Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
S 802
Offentligt
2052343_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 19801
Fiskeripolitisk Kontor
30. april 2019
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 802 stillet den 26. april 2019 af
Søren Egge Rasmussen (EL) til ministeren for fiskeri og
ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde.
Spørgsmål
Mener ministeren ikke, at det er mere effektfuldt og hurtigere at anvende
mulighederne for et straksforbud for torskefiskeri i den østlige del af
Østersøen, som kan være gældende i 6 måneder og medvirke til at redde
torskebestanden lige før gydeperioden, frem for at starte en forhandling
som måske kan medføre en aftale om reduktion af torskefiskeriet?
Svar
Både artikel 12 og 13 i grundforordningen, 1380/2013, forskriver en række
procedurer, som skal overholdes for at kunne gennemføre haste
foranstaltninger i relation til fiskeriforvaltningen. Umiddelbart er det
vanskeligt at vurdere, om disse procedurer vil kunne resultere i en
hurtigere beslutning, end hvis resultatet opnås ved en forhandling.
Kommissionen har tidligere i år rettet henvendelse til det svenske
BALTFISH formandskab og bedt Sverige om i samarbejde med de øvrige
BALTFISH lande at fremlægge forslag til, hvordan den dårlige
bestandssituation for torsk i den østlige Østersø kan afhjælpes allerede i
år. Det svenske BALTFISH formandskab har indledt drøftelser med de
øvrige Østersømedlemsstater herom. Vi bør derfor afvente resultaterne
heraf.
Forvaltningen af torsk berører alle Østersølandene, og derfor vil en
regional fremgangsmåde og indsats være at foretrække frem for, at et
enkelt land indfører begrænsninger. Det er gennem en fælles løsning, at
der kan sikres en effektiv indsats.
S 802 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på S 802: Mener ministeren ikke, at det er mere effektfuldt og hurtigere at anvende mulighederne for et straksforbud for torskefiskeri i den østlige del af Østersøen, som kan være gældende i 6 måneder og medvirke til at redde torskebestanden lige før gydeperioden, frem for at starte en forhandling som måske kan medføre en aftale om reduktion af torskefiskeriet?
2
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen