Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3697 - RIA Bilag 1
Offentligt

SAMLENOTAT

for rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. juni 2019

20. maj 2019

13. : Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om fælles standarder og

procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med

ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) (omarbejdning), S.4

KOM(2018) 634 endelig

= Delvis generel indstilling

Side

1/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

14.: Kommissionens forslag under den flerårige finansielle ramme: a) Forordning om

oprettelse af Asyl- og Migrationsfonden (AMF), b) Forordning om oprettelse af

Grænseforvaltnings- og Visuminstrumentet som en del af Fonden for Integreret

Grænseforvaltning (BMVI) og c) Forordning om oprettelse af Fonden for Intern

Sikkerhed (ISF). S. 15

KOM(2018) 471 endelig,

KOM(2018) 472 endelig,

KOM(2018) 473 endelig

= Delvis generel indstilling

Side

2/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

15. : Migration and Asylum: Challenges ahead S. 26

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Side

3/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

13. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om fælles standarder og

procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med

ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) (omarbejdning)

KOM(2018) 634 endelig

= Delvis generel indstilling

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Forslagets overordnede formål er at effektivisere de eksisterende fælles procedurer i

forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU.

Forslaget, der ikke ændrer det gældende direktivs anvendelsesområde, er en del af en pakke

af foranstaltninger, som Kommissionen har igangsat i overensstemmelse med Det Europæiske

Råds konklusioner fra juni 2018 for at sikre en mere effektiv håndtering af de stigende

migrations- og sikkerhedsudfordringer, som EU står overfor, herunder også ønsket om at

bekæmpe irregulære migranters sekundære bevægelser samt skabe en mere effektiv

tilbagesendelsespolitik for tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Forslaget vurderes at

være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig

direktivet, vurderes det at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Fra

regeringens side ser man overordnet positivt på det nye forslag, der har til hensigt at

effektivisere EU's udsendelsesbestræbelser, herunder bl.a. i forhold til at sikre mere effektive

procedurer under hele processen, mere fokus på pligten til at samarbejde om udsendelsen

samt modvirke ulovligt ophold, ulovlig genindrejse og forhindre sekundære bevægelser.

Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, men da det samtidig udgør en udbygning af

Schengen-reglerne, vil Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af direktivet skulle

træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre den i dansk ret. På rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 forventes formandskabet at indhente Rådets delvise

generelle indstilling til forslagets kompromistekst med undtagelse af artikel 22 om

grænseproceduren.

2. Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2008/115/EF om fælles standarder og procedurer i

medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold blev

vedtaget i 2008 og trådte i kraft i 2010. Direktivet var et forsøg på at fastsætte klare,

gennemsigtige og retfærdige fælles standarder og procedurer med henblik på at sikre en

effektiv tilbagesendelsespolitik som en nødvendig del af en velforvaltet migrationspolitik i

fuld overensstemmelse med grundlæggende menneskerettigheder.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V,

artikel 79, stk. 2, litra c) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal. Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de

foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”). Da

direktivet imidlertid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne, vil Danmark inden

seks måneder efter vedtagelsen af direktivet skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre den i dansk ret, jf.

protokollens artikel 4.

Side

4/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

Det vedvarende migrationspres, som medlemsstaternes asyl- og migrationssystemer har

oplevet de seneste år, har imidlertid understreget behovet for en mere effektiv

tilbagesendelsespolitik. Kommissionens løbende evalueringer af medlemsstaterne har påvist

en både ineffektiv og inkonsekvent anvendelse af direktivet. EU's tilbagesendendelsespolitik

er således i dag præget af store forskelle mellem medlemsstaternes nationale praksis på

området, ligesom medlemsstaterne ikke udnytter fleksibiliteten af de procedurer, som er

fastsat i direktivet og samtidig møder forhindringer for effektivt at fuldbyrde deres afgørelser

om tilbagesendelse. På trods af øgede bestræbelser fra medlemsstaterne og på EU-plan for at

gennemføre tilbagesendelser af personer, der opholder sig ulovligt i EU, herunder

handlingsplaner fra Kommissionen i 2015

og 2017

og Kommissionens anbefalinger fra

marts 2017

, vurderes fremskridtene med at forbedre effektiviteten af tilbagesendelser at have

været utilfredsstillende. En anden betydelig forhindring for tilbagesendelser har været

samarbejdet med oprindelseslandene. Til illustration af situationen viste seneste tal fra

Kommissionen i 2017 således, at tilbagesendelser af tredjelandsstatsborgere med ulovligt

ophold i EU alene fandt sted i 36,6 % af tilfældene mod 45,8 % i 2016.

Kommissionen fremsatte på denne baggrund den 12. september 2018 et forslag til

omarbejdning af udsendelsesdirektivet (KOM (2018) 634 endelig) med henblik på yderligere

at præcisere og harmonisere de eksisterende fælles regler for tilbagesendelse for hermed at

maksimere deres effektivitet og sikre en mere konsekvent anvendelse af reglerne i

medlemsstaterne.

Forslaget skal ikke ses isoleret, men som en del af en række foranstaltninger, som

Kommissionen har foreslået som opfølgning på Det Europæiske Råds møde den 28. juni

2018, der netop understregede nødvendigheden af at øge bestræbelserne for at opnå en mere

effektiv tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold, og som opfordrede Kommissionen

til at fremsætte forslag herom. Andre igangværende tiltag indebærer en styrkelse af Frontex’

rolle i forvaltningen af tilbagesendelse og et forbedret samarbejde med oprindelseslande om at

tilbagetage deres egne statsborgere via tilbagetagelsesaftaler.

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 79, stk. 2, litra c, og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i

protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende

for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da direktivet

imidlertid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne, vil Danmark inden seks

måneder efter vedtagelsen af direktivet skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil

gennemføre det i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

2 COM/2015/0453 (endelig)

COM(2017) 200 (endelig)

C(2017) 1600 (endelig) COMMISSION RECOMMENDATION of 7.3.2017 on making returns more effective when

implementing the Directive 2008/115/EC of the European Parliament and of the Council

Side

5/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

3. Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at præcisere, harmonisere og videreudvikle de eksisterende

fælles regler og foranstaltninger for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt

ophold i EU for at sikre en mere konsekvent og effektiv anvendelse i medlemsstaterne og

dermed modvirke sekundære bevægelser. Samtidig er det tilsigtet, at der med de forbedrede

procedurer skal skabes en bedre sammenhæng mellem asyl- og udsendelsesprocedurer.

Ændringerne tager således sigte på at løse centrale udfordringer i tilbagesendelses-

procedurerne samt mindske de hindringer, som medlemsstaterne har mødt i deres forsøg på at

tilbagesende tredjelandsstatsborgere.

De foreslåede ændringer berører ikke direktivets anvendelsesområde. Direktivet finder

således fortsat anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som ikke længere opfylder

betingelserne for indrejse eller som af en anden grund opholder sig ulovligt på en

medlemsstats område (artikel 2, stk. 1). Med tredjelandsstatsborger forstås enhver person, der

ikke er unionsborger, og som ikke har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, som

fastsat i Schengen-grænsekodeks (artikel 2, punkt 5).

Ændringerne er i fuld overensstemmelse med grundlæggende rettigheder og international ret,

herunder beskyttelse af flygtninge og menneskeretlige forpligtelser, navnlig princippet om

non-refoulement.

Nedenfor følger en gennemgang af forslagets ændringer i forhold til det gældende direktiv.

3.1. Forvaltning af tilbagesendelser

Kommissionen foreslår som et nyt tiltag (artikel 14), at medlemsstaterne skal forpligtes til at

etablere nationale datasystemer for håndteringen af tilbagesendelser, der gør det muligt at

have rettidig information om identitet og retlig situation for tredjelandsstatsborgere.

Kommissionen begrunder forslaget med, at sådanne systemer medfører bedre monitorering og

opfølgning af de enkelte sager og dermed vil være med til at sikre en mere effektiv håndtering

af verserende sager om tilbagesendelse. Det er meningen, at det enkelte nationale system

teknisk skal indrettes således, at det kan kobles op til en central platform, som etableres,

når

den kommende Frontex-forordning træder i kraft..

Kommissionen foreslår ydermere, at

medlemsstaterne skal etablere tilbagesendelsesprogrammer, som understøtter frivillig

tilbagevenden til tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i medlemsstaterne.

3.2. Grænseprocedurer

Kommissionen foreslår indførelse af en hasteprocedure ved EU's ydre grænser og enklere

tilbagesendelsesprocedurer for afviste asylansøgere, der allerede har fået deres asylansøgning

afvist ved grænsen, for at sikre, at afgørelser om tilbagesendelser hurtigt kan blive truffet og

eksekveret ved EU's ydre grænser, herunder i kontrollerede centre (artikel 22). Den enklere

tilbagesendelsesprocedure ved de ydre grænser eller i kontrollede centre indebærer korte

frister for indgivelse af klage over afgørelsen, samt at der ikke stilles krav om en forudgående

frist for frivillig udrejse, før en tilbagesendelsesprocedure indledes.

De foreslåede regler til den nye grænseprocedure i udsendelsesdirektivet er i

overensstemmelse

med

den

foreslåede

grænseprocedure

forslaget

til

asylprocedureforordningen, som muliggør, at asylafgørelser kan blive truffet i EU’s ydre

Side

6/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

grænseområder.

Bestemmelsen om grænseproceduren er ikke omfattet af den delvise generelle

indstilling.

3.3. Frihedsberøvelse med henblik på udsendelse

Frihedsberøvelse af tredjelandsstatsborgere i forbindelse med udsendelse er allerede reguleret

i det gældende udsendelsesdirektiv. Kommissionen foreslår i lyset af den forværrede

sikkerhedssituation, som migrantkrisen i EU har medført, at skærpe reglerne for

frihedsberøvelse. Kommissionen foreslår som en udbygning af eksisterende regler om

frihedsberøvelse på udsendelsesområdet (artikel 18), at tredjelandsstatsborgere med ulovligt

ophold også kan frihedsberøves, hvis de udgør en trussel mod den offentlige orden, offentlige

sikkerhed eller nationale sikkerhed.

Som reglerne er i dag, kan medlemsstaterne frihedsberøve en tredjelandsstatsborger i op til

maksimum seks måneder. I lyset af, at nogle medlemsstater har betydelig kortere frister for

den maksimale periode for frihedsberøvelse, hvilket vurderes at være til hinder for en effektiv

udsendelse, foreslår Kommissionen, at den maksimale periode for varigheden af en

frihedsberøvelse ikke må være mindre end tre måneder. En frihedsberøvelse skal fortsat være

af så kort varighed som muligt og må kun opretholdes, så længe udsendelsen er under

forberedelse og gennemføres med den nødvendige omhu.

I de tilfælde, hvor national

lovgivning giver adgang til frihedsberøvelse af mindreårige, kan der fastsættes en kortere

maksimal periode for frihedsberøvelse i denne type sager.

3.4 Retsmidler og klage

Adgangen til effektive retsmidler i forhold til at klage over en afgørelse om tilbagesendelse

ændres ikke generelt med forslaget.

Det præciseres dog i artikel 16, at

tredjelandsstatsborgeren har ret til klageadgang ved mindst én retslig instans.

Der

introduceres som noget nyt en frist for indgivelse af en klage over en

tilbagesendelsesafgørelse, som ikke vedrører afslag på asyl. Tidsfristen er maksimalt

14 dage,

når tilbagesendelsesafgørelsen træffes særskilt fra afgørelsen om ophold. Tidsfristen er

derimod maksimalt 30 dage, når tilbagesendelsesafgørelsen træffes samtidig med et afslag på

ophold, som ikke vedrører asyl. For afgørelser om afslag på ansøgning om asyl gælder de

frister, som er fastsat i national lovgivning. Derudover fastsættes det, at behandlingen af en

klage over en tilbagesendelsesafgørelse skal behandles hurtigst muligt.

Kommissionen begrunder forslaget med, at praksis fra medlemsstaterne har vist, at

klagefrister for afgørelser om tilbagesendelse varierer fra få dage i nogle lande til flere

måneder i andre, og at de lange klagefrister har vist sig at lægge hindringer i vejen for en

effektiv og hurtig udsendelse.

Opsættende virkning

Under forhandlingerne er teksten om opsættende virkning blevet udskilt til en særskilt

bestemmelse i artikel 16a. Det fremgår heraf bl.a., at fuldbyrdelsen af

tilbagesendelsesafgørelser generelt enten skal suspenderes automatisk under behandlingen i

første instans af en anmodning om påklage, eller en domstol skal have mulighed for at

tillægge anmodningen opsættende virkning ved behandlingen i første instans efter anmodning

fra tredjelandsstatsborgeren eller ex officio. Det følger videre af tekstforslaget, at en klage

over en tilbagesendelsesafgørelse skal tillægges automatisk opsættende virkning, hvis der er

risiko for tilsidesættelse af non-refoulementprincippet. I sager, hvor klagen over

Side

7/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

tilbagesendelsesafgørelsen ikke tillægges automatisk opsættende virkning, gælder fristerne

for at indgive ansøgning om opsættende virkning som fastsat i artikel 16. Der er således enten

tale om 14 eller 30 dage. Medlemsstaterne skal derudover sikre, at behandlingen af en

anmodning om opsættende virkning sker hurtigst muligt. Det fremgår endvidere, at

fuldbyrdelsen af tilbagesendelsesafgørelser i sager, hvor der er en frist for anmodning om

opsættende virkning, ikke må ske, førend fristen er udløbet, eller såfremt der er anmodet om

opsættende virkning inden for fristen, førend der er truffet afgørelse om opsættende virkning.

3.5 Indrejseforbud

Med Kommissionens forslag ændres den maksimale periode for længden af et indrejseforbud

fra fem år til 10 år. Derudover kan der gives et indrejseforbud for en periode længere end 10

år, når tredjelandsstatsborgere vurderes til fare for den offentlige orden, sikkerhed eller

nationale sikkerhed.

Derudover indeholder forslaget bestemmelse om, at såfremt en tredjelandsstatsborger, der

opholder sig ulovligt på en medlemsstats område, identificeres for første gang i forbindelse

med den pågældendes udrejse, kan pågældende meddeles et indrejseforbud uden en

forudgående tilbagesendelsesafgørelse. Dette skal forebygge fremtidig genindrejse og derved

mindske risikoen for ulovlig indvandring.

Endvidere bliver det muligt at meddele et indrejseforbud i tilfælde,

tredjelandsstatsborgeren har modtaget reintegrationsstøtte til frivillig tilbagevenden.

hvor

3.6. Frivillig udrejse

I det gældende direktiv defineres en frivillig tilbagerejse som en tredjelandsstatsborgers

opfyldelse af forpligtelsen til at vende tilbage inden for den frist, der er fastsat herfor i

afgørelsen om tilbagesendelse.

I det gældende direktiv er der allerede fastsat udrejsefrister i forbindelse med frivillig udrejse

fra syv til 30 dage. Det nye direktivforslag lægger op til ikke længere at have en

minimumsudrejsefrist, men i stedet lade det være op til medlemsstaterne at fastsætte en

udrejsefrist på op til 30 dage, hvilket skal sikre en hurtigere og mere effektiv udsendelse

(artikel 9).

Derudover skal medlemsstaterne som noget nyt ikke give en frist for frivillig udrejse, når en

ansøgning om lovligt ophold afvises eller findes åbenbart grundløs, hvis der er en risiko for,

at tredjelandsstatsborgeren forsvinder, eller hvis den pågældende er til fare for den offentlige

orden, sikkerhed eller nationale sikkerhed. Der kan dog også i disse situationer gives en frist

for frivillig udrejse for mindreårige og familier med børn.

3.7. Afgørelse om tilbagesendelse samtidig med eller i forlængelse af afslag på ophold

Da Kommissionens evalueringer af medlemsstaternes praksis på udsendelsesområdet har vist,

at medlemsstaterne ikke automatisk og systematisk knytter en afgørelse om tilbagesendelse op

til en afgørelse om afslag på ophold, hvorved udsendelsesprocedurerne bliver

uforholdsmæssigt langvarige, præciserer forslaget behovet for at udstede en afgørelse om

tilbagesendelse samtidig eller i umiddelbar forlængelse af en afgørelse om afslag på ophold på

en medlemsstats område (artikel 8).

Side

8/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

Forslaget har således til formål at styrke sammenhængen mellem en afgørelse, der bringer en

tredjelandsstatsborgers lovlige ophold til ophør, og vedtagelsen af en afgørelse om

tilbagesendelse for at mindske risikoen for, at den pågældende forsvinder, samt mindske

sandsynligheden for uautoriserede sekundære bevægelser. Forslaget lægger således op til, at

der træffes afgørelse om tilbagesendelse samtidig (ideelt i samme afgørelse) med afslag på

opholdstilladelse eller i forbindelse med ophør af lovligt ophold på et medlemslands område

eller i umiddelbart forlængelse heraf.

Derudover er der i løbet af forhandlingerne blevet introduceret en procedure for eventuel

udstedelse af en tilbagesendelsesafgørelse i de tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborger

opholder sig ulovligt i et medlemsland, men har en gyldig opholdstilladelse i en anden

medlemsstat. Såfremt dette er tilfældet, foreslås det, at tredjelandsstatsborgeren straks skal

henvises til at begive sig til den medlemsstat, hvor den pågældende har en opholdstilladelse.

Først hvis den pågældende ikke overholder dette, kan en tilbagesendelsesafgørelse udstedes,

og der påbegyndes en konsultationsprocedure via Schengen-informationssystemet SIS II af de

øvrige medlemsstater. Opretholder den medlemsstat, som har udstedt opholdstilladelsen,

denne, eller svarer den ikke på konsultationen, skal den pågældende medlemsstat tage imod

tredjelandsstatsborgeren. Opretholder den medlemsstat, hvor tredjelandsstatsborgeren har en

gyldig opholdstilladelse, ikke opholdstilladelsen, vil det påhvile den medlemsstat, hvor

pågældende opholder sig ulovligt, at udsende den pågældende.

3.8. Forpligtelse til at samarbejde

Kommissionen foreslår i artikel 7 at indføre en særlig forpligtelse for tredjelandsstatsborgere

til at samarbejde under hele sagsforløbet, der vedrører tilbagesendelse. Kommissionen

begrunder denne forpligtelse med, at den vil hjælpe medlemsstaterne med at få oplysninger til

at kontrollere identiteten af irregulære migranter og erhverve rejsedokumenter, der er

nødvendige for udsendelsen. Denne forpligtelse til at samarbejde med de kompetente

myndigheder er i tråd med asylforslagene, der forhandles som led i reformen af det fælles

europæiske asylsystem.

3.9. Risiko for at personer forsvinder før effektuering af tilbagesendelsesafgørelsen

Der har vist sig et stort behov for at finde fælles EU-kriterier for, hvornår der er tale om risiko

for, at en tredjelandsstatsborger kan forsvinde forud for en udsendelse. Kommissionen har i

forslaget oplistet en fælles, men ikke udtømmende liste over objektive kriterier for at fastslå

risikoen for en mulig forsvinden af en tredjelandsstatsborger med henblik på at bistå

medlemsstaters vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag (artikel 6).

Desuden indeholder artiklen en formodningsregel, således at hvis nogle af de oplistede

kriterier er til stede, er der grundlag for en afkræftelig formodning om, at der er risiko for, at

den pågældende forsvinder.

3.10 Definitioner (udsendelse)

Under forhandlingerne er definitionen af tilbagesendelse i artikel 3 udvidet, således at også

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere til et tredjeland, der hverken er oprindelsesland,

tidligere opholdsland eller transitland, er omfattet af definitionen. Dette dog bl.a. under

forudsætning af, at der ikke kan ske tilbagesendelse til oprindelseslandet, et tidligere

opholdsland eller et transitland, at EU eller medlemsstaten har en bilateral aftale om

tilbagesendelse, at det ikke strider mod EU-retten, national lovgivning eller internationale

regler, og at tredjelandsstatsborgen kan indrejse i tredjelandet og tage ophold.

Side

9/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formålet med forslaget er at videreudvikle, harmonisere og forbedre reglerne i

udsendelsesdirektivet, da det gældende direktiv ikke på tilstrækkelig vis har hjulpet

medlemsstaterne

til

gennemføre

effektiv

tilbagesendelsespolitik

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Bekæmpelsen af ulovlig indvandring og

udsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU er et væsentligt element i den

europæiske dagsorden for migration og må siges at være en fælles interesse for

medlemsstaterne, hvorfor medlemsstaterne ikke hver for sig i tilstrækkelig grad kan nå dette

mål. Der er derfor behov for en yderligere EU-indsats for at forbedre effektiviteten af EU's

tilbagesendelsespolitik.

Det er på den baggrund regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt for det nye

direktivforslag, der udgør en videreudvikling og en forbedring af reglerne for de allerede

eksisterende standarder og procedurer som fastsat i det gældende udsendelsesdirektiv.

6. Gældende dansk ret

Ved lov nr. 248 af 30. marts 2011 om ændring af udlændingeloven blev Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i

medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

(udsendelsesdirektivet) gennemført i dansk ret.

Ved lov nr. 516 af 26. maj 2014 om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om

afvisning m.v. til gennemførelse af direktiv 2008/115/EF om fælles standarder og procedurer i

medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

(udsendelsesdirektivet) m.v.) blev der på baggrund af Kommissionens gennemgang af

Danmarks implementering af direktivet gennemført en række supplerende ændringer af

udlændingeloven. Endvidere blev reglerne om beregning af et indrejseforbud, der ligeledes

følger af udsendelsesdirektivet, ændret på baggrund af EU-domstolens dom i sag C-225/16

Ouhrami ved lov nr. 318 af 25. april 2018 om ændring af udlændingeloven (Indkvartering og

forsørgelse af flygtninge og asylansøgere, advisering af kommunerne om visse afgørelser i

klagesager og ændring af beregningen af varigheden af et indrejseforbud m.v.).

I forbindelse med det nuværende udsendelsesdirektivs gennemførelse i dansk ret blev det i

henhold til artikel 2, stk. 2, besluttet, at udsendelsesdirektivet ikke finder anvendelse på

behandling af afvisningssager over for tredjelandsstatsborgere, dvs. sager, hvor en udlænding

afvises i forbindelse med indrejse over Danmarks ydre grænser, og i sager om udvisning af

tredjelandsstatsborgere på grund af kriminalitet, dvs. sager om udvisning efter

udlændingelovens §§ 22-24, § 25 a, stk. 1, og § 25 c.

Afslag på opholdstilladelse, afslag på forlængelse af opholdstilladelse, beslutning om

inddragelse af opholdstilladelse, afslag på en ansøgning om udstedelse af et registreringsbevis

eller opholdskort, beslutning om inddragelse af et registreringsbevis eller opholdskort,

beslutning om udvisning efter §§ 25, 25 a eller 25 b og beslutning om udsendelse efter § 27 b

Side

10/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

indebærer, at den pågældende udlænding ikke længere har ret til ophold her i landet, og skal

indeholde en frist for udrejse, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 33, stk. 2, skal fristen for udrejse fastsættes til mellem syv dage og

en måned, men kan i påtrængende tilfælde fastsættes til straks. Udrejsefristen fastsættes bl.a.

til straks, når det vurderes, at der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig

udsendelse.

En afgørelse om tilbagesendelse efter udlændingelovens § 33, stk. 1, kan påklages til

Udlændingenævnet, for så vidt angår de typer af afgørelser, hvor Udlændingenævnet er

kompetent, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1. Ved klage til Udlændingenævnet er fristen otte

uger, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6. En klage tillægges kun opsættende virkning med

hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde taler derfor, jf. udlændingelovens § 33, stk. 3.

Efter udlændingelovens § 53 a, stk. 2, anses et afslag på asyl, afslag på forlængelse og

inddragelse af asyltilladelser efter udlændingelovens §§ 7 og 8 for automatisk påklaget til

Flygtningenævnet, og klagen til Flygtningenævnet har opsættende virkning, jf.

udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 4. pkt.

Påklages et afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, inden syv dage efter, at det er

meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at blive i landet, indtil klagen er afgjort, jf.

udlændingelovens § 33, stk. 13.

Finder Flygtningenævnet, at den pågældende ikke kan gives opholdstilladelse her i landet,

pålægger nævnet den pågældende at udrejse inden for en fastsat frist, jf. § 33, stk. 1.

Udlændingestyrelsen kan efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp bestemme, at

afgørelsen i en sag om opholdstilladelse efter § 7 ikke kan indbringes for Flygtningenævnet,

når ansøgningen må anses for åbenbart grundløs, jf. udlændingelovens § 53 b, stk. 1. I

sådanne sager fastsætter Udlændingestyrelsen en udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33, stk.

1. En afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter § 7, hvor ansøgningen vurderes at være

åbenbart grundløs, kan dog indbringes for domstolene. Sager der indbringes for domstolene,

tillægges som udgangspunk ikke opsættende virkning.

En udlænding, som pålægges at udrejse straks, eller som ikke udrejser i overensstemmelse

med den fastsatte udrejsefrist, skal som udgangspunkt udvises efter udlændingelovens § 25 b,

stk. 2. En beslutning om udvisning efter § 25 b, stk. 2, skal ledsages af et indrejseforbud efter

§ 32, stk. 1.

Der findes ikke særlige regler for udstedelse af indrejseforbud i forbindelse med

grænsepassage.

Det er et grundlæggende princip i udlændingeloven, at udlændinge, der ikke har ret til at

opholde sig her i landet, skal udrejse. Det er således den enkelte udlændings ansvar at udrejse.

Sker udrejsen ikke frivilligt, drager politiet omsorg herfor (udsendelse), jf. udlændingelovens

§ 30, stk. 1 og 2.

Side

11/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

I forbindelse med udsendelsen skal en udlænding meddele de nødvendige oplysninger hertil

og medvirke til tilvejebringelse af nødvendig legitimation og visum og til udrejsen i øvrigt.

Er udlændingen ikke i besiddelse af de fornødne rejsedokumenter, vil politiet søge at

fremskaffe sådanne dokumenter ved henvendelse til hjemlandets eller et andet lands

diplomatiske repræsentation. Såfremt dette ikke er muligt uden udlændingens medvirken, kan

politiet anmode retten om at bestemme, at udlændingen tvangsmæssigt skal fremstilles for

repræsentationen, og at udlændingens fingeraftryk kan videregives til repræsentationen, jf.

udlændingelovens § 40, stk. 6, 2. pkt., og § 40 a, stk. 9, 2. pkt.

Efter udlændingelovens § 34, stk. 3, kan politiet pålægge udlændingen at give møde hos

politiet på nærmere angivne tidspunkter (meldepligt), hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at

sikre udlændingens tilstedeværelse.

Vurderes de i udlændingelovens § 34 nævnte foranstaltninger ikke tilstrækkelige til at sikre

muligheden for udsendelse, kan udlændingen frihedsberøves med henblik på at sikre, at

pågældende meddeler og tilvejebringer de nævnte oplysninger og dokumenter.

Efter udlændingelovens § 36 skal politiet så vidt muligt frihedsberøve en udlænding med

henblik på udsendelse, når pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet, og når

mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for

afvisning, udvisning eller overførsel. Dette kan bl.a. være, hvis det vurderes, at der er en

væsentlig risiko for, at udlændingen forsvinder, og der er reel udsigt til udsendelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at en udlænding vil forsvinde, beror på en konkret

vurdering af forholdene i den enkelte sag og er ikke nærmere reguleret i udlændingelovens

bestemmelser om frihedsberøvelse.

Danmark tilbyder hjælp til frivillig hjemrejse for afviste asylansøgere, herunder for

udlændinge med en verserende asylsag, som ønsker at frafalde ansøgningen. Danmark

deltager bl.a. i det europæiske samarbejde om etablering om reintegrationsprogrammer

ERRIN (European Return and Reintegration Network) og har i den forbindelse tilsluttet sig

flere af de konkrete reintegrationsprogrammer, som ERRIN har etableret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget vil således ikke i sig selv have

lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for eller finder

anvendelse i Danmark.

Da forslaget indeholder ændringer af udsendelsesdirektivet, som Danmark har tiltrådt på

mellemstatsligt grundlag, vil Danmark skulle meddele Europa-Kommissionen, hvorvidt

Danmark ønsker at gennemføre indholdet af det reviderede udsendelsesdirektiv i dansk ret.

En gennemførelse af det reviderede udsendelsesdirektiv vurderes at ville have

lovgivningsmæssige konsekvenser i forhold til udlændingeloven, herunder bl.a. for så vidt

angår reglerne om fastsættelse af en frist for udrejse og fastsættelse af objektive kriterier for,

hvornår en udlænding er i risiko for at forsvinde.

Side

12/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

Det vurderes endvidere, såfremt direktivet vedtages i sin nuværende form, at det

kan

være

nødvendigt at ændre udlændingelovens regler om, hvorvidt Udlændingestyrelsen skal træffe

afgørelse om tilbagesendelse i de sager, der påklages automatisk til Flygtningenævnet, samt

reglerne for, hvornår påklage af en sag, der er afgjort i åbenbart grundløs-proceduren, skal

tillægges opsættende virkning.

Endvidere vil det formentlig være nødvendigt at revidere fristerne for påklage

af en

tilbagesendelsesafgørelse, som ikke vedrører afslag på asyl. Derudover skal udlændingeloven

ændres således, at det bliver muligt at anmode om opsættende virkning for sin klage senest

samtidig med fristen for at påklage en tilbagesendelsesafgørelse.

Økonomiske konsekvenser

Der forventes på det foreliggende grundlag at være nationale udgifter for det offentlige,

herunder primært på Udlændinge- og Integrationsministeriets og Justitsministeriets område.

Der forventes at være IT-mæssige udgifter som følge af forslagets krav om etablering af et nyt

nationalt datasystem for håndtering af tilbagesendelse eller tilretning af eksisterende it-

systemer (EstherH og POLSAS), som vil skulle opkobles til et centralt system.

Der forventes endvidere at være udgifter forbundet med muligheden for at udstede

indrejseforbud i forbindelse med grænsekontrol, da det vil medføre øget sagsbehandling i

Udlændingestyrelsen.

Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at konkretisere de forventede merudgifter

forbundet med forslaget.

8. Høring

Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde er senest

den 20. maj

2019 blevet

forelagt sagen. Udvalget blev endvidere forlagt grund- og nærhedsnotat den 12. november

2018.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

den

19. november

og 25. september 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Fra regeringens side er man generelt positiv over for tilltag, der styrker bekæmpelsen af

ulovlig indvandring og i den forbindelse en mere effektiv udsendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU.

Danmark deltager i det gældende udsendelsesdirektiv, der trådte i kraft i 2010. Det nye

forslag har til hensigt at effektivisere EU's udsendelsesbestræbelser, herunder bl.a. i forhold til

at sikre mere effektive procedurer under hele processen og øget fokus på pligten til at

Side

13/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

samarbejde om udsendelsen samt at modvirke ulovligt ophold, ulovlig genindrejse og

sekundære bevægelser.

Danmark støtter op om etableringen af mere effektive udsendelsesprocedurer med vægt på, at

der samtidig sikres en vis fleksibilitet i forhold til de enkelte medlemsstaters nationale

systemer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den

30. november og

5. oktober

2018.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat i sagen den 12. december 2018.

Side

14/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

14. Kommissionens forslag under den flerårige finansielle ramme: a) Forordning om

oprettelse af Asyl- og Migrationsfonden (AMF), b) Forordning om oprettelse af

Grænseforvaltnings- og Visuminstrumentet som en del af Fonden for Integreret

Grænseforvaltning (BMVI) og c) Forordning om oprettelse af Fonden for Intern

Sikkerhed (ISF).

KOM(2018) 471 endelig,

KOM(2018) 472 endelig,

KOM(2018) 473 endelig

= Delvis generel indstilling

Revideret notat. Ændringer er fremhævet i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en delvis udbygning af Schengen-

reglerne.

1. Resumé

Som led i

EU’s kommende flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027

har

Kommissionen fremsat forslag til tre fonde på området for retlige og indre anliggender: Asyl-

og Migrationsfonden, et instrument for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum under

Fonden for Integreret Grænseforvaltning som begge hører under Udlændinge- og

Integrationsministeriets område samt Fonden for Intern Sikkerhed, der hører under

Justitsministeriets område. Forslagene skal medvirke til at styrke EU’s dagsorden for

migration og sikkerhed ved bl.a. at styrke indsatsen til bekæmpelse af irregulær migration,

styrke EU’s ydre grænser og øge det operationelle samarbejde på tværs af grænserne i

forbindelse med forebyggelse, opdagelse og efterforskning af grænseoverskridende

kriminalitet. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 ventes en delvis

generel indstilling på forslagene, hvad angår de bestemmelser, der vedrører den tekniske og

administrative forvaltning af instrumenterne og fondenes anvendelsesområde. De dele, der er

til generel indstilling, var omfattet af forhandlingsoplægget af 26. april 2019. Således

For så vidt angår forslaget om Asyl- og Migrationsfonden, er dette fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 78, stk. 2 og artikel 79, stk. 2 og 4 og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Ifølge artikel 1 i

protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,

bindende for Danmark, ligesom de ikke finder

anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

For så vidt angår forslaget om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum som en del af Fonden for

Integreret Grænseforvaltning, er dette fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmøde (TEUF),

tredje del, afsnit V, artikel 77, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra d) og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Ifølge artikel 1 i protokollen om

Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit

V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen imidlertid vil udgøre en

videreudvikling af Schengen-reglerne, vil Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle træffe

afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre den i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

For så vidt angår forslaget om Fonden for Intern Sikkerhed er dette fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk.2 skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Ifølge artikel 1 i

protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,

bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Side

15/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

vedrører den delvise generelle indstilling ikke de beløb, der stilles til rådighed for de tre

fonde eller allokeringen heraf. De tre fonde har i forslagene et samlet budget på ca. 19,6 mia.

euro.

Dertil indeholder det foreslåede budget for grænseforvaltning yderligere en post på ca.

12 mia. euro til styrkelse af decentraliserede agenturer, herunder særligt Frontex og eu-LISA,

og det foreslåede budget for migrationsforvaltning indeholder en post på ca. 768 mio. euro til

styrkelse af decentraliserede EU-agenturer, herunder særligt EASO. Det samlede budget på

grænse- og migrationsområdet samt Fonden for Intern Sikkerhed udgør ca. 32,4 mia. euro.

Danmark deltager som følge af retsforbeholdet ikke i vedtagelsen af forslagene. Forslaget

vedrørende instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum udgør en

udbygning af Schengen-reglerne, hvorfor Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen skal

træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret. Det er

regeringens foreløbige vurdering, at forslagene er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Såfremt Danmark vælger at tilslutte sig forslaget til et instrument for

finansiel støtte til grænseforvaltning og visum, vil det have statsfinansielle konsekvenser. Fra

dansk side er man overordnet set positiv over for Kommissionens forslag til forordningerne,

idet det findes vigtigt, at områderne styrkes generelt. Dog lægger regeringen vægt på, at

midlerne prioriteres til initiativer, der fjerner incitamentet til irregulær migration.

2. Baggrund

Den 2. maj 2018 fremsatte Kommissionen forslag til den næste flerårige finansielle ramme for

perioden 2021-2027.

I Kommissionens refleksionspapir vedrørende EU’s finansielle fremtid

konkluderes det, at der er behov for en styrkelse af budgetrammen til migrations-,

grænseforvaltnings- og sikkerhedsinitiativer, for at EU kan modstå det fortsatte

migrationspres på EU’s ydre grænser og opretholde et højt sikkerhedsniveau inden for EU.

I lyset heraf har Kommissionen den 12.-13. juni 2018 fremsat forslag til tre forordninger med

henblik på videreførelse af den nuværende Asyl-, Migrations- og Integrationsfond (AMIF),

etablering af Fonden for Integreret Grænseforvaltning

og videreførelse af Fonden for Intern

Sikkerhed, for så vidt angår politisamarbejde.

Udover de ovennævnte tre forslag har Kommissionen stillet forslag om en horisontal retsakt,

som også gælder for de tre fonde. Den horisontale retsakt indeholder en række fælles

administrative bestemmelser, der skal mindske unødvendige administrative byrder for

støttemodtagerne og forvaltningsorganerne og samtidig opretholde en høj grad af sikkerhed

for udgifternes lovlighed og formelle rigtighed. De specifikke målsætninger og de aktiviteter,

der kan finansieres med støtte fra de tre instrumenter, er dog specificeret i de respektive

forordningsforslag for de tre instrumenter.

Alle

tal er anført i 2018-priser.

Det bemærkes, at Fonden for Integreret Grænseforvaltning består af to instrumenter: Et instrument for finansiel støtte til

grænseforvaltning og visum, som behandles her, og et instrument for finansiel støtte til toldkontroludstyr, som hører under

Skatteministeriets område, hvorfor det ikke behandles yderligere i nærværende notat.

KOM(2018) 375 endelig - forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav-

og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og

instrumentet under Fonden for Integreret Grænseforvaltning for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum. Det

bemærkes, at Udenrigsministeriet er ressortansvarlig for den horisontale retsakt.

Side

16/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslag til forordning om Asyl- og Migrationsfonden (KOM(2018) 471 endelig) er fremsat

med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 78, stk.

2, og artikel 79, stk. 2 og 4.

Forslag til forordning om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum som

en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (KOM(2018) 473 endelig), er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2 og artikel 79, stk. 2, litra d.

Forslag til forordning om den Interne Sikkerhedsfond (KOM(2018) 472 endelig) er fremsat

med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2.

Forslagene skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, jf.

TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

Da forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, vil de være omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen om Danmarks

stilling vil på den baggrund finde anvendelse.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel 2

er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af

Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF, træffer Danmark i henhold til

artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt denne

foranstaltning gennemføres i national lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil

afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, der

er bundet af foranstaltningen.

Det fremgår af forordningsforslaget om etablering af et instrument for finansiel støtte til

grænseforvaltning og visum, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.

3. Formål og indhold

3.1. Generelt

Kommissionens overordnede formål med de tre fonde er at sikre sammenhæng mellem

udgifter og Unionens strategiske mål. Forslagene skal ses i lyset af de særlige

migrationsudfordringer, som EU har været vidne til de seneste år. Migration er et af de

vigtigste punkter på den politiske dagsorden, og Den Europæiske Dagsorden for Migration

bekræfter det fortsatte behov for at mindske incitamentet til irregulær migration, styrkelse af

indsatsen for at redde liv i Middelhavet og en fortsat styrkelse af de ydre grænser.

Den delvise generelle indstilling inkluderer bestemmelser om den tekniske og administrative

forvaltning af instrumenterne og bestemmelser om instrumenternes anvendelsesområde. Den

vedrører således ikke den budgetmæssige del, der indgår i forhandlingerne om det

overordnede flerårige budget, og som fremlægges særskilt på et senere tidspunkt. Forslagene

forsøger at lempe de administrative byrder for medlemsstaternes ansvarlige myndigheder.

Side

17/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

Samtidig sikres større fleksibilitet i anvendelsen, da forslagene kun i meget begrænset omfang

indeholder bestemmelser, der øremærker midler til specifikke fokusområder, mens der

samtidig sikres tilstrækkelig styring i forhold til instrumenternes formål. Nærværende delvise

generelle indstilling vedrører ikke de beløb, der stilles til rådighed for de tre fonde, eller

allokeringen heraf.

Asyl- og Migrationsfonden skal overordnet bidrage til en EU-politik på migrationsområdet,

der er robust, realistisk og retfærdig. Fonden skal understøtte et effektivt fælles europæisk

asylsystem. Kommissionen har foreslået, at det samlede budget for fonden skal være ca. 9,2

mia. euro.

Instrumentet til finansiel støtte til grænseforvaltning og visum under Fonden for Integreret

Grænseforvaltning skal overordnet bidrage til en effektiv beskyttelse af EU’s ydre grænser, da

det er en forudsætning for et sikkert område, hvor personer og varer kan bevæge sig frit.

Kommissionen har foreslået, at det samlede budget for Fonden for integreret

Grænseforvaltning skal være på ca. 8,2 mia. euro, hvor ca. 7 mia. euro skal gå til instrumentet

for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum.

Fonden for Intern Sikkerhed har til formål at bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau i EU

ved navnlig at bekæmpe terrorisme og radikalisering, grov og organiseret kriminalitet og

cyberkriminalitet og ved at bistå og beskytte ofre for kriminalitet. Kommissionen har

foreslået, at det samlede budget for Fonden for Intern sikkerhed skal være på 2,5 mia. euro.

De tre fonde erstatter den nuværende Asyl-, Migrations- og Integrationsfond (AMIF), Fonden

for Intern Sikkerhed (ISF) - grænser og visum og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) - politi.

Med de tre fonde styrkes navnligt muligheden for at anvende midler på en mere fleksibel

måde til krisestyring. Således foreslås 40 % af fondenes midler forankret til brug for en række

definerede tematiske prioriteter, hvor midlerne løbende kan uddeles i henhold til

Kommissionens finansieringsafgørelser.

Det fremgår endvidere, at de resterende 60 % skal gå til de nationale programmer, hvor 10 %

først udbetales i forbindelse med midtvejsevalueringen i 2024. Dette gøres for at sikre, at der

også er midler til ændrede prioriteter, som kan opstå i løbet af den samlede flerårige

finansielle periode.

Ydermere afsættes der ca. 12 mia. euro under grænseforvaltning og ca. 768 mio. euro under

migrationsforvaltning til at styrke relevante agenturer, herunder navnlig Det Europæiske

Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Det Europæiske Agentur for den

Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer (eu-LISA) og Det Europæiske

Asylstøttekontor (EASO).

Det samlede foreslåede budget for grænse- og migrationsforvaltningsområdet udgør ca. 32,4

mia. euro, hvilket er en betydelig stigning i forhold til det nuværende budget på samlet ca.

10,6 mia. euro.

De tre fonde vil også bistå med støtte til indsatser uden for EU. Asyl- og Migrationsfonden vil

således fortsætte med at yde støtte til genbosætning fra og kapacitetsopbygning i tredjelande,

Side

18/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

til håndtering af migrationsstrømme og beskyttelse af migranter. Derudover vil fonden fortsat

støtte implementering af tilbagetagelsesaftaler og reintegration af tilbagesendte samt

foranstaltninger, som skal bidrage til at bekæmpe irregulær migration. Instrumentet til

finansiel støtte til grænseforvaltning og visum vil fortsat støtte tiltag til styrkelse af

tredjelandes beskyttelse af deres grænser gennem træning og finansiering af udstyr. Fonden

for Intern Sikkerhed vil øge informationsudveksling med tredjelande og intensivere fælles

operationer på tværs af grænser til bekæmpelse af kriminalitet med en grænseoverskridende

dimension.

3.2. Forslag om Asyl- og Migrationsfonden

Asyl- og Migrationsfonden skal overordnet bidrage til en EU-politik på migrationsområdet,

der er robust, realistisk og retfærdig. Det skal være en politik, hvor medlemsstaternes og EU-

borgernes behov anerkendes, og hvor der arbejdes tæt sammen med partnere i hele verden.

Fonden skal støtte projekter, som erstatter irregulære og ukontrollerede migrationsstrømme

med sikre og velordnede migrationsveje. Fordelingen af EU-finansieringen skal sikre, at de

medlemsstater, der er mest berørt, har tilstrækkelig kapacitet til at klare de udfordringer, de

stilles overfor.

Fonden skal også understøtte den tidlige integration. Støtten skal gå til fremme af

foranstaltninger til modtagelse og tidlig integration af tredjelandsstatsborgere, der lovligt

opholder sig i EU. Den langsigtede integration skal støttes gennem fondene vedrørende

samhørighedspolitikken navnlig Den Europæiske Socialfond Plus.

Ydermere vil fonden med henblik på bæredygtige tilbagesendelsespolitikker støtte en

integreret og koordineret tilgang til forvaltning af tilbagesendelser og samarbejdet med

tredjelande om overholdelsen af deres forpligtigelser via støtte til for eksempel

kapacitetsopbygning til forvaltning af tilbagesendelser, oplysningskampagner og støtte til

reintegrationsforanstaltninger.

Der tildeles alle deltagende medlemsstater et minimumsbeløb på 5 mio. euro samt et variabelt

beløb, der vil blive fordelt på grundlag af en fordelingsnøgle, som afspejler de behov og det

pres, de forskellige medlemsstater oplever på tre centrale områder omfattet af fonden: Asyl,

lovlig migration og integration samt bekæmpelse af irregulær migration, herunder

tilbagesendelse.

Instrumentets totale foreslåede budgetramme udgør ca. 9,2 mia. euro, heraf reserveres ca. 900

mio. euro til fordeling på baggrund af midtvejsevalueringen i 2024.

3.3. Forslag om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum som en del af

Fonden for Integreret Grænseforvaltning

Instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum under Fonden for Integreret

Grænseforvaltning skal bidrage til en effektiv beskyttelse af EU’s ydre grænser.

Instrumentet skal bidrage til en videreudvikling af den fælles visumpolitik og sikre en

europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser. Det omfatter håndtering af

migrationsmæssige udfordringer og potentielle fremtidige trusler og skal dæmme op for

Side

19/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

alvorlig grænseoverskridende kriminalitet. Der er behov for, at fonden yder finansiel støtte til

medlemsstaternes kapacitetsopbygning i relation til grænseforvaltning.

Der er ydermere behov for en hensigtsmæssig fordeling af de målrettede finansielle ressourcer

fra EU for at sikre, at de medlemsstater, der er mest berørt, har tilstrækkelig kapacitet til at

klare de udfordringer, de stilles overfor.

Der tildeles alle deltagende medlemsstater et minimumsbeløb på 5 mio. euro samt et variabelt

beløb, der vil blive fordelt på grundlag af en fordelingsnøgle, som afspejler de behov og det

pres, de forskellige medlemsstater oplever.

Instrumentets totale foreslåede budgetramme udgør ca. 7 mia. euro, heraf reserveres ca. 700

mio. euro til fordeling på baggrund af midtvejsevalueringen i 2024.

3.4 Forslag om Fonden for Intern Sikkerhed

Fonden for Intern Sikkerhed skal bidrage til at øge informationsudvekslingen mellem

myndigheder i Unionen og andre relevante EU-organer samt med tredjelande og

internationale organisationer. Fonden skal desuden bidrage til en intensivering af de fælles

operationer på tværs af grænserne mellem myndigheder i Unionen i forbindelse med grov og

organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension. Endelig skal fonden bidrage

til en styrkelse af kapaciteten til at bekæmpe og forebygge kriminalitet, herunder terrorisme,

navnlig gennem et øget samarbejde mellem offentlige myndigheder, civilsamfundet og private

partnere på tværs af medlemsstaterne.

Det foreslåede anvendelsesområde bygger i vid udstrækning på den nugældende forordning

om Fonden for Intern Sikkerhed

–

Politi. Der tages dog samtidig hensyn til den seneste

politiske udvikling i EU såsom oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagt og den nye

dagsorden om interoperabilitet mellem forskellige EU-informationsdatabaser.

Der tildeles alle deltagende medlemsstater et minimumsbeløb på 5 mio. euro samt et variabelt

beløb, der vil blive fordelt på grundlag af en fordelingsnøgle, som består af tre kriterier:

Bruttonationalprodukt, medlemsstatens areal og befolkningsstørrelse.

Fondens totale foreslåede budgetramme udgør 2,5 mia. euro, heraf reserveres ca. 200 mio.

euro til fordeling på baggrund af midtvejsevalueringen i 2024.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslag om Asyl- og Migrationsfonden

Europa-Parlamentet vedtog sin betænkning den 13. marts 2019.

Europa-Parlamentet har særligt fremhævet vigtigheden af, at fonden har en støttefunktion i

relation til håndteringen af den eksterne dimension af migration, og at ”integration” tilføres

titlen for at understrege, at fonden fortsat har en vigtig rolle i relation til tidlig integration,

hvorefter Den Europæiske Socialfond Plus tager over.

Europa-Parlamentet har bl.a. foreslået, at der for at opnå en rimelig og transparent fordeling af

midlerne til rådighed i fonden skal øremærkes minimumsallokeringer til bestemte mål.

Europa-Parlamentet foreslår derfor, at der under den tematiske facilitet og medlemsstaternes

Side

20/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

nationale programmer som minimum skal øremærkes: 20 % til at styrke og udvikle alle dele

af det fælles europæiske asylsystem, herunder også den eksterne dimension, 10 % til styrkelse

og udvikling af migrationspolitikker på europæisk og nationalt plan, 10 % til bidrag til og

fremme af effektiv integration og social inklusion af tredjelandsstatsborgere som supplement

til andre EU-fonde og 10 % til bekæmpelse af irregulær migration og sikring af effektive,

sikre og værdige tilbagesendelser, tilbagetagelser og reintegration i tredjelande. Derudover

foreslår Europa-Parlamentet, at der øremærkes minimum 5 % af den tematiske facilitet til

lokale og regionale myndigheder, som har ansvar for implementeringen af

integrationsopgaver.

I relation til den eksterne dimension af migration foreslår Europa-Parlamentet desuden, at der

øremærkes maksimalt 5 % af den tematiske facilitet og 5 % af de midler, som stilles til

rådighed for medlemsstaterne under de nationale programmer, hertil.

I forhold til fordelingsnøglen, der danner grundlag for tildelingen til medlemsstaternes

nationale programmer, foreslår Europa-Parlamentet, at der allokeres et fast beløb på 10 mio.

euro til hvert af medlemsstaternes nationale programmer, hvor der i Kommissionens forslag

foreslås et fast beløb på 5 mio. euro.

Forslag om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum som en del af

Fonden for Integreret Grænseforvaltning

Europa-Parlamentet vedtog sin betænkning den 13.marts 2019.

Europa-Parlamentet har bl.a. foreslået, at instrumentet skal anvendes til at understøtte

medlemsstaternes udstedelse af visum med begrænset territorial gyldighed i de tilfælde, hvor

disse udstedes af humanitære årsager.

I relation til den eksterne dimension af migration foreslår Europa-Parlamentet desuden, at der

øremærkes maksimalt 4 % af den tematiske facilitet og 4 % af de midler, som stilles til

rådighed for medlemsstaterne under de nationale programmer, hertil.

Ydermere foreslår Europa-Parlamentet, at der skal øremærkes minimum 20 % af den

tematiske facilitet og 20 % af midlerne til rådighed for medlemsstaterne til at fremme en mere

ensartet visumudstedelse.

I forhold til fordelingsnøglen, der danner grundlag for tildelingen til medlemsstaternes

nationale programmer, foreslår Europa-Parlamentet desuden, at vægtningen af antallet af

grænsekrydsninger på regulære grænseovergangssteder sænkes fra 70 % til 60 %. Ligeledes

foreslås det, at vægtningen af antallet af afviste tredjelandsstatsborgere reduceres fra 30 % til

20 %. De 20 %, der bliver til overs, foreslås anvendt på en ny kategori bestående af antallet af

personer, som ansøger om international beskyttelse. I forhold til trusselsniveauet, foreslår

Europa-Parlamentet at fjerne den faktor, der relaterer sig til et kritisk niveau.

Desuden ønsker Europa-Parlamentet at styrke relevante agenturer som Frontex, eu-LISA og

EASO’s rolle på et tidligt stadie i forbindelse med

medlemsstaternes udarbejdelse af de

nationale programmer.

Forslag om Fonden for Intern Sikkerhed

Side

21/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

Europa-Parlamentet vedtog sin betænkning den 13. marts 2019.

Europa-Parlamentet har bl.a. foreslået, at der for hver af fondens specifikke mål skal

øremærkes minimumsallokeringer både i den tematiske facilitet og i de nationale

programmer, for at sikre at alle fondens mål bliver prioriteret. Europa-Parlamentet foreslår

derfor, at der under den tematiske facilitet og de nationale programmer som minimum skal

øremærkes: 10 % til forbedring og facilitering af udveksling af information mellem relevante

aktører, 10 % til forbedring og intensivering af koordination og samarbejde mellem

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, 30 % til styrkelse af medlemsstaternes

evne til at bekæmpe og forebygge kriminalitet, herunder terrorisme, cyberkriminalitet og

radikalisering samt 5 % til at udvikle en fælles efterretningskultur.

I relation til den eksterne dimension af migration foreslår Europa-Parlamentet desuden, at der

øremærkes maksimalt 2 % af den tematiske facilitet og 2 % af de midler, som stilles til

rådighed for medlemsstaterne under de nationale programmer, hertil.

Desuden ønsker Europa-Parlamentet at styrke relevante agenturers rolle på et tidligt stadie i

forbindelse med medlemsstaternes udarbejdelse af de nationale programmer.

Fælles for de tre instrumenter

Europa-Parlamentet foreslår, at medlemsstaterne ikke skal være berettiget til de midler, som

frigives i forbindelse med midtvejs-evalueringen, hvis ikke mindst 30 % af de oprindeligt

allokerede midler til det pågældende medlemsland er blevet anvendt. Kommissionens forslag

og rådspositionen sætter et krav om, at mindst 10 % af de oprindeligt allokerede midler skal

være anvendt.

5. Nærhedsprincippet

De foreliggende forslag til forordninger vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Kommissionen har vedrørende nærhedsprincippet anført, at formålet med etableringen af

Asyl- og Migrationsfonden er at bidrage til forvaltningen af migrationsstrømmene, der ikke

kan håndteres af medlemsstaterne alene. Asyl- og Migrationsfonden forventes at skabe

merværdi gennem en styrkelse af det fælles europæiske asylsystem. I relation til den eksterne

dimension anføres det, at en samling af ressourcer til hensigtsmæssig forvaltning af

migrationsstrømme vil være en nødvendig løftestang for at få tredjelande til at indgå et

samarbejde om migrationsrelaterede spørgsmål. Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

For så vidt angår instrumentet under Fonden for Integreret Grænseforvaltning for finansiel

støtte til grænseforvaltning og visum har Kommissionen anført, at forvaltning af de ydre

grænser er et område, hvor der er en klar merværdi ved en EU-koordineret tilgang for at skabe

helhedsorienteret varetagelse af grænseforvaltninger til sikring af området uden indre grænser.

Desuden skal fonden skabe rammerne for solidaritet inden for grænsekontrol, visumpolitik og

forvaltning af migrationsstrømme. Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

For så vidt angår Fonden for Intern Sikkerhed anfører Kommissionen, at forvaltningen af

sikkerhedstrusler udgør udfordringer, som medlemsstaterne ikke alene kan imødegå, og hvor

det giver en tydelig merværdi at gøre en indsats på EU-plan og at udnytte EU-budgettet.

Side

22/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

Kommissionen anfører videre for alle tre instrumenter, at forslagene overholder

nærhedsprincippet, da det meste af finansieringen vil blive gennemført ved delt forvaltning i

overensstemmelse med medlemsstaternes institutionelle kompetencer samtidig med, at det

anerkendes, at EU's rolle ikke bør gå ud over, hvad der er nødvendigt.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Da forslagene til forordninger om Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed

er omfattet af retsforbeholdet, har de ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Etableringen af et instrument for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum under Fonden

for Integreret grænseforvaltning er ligeledes omfattet af det retlige forbehold. Instrumentet vil

imidlertid udgøre en udbygning af Schengen-reglerne, og Danmark vil derfor i henhold til

artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder efter forordningens

vedtagelse skulle træffe afgørelse om, hvorvidt forordningen skal gennemføres i national

lovgivning. Såfremt Danmark beslutter sig for at gennemføre forordningen, er det

vurderingen, at dette ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslagene skal finansieres over fællesskabsbudgettet. Kommissionen lægger i sit forslag op

til en budgetramme på ca.

32,4

mia. euro til migrations-, sikkerheds- og

grænseforvaltningsområdet over perioden 2021-2027. Budgettet er ikke omfattet af

nærværende delvise generelle indstilling og vil blive forhandlet separat.

Der forventes alene at være statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget på

grænseforvaltningsområdet. Der forventes ikke statsfinansielle konsekvenser af forslagene på

migrations- og sikkerhedsområdet, da disse er omfattet af det danske forbehold. For de

forbeholdsomfattede retsakter på EU-budgettet modtager Danmark refusion svarende til

Danmarks finansieringsandel af omkostningerne ved retsakterne (administrative omkostninger

fratrukket).

På grænseforvaltningsområdet foreslås der afsat ca. 20,2 mia. euro i perioden 2021-2027.

Heraf kan ca. 8,2 mia. euro henføres til Fonden for Integreret Grænseforvaltning (ca. 7 mia.

euro til instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum og ca. 1,2 mia. euro til

instrumentet for told-kontroludstyr), mens det resterende beløb på ca. 12 mia. euro kan

tilskrives decentrale agenturer (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

(Frontex) og Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer

(eu-LISA)).

Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-budgettet. Hvis Danmark vælger at gennemføre

retsakterne i national lovgivning, vil den danske finansieringsandel udgøre ca. 3 mia. kr.

Heraf kan ca. 1,1 mia. kr. henføres til medfinansiering af instrumentet for finansiel støtte til

grænseforvaltning og visum som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning.

Det skal

Derudover kan ca. 200 mio. kr. henføres til en medfinansiering af instrumentet for indkøb af toldkontoludstyr.

Side

23/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

i den forbindelse bemærkes, at den nye fond vil træde i stedet for det nuværende instrument

under Fonden for Intern Sikkerhed vedrørende finansiel støtte til ydre grænser og visum, som

Danmark allerede deltager i.

Endvidere kan ca. 1,6 mia. kr. henføres til en medfinansiering af de decentrale agenturer, jf.

Frontex og eu-LISA, som Danmark allerede deltager i.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den

20.

maj 2019.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

den

15. april 2019

og 25. september 2018.

For så vidt angår forslagene til Asyl- og Migrationsfonden og instrumentet for finansiel støtte

til grænseforvaltning og visum har sagen tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og

indvandringssamarbejde 4. juli 2018 til 10. august 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det vurderes, at medlemsstaterne generelt er positive over for forslagene. Under de

igangværende forhandlinger har man særligt drøftet, hvorvidt der skal øremærkes midler til

håndtering af den eksterne dimension under grænse- og migrationsområdet. Dette er blevet

tilføjet teksten i tråd med Det Europæiske Råds konklusioner fra 28. juni 2018.

For at sikre mest mulig fleksibilitet for medlemsstaterne og for at fremtidssikre anvendelsen

af midlerne mest muligt, er der fortsat generel opbakning blandt medlemsstaterne inklusiv

Danmark til, at der ikke skal øremærkes midler til særlige indsatsområder, men at den

eksterne dimension skal være et centralt indsatsområde for de kommende fonde. I den

forbindelse pågår der sideløbende med forhandlingerne af de finansielle instrumenter på RIA-

området forhandlinger om et instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt

samarbejde (NDICI), hvor spørgsmålet om øremærkede midler til den eksterne dimension af

migration og et eventuelt samspil med de finansielle instrumenter på RIA-området også

drøftes.

Et andet spørgsmål, som fortsat er genstand for drøftelser, er fordelingen mellem de nationale

programmer og den tematiske facilitet, der skal administreres af Kommissionen. I

Kommissionens forslag er der lagt op til en fordeling med 60 % til de nationale programmer

og 40 % til den tematiske facilitet. En række lande har ønsket, at den tematiske facilitet skal

være mindre mod et større beløb til de nationale programmer, mens en lille gruppe af lande

bestående af bl.a. Danmark ønsker det modsatte. På nuværende tidspunkt ses der at være

opbakning til at forblive på Kommissionens foreslåede fordelingsnøgle. Der er desuden

generel enighed om, at eventuelle øremærkede midler til den eksterne dimension af migration

skal forankres i den tematiske facilitet.

Derudover har drøftelserne mest omhandlet tekniske detaljer i relation til medlemsstaternes

forvaltning af fondene, hvor man fortsat arbejder for at få en afbalanceret tekst, der tilgodeser

medlemsstaternes ønske om at mindske de administrative byrder samtidig med, at

Side

24/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

Kommissionen modtager tilstrækkelige indberetninger for at kunne udføre den nødvendige

kontrol med medlemsstaternes forvaltning af fondsmidlerne.

Særligt for så vidt angår Asyl-og Migrationsfonden, er der et flertal, som ønsker, at man

inkluderer ”integration” i titlen igen, som tilfældet er under den nuværende flerårige

finansielle periode. Medlemsstaterne mener, at det sender et signal om, at det fortsat er et

vigtigt element i fondens prioriteter.

På rådsmødet (retlige- og indre anliggender) 6.-7. juni 2019 er der således lagt op til en delvis

generel indstilling om selve teksten, mens de dele, som relaterer sig til de horisontale

forhandlinger, herunder beløb, fortsat vil afvente, at der nås til enighed om den samlede aftale

om EU’s kommende flerårige finansielle ramme.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger betydelig vægt på, at drøftelserne vedrørende forordningerne om de tre

fonde på grænse-, migrations- og sikkerhedsområdet ikke foregriber

forhandlingerne om EU’s

kommende flerårige finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for denne er at

realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's BNI.

Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for forslagene, idet migrations- og

grænseforvaltningsindsatsen er en prioritet for regeringen.

For så vidt angår den delvise generelle indstilling er regeringen positiv overfor de dele af

forslaget, som er omfattet heraf. Det har været vigtigt at sikre, at der ikke skabes nye

administrative byrder for de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne. Det er endvidere

lykkedes at sikre større fleksibilitet i mulighederne for at anvende midlerne ved at begrænse

øremærkning af midlerne til ufleksible specifikke formål, der kan ændre sig i løbet af den

flerårige finansielle periode. Samtidig sikres tilstrækkelig styring for at undgå at midlerne

bruges til andre formål end de finansielle instrumenters anvendelsesområde.

For så vidt angår Asyl- og Migrationsfonden og instrumentet for finansiel støtte til

grænseforvaltning og visum er det vigtigt, at midlerne prioriteres til initiativer, der fjerner

incitamentet til irregulær migration. Indsatsen i EU’s nærområder og i oprindelseslandene

skal derfor styrkes. Det er ydermere vigtigt at styrke EU’s ydre grænser, men også Frontex’

mulighed for hurtigt at kunne aflaste lande, der er særligt udfordret ift. ankomster. Endvidere

bør midlerne også styrke tilbagesendelsesindsatsen, herunder særligt indsatsen i relation til

tvangsmæssige udsendelser i EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 26. april 2019.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 12. juli 2018 for så vidt angår a) Forordning

om oprettelse af Asyl- og Migrationsfonden og b) Forordning om oprettelse af

Grænseforvaltnings- og Visuminstrumentet som en del af Fonden for Integreret

Side

25/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

Grænseforvaltning. Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 14. august 2018 for så

vidt angår c) Forordning om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed.

Side

26/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

15. Migration and Asylum: Challenges ahead

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 ventes en drøftelse af de

kommende udfordringer på migrations- og asylområdet. Forud for drøftelsen har

formandskabet inviteret til uformel frokostdrøftelse om den fremtidige udvikling på området

for migration og asyl. Det er forventningen, at drøftelsen skal bidrage til at danne grundlag

for Det Europæiske Råds drøftelse og vedtagelse den 20.-21. juni 2019 af EU's strategiske

dagsorden. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen giver ikke

anledning til at redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 er de kommende udfordringer

på migrations- og asylområdet på dagsordenen. Punktet forventes at have til formål at bidrage

til det Europæiske Råds drøftelse den 20.-21. juni 2019 af fremtiden på asyl- og

migrationsområdet som led i vedtagelsen af den strategiske dagsorden, der skal fastlægge

Unionens strategiske interesser og mål. Formålet med den strategiske dagsorden er at sætte

den overordnede politiske retning for EU’s udvikling og arbejde i

den kommende strategiske

cyklus for perioden 2019-2024, herunder indeholde Det Europæiske Råds overordnede

forventninger til den nye Kommission og dennes arbejdsprogram.

3. Formål og indhold

Formålet med punktet ventes at være en drøftelse af fremtidigt fokus og hovedudfordringer på

asyl- og migrationsområdet med henblik på at kunne medvirke til at danne grundlag for Det

Europæiske Råds drøftelse og vedtagelse af den strategiske dagsorden. Der forventes at være

særligt fokus på behovet for en reform af EU's asylregler, beskyttelsen af EU's ydre grænser

og sammenhængen med den eksterne dimension.

Drøftelsen vil ske på et bagtæppe af manglende fremdrift i forhandlingerne om det fælles

europæiske asylsystem (CEAS-pakken), ad hoc løsninger for omfordeling af personer, der

reddes til søs, samt generelt faldende indrejsetal. For så vidt angår CEAS-pakken bemærkes,

at der vurderes at være lange udsigter til enighed om Dublin-forordningen, og at

formandskabet ikke har kunnet finde den nødvendige opbakning til en opsplitning af pakken,

således at de retsakter, der er enighed om, rent faktisk kan vedtages.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Side

27/28

Rådsmøde nr. 3697 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 6-7/6-19, integrationsdelen

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at Det Europæiske Råds strategiske dagsorden kommer til at

indeholde strategiske målsætninger på asyl- og migrationsområdet, herunder i lyset af at der

uanset faldende indrejsetal fortsat er et stort pres på EU's ydre grænser.

Regeringen finder det væsentligt, at betydningen af effektiv kontrol med EU's ydre grænser

understreges i den strategiske dagsorden, da det bl.a. er en forudsætning for et velfungerende

Schengen-område. Endvidere finder regeringen, at der bør være fokus på implementeringen af

allerede vedtagne retsakter samt at udvikle et fremtidssikret europæisk asylsystem.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

28/28