Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3696 - transport, tele og energi Bilag 4
Offentligt
2058670_0001.png
Dato
J. nr.
28. maj 2019
2019-171
Skriftlig forelæggelse af rådsmøde (TTE-transport) den 6. juni 2019
(til orientering)
Der afholdes rådsmøde (TTE-transport) den 6. juni 2019. Der henvises til sam-
lenotatet, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. maj 2019.
Forslaget om elektronisk transportinformation (eFTI) blev forelagt Folketin-
gets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 10. maj 2019, da sagen er sat på
rådsmødedagsordenen til generel indstilling. Alle øvrige væsentlige sager på
rådsmødedagsordenen forelægges hermed til skriftlig orientering.
1. Forordning om forenkling af foranstaltninger til gennemfø-
relse af det transeuropæiske transportnet (Smart TEN-T)
Fremskridtsrapport
Europa-Kommissionen har ved KOM (2018) 277 af 17. maj 2018 fremsat for-
slag til forordning om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførel-
sen af det transeuropæiske transportnet (Smart TEN-T).
Forslaget omhandler simplificering af procedurer for godkendelse af transport-
infrastrukturprojekter på det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Intentio-
nen med forslaget er - ifølge Kommissionen - dels at minimere risikoen for
forsinkelser i projekterne på det transeuropæiske transportnet dels at øge den
juridiske sikkerhed for projektiværksættere for derigennem også at tiltrække
flere private investorer til transportinfrastrukturen.
Forslaget blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg 30. november 2018 til
orientering og var på til fremskridtsrapport ved seneste TTE-rådsmøde den 3.
december 2018.
Transport og Turisme-udvalget (TRAN) vedtog sin betænkning den 15. januar
2019. Den 13. februar 2019 vedtog Europa-Parlamentet sin position på grund-
lag af Kommissionens forslag til forordning. Europa-Parlamentet støttede sær-
ligt, at der indføres specifikke frister på hvert enkelt stadie af godkendelsespro-
ceduren, samt at der etableres et enkelt kontaktpunkt for projektiværksættere
gennem udpegning af én enkelt kompetent myndighed, og at offentlige indkøb i
forbindelse med grænseoverskridende projekter foreslås gennemført efter en
enkelt lovgivning for hele projektet. Endelig ønskede Europa-Parlamentet, at
Rådsmøde nr. 3696 (transport, telekommunikation og energi) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 6-7/6-19, transportdelen
2058670_0002.png
overholdelse af forordningens frister bliver et udvælgelseskriterium for de pro-
jekter, der indsendes til Connecting Europe Facility (CEF).
Den 17. april 2019 fremsendte formandskabet et kompromisforslag, hvorefter
forslaget foreslås omskrevet fra en forordning til et direktiv. Hensigten er bl.a.
at skabe større fleksibilitet for medlemsstaterne. Forslagets grundlæggende
opbygning er bevaret, men direktivforslaget er generelt mindre detaljeret. Dog
er der stadig uklarhed om en række elementer i forslaget og generelt er det
uklart, hvordan direktivet væsentligt bidrager til at minimere risikoen for for-
sinkelser i de enkelte TEN-T-projekter. Ved nyt kompromisforslag af 14. maj
2019 har formandskabet foreslået enkelte præciseringer.
Regeringen finder, at det i forbindelse med udstedelsen af en projekttilladelse
er helt afgørende, at den danske model for VVM for større danske transportin-
frastrukturprojekter kan fortsætte; dvs. den model, hvor VVM-kravene for et
projekt varetages i forbindelse med vedtagelsen af en anlægslov for projektet i
Folketinget. Regeringen har forståelse for, at Kommissionen foreslår en samlet
øvre grænse for hele tilladelsesprocessen, men det er et åbent spørgsmål, om en
sådan tidsgrænse ville kunne fungere i praksis, givet at den samme omfattende
EU-lovgivning ville skulle overholdes som i dag. Regeringen finder, at det skal
undersøges nærmere, om et centralt kontaktpunkt (one-stop-shop), vil give en
reel merværdi for projektiværksætterne.
Regeringen kan derfor støtte, at
forslaget er på dagsordenen for TTE-
rådsmødet til fremskridtsrapport samt støtte
fremskridtsrapporten.
2. Direktiv om ændring af direktiv 2006/1/EF om anvendelse af
udlejningskøretøjer
Fremskridtsrapport
Europa-Kommissionens forslag til ændring af direktivet er en del af første del
af Vejpakken. Forslaget handler om at skabe et ensartet regelsæt og lige adgang
til markedet for lejede køretøjer til godstransport i EU, herunder at transport-
virksomheder i større grad får mulighed for at anvende køretøjer, der er lejet i
et andet medlemsland.
Forslaget er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 9.
maj 2018. Forslaget har været behandlet i rådets landtransport-arbejdsgruppe,
siden forslaget blev fremsat 31. maj 2017
dog ikke under det østrigske for-
mandskab i efteråret 2018. Det rumænske formandskab har sat forslaget på
rådsmødedagsordenen den 6. juni 2019 til fremskridtsrapport.
Europa-Parlamentet vedtog den 15. januar 2019 sin holdning til forslaget. Det
er vurderingen, at det foreliggende kompromisforslag i Rådet i store træk ligger
tæt på Europa-Parlamentets tekst.
Side 2/7
Rådsmøde nr. 3696 (transport, telekommunikation og energi) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 6-7/6-19, transportdelen
2058670_0003.png
Den centrale problemstilling for medlemslandene har været forslagets betyd-
ning for skatte- og afgiftsprovenuet som følge af muligheden for i højere grad at
benytte køretøjer, der er lejet i et andet medlemsland.
Danmark har i den forbindelse lagt vægt på at begrænse mulighederne
for ”ud-
flagning” af køretøjer til et andet medlemsland i forhandlingerne. I formand-
skabets kompromisforslag er der i væsentlig grad taget højde for denne pro-
blemstilling, idet der er indført bestemmelser, der gør det muligt for medlems-
landene at begrænse
egne virksomheders ”udflagning” af køretøjer til andre
medlemslande.
I formandskabets kompromisforslag lægges der op til at slette Kommissionens
forslag om en bestemmelse, der gør det muligt for medlemsstaterne at tidsbe-
grænse (efter fire måneder) udenlandske virksomheders brug af udlejningskø-
retøjer i medlemsstaten, når køretøjet er indregistreret i en anden medlemsstat
end den, hvor virksomheden, der lejer køretøjet, er etableret. Fra dansk side er
der i forhandlinger lagt vægt på, at perioden skal være kortere end fire måne-
der, men der har i forhandlingerne ikke været opbakning til dette synspunkt.
I forlængelse heraf er der fra dansk side arbejdet for at tilføje en forpligtelse i
direktivet om, at medlemslandenes myndigheder skal samarbejde og udveksle
informationer, når virksomheder benytter sig af udlejningskøretøjer fra andre
medlemslande. Dette har haft til formål at styrke håndhævelsen. I formandska-
bets kompromisforslag indgår der en sådan forpligtelse, om end man fra dansk
side gerne havde en mere forpligtende bestemmelse.
Regeringen vil kunne tilslutte sig kompromisforslaget i dets nuværende form
og formandskabets fremskridtsrapport.
3. Direktiv om ændring af direktiv 1999/62 om eurovignetten
(vejafgiftsdirektivet)
Fremskridtsrapport
Hovedformålet med de foreslåede ændringer i eurovignetdirektivet er, at de
kan bidrage til at fremme anvendelsen af principperne om "forureneren beta-
ler" og "brugeren betaler". De væsentligste ændringer i Europa-Kommissionens
forslag omfatter en udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte busser, per-
sonbiler og varebiler. Der stilles desuden forslag til ændringer i rammerne for
fastsættelse af afgiftssatser, så det bl.a. efter forslaget bliver muligt at lægge en
afgift på trængsel oven i infrastrukturafgiften. Provenuet fra en afgift på træng-
sel foreslås øremærket tiltag, som reducerer trængsel.
Regeringen ser positivt på, at forslaget formentlig betyder, at trafik i andre EU-
lande med dansk indregistrerede køretøjer opnår en øget beskyttelse mod vej-
afgifter og brugsafgifter, som ikke er begrundet ud fra kørslens omkostninger.
Denne beskyttelse har særlig værdi for et land, som ligger i den geografiske
Side 3/7
Rådsmøde nr. 3696 (transport, telekommunikation og energi) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 6-7/6-19, transportdelen
2058670_0004.png
udkant af Europa. Det er samtidig afgørende for regeringen, at forslaget ikke
forhindrer, at de faste forbindelser (Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbin-
delsen, m.fl.) som er etableret i henhold til statsgarantimodellen, kan anlægges
og drives som hidtil. Regeringen finder det endvidere vigtigt, at den eksisteren-
de vignetordning for lastbiler kan bibeholdes. Tilsvarende finder regeringen det
vigtigt, at der fortsat er mulighed for at indføre og bibeholde nye periodebase-
rede vejafgifter for person- og varebiler. Regeringen finder det desuden vigtigt,
at der ikke indføres bindinger på anvendelsen af provenuet fra afgiftsordninger.
I Europa-Parlamentet blev betænkningen vedtaget i Transport og Turisme-
udvalget (TRAN) i maj 2018. Der var afstemning herom på plenarmøde den 25.
oktober 2018, hvor betænkningen blev vedtaget som en førstelæsningsaftale.
Det estiske formandskab påbegyndte forhandlingen af forslaget i Rådet i efter-
året 2017. Forslaget blev drøftet politisk på TTE-rådsmødet den 5. december
2017. Et større antal medlemsstater støttede, at der var valgfrihed mellem af-
standsbaserede vs. tidsbaserede afgifter. Blandt et større antal medlemsstater
var der endvidere opbakning til at udvide direktivets anvendelsesområde til
lette køretøjer, herunder busser. Mht. princippet om øremærkning til bedre
infrastruktur eller transport generelt var der delte meninger.
Hverken det bulgarske formandskab (1. halvår 2018) eller det østrigske EU-
formandskab (2. halvår 2018) videreførte forhandlingerne af forslaget. Den 25.
februar 2019 genstartede det rumænske formandskab forhandlingerne i Rådet,
og den 1. april 2019 lancerede det sin første kompromistekst, hvor det søgte at
imødekomme en større valgfrihed for medlemsstaterne og lempet rammerne
for anvendelse af provenu. Ved gennemgangen viste det sig, at der stadig er en
række artikler, hvor der umiddelbart ikke er klar støtte fra medlemsstaterne,
herunder særligt krav til rabatter, vilkår for gældende koncessionsaftaler, an-
vendelse af provenu og obligatorisk udfasning af periodebaserede afgifter.
Den 12. april 2019 meddelte Europa-Kommissionen, at den ikke kunne støtte
formandskabets kompromisforslag og forhandlingerne i Rådet, da det bl.a.
kunne føre til dobbelt opkrævning af afgift for bilisterne, og da forslaget ikke
længere opfylder ”forureneren betaler” princippet
Både Europa-Kommissionens oprindelige forslag og den seneste kompromis-
tekst indebærer udfasning af brugsafgifter, der vil have betydning for eksiste-
rende og planlagte ordninger i Danmark.
Regeringen anser formandskabets fremskridtsrapport dateret den 15. maj 2019
for at være passende beskrivende for forhandlingerne og kan derfor tilslutte sig
den.
Side 4/7
Rådsmøde nr. 3696 (transport, telekommunikation og energi) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 6-7/6-19, transportdelen
2058670_0005.png
4. Forordning om jernbanepassagerers rettigheder og forplig-
telser
Fremskridtsrapport
Europa-Kommissionen har den 27. september 2017 fremsat forslag til omar-
bejdning af forordning 1371/2007 om jernbanepassagerers rettigheder og for-
pligtelser.
Formålet med forslaget er at sikre ensartede og harmoniserede niveauer for
beskyttelsen af passagerer i EU samt skabe lige konkurrencevilkår for jernba-
nesektoren.
Med forslaget foretages en generel gennemskrivning af forordningen for at
tydeliggøre reglerne samt opdatere disse i forhold til ny lovgivning m.m. Langt
de fleste elementer fra det nuværende regelsæt videreføres, men der foreslås
også en række ændringer, fx at styrke jernbanevirksomhedernes konkurrence-
evne ved at fritage dem for erstatningsansvar ved force majeure, at udvide pas-
sagernes rettigheder ved forsinkelse og erstatning og at udvide rettighederne
for passagerer med handicap.
Der er oversendt grund- og nærhedsnotat den 25. oktober 2017, og der er forud
for TTE-rådsmødet den 7. juni 2018 oversendt et samlenotat den 25. maj 2018.
Transport- og Turisme udvalget (TRAN) vedtog sin betænkning den 9. oktober
2018. Den 15. november 2018 blev udvalgets betænkning vedtaget på plenaren
som en førstelæsningsaftale.
Der har været afholdt 9 arbejdsgruppemøder i alt, siden Kommissionen frem-
satte forslaget. Det rumænske formandskab fremsatte den 25. april 2019 et
samlet udkast til kompromisforslag. Kompromisforslaget imødekommer en
række vigtige fokuspunkter set i forhold til regeringens holdning bl.a. for så
vidt angår reglerne om at kunne medbringe cykler i tog og i definitionen af for-
ce majeure. Der er dog ikke ændret i anvendelsesområdet for forordningen.
Regeringen støtter den overordnede målsætning om, at der inden for EU sikres
ensartede og harmoniserede passagerrettigheder ved grænseoverskridende
rejser, og at der skabes lige konkurrencevilkår inden for jernbanesektoren.
Danmark er dog opmærksom på, at forslaget ikke introducerer regler, som vil
være uforholdsmæssigt bebyrdende for staten og jernbanevirksomhederne, og
støtter derfor en balanceret tilgang til reguleringen af passagerrettighederne,
således at reglerne beskytter og tilgodeser passagererne, samtidig med at der
sikres rimelige rammevilkår for jernbaneaktørerne. Samtidig vil regeringen
også arbejde for, at nationale rejser ikke længere skal reguleres af forordnin-
gen.
Side 5/7
Rådsmøde nr. 3696 (transport, telekommunikation og energi) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 6-7/6-19, transportdelen
2058670_0006.png
Regeringen kan støtte, at forslaget er på dagsordenen for TTE-rådsmødet til
fremskridtsrapport og kan tilslutte sig fremskridtsrapporten.
5. Forslag om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger
AOB-punkt
Europa-Kommissionen fremlagde den 12. september 2018 forslag om at afskaf-
fe de sæsonbestemte tidsomstillinger og ophæve direktiv 2000/84/EF.
Europa-Kommissionen ønsker med forslaget at afskaffe det halvårlige skift til
og fra sommertid, så det fremadrettet ikke vil være tilladt for EU’s medlems-
lande at foretage sæsonbestemte tidsomstillinger. Valget af det enkelte lands
standardtid ligger inden for det enkelte medlemslands suverænitet og kan ikke
besluttes på EU-niveau. Det enkelte medlemsland vil derfor skulle beslutte, om
det vil have permanent sommertid eller normaltid (såkaldt vintertid).
Forslaget er tidligere forelagt til orientering den 30. november 2018, da forsla-
get var på TTE-rådsmødet den 3. december 2018 til fremskridtsrapport. For-
slaget har været behandlet i rådets arbejdsgruppe i efteråret 2018 under
østrigsk formandskab, medens det rumænske formandskab ikke
som ellers
ventet - har prioriteret forslaget i foråret 2019. Der har alene været afholdt et
enkelt møde i arbejdsgruppen.
Der har været foretaget en grundig høring af forslaget i efteråret 2018. Blandt
erhvervsorganisationer er der en vis enighed om, at det ikke er afgørende, om
den nuværende omstilling til og fra sommertid afskaffes eller bevares. Hvis
tidsomstillingen afskaffes, er der dog enighed om, at det er vigtigt, at der sker
en harmonisering af tidszonerne mellem de enkelte medlemslande. Derudover
er der delte holdninger til, om der ved afskaffelsen af tidsomstillingerne bør
indføres permanent sommertid eller permanent normaltid. De indlæg i debat-
ten, som er kommet fra almindelige borgere, er ligesom erhvervet delt i
spørgsmålet.
I forbindelse med forhandlingerne i efteråret 2018 fandt et flertal af medlems-
lande, herunder Danmark, at der var behov for ordentlig tid til at behandle
forslaget, hvorfor ambitionen om, at direktivet skulle gennemføres senest den
1. april 2019 blev erstattet af en forståelse af, at der var behov for mere tid til at
behandle forslaget. Dette var der enighed om på ministerrådsmødet den 3. de-
cember 2018, hvor sagen var sat på til fremskridtsrapport.
Et flertal af medlemslande, herunder Danmark, har gjort gældende, at det er
afgørende med en koordineret løsning i EU for så vidt angår valget af standard-
tid, således at man ikke ender med et kludetæppe af tidszoner i EU.
Et flertal af medlemslande, herunder Danmark har i forbindelse med forhand-
lingerne givet udtryk for, at der er behov for Rådets Juridiske Tjenestes vurde-
Side 6/7
Rådsmøde nr. 3696 (transport, telekommunikation og energi) den 6.-7. juni 2019 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 6-7/6-19, transportdelen
2058670_0007.png
ring af forslaget, herunder en vurdering af forslagets hjemmel og overholdelse
af nærheds- og proportionalitetsprincip. I samme ombæring har et stort antal
medlemslande, herunder Danmark, tilkendegivet, at en konsekvensanalyse af
forslaget vil være hensigtsmæssig til brug for de videre forhandlinger. På inde-
værende tidspunkt afventer man Rådets Juridiske Tjenestes vurdering af for-
slaget. Der er endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om en konsekvensanaly-
se.
Europa-Parlamentet har fremsat et ændringsforslag vedrørende sæsonbestem-
te tidsomstillinger, som bl.a. omfatter, at Kommissionen etablerer en koordine-
ringsmekanisme til harmonisering af medlemsstaternes fastsættelse af stan-
dardtid, ligesom at afskaffelsen af tidsomstillingerne først skal ophæves med
virkning fra den 1. april 2021. Europa-Parlamentets ændringsforslag blev den
26. marts 2019 vedtaget på plenarforsamlingen.
Side 7/7