Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
S 65
Offentligt
23. februar 2018
Indsatsplan for styrket fiskerikontrol i Skagerrak og Nordsøen
Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er enige om at styrke kontrollen over for fiskefartøjer i
Skagerrak og Nordsøen.
Baggrunden for indsatsen er formodninger om, at reglerne omgås, sådan at fiskeri i ét farvand afskrives på
kvoten i et andet farvand. Overtrædes reglerne for hvor mange fisk, der må fanges i et bestemt farvand,
undermineres indsatsen for en bæredygtig forvaltning af bestandene.
EU-reglerne tillader fiskeri i flere farvandsområder eller kvoteområder på samme fangstrejse. Derfor er det en
kontrolmæssig udfordring at sikre, at fangsten afskrives på det korrekte farvand. I Danmark er der indført
skærpede regler for danske fartøjer. Det ønsker parterne med denne aftale også at udbrede til udenlandske
fartøjer.
Derfor er Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti enige om at iværksætte en række tiltag, der skal
styrke den danske fiskerikontrols værktøjer både til søs og til lands med henblik på at sikre, at såvel
udenlandske som danske fartøjer overholder EU’s fælles fiskerilovgivning i Skagerrak. I forhold
til
udenlandske fartøjer har der særligt vist sig at være udfordringer med fartøjer fra Nederlandene, da de efter
Danmark, Norge og Sverige har størst fiskeriaktivitet i Skagerrak.
Indsatsplanen består af følgende fem konkrete tiltag:
Hurtigere konsekvens ved udfald på fiskerifartøjers satellitforbindelse
Parterne er enige om, at der skal sættes hurtigere ind over for fartøjer, der har udfald på deres
satellitovervågningssystem.
Alle fiskerifartøjer over 12 meter er forpligtede til at anvende et satellitmoniteringssystem (VMS), der
muliggør fiskerikontrollens overvågning af fartøjernes position og fart, når de fisker i EU-farvande. Imidlertid
er der konstateret vedvarende problemer med fartøjer, der har udfald på deres satellitovervågningssystem,
hvilket vanskeliggør danske fiskerimyndigheders mulighed for at overvåge og kontrollere fartøjernes adfærd
og regeloverholdelse, heriblandt fiskeri i lukkede områder.
Ved dansk registrering af længerevarende udfald på nederlandske fartøjers satellitovervågnings-system, skal
der hurtigt tages kontakt til nederlandske fiskerimyndigheder med henblik på at få satellitforbindelsen og
dermed overvågningsmulighederne genetableret.
Der er derfor indgået aftale mellem det danske og nederlandske fiskerimoniteringscenter om endnu hurtigere
kontakt mellem myndighederne ved udfald, end de gældende EU-regler kræver. Det medfører, at fartøjet fra
kontakten mellem myndighederne er etableret manuelt skal indrapportere sin position til de nederlandske
myndigheder over radioen, indtil satellitforbindelsen er genetableret. Det er et effektivt redskab for de danske
myndigheder, der giver bedre muligheder for at overvåge fartøjer, der har udfald på deres
satellitovervågningssystem, og mindsker således fartøjernes muligheder for bevidst at slukke
satellitovervågningssystemet for eksempelvis at udføre fiskeri i lukkede områder.
1
 S 65 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på S 65: Støtter regeringen Socialdemokratiets forslag om at arbejde for et EU-forbud mod bomtrawls-fiskeri i Skagerak?
Hyppigere fangstregistrering
Parterne er enige om at arbejde for, at nederlandske fartøjer
skal registrere fangster ”træk-for-træk”
ved fiskeri
i Skagerrak på samme måde, som danske, svenske og norske fartøjer gør i dag.
Hyppigere fangstregistrering i logbogen
efter hvert ”træk”
vil give bedre muligheder for at kontrollere
overtrædelser ved kontrol til søs. Når fangsterne skal registreres med det samme, bliver det ikke længere muligt
at vente med at registrere fangsten til, at fartøjet er i et andet farvand. Og hvis man venter med at registrere
fangsten, vil det afsløre snyd.
Dette vil sikre ensartede forhold i forhold til danske, norske og svenske fartøjer, som i forvejen er underlagt
reglen, og som sammen med Nederlandene har størst fiskeriaktivitet i Skagerrak.
En afledt positiv effekt er, at dette vil biddrage til at sikre overholdelse af landingsforpligtelsen, da
fiskerikontrollen kan sammenligne sidste
”træk” med indholdet af lasten
og dermed få en indikation på, om
der er foretaget ulovligt udsmid.
Fangstindrapportering ved farvandsskift
Parterne er enige om at arbejde for, at nederlandske fartøjer også skal indrapportere fangsten i lasten ved
farvandsskift mellem Skagerrak og Nordsøen, hvilket svarer til reglerne gældende for danske fartøjer. Hvis et
fartøj krydser fra Skagerrak ind i Nordsøen uden at have rapporteret fangsten, vil det opfattes som en
overtrædelse.
Denne regel er et effektivt værktøj til kontrol af korrekt kvotetilskrivninger ved farvandsgrænser, da fartøjer
kontrolleret for eksempel i Nordsøen, og med tidligere fiskeriaktiviteter i Skagerrak på samme fangstrejse,
ikke længere kan påstå, at hele fangsten er fanget i Nordsøen. Dette er tilfældet nu, hvor fangsten efter EU-
regler skal rapporteres til hjemlandet mindst én gang hvert 24. time.
Højt fiskerikontroltryk i Skagerrak og Nordsøen
Fra 2016 til 2017 blev den danske fiskerikontrols tilstedeværelse i Skagerrak ved grænseområdet til Nordsøen
samt i havne beliggende ud til Nordsøen og Skagerrak styrket. Visse kontrolkampagner i området blev forøget
med over 50 pct. i forhold til 2016.
I 2018 vil kontrolkampagner i Skagerrak og Nordsøen øges med særlig vægt på søkontrol samt kontrol af
landinger direkte til lastbiler.
Løbende evaluering
Det er partiernes forventning, at tiltagene i indsatsplanen vil have den ønskede effekt, og partierne er enige
om halvårligt at følge op på dette. Partierne ønsker i den sammenhæng at mødes med repræsentanter for
Skagerrak-havnene og -landingspladser i efteråret 2018 for at vurdere effekten af tiltagene i samarbejde med
erhvervet.
2