Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
S 277
Offentligt
1979981_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 277 stillet den 26. november 2018 af
Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. S 277
Hvad er ministerens politiske begrundelse for igen at tilsidesætte Danmarks forpligtelser og
undlade at overholde Havstrategidirektivets tidsfrister for fremsendelse af reviderede
basisanalyser, beskrivelse af god miljøtilstand og reviderede miljømål?Hvad
er ministerens
politiske begrundelse for igen at tilsidesætte Danmarks forpligtelser og undlade at overholde
Havstrategidirektivets tidsfrister for fremsendelse af reviderede basisanalyser, beskrivelse af god
miljøtilstand og reviderede miljømål?”
Svar
Danmarks 2. havstrategi skulle have været rapporteret til EU-Kommissionen den 15. oktober
2018. Udarbejdelsen af strategien er desværre forsinket. Der er ikke nogen politisk begrundelse
herfor, men en praktisk. Forsinkelsen skyldes navnlig, at arbejdet har vist sig mere komplekst og
omfattende end først forudset. En af grundene hertil, at der i maj 2017 kom nye retningslinjer fra
EU (EU-Kommissionens afgørelse 2017/848 om kriterier for god miljøtilstand i havet). Den nye
afgørelse har skærpet kravene til havstrategierne, særligt kravet om øget regional koordinering og
udvikling af tærskelværdier.
Jeg kan oplyse, at Danmarks 2. havstrategi netop er sendt i 12 ugers offentlig høring med frist
midt februar 2019. Det er således forventningen, at Danmark afrapporterer havstrategien i løbet
af foråret 2019.
Så vidt jeg er oplyst, er der i øvrigt kun et EU land, der har afrapporteret havstrategi II forud for
fristen den 15. oktober 2018.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Katrine Nissen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk