Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
S 650
Offentligt
2034645_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 25-03-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPBHK
Sagsnr.: 1902910
Dok. nr.: 860733
Medlem af Folketinget Flemming Møller Mortensen (S) har den 15. marts 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. S 650 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 650:
”Kan
ministeren bekræfte, at når nu de privatpraktiserende speciallæger er så geogra-
fisk skævt fordelt, som Avisen Danmark kan dokumentere den 15. marts 2019, så vil
regeringens forslag om at øge adgangen til udredning og behandling hos privatprakti-
serende speciallæger også primært være et forslag, som gavner patienterne i Køben-
havn og Nordsjælland, mens patienterne i de dele af Danmark, hvor der næsten ingen
privatpraktiserende speciallæger er i dag, ikke kan bruge regeringens forslag til særlig
meget?”
Svar:
Tværtimod. Regeringen ønsker, at der i speciallægesektoren bliver indført egentlige
rettigheder til udredning og behandling, der modsvarer rettighederne i sygehusvæse-
net. Patientrettighederne skal komme hele landet til gavn. Det gælder ikke mindst de
dele af landet, hvor der i dag kan være lang ventetid til speciallæge. Det skal bidrage
til bedre sammenhæng og et godt nært sundhedsvæsen, hvor patienter ikke unødigt
skal på sygehuset.
Regeringen vil igangsætte et udvalgsarbejde, som skal kigge på udformningen af pati-
entrettigheder på speciallægeområdet, herunder vurdere hvilke specialer der skal
omfattes, og hvordan produktiviteten i speciallægepraksis kan forbedres.
Der er i dag alt for store forskelle på ventetider til praktiserende speciallæger på
tværs af landet.
Som en del af udvalgets arbejde på kort sigt
og som en trædesten frem mod en
egentlig rettighed
skal der sikres hurtig adgang til første konsultation inden for en
række udvalgte specialer, fx gynækologer, øre-, næse- og halslæger, hudlæger og
børne- og ungdomspsykiatere. Der skal være fokus på en fordeling af speciallæger i
hele Danmark.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Benjamin Haslund-Krog