Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
S 175
Offentligt
1965160_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
8. november 2018
Spørgsmål S 175:
Vil regeringen arbejde for at ændre de EU-retlige regler om udbud, såle-
des at det bliver muligt for en medlemsstat at udbyde varer, tjenesteydel-
ser, byggearbejder og/eller anlægsarbejder på lokale regler og vilkår, når
forholdene taler herfor, herunder når arbejdet skal leveres eller udføres i
et området med høj grad af selvstyre som for eksempel på Færøerne?
Svar:
Danske myndigheder er forpligtet til at udbyde offentlige kontrakter efter
EU’s udbudsdirektiv, der er implementeret i udbudsloven, uanset hvor
byggeriet skal udføres. Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål nr. S
146, har udbudsloven til formål at sikre effektiv konkurrence og den bedst
mulige udnyttelse af de offentlige midler. Det søges opnået ved at sikre
lige adgang til at byde på offentlige kontrakter. I begrundelsen for
spørgsmål nr. S 175 anføres, at de færøske regler forfølger de samme mål
og ligeledes giver adgang for virksomheder fra andre EU-lande til at byde
på offentlige kontrakter.
Som også nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. S 146, giver udbudsloven
mulighed for at indlede forhandlinger med eksempelvis lokale leverandø-
rer om indgåelse af den pågældende kontrakt, når offentliggørelsen af et
udbud ikke fører til modtagelsen af tilbud.
Det er i lyset heraf ikke klart, hvorfor udbudsloven skulle medføre høj
risiko med hensyn til prissætning og udførelse.
Da EU’s udbudsdirektiv, som udbudsloven implementerer, har
til formål
at sikre lige adgang til offentlige kontrakter og fjernelse af enhver risiko
for favorisering, skal en eventuel undtagelse herfra hvile på et meget sik-
kert grundlag. At de færøske leverandører i en konkret sag om ombygning
af hovedpolitistationen på Færøerne ikke har vist interesse for at byde på
opgaven, forekommer ikke at være tilstrækkelig grundlag for, at arbejde
for en undtagelse fra EU’s udbudsregler.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Rasmus Jarlov