Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
S 786
Offentligt
2049327_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 786 stillet den 15. april 2019 af Trine
Torp (SF).
Spørgsmål nr. S 786
”Mener
ministeren, at grænseværdier for indholdet af kemiske stoffer i kosmetik giver
tilstrækkelig sikkerhed, når der er tale om stoffer, som kan give brystkræft, hormonforstyrrelser
og svækket immunforsvar?”
Svar
Det er som udgangspunkt forbudt i kosmetiske produkter at anvende stoffer, som er enten
kræftfremkaldende, eller som kan skade arveanlæg, forplantning eller udvikling. Når eksempelvis
kræftfremkaldende stoffer forbydes under kosmetikforordningen, forbydes de uden en nedre
grænseværdi. Kun i helt særlige tilfælde, og under forudsætning af, at stoffets sikre anvendelse i
kosmetiske produkter kan dokumenters, kan stoffet tillades i en begrænset koncentration.
Ved regulering af andre stoffer under EU's kemikalielovgivning REACH, som eksempelvis det
kommende forbud mod visse grupper af fluorstoffer, har man valgt at sætte en grænseværdi for
indholdet. Denne grænseværdi for fluorstofferne er ikke baseret på en risiko for mennesker, men
den er sat så lavt, som det er teknisk muligt. Grænseværdien gælder også for kosmetiske
produkter.
Der er med andre ord taget væsentlige skridt for at beskytte forbrugerne mod skadelige stoffer i
kosmetik, men det ændrer ikke på, at vi altid skal være klar til at arbejde for en endnu bedre
beskyttelse, hvis vi får ny viden om, at de nuværende regler ikke giver tilstrækkelig sikkerhed.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Henrik Søren Larsen
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk