Mener ministeren ikke, at det er mere effektfuldt og hurtigere at anvende mulighederne for et straksforbud for torskefiskeri i den østlige del af Østersøen, som kan være gældende i 6 måneder og medvirke til at redde torskebestanden lige før gydeperioden, frem for at starte en forhandling som måske kan medføre en aftale om reduktion af torskefiskeriet?

Der henvises til artikel 12 og 13 i CFP, der har følgende ordlyd: »Artikel 12. Kommissionens foranstaltninger i tilfælde af en alvorlig trussel mod havets biologiske ressourcer. 1. I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende en alvorlig trussel mod bevarelsen af havets biologiske ressourcer eller det marine økosystem baseret på bevis, kan Kommissionen efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ med henblik på at mindske denne trussel vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks for en periode på højst seks måneder, efter proceduren i artikel 47, stk. 3. 2. Medlemsstaten sender den anmodning, der er omhandlet i stk. 1, til Kommissionen, de øvrige medlemsstater og de berørte rådgivende råd samtidigt. De øvrige medlemsstater og de rådgivende råd kan indgive deres skriftlige bemærkninger inden syv arbejdsdage efter modtagelsen af meddelelsen. Kommissionen træffer afgørelse senest femten arbejdsdage efter modtagelse af den i stk. 1 nævnte anmodning. 3. Inden udløbet af den oprindelige anvendelsesperiode for en gennemførelsesretsakt, der finder anvendelse straks, som omhandlet i stk. 1, kan Kommissionen, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, som udvider anvendelsen af de pågældende hasteforanstaltninger i en periode på højst seks måneder, efter proceduren i artikel 47, stk. 3. Artikel 13. Medlemsstaternes hasteforanstaltninger. 1. Hvis der er bevis for, at bevarelsen af havets biologiske ressourcer eller det marine økosystem er alvorligt truet som følge af fiskeriaktiviteter i farvande, der hører under en medlemsstats højhedsområde eller jurisdiktion, og dette kræver hurtig handling, kan medlemsstaten vedtage hasteforanstaltninger for at mindske truslen. Disse foranstaltninger skal være forenelige med målsætningerne i artikel 2 og må ikke være lempeligere end foranstaltningerne fastsat i EU-retten. Disse foranstaltninger finder anvendelse i en periode på højst tre måneder.«