaliteten af dagtilbud for alle børn i Europa. Dagtilbud ses i den forbindelse som en væsentlig forudsætning for at
sikre, at børn får en god start i livet og har desuden betydning sidenhen for uddannelse, arbejdsliv m.v. I forslaget indgår
samtidig et initiativ om en kvalitetsramme, der indeholder en række centrale principper for kvalitet i dagtilbud. Forslaget,
herunder kvalitetsrammen, skal ses som et redskab, der selvstændigt kan benyttes af medlemsstaterne, og som kan være
retningsgivende i udviklingen af kvalitet på dagtilbudsområdet.
Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådshenstillingen, da henstillingen ligger i forlængelse af regeringens fokus på adgang
til og kvalitet i dagtilbud samt på vigtigheden af tidlig indsats i dagtilbud. Samtidig lægges der vægt på, at barndommen
har en værdi i sig selv, og at dagtilbud skal give børn medbestemmelse og skabe læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i
børnenes perspektiver.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og
børnepasningsordninger af høj kvalitet 22. maj 2018. Forslaget blev oversendt til Rådet den 24. maj
2018 i dansksproget version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 165 og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal. Initiativet indeholder ikke forslag om udvidelse af EU's lovgivningsbeføjelser eller bindende
forpligtelser for medlemsstaterne. Medlemsstaterne beslutter selvstændigt, hvordan de bedst gør brug af
henstillingen i overensstemmelse med deres nationale forhold.
Forslaget er formuleret i lyset af princip 11 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvoraf det
fremgår, at alle børn bør have ret til prismæssigt overkommelig førskoleundervisning og pasning af høj
kvalitet. Desuden bør børn fra socialt dårlige kår have ret til særlige foranstaltninger til fremme af lige
muligheder.
Det er desuden en målsætning for Kommissionen, at mindst 95 pct. af alle børn mellem 4 år og den
skolepligtige alder bør deltage i dagtilbud. Samtidig skal forslaget ses i sammenhæng med det mål, som
Det Europæiske Råd fastsatte i Barcelona i 2002, hvormed 33 pct. af alle børn under 3 år og 90 pct. af
alle børn mellem 3 år og den skolepligtige alder bør have adgang til pasning. Målet blev fastsat som led i
bestræbelserne på at forbedre kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.
Som en del af forslaget præsenteres nøgleelementer til en kvalitetsramme for dagtilbudsområdet, der
kan være en inspiration for medlemsstaterne i deres strategiske overvejelser. I tilknytning hertil har
13
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
2055401_0014.png
Kommissionen valgt at nedsætte en arbejdsgruppe på dagtilbudsområdet, som bliver den 7.
arbejdsgruppe under ET2020, der har til formål at drøfte og kvalificere kvalitetsrammen, herunder
social inklusion, kompetenceudvikling af personale m.v. Arbejdsgruppen fungerer fra juli 2018
–
juni
2020.
3. Formål og indhold
Formålet med initiativet er først og fremmest at sikre, at alle børn i Europa får en god start i livet. Med
Kommissionens forslag er det hensigten, at der på EU-niveau skal formuleres og drøftes en fælles
forståelse af kvalitet i dagtilbud og udvikles redskaber og eksempler på tiltag, der kan støtte
medlemsstaterne i at forbedre adgangen til og kvaliteten af dagtilbud.
Forslaget skal desuden ses i lyset af en række udviklingstendenser, der peger på, at efterspørgslen efter
plads i dagtilbud på europæisk plan er større end udbuddet, og kvaliteten af dagtilbuddene på tværs af
Europa i flere tilfælde ikke er tilstrækkelig god. Dette kan have vidtrækkende konsekvenser for børn
senere i livet både i forhold til skole, uddannelse og arbejdsliv m.v. og kan være særligt udfordrende for
børn i socialt udsatte positioner.
Det er intentionen med forslaget, at en forbedret adgang til og kvalitet af dagtilbud kan bidrage til at
imødekomme ovennævnte udfordringer.
I forslaget opfordres medlemsstaterne blandt andet til:
At forbedre adgangen til dagtilbud samt sikre en høj kvalitet heraf i overenstemmelse med de
principper om en kvalitetsramme, der indgår i forslaget. Kvalitetsrammen er nærmere omtalt
nedenfor.
At arbejde henimod sikring af dagtilbud, der er inkluderende, tilgængelige og økonomisk mulige
for forældrene samt at støtte børns udvikling i dagtilbud så tidligt som muligt. I den forbindelse
foreslås det, at medlemsstaterne afdækker udbud kontra efterspørgsel af dagtilbud samt
eventulle specifikke hindringer for, at forældre kan lade deres børn deltage i dagtilbud. Det kan
eksempelvis være geografiske afstande, økonomi m.v
At dagtilbuddet organiseres ud fra et børneperspektiv, dvs. ud fra det synspunkt, at
barndommen har en værdi i sig selv, og at dagtilbud derfor ikke blot skal ses som
skoleforberedende. Dagtilbuddene skal give børn medbestemmelse og skabe læringsmiljøer, der
tager udgangspunkt i børnenes perspektiver.
At forberede udviklingen af en læreplan for dagtilbuddene med henblik på at sikre børns trivsel,
udvikling og læring. Her fremhæves vigtigheden af, at relevante interessenter inddrages i
processen og føler delt ejerskab. I forslaget lægges der vægt på, at medlemsstaterne udvikler
tiltag, der styrker børns sociale, følelsesmæssige, læringsmæssige og sproglige kompetencer.
I forslaget indgår desuden et initiativ om en kvalitetsramme, hvori der indgår en række centrale
principper, der skal afspejle en tilgang på EU-niveau til dagtilbud af høj kvalitet. Principperne er
formuleret med baggrund i en vurdering af god praksis i EU-landene, samt ud fra hvad forskningen
siger. Principperne er formuleret i form af 10 erklæringer om kvalitet, der er struktureret omkring 5
brede kvalitetsområder: Adgang, arbejdsstyrke, undervisningsplaner, overvågning og evaluering samt
forvaltning og finansiering. I de 10 erklæringer beskrives de vigtigste kendetegn ved kvalitet i dagtilbud,
og der er i kvalitetsrammen ligeledes oplistet nogle indikatorer, som kan indgå i en national og lokal
refleksion og evalueringen m.v. af kvalitet.
14
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
2055401_0015.png
Hovedformålet med en kvalitetsramme er at sikre dagtilbud af høj kvalitet for alle børn. Rammen skal
ses som et forvaltningsredskab, som kan være retningsgivende i udviklingen af kvalitet på
dagtilbudsområdet.
De 10 erklæringer kredser tematisk om:
Økonomi og social inklusion. Dagtilbud skal være for alle uanset baggrund.
Professionalisering, faglig ledelese og læreplaner, som bl.a. peger på vigtigheden af udvikling og
opretholdelse af gunstige rammer for pædagogiske aktiviteter i samarbejde med forældrene.
Evaluering og interessentinddragelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Forslaget i sig selv forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 23. maj
2018. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde længde.
BUPL:
Hermed BUPL's kommentarer til EU kommissionens forslag til rådsanbefaling om Early Childhood
Education and Care.
Vi har noteret, at undervisningsministeriet vil påtale oversættelsen af Early Childhood Education and
Care og anbefale at skrive "dagtilbud". Oversættelsesproblematikken gør sig også gældende, hvor der i
oversættelsen tales om "undervisere" og "undervisningsplaner". Det bør rettelig ændres til "pædagoger"
og "pædagogiske læreplaner".
Den begrebsmæssige forvirring fremgår også af EU's Sociale Søjle, hvor børns adgang og ret til
dagtilbud fremgår både af princip 1 om livslang uddannelse og princip 11, som handler om at skabe
sammenhæng mellem arbejds- og familieliv - herunder "pasning af børn". Andetsteds i anbefalingen
understreges dagtilbud som et integreret led i uddannelse bl.a. ved henvisning til artikel 165 i traktaten.
Samtidig er det vigtigt at påpege, at barndommen har en værdi i sig selv og ikke kun skal ses som en
forberedelse til skolen. Anbefalingens ord om en "smidig overgang til skolen" er uklar. For BUPL
handler det under alle omstændigheder om samarbejde og om en skole der er børneparat.
BUPL finder, at børns adgang til dagtilbud af høj kvalitet først og fremmest skal ses som en individuel
ret, som derudover gør det muligt for forældre at studere og være i beskæftigelse. I princippet det
samme som gør sig gældende i forhold til skolegang.
15
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
2055401_0016.png
Anbefalingen udmærker sig derudover på mange måder ved at anerkende "vigtigheden af leg", at
investering i dagtilbud kun er en god investering hvis tilbuddet er af høj kvalitet, at der skal ske en
professionalisering og at der bør satses på mere ambitiøse benchmarks for institutionsdækningen.
Når det gælder professionalisering, så handler det for BUPL om at øge andelen af personalet, som har
pædagoguddannelse til 80%.
Det er interessant at notere i forhold til den nyligt vedtagne ghettoplan på vuggestueområdet, at
anbefalingen lægger vægt på at indvandrerbørn jfr Børnekonventionens artikel 29 også skal have ret til
at udvikle respekt for de værdier i det land, hvor de stammer fra.
BUPL er meget interesseret i hvad der kan gøres i forhold til udveksling af erfaringer via brug af
ERASMUS+ programmet og ser frem til at høre mere om dette samt den nye 2020 arbejdsgruppe om
dagtilbud, som er nedsat for at følge området de næste 2 år.
BUPL har også noteret, at det europæiske semester løbende skal bringes i anvendelse i forhold til
dagtilbudsområdet. Også det hører vi gerne mere om.
Endelig har BUPL set, at der i bilagene til anbefalingen indgår en række indikatorer som kan belyse
udviklingen på dagtilbudsområdet. Agter Børne- og Socialministeriet at tage dem i anvendelse?
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 30. april 2019.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel opbakning til vedtagelsen af rådshenstillingen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådshenstillingen, da henstillingen ligger i forlængelse af den
danske regerings fokus på adgang til og kvalitet i dagtilbud samt på vigtigheden af tidlig indsats i
dagtilbud. Samtidig lægges der vægt på, at barndommen har en værdi i sig selv, og at dagtilbud skal give
børn medbestemmelse og skabe læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børnenes perspektiver.
Regeringen noterer sig, at henstillingen ikke er bindende for de enkelte EU-lande, og at den derfor ikke
har direkte konsekvenser for dansk lovgivning. Det er afgørende for regeringen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om
førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet den 22. juni 2018.
16
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
Punkt 6: Rådskonklusioner om implementeringen af rådshenstillingen om
Opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Baggrund
Den 19. december 2016 vedtog Rådet henstillingen om Opkvalificeringsforløb: Bedre muligheder for
voksne. Den skulle bidrage til at sikre lavtuddannede europæere mulighed for opkvalificering, særligt
inden for læse-, skrive- og regnefærdigheder og digitale kompetencer. Opkvalificering forventes at
bidrage til styrket beskæftigelsesegnethed, større indtægt, bedre trivsel, mere aktivt medborgerskab og
styrket social inklusion. Herved skulle rådshenstillingen også understøtte opfyldelsen af det europæiske
benchmark for deltagelse i voksenuddannelse, som er på 15 pct., men hvor kun 10,9 pct. af voksne i
EU i 2017 for nyligt har deltaget i en form for læringsaktivitet, og med store forskelle mellem landene.
I rådshenstillingen henstilledes det til medlemsstaterne at tilbyde lavtuddannede voksne adgang til
opkvalificeringsmuligheder opbygget omkring tre trin: en realkompetencevurdering for at identificere
eksisterende færdigheder og behov for opkvalificering, et skræddersyet tilbud om læring for at hjælpe
dem til at opdatere deres færdigheder, og muligheder for at få de opnåede færdigheder og kompetencer
valideret og anerkendt med henblik på at få en kvalifikation eller adgang til beskæftigelse.
2. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er, at Rådet noterer sig Kommissionens rapport om
implementeringen af rådshenstillingen om opkvalificeringsforløb. Rapporten fremhæver bl.a. nye
muligheder for voksne, som er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i rådshenstillingen,
og tager beskik af fremskridtene i landenes implementering, herunder at vedtagelsen af
rådshenstillingen i 2016 i nogle medlemsstater har styrket den nationale debat om emnet og igangsat
nye politiske initiativer for at understøtte op- og omkvalificering af den voksne befolkning jf. formålet
med rådshenstillingen.
I rådskonklusionerne understreges tilslutningen til ambitionerne i rådshenstillingen. Medlemsstaterne
opfordres således til
–
i overensstemmelse med national lovgivning, omstændighederne og eksisterende
ressourcer og i tæt samarbejde med de sociale parter og uddannelsesudbydere
–
til bl.a. at indføre en
sammenhængende strategisk tilgang til at give lavtuddannede voksne grundlæggende færdigheder, som
bygger på samarbejde og partnerskaber mellem alle relevante aktører som led i holistiske strategier for
færdigheds- og kompetenceudvikling og at styrke arbejdsgivernes bevidsthed om vigtigheden af op- og
omkvalificering. Medlemsstaterne opfordres ligeledes til at fokusere på at hjælpe modtagerne til at opnå
i hvert fald et minimumsniveau af grundlæggende færdigheder som læse-, skrive- og regnefærdigheder
og digitale færdigheder, samt andre relevante nøglekompetencer for at kunne deltage aktivt i samfundet
og i beskæftigelse, og hvor det er relevant at udbyde disse færdigheder i tre trin som beskrevet i
rådshenstillingen om Opkvalificeringsforløb: Bedre muligheder for voksne.
Kommissionen opfordres i rådskonklusionerne til at fortsætte med at understøtte implementeringen af
rådshenstillingen, herunder gennem gensidig læring mellem medlemsstaterne og relevante aktører mv.
for at adressere de udfordringer, der er identificeret i Kommissionens statusrapport vedr.
implementeringen, understøtte udveksling af god praksis og anvende ekspertisen i Cedefop og
European Training Foundation samt internationale organisationer som OECD, FN og UNESCO for at
adressere udfordringerne ved op- og omkvalificering af voksne.
17
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
7. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 30. april 2019.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen tager Kommissionens statusrapport
for implementeringen af rådshenstillingen om Opkvalificeringsforløb: Bedre muligheder for voksne til
efterretning og støtter, at der fortsat sættes fokus på behovet for at styrke de grundlæggende
færdigheder hos den europæiske arbejdsstyrke for at understøtte væksten og beskæftigelsen i Europa og
opfordrer til en koordineret tværsektoriel indsats fra Kommissionens side.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Rådshenstillingen om Opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne blev forelagt Europaudvalget
den 18. november 2016 som led i undervisningsministerens forelæggelse af rådsmødet for uddannelse
den 21. november 2016.
18
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
Punkt 7: At bygge Europas fremtid: uddannelsesområdets bidrag til at styrke den sociale
sammenhængskraft
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
I forbindelse med det uformelle Sociale Topmøde den 14. november 2017 i Göteborg præsenterede
Kommissionen en vision om et europæisk uddannelsesområde i 2025. Denne er siden fulgt op af to
”pakker” af forslag på uddannelsesområdet, herunder rådshenstillingerne
om en samlet tilgang til
sprogundervisning og sproglæring og om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj
kvalitet (jf. samlenotatets pkt. 4 og 5). Samtidig er
sammenhængskraft
–
en fælles europæisk værdi
det
overordnede tema for Rumæniens EU-formandskab.
2. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at give undervisningsministrene mulighed for at reflektere over tiltagene og
næste skridt vedrørende skabelsen af et europæisk uddannelsesområde, som har været en del af
opfølgningen på stats- og regeringschefernes drøftelse om rollen for uddannelse og kultur på det sociale
topmøde i Göteborg den 14. november 2017.
Desuden lægger formandskabets oplæg an til en udveksling af nationale eksempler på, hvordan
medlemsstaterne fremmer en læringskultur baseret på fælles værdier og social sammenhæng.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
7. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 30. april 2019.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til, at uddannelse spiller en vigtig rolle for Europas fremtid, og herunder
for udviklingen af fælles værdier og social sammenhængskraft.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter fokus for den politiske drøftelse og vil i sit indlæg bakke op om tankerne om styrket
læringsmobilitet og bedre sproglæring som led i et europæisk uddannelsesområde, herunder ved at gøre
19
 Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) 22-23/5-19, uddannelses- og ungdomsdelen
brug af Erasmus+-programmet. Endvidere vil regeringen fremhæve danske initiativer til fremme af
medborgerskab og demokratisk dannelse.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
20