Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 5: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3693 - uddannelse m.v. Bilag 5
Offentligt

14. maj 2019

Kultur- og sportsdelen af rådsmødet

(uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019

Dagsordenen for det kommende rådsmøde har for kultur- og sportsdelens vedkom-

mende seks punkter. Af disse er der et kulturpunkt, to punkter om audiovisuelle

spørgsmål og tre punkter om idræt.

Alle punkter er til orientering.

[Pkt. 8 om rådskonklusioner om unge kreative generationer]

Hvad angår

punkt 8

om de unge og kreative generationer inviterer rådskonklusions-

udkastet medlemslandene og Kommissionen til at sætte de unge kreative generatio-

ner på dagsordenen.

Indsatsen tænkes at ske på fem områder:

For det første

ønskes forbedret adgang for børn og unge til kulturlivet. Dette ind-

satsområde er helt i tråd med den danske politik på området, som har tradition for at

prioritere børne- og ungeområdet.

For det andet

ønskes styrket tværfagligt samarbejde mellem kultur og uddannelse.

Også dette ligger fint i tråd med den danske politik på området, hvor der eksempel-

vis samarbejdes mellem kulturliv og skoler inden for rammerne af ”den åbne skole”.

For det tredje

ønskes facilitering af unges entreprenørskab i de kulturelle og kreative

sektorer. Også dette harmonerer med den danske politik på området, som bl.a. om-

fatter målrettet arbejde med entreprenørskab på de kunstneriske uddannelser.

For det fjerde

ønskes fremme af udviklingen af nye talenter. Dette passer fint med

eksempelvis den talentindsats, som varetages af såvel Statens Kunstfond som af mu-

sik- og kulturskoler landet over. Indsatsen suppleres af den særlige indsats, som Kul-

turministeriet gjorde sidste år med fokus på unge kunstneres karriereudvikling og

udvikling af lokale talentmiljøer.

Endelig

ønskes fremme af digitale færdigheder og mediekendskab. Også dette ligger

fint i tråd med dansk politik, hvor arbejdet med at styrke mediekundskab og digital

dannelse er et indsatsområde for regeringen. Bl.a. via Medierådet for Børn og Unge

samt undervisningstilbud, hvor skolebørn har mulighed for at arbejde med produkti-

on af film.

Fra dansk side kan man støtte det foreliggende udkast til rådskonklusioner, der lig-

ger i god forlængelse af nationale indsatser på området. Der lægges fra dansk side

samtidig vægt på at understrege, at kultur- og uddannelsespolitik er national kompe-

tence.

Jour. nr. 19/00164-41

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 5: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19 - kultur og sport

Side 2

[Punkt 9 om rådskonklusioner om fremme af cirkulation af europæiske værker med

fokus på koproduktioner]

Punkt 9

handler om cirkulation af europæiske filmværker og samproduktion.

Der er i udkastet til rådskonklusioner sat fokus på at øge cirkulationen af europæiske

filmværker og koproduktionen medlemsstaterne imellem. Analyser har vist, at film,

der er produceret af flere lande, også bliver distribueret i flere lande og opnår et stør-

re publikum.

Rådskonklusionsudkastet lægger op til at fremme udbredelse af europæiske kopro-

duktioner gennem direkte foranstaltninger og fremme af et bæredygtigt ”økosystem”

for koproduktioner.

I forhold til de direkte foranstaltninger understreges det bl.a., at både nationale film-

fonde, filminstitutter og lignende og europæiske filmfonde som f.eks. Media-

delprogrammet for 2014-2020 bidrager væsentligt til udvikling og markedsføring af

europæiske samproduktioner.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres på den baggrund til bl.a. at tilskynde

til europæiske koproduktioner mellem lande med forskellige udgangspunkter, her-

under også små sprogområder.

Hvad angår et bæredygtigt

”økosystem” for koproduktioner henvises der i konklusi-

onsudkastet bl.a. til, at europæiske samproduktioners potentiale kan udnyttes yderli-

gere i et økosystem, der har fokus på hele værdikæden

–

fra udvikling og manu-

skriptskrivning over distribution til fremvisning af koproduktioner.

Regeringen støtter udkastets ambitioner om at sætte fokus på at fremme koprodukti-

oner og cirkulation af europæiske værker. Dette kan bidrage til at styrke konkurren-

ceevnen i europæiske produktioner. Og bidrage til at øge adgangen for publikum til

at opleve koproduktioner og herved få bedre kendskab til den kulturelle mangfoldig-

hed i Europa.

[Pkt. 10 om politisk drøftelse om bekæmpelse af desinformation og genopbygning af

EU-borgernes tillid til medierne]

Under

punkt 10

er der lagt

op til en politisk drøftelse under overskriften ”Fra be-

kæmpelse af desinformation til genopbygning af EU-borgeres

tillid til medierne”.

Det rumænske formandskab har udarbejdet et oplæg, som lægger op til, at ministre-

ne vurderer de tiltag, der indtil videre er igangsat på EU-niveau for at bekæmpe des-

information og styrke kvalitetsjournalistikken.

Drøftelsen vil også omhandle, hvorvidt der er behov for at intensivere den koordine-

rede tilgang blandt medlemsstaterne og EU for at imødekomme udfordringerne med

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 5: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19 - kultur og sport

Side 3

desinformation. Og hvorvidt der er behov for en styrket politik på det audiovisuelle

område på EU-niveau.

Medierne indtager en vigtig rolle i ethvert demokrati som formidlere af den demo-

kratiske samtale og det kritiske syn på magthaverne. Derfor er det også vigtigt, at

der er tillid til medierne.

I forhold til bekæmpelse af desinformation vil man fra dansk side lægge vægt på, at

der ikke findes én enkelt løsning.

Der vil også fra dansk side lægges vægt på, at der allerede i AVMS-direktivet er en

forpligtelse for medlemslandene til at iværksætte tiltag for at styrke mediekendska-

bet.

Dette er vigtigt at være opmærksom på, inden der sættes yderligere tiltag i søen. Fra

dansk side er det synspunktet,

at ”bløde tiltag” såsom fremme af uddannelse, medie-

kendskab og kvalitetsjournalistik er særligt relevante i en ny medievirkelighed, hvor

man har set eksempler på desinformation.

[Punkt 11 om rådskonklusioner om adgang til sport for personer med nedsat funkti-

onsevne]

På sportsdelen er der fokus på sportens sociale og sundhedsmæssige dimension for

personer med nedsat funktionsevne.

Punkt 11

om udkast til rådskonklusioner tager

således afsæt i, at sport kan spille en vigtig rolle for personer med nedsat funktions-

evne. Ligesom sport kan spille en vigtig rolle i forhold til inklusion af denne gruppe

borgere.

Formandskabet har med sit udkast til konklusioner ønsket at få fokus på at forbedre

adgangen til sport for personer med nedsat funktionsevne, og hvordan de forskellige

aktører bedst muligt bidrager hertil.

Medlemsstaterne opfordres i den forbindelse til at overveje at træffe foranstaltnin-

ger, der sikrer adgang for personer med eller uden nedsat funktionsevne til sportsin-

frastruktur, herunder deltagelse i sportsbegivenheder, træning eller deltagelse i sport.

Det er regeringens vurdering, at emnet er vigtigt, men ikke det mest centrale for

EU’s idrætssamarbejde,

idet man fra dansk side især har fokus på emner af grænse-

overskridende karakter, hvor EU-samarbejdet giver en klar merværdi. Det omfatter

f.eks. spørgsmål om matchfixing og antidoping.

Regeringen mener, at adgang til sport for personer med nedsat funktionsevne bedst

adresseres på nationalt plan.

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 5: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19 - kultur og sport

Side 4

Eftersom konklusionsudkastet imidlertid indeholder et passende uforpligtende ni-

veau af opfordringer og vejledning til medlemsstaterne, Kommissionen og idrætsbe-

vægelsen, kan man fra dansk side tilslutte sig konklusionsudkastet.

[Punkt 12 om resolution om repræsentation og koordinering af EU’s position i

WADA]

Punkt 12

vedrører udkast til resolution om EU’s repræsentation og koordinering i

forbindelse med møder i Verdensagenturet for antidoping

–

WADA.

Den nuværende resolution fra 2011 omhandler dels

en model for udvælgelse af EU’s

repræsentanter i WADA’s bestyrelse,

dels en model for koordinering af en fælles

EU-linje forud for møder i WADA. Der er forelagt et udkast til en ny resolution,

fordi der i den nuværende resolution er lagt op en revision af modellerne efter en

periode.

Man har fra dansk side arbejdet målrettet for, at EU-koordineringen centrerer sig om

spørgsmål, hvor der er EU-kompetence, mens spørgsmål, der hører under medlems-

staternes ansvarsområde, kun koordineres, hvis en fælles position giver klar mer-

værdi. Dette ud fra hensynet om at undgå dobbeltarbejde i EU- og Europarådsregi,

herunder sikre en effektiv arbejdsdeling og minimere risikoen for, at EU og Europa-

rådet har forskellige linjer på samme emner.

Dette er afspejlet i det foreliggende resolutionsudkast, og regeringen kan på den

baggrund tilslutte sig udkastet.

[Punkt 13 om politisk drøftelse om at øge børns og unges deltagelse i sport

i det 21. århundrede]

Endelig kan der om den politiske drøftelse på sportsdelen under

punkt 13

henvises

til, at det rumænske formandskab har ønsket at drøfte børn og unges deltagelse i

sport.

Formandskabets diskussionsoplæg tager afsæt i, at børn og unges deltagelse i sport i

disse år er udfordret af en række forskellige faktorer. På den baggrund ønsker for-

mandskabet at drøfte, hvordan man bedre kan understøtte børn og unges deltagelse i

sport både på nationalt plan og på EU-plan.

Fra dansk side har man noteret sig formandskabets ønske om at drøfte emnet, som

ikke har en særlig grænseoverskridende karakter, og det er ikke umiddelbart særlig

relevant for EU’s idrætssamarbejde.

Danmark vil dog bidrage positivt til drøftelsen med udgangspunkt i nationale erfa-

ringer. Her kan bl.a. fremhæves det danske foreningsliv, som bidrager til og under-

støtter børn og unges idrætsdeltagelse.

Rådsmøde nr. 3693 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2019 - Bilag 5: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde uddannelse m.v. 22-23/5-19 - kultur og sport

Side 5

Fra dansk side kan det her påpeges, at det grundlæggende er vigtigt at få børn og

unge til at dyrke motion og idræt

–

det er godt med hensyn til sundhed, inklusion,

foreningskultur, dannelse mv. Der kan dog være særlige udfordringer forbundet med

børn og unges deltagelse i eliteidræt, hvis der ikke er fokus på de potentielle sund-

hedsskadelige og psykiske slagsider, som det f.eks. for nyligt er set i sagen om

svømmere og spiseforstyrrelser.

Der kan også peges på, at man i Danmark ikke oplever, at børn og unge er mindre

engagerede i idræt end tidligere, hvilket i høj grad netop hænger sammen med for-

eningslivets position i det danske samfund. Børn og unges idrætsdeltagelse er dog

efter mange år med fremgang nu stagneret, og derfor skal der lægges en særlig ind-

sats i at få fastholdt de unge i deres idræt.

Det vil også blive fremført, at regeringen har fokus på hele den danske befolknings

deltagelse i idræt og sammen med den danske idrætsbevægelse bl.a. gennem DIF og

DGI’s vision ”Bevæg dig for livet”

arbejder for, at Danmark bliver verdens mest

idrætsaktive nation.

[Dansk punkt under ”eventuelt” om fremme af EU’s tiltrædelse af Europarådets

Matchfixing-konvention]

Afslutningsvis kan det oplyses,

at Danmark under ”eventuelt” vil rejse spørgsmålet

om EU’s fælles tiltrædelse af Europarådets Matchfixing-konvention.

Det er afgørende, at sagen rejses på rådsmødet for derved at fastholde det politiske

pres på Malta og i EU-regi, som Danmark har været bannerfører for, og som har

været intensiveret i de seneste måneder.

Danmarks ageren er blevet taget positivt imod blandt de øvrige medlemsstater, hvor

flertallet har tilsluttet sig Danmarks synspunkt om, at det er nødvendigt at skubbe på

for at sikre, at EU tiltræder konventionen.

Parallelt med det danske pres har det italienske parlament vedtaget, at Italien vil

ratificere konventionen. Herved bliver Italien det femte land, der ratificerer konven-

tionen, og den forventes at træde i kraft senest den 1. september.

På trods af, at konventionen nu forventes at træde i kraft i efteråret, er der fortsat

behov for at fremme EU’s tiltrædelse til konventionen, da konventionen alene om-

fatter de lande, der har ratificeret. Set i lyset af matchfixing-fænomenets grænse-

overskridende karakter, er konventionens fulde effekt derfor betinget af, at hele EU

ratificerer konventionen.

Sagen rejses derfor særligt med henblik på, at medlemslandene opnår en fælles kon-

statering af, at situationen er fastlåst, og at der er behov for i fællesskab at identifice-

re konkrete forslag og derved bringe EU’s tiltrædelse til konventionen nærmere.