Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3700 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2019-469
Den 4. juni 2019
Rådsmøde (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 17. juni 2019
SAMLENOTAT
1. Sudan .............................................................................................................................................2
2. EU’s globale strategi
....................................................................................................................4
3. Effektiviteten af EU’s fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik ......................................................7
1
 Rådsmøde nr. 3700 (udenrigsanliggender) den 17. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender inkl. forsvar) 17/6-19
2059058_0002.png
1. Sudan
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 17. juni 2019 ventes en drøftelse af situationen i Sudan set i lyset af
militærkuppet, hvor den nu tidligere præsident, Omar al-Bashir, blev fjernet fra præsidentposten samt de heraf
følgende forhandlinger om dannelsen af en overgangsregering frem mod et valg.
2. Baggrund
Efter langvarige og massive, men fredelige, folkelige protester blev Omar al-Bashir d. 11. april
2019 fjernet fra posten som Sudans præsident af det sudanesiske militær med forsvarsminister og
vicepræsident, Ahmed Awad Ibn Auf, i spidsen. Ibn Auf annoncerede samtidig, at den
sudanesiske regering var opløst og erstattet af et militært transitionsråd (Transitional Military
Council, TMC) og indførte 6 måneders undtagelsestilstand. Allerede dagen efter måtte Ibn Auf
dog også træde tilbage, da demonstranterne ikke stillede sig tilfreds med, at en person så tæt på
det tidligere regime havde taget magten.
I stedet overtog General Abdel Fattah Burhan posten som leder af det militære transitionsråd.
Dette blev af demonstranterne set som en sejr, idet Burhan
–
modsat mange af Bashirs generaler
–
ikke er eftersøgt eller indblandet i krigsforbrydelser, men derimod har rakt ud til
demonstranterne.
Forhandlinger mellem militærrådet og repræsentanter fra oppositionen fulgte i kølvandet på
dette, bl.a. med en højniveaudelegation fra den Afrikanske Union (AU) som mæglere. Der er nu
indgået en aftale om en 3-årig overgangsperiode frem mod afholdelse af et valg. Landet skal i
overgangsperioden ledes af et suverænitetsråd, mens et sikkerhedsråd skal varetage
administrationen af hæren samt de mange elementer i sikkerhedstjenesten. Begge råd skal bestå
af såvel civile og militære repræsentanter, men forhandlingerne om de nærmere detaljer virker til
at være brudt sammen. De sudanesiske sikkerhedsstyrker og militæret har i starten af juni brugt
tåregas og skarp ammunition til at bryde den langvarige demonstration, der siden starten af april
har haft base foran militærets hovedkvarter. Disse metoder blev ofte brugt af det tidligere
regime, mens det nye militærråd indtil for nylig havde understreget, at man vil støtte det
sudanesiske folks vilje. Den aktuelle situation i Sudan er således fortsat meget usikker, og det er
uvist, om militærrådet vil afgive tilstrækkelig magt til at stille de civile demonstranter tilfredse.
AU’s
Freds- og Sikkerhedsråd har kategoriseret afsættelsen af Bashir som et forfatningsstridigt
militærkup og krævet, at militærrådet overdrager magten til en civil overgangsregering inden
udgangen af juni. Såfremt dette ikke sker, har man truet med en midlertidig eksklusion af landet
fra AU, som det også sås i forbindelse med militærets overtagelse af magten i Egypten i 2011. Så
længe der er en form for fremskridt i de igangværende forhandlinger vurderes det dog, at AU's
Freds- og Sikkerhedsråd vil forlænge fristen, hvis det skulle blive nødvendigt.
AU’s
kommissionsformand har fordømt anvendelsen af vold til at bryde demonstranterne op.
Afsættelsen af Bashir kom efter vedvarende protester i hele Sudan. Protesterne brød ud den 19.
december 2018 i flere byer grundet afskaffelse af subsidier på mel og benzin og deraf følgende
massive stigninger i leveomkostningerne. I januar 2019 skiftede protesterne fokus fra den
2
 Rådsmøde nr. 3700 (udenrigsanliggender) den 17. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender inkl. forsvar) 17/6-19
skrantende sudanesiske økonomi til at kræve Bashirs afgang. I februar 2019 erklærede Bashir den
første nationale undtagelsestilstand i 20 år grundet de stigende uroligheder, og undervejs slog
forskellige dele af sikkerhedsapparatet hårdt ned på demonstranterne. Det estimeres, at mere end
60 mennesker indtil nu har mistet livet i demonstrationerne.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 17. juni 2019 ventes en drøftelse af situationen i Sudan
set i lyset af militærkuppet, der fandt sted d. 11. april 2019, hvor den nu tidligere præsident,
Omar al-Bashir, blev fjernet fra præsidentposten samt de heraf følgende forhandlinger om
dannelse af en overgangsregering frem mod et valg. I lyset af den vanskelige situation i Sudan må
det præcise indhold af drøftelserne dog forventes fastlagt helt op til rådsmødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
I lyset af den vanskelige situation i Sudan må det præcise indhold af drøftelserne forventes
fastlagt helt frem til umiddelbart inden rådsmødet. Der forventes dog opbakning til, at EU
støtter
AU’s bestræbelser som mægler i forhandlingerne om dannelsen af en transitionsregering
frem mod et valg i Sudan.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om EU-linjen, herunder at EU støtter
AU’s bestræbelser som mægler i
forhandlingerne om dannelsen af en transitionsregering frem mod et valg i Sudan.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
3
 Rådsmøde nr. 3700 (udenrigsanliggender) den 17. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender inkl. forsvar) 17/6-19
2059058_0004.png
2.
EU’s globale strategi
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 17. juni 2019 ventes der en drøftelse af status for
gennemførelsen af EU’s Globale Strategi (EUGS) på baggrund af en orientering
fra udenrigsrepræsentanten.
Afsættet for drøftelsen ventes at være den tredje statusrapport for gennemførelsen af EU’s Globale Strategi, som
ventes offentliggjort i de kommende uger. Rapporten ventes bl.a. at opsummere de opnåede fremskridt vedrørende
sikkerhed og forsvar, herunder vedtagelsen af det forstærkede forsvarssamarbejde (PESCO) og arbejdet med den
Europæiske Forsvarsfond. Rapporten
ventes endvidere at fremhæve EU’s arbejde med
at styrke det regelbaserede
internationale samarbejde, multilaterale organisationer
og EU’s
øgede samarbejde med bl.a. FN. Der ventes
rådskonklusioner vedr. sikkerhed og forsvar.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd hilste udenrigsrepræsentantens præsentation af den Globale Strategi
velkommen i juni 2016 og opfordrede med rådskonklusioner i oktober 2016
udenrigsrepræsentanten til at føre arbejdet videre. Strategien har sit opdrag i Det Europæiske
Råds konklusioner fra juni 2015.
EU’s Globale
Strategi (EUGS)
peger EU’s fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik i retning af
udfordringerne mod øst og syd med vægt på en samtænkt og bred tilgang, hvor alle EU’s
eksterne instrumenter bringes i spil i tæt koordination med medlemslandene og relevante lokale,
regionale og internationale aktører. Der er ligeledes fokus på sammenhængen mellem de interne
og eksterne politikker, der har manifesteret sig i de seneste år på særligt migrationsområdet og i
forhold til terrorbekæmpelse. I lyset af den øgede terrortrussel og det øgede konfliktniveau
omkring Europa peger strategien også på behovet for en styrkelse af den forsvars- og
sikkerhedspolitiske dimension af EU-samarbejdet, øget samarbejde og koordination mellem EU
og medlemslandene, øget samarbejde mellem EU og NATO samt øget samarbejde med FN.
Derudover peger strategien på, at EU’s fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik skal tage en ledende
rolle i at sikre opfyldelsen af
FN’s verdensmål.
Statusrapporten for implementeringen af EUGS’en ventes at redegøre for det voksende pres på
det regelbaserede internationale samarbejde siden 2016, da strategien blev vedtaget. Samtidig
ventes rapporten at opsummere en række af de fremskridt, EU har opnået siden 2016
–
især
inden for sikkerhed og forsvar. Særligt på forsvarsdimensionen er samarbejdet de sidste tre år
styrket med en række nyskabelser
–
både på det kommunitære område og det mellemstatslige
område - herunder bl.a. etableringen af det permanent strukturerede samarbejde på
forsvarsområdet (PESCO), den Europæiske Forsvarsfond (EDF), og EU-NATO-samarbejdet
om bl.a. øget militær mobilitet på tværs af Europa. Også på områder som imødegåelse af hybride
trusler og cyber-angreb er der sket fremskridt. Initiativerne er forskellige i deres indhold,
opsætning og juridiske hjemmel, men sigter alle på
at styrke EU’s evne til at håndtere
sikkerhedspolitiske udfordringer i nærområdet.
Aktuelt er fokus i forsvarssamarbejdet på implementeringen af de mange nye initiativer. Flere,
herunder særligt PESCO, er endnu i et tidligt stadie, mens andre efterhånden er vel undervejs. På
4
 Rådsmøde nr. 3700 (udenrigsanliggender) den 17. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender inkl. forsvar) 17/6-19
tværs af initiativerne er der gjort nyttige erfaringer blandt både medlemsstaterne og EU's
institutioner om, hvordan EU i de kommende år kan videreføre implementeringen.
Dertil er også
den civile del af EU’s sikkerheds-
og forsvarspolitiske samarbejde (CSDP) blevet
styrket. Rådet vedtog i november sidste år efter bl.a. dansk pres
en såkaldt ”compact” med 22
punkter, som skal gøre de civile missioner mere handlekraftige, mere effektive, mere fleksible, og
bedre koordineret med andre EU-tiltag og -partnere.
”Compacten”
endosseredes af Det
Europæiske Råd i december 2018. Den Fælles Udenrigstjeneste og Kommissionen lancerede i
maj en fælles handlingsplan for arbejdet på EU-niveau, og fokus er nu på de enkelte
medlemslande, som forventes at udfærdige nationale implementeringsplaner for opfyldelse af
compactens mål inden sommeren 2023. En række lande, herunder Danmark, har tilkendegivet at
ville offentliggøre deres nationale implementeringsplaner, når de foreligger.
Statusrapporten ventes derudover at påpege, at EU har øget sit fokus på samarbejdet med såvel
regionale multilaterale organisationer og FN med henblik på styrkelse af den regelbaserede
internationale orden.
Endeligt ventes statusrapporten at tage bestik af medlemslandenes sammenhold og
arbejdsmetoderne bag EU's udenrigspolitik
–
et emne, der ventes drøftet under et særkilt punkt
på rådsmødet for udenrigsanliggender.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 17. juni 2019 ventes der en drøftelse af
status for gennemførelsen af
EU’s Globale Strategi.
Drøftelsen forventes at tage afsæt i
udenrigsrepræsentantens orientering og en statusrapport, der er den tredje samlede
afrapportering om status for gennemførelsen af den Globale Strategi. Der ventes særligt at være
fokus på fremskridt inden for styrkelsen af EU’s indsatser og kapaciteter inden for sikkerhed og
forsvar. Der ventes vedtaget rådskonklusioner vedrørende sikkerhed og forsvar.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog en initiativ-betænkning den 13. april 2016. Betænkningen fokuserer
på fire områder: 1) forsvar af de europæiske borgeres stater, samfund og værdier; 2) stabilisering
af EU’s brede naboområde; 3) styrkelse af den multilaterale globale governance, og 4)
engagement med EU, nationale parlamenter og de europæiske borgere.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelserne i sig selv forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. De enkelte, kommende initiativer under implementeringsplanen vil blive
vurderet, når de konkrete forslag foreligger. Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet
ikke i aktiviteter, der er hjemlet i de forbeholdsramte CSDP-artikler, og som har indvirkning på
forsvarsområdet.
5
 Rådsmøde nr. 3700 (udenrigsanliggender) den 17. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender inkl. forsvar) 17/6-19
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed om opbakning til strategiens gennemførelse og de opnåede resultater. En
del lande lægger især vægt på den fortsatte styrkelse af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik,
hvor Danmark står uden for dele af de nye initiativer pga. forsvarsforbeholdet.
10. Regeringens generelle holdning
Indholdet af EU’s Globale Strategi er i tråd med danske prioriteter og mærkesager. F.eks. har
strategien fokus på styrkelsen af det regelbaserede internationale samarbejde, håndtering af
udfordringerne mod Øst og Syd; imødegåelse af aktuelle udfordringer såsom migration og
terrorisme gennem bl.a. bedre kobling af interne og eksterne politikker og håndtering af
grundlæggende
årsager; samtænkning af EU’s eksterne instrumenter; fælles programmering;
koblingen mellem udvikling og humanitær bistand, samt; implementering af verdensmålene. EU-
NATO samarbejdet står endvidere centralt i strategien, og i strategiens implementeringsplan for
det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Der lægges generel vægt på, at ikke kun de dele af
strategien, der relaterer sig til det sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde, gennemføres.
Regeringen støtter derfor den overordnede implementering af strategien. Regeringen lægger vægt
på, at der skal ske en styrkelse af EU’s civile missioner, samt
ambitiøs implementering af den
civile
”compact”.
Danmark deltager ikke i de elementer i en styrket sikkerheds- og
forsvarspolitik, som er omfattet forsvarsforbeholdet, hvilket blandt andet er tilfældet for det
forstærkede forsvarssamarbejde, PESCO.
Der lægges generelt vægt på, at konkrete initiativer som følger af strategien finansieres via
omprioriteringer inden for EU’s budget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
De sikkerheds- og forsvarspolitiske elementer af den Globale Strategi blev senest forelagt
Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018. Drøftelsen af den anden statusrapport for
strategiens gennemførelse blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. juni 2018.
6
 Rådsmøde nr. 3700 (udenrigsanliggender) den 17. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender inkl. forsvar) 17/6-19
2059058_0007.png
3. Effektiviteten af EU’s fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 17. juni 2019 ventes en drøftelse af
styrkelsen af EU’s udenrigs-
og
sikkerhedspolitik. Drøftelsen ventes informeret af statusrapporten for gennemførelsen af EU’s Globale Strategi
samt EU’s håndtering af de udenrigspolitiske udfordringer og tendenser, som Europa står over for, herunder
presset på det regelbaserede internationale samarbejde og en skærpet konkurrence mellem verdens stormagter. Mens
der ventes bred enighed om, at EU skal styrke sin globale rolle, ventes der også forskellige bud på, hvordan dette
realiseres. Der ventes bl.a. vægt på at øge EU-sammenholdet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og
styrke sammentænkningen af EU’s instrumenter.
2. Baggrund
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 17. juni 2019 ventes
–
bl.a. på dansk opfordring
–
en
drøftelse af styrkelsen af EU’s
fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik. Danmark er gået sammen
med en række ligesindede EU-lande om at trække drøftelsen i en ambitiøs retning.
Bagtæppet for drøftelsen præges af en række internationale tendenser. Verden er blevet mere
uforudsigelig. Den globale magtbalance forskydes. Det regelbaserede internationale samarbejde
udfordres i stadig større grad. Den illegale annektering af Krim i 2014 og Salisbury-angrebet i
2018 vidner om, at basale principper, der værner om international sikkerhed, trædes under fode.
Verdens to største økonomier befinder sig i en handelskonflikt og WTO er i krise.
Menneskerettigheder er under enormt pres globalt og i EU udfordres basale retsstatsprincipper.
Hertil kommer en skærpet konkurrence mellem USA, Kina og Rusland, hvilket bl.a. bidrager til
et splittet FN’s sikkerhedsråd, der ofte fremstår handlingslammet over for verdens konflikter.
EU’s fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik har gennemgået en markant udvikling siden Lissabon-
traktaten trådte i kraft i 2009. EU har opbygget en Fælles Udenrigstjeneste med cirka 140
delegationer verden over. EU-koordination om udenrigspolitiske spørgsmål er blevet en
regelmæssig og naturlig del af arbejdet for EU’s medlemslande, som i højere grad både taler og
handler i fællesskab i håndteringen af større, internationale spørgsmål.
Men EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik står også over for udfordringer. EU’s
udenrigspolitiske sammenhold udfordres af både interne og eksterne dynamikker. EU har stadig
et uforløst potentiale i at sammentænke bl.a. sine udviklings-, handels-, sikkerheds- og
forsvarspolitiske redskaber mod indfrielsen af overordnede udenrigspolitiske mål. Endeligt skal
EU løbende tilpasse og udvikle sine værktøjer over for et trusselsbillede, der udvikler sig
–
herunder inden for hybride virkemidler, påvirkningskampanger og cyber-angreb. Endelig skal der
tages højde for Brexit, hvor EU har signaleret ønsket om et tæt udenrigspolitisk samarbejde med
UK, hvis de træder ud af EU.
På mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21.
juni 2019 ventes der enighed om at endossere EU’s
strategiske dagsorden for 2019-2024. Den strategiske dagsorden fastsætte den overordnede
politiske retning for EU’s udvikling og arbejde i de kommende år,
herunder på det eksterne
område. Her ventes der bred EU-enighed
om at styrke EU’s globale rolle.
7
 Rådsmøde nr. 3700 (udenrigsanliggender) den 17. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender inkl. forsvar) 17/6-19
3. Formål og indhold
Drøftelsen ventes at igangsætte en strategisk diskussion på udenrigsministerniveau om styrkelsen
af EU’s fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik. Der vil ikke blive truffet beslutninger. Drøftelsen
ventes bl.a. at tage afsæt i
statusrapporten for gennemførelsen af EU’s Globale Strategi samt
EU’s håndtering af bl.a. presset
på det regelbaserede internationale samarbejde, en skærpet
konkurrence mellem verdens stormagter og et omskifteligt trusselsbillede.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelserne i sig selv forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes bred enighed om, at EU skal styrke sin fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bl.a. for
at håndtere udfordringer som klima, migration, terror og presset på det regelbaserede
internationale samarbejde. Samtidig ventes der forskellige bud på, hvordan målet realiseres. Der
ventes bl.a. lagt vægt på at øge EU-sammenholdet og styrke sammentænkningen
af EU’s
instrumenter på tværs af sektorpolitikker samt civile og militære redskaber mod overordnede
udenrigspolitiske mål. Herudover ventes EU-medlemslandene med varierende tryk at betone
vigtigheden af at håndtere EU’s udfordringer mod Øst og Syd, styrke det transatlantiske forhold
og EU’s partnerskaber med tredjelande, samt at øge EU’s samarbejde med regionale og
internationale institutioner som bl.a. FN, NATO, ASEAN og Den Afrikanske Union.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støttes en ambitiøs
styrkelse af EU’s fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik, så EU
går foran internationalt for bl.a. at styrke det regelbaserede internationale samarbejde, opfylde
Paris-aftalen
og FN’s verdensmål, fremme frihandel
og værne om menneskerettighederne. Der
lægges stor vægt på at styrke EU-sammenholdet omkring den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik og fremme et mere handlekraftigt EU på den internationale scene. Endelig
lægges vægt på, at EU fastholder et tæt transatlantisk samarbejde
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
8