Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 133
Offentligt
2071709_0001.png
Den 28. august 2019
MFVM 877
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til forordning om anvendelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1308/2013 for så vidt angår
administration af import -og eksporttoldkontingenter administreret med licens
(delegeret retsakt og komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en delegeret retsakt og en gennemførelsesretsakt om ændring
af systemet for administration af de toldkontingenter, som administreres med licens. Administration
af toldkontingenter med licens er et system, hvor virksomheder kan ansøge om del i en mængde
import eller eksport af visse landbrugsvarer til reduceret eller ingen told. Forslaget er en
sammenskrivning af 39 forordninger med henblik på at forenkle, strømline og ensrette reglerne for
administration af toldkontingenter med licens. Forslaget om gennemførelsesretsakten forventes sat
til afstemning på mødet i Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter den 11.
september 2019. Forslaget ventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser, administrative
konsekvenser eller indflydelse på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Regeringen agter på den
baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til en delegeret retsakt og en gennemførelsesretsakt om anvendelse
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1308/2013 for så vidt angår administration af
import -og eksporttoldkontingenter administreret med licens. Begge forslagene inkluderes i dette
rammenotat, da de vedrører en samlet strømlining af denne administration.
Procedurer i forhold til komitésagen
Forslaget til gennemførelsesretsakt er fremsat med hjemmel i artikel 187 og artikel 223, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for
landbrugsprodukter, og artikel 66, stk. 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr.
1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, samt i artikel 9,
litra a), b), c) og d), og artikel 16, stykke 1, litra a) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
Nr. 510/2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for den Fælles Markedsordning for
Landbrugsprodukter. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager
 EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 133: Notat om komitésag og delegeret retsakt om administration af import -og eksporttoldkontingenter administreret med licens
2071709_0002.png
Kommissionen forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager
Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et
ændret forslag eller indenfor en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke
nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget indenfor to måneder,
forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan
Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget om gennemførelsesretsakten forventes sat til afstemning på mødet i Komitéen for den Fælles
Markedsordning for Landbrugsprodukter den 11. september 2019.
Procedurer i forhold til den delegerede retsakt
Forslaget til den delegerede retsakt er fremsat med hjemmel i artikel 185, artikel 186 og artikel 223,
stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning
for landbrugsprodukter, samt artikel 64, stk. 6, og artikel 66, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) Nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles
landbrugspolitik.
Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse
indenfor en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning
fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med
absolut flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
Forslaget om den delegerede retsakt forventes afsendt til Rådet og Europa-Parlamentet i september
2019 med henblik på eventuel indsigelse. Den delegerede retsakt forventes at træde i kraft syv dage
efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Formål og indhold
Der findes toldkontingenter på mange forskellige områder. Toldkontingenter fremgår af
frihandelsaftaler og bilaterale aftaler mellem EU og tredjelande og giver EU-virksomheder mulighed
for at importere eller eksportere en bestemt mængde varer til reduceret eller ingen told. På
landbrugsområdet er der en række toldkontingenter, heriblandt på mejeriprodukter, fjerkrækød og
hvidløg, som alle administreres med licens.
Kommissionen ønsker som resultat af en revision igangsat i 2014 at forenkle, strømline og ensrette
reglerne for administration af omkring 135
1
toldkontingenter på tværs af sektorer fastsat i 39
forordninger, og derved ensrette regler for ansøgningsproces, dokumentation for historisk handel,
licensernes gyldighed osv. Det nuværende administrationsgrundlag for toldkontingenterne er meget
forskelligartet, da der findes flere forordninger inden for de samme vareområder, som fastlægger
forskellige administrationsmetoder. Kommissionen har derudover efter to EU-domme
2
forpligtet sig
til at håndtere en udfordring med spekulation i forhold til at opnå toldnedsættelse på en størst mulig
varemængde.
1
2
Virksomhederne i Danmark søger om licenser under 54 toldkontingenter.
C-155/13 om import af hvidløg fra Kina og C-607/13 om import af bananer fra tredjelande.
2
 EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 133: Notat om komitésag og delegeret retsakt om administration af import -og eksporttoldkontingenter administreret med licens
Ved at samle de eksisterende 39 forordninger til én delegeret og én gennemførelsesforordning indføres
en række horisontale regler til administration af toldkontingenter med licens. Der indføres med visse
undtagelser månedlige ansøgningsrunder, hvor der i dag primært er kvartalsmæssige
ansøgningsrunder. Dertil laves en række sektorspecifikke regler, der tager højde for nogle af de
nuværende forskelle mellem vareområderne. Som eksempel kan nævnes bestemmelser om
ægthedscertifikater for blandt andet visse produkters oprindelse, der skal fremvises for
licensmyndighederne.
For at få del i den mængde varer, der kan importeres/eksporteres til reduceret eller ingen told fra/til
tredjelande, skal virksomhederne ansøge om licens
–
i Danmark hos Landbrugsstyrelsen - til at
importere/eksportere varer til reduceret told i en given periode. Toldkontingenter med overansøgning
har skrappere dokumentationskrav end toldkontingenter med mindre søgning, som har lempeligere
eller slet ingen dokumentationskrav. Dokumentationskravene kan relatere sig til sikkerhedsstillelse
og/eller dokumentation for historisk handel, hvilket kan afgøre, om og hvor meget virksomheden kan
importere til reduceret told. Dokumentationskravene og rettigheder ensartes til en vis grad på tværs af
vareområderne og kravene ændrer sig i forhold til de gældende varespecifikke forordninger.
Der findes endvidere toldkontingenter på bl.a. landbrugsområdet, som administreres efter først-til-
mølle-princippet. Disse toldkontingenter administreres i Danmark af Skatteministeriet og er ikke
omfattet af dette forslag.
Specifikke ændringer for så vidt angår importkontingenter
Som forenkling af reglerne fjerner Kommissionen importrettighedssystemet, som i dag anvendes på
nogle af de mest overansøgte importtoldkontingenter. Importrettighedssystemet er et to-trins system,
hvor virksomheden først søger om rettighed til at importere en given mængde, og derefter løbende
søger licenser, når varerne skal importeres. Dette er en administrativ byrde for virksomheden og den
licensudstedende myndighed, da virksomheden skal søge to gange og stille sikkerhed for henholdsvis
importrettigheden og importlicenserne.
For at tage hånd om udfordringen med overansøgning på visse toldkontingenter og modvirke
spekulation på området har Kommissionen indført en række tiltag. Kommissionen foreslår i højere
grad at indføre et krav om referencemængde på toldkontingenter, der ikke tidligere har været
underlagt det krav, og udregningen af referencemængden gøres mere finmasket. Endvidere indføres et
krav om, at virksomhedens referencemængde ikke må være større end 15 % af den mængde, der er til
rådighed under et toldkontingent i den relevante toldkontingentperiode. Hvis kontingenterne ikke
bliver udnyttet, kan Kommissionen suspendere krav om referencemængde, og i visse tilfælde skal det
ske automatisk.
Virksomheden skal ifølge forslaget udover toldangivelser indsende fakturaer, samt sørge for, at
toldangivelsen indeholder en reference til de angivne fakturanumre. Den licensudstedende myndighed
(Landbrugsstyrelsen) skal derved sammenholde faktura, toldangivelse og tidligere udstedte licenser
for at sikre, at der er foretaget en reel import. Dette er et nyt krav, som vil udgøre en administrativ
byrde for den licensudstedende myndighed og for virksomhederne.
Et større nyt tiltag fra Kommissionens side, som opfølgning på de to ovennævnte EU-domme, er
indførelse af krav om uafhængighed virksomhederne imellem, som skal kontrolleres i den nye fælles
europæiske database LORI, som Kommissionen vil oprette, finansiere og vedligeholde. Virksomheden
3
 EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 133: Notat om komitésag og delegeret retsakt om administration af import -og eksporttoldkontingenter administreret med licens
skal lade sig registrere i LORI-systemet og indsende relevant dokumentation forud for ansøgning om
licens, herunder hvorvidt virksomheden er uafhængig af andre virksomheder, der søger. Såfremt der
er et afhængighedsforhold, skal det påvises, at begge virksomheder foretager substantiel økonomisk
aktivitet, og altså ikke kun har etableret virksomheden for at søge licenser. Hvis der sker ændringer i
virksomhederne, der har betydning for virksomhedernes uafhængighedserklæring og registrering, skal
oplysningerne i LORI-systemet opdateres senest 10 dage fra ændringen er sket. Efter registrering i
LORI-systemet og ansøgning om licens offentliggør Kommissionen navne og adresser på de
virksomheder, der har fået tildelt licenser på de overansøgte toldkontingenter, der er omfattet af
LORI-systemet. Information i LORI-systemet skal gemmes i syv år efter virksomheden har trukket sin
ansøgning tilbage fra systemet, hvis denne virksomhed ikke længere er interesseret i at søge på de
overansøgte kontingenter.
Der etableres endvidere en klagemulighed under LORI-systemet. Virksomheder kan klage til den
licensudstedende myndighed, hvis de har mistanke om, at en virksomhed, som er registreret i LORI-
systemet, ikke opfylder krav til registreringen, for eksempel hvis en virksomhed ikke udøver
substantiel økonomisk aktivitet og derved kun er etableret for at søge licenser. Den licensudstedende
myndighed skal da foretage en passende kontrol på baggrund af klagen og træffe en afgørelse om en
sanktion, hvis kontrollen viser, at virksomheden ikke opfylder kravene.
Desuden ensretter forslaget med visse undtagelser reglerne for overdragelse af allerede udstedte
importlicenser. Som udgangspunkt skal den virksomhed, som en importlicens ønskes overdraget til,
opfylde samme betingelser og dokumentationskrav, som stilles til licensindehaveren i forbindelse med
ansøgning om licens. Der er dog en undtagelse for importtoldkontingenter med et krav om
referencemængde, som betyder, at kravet om referencemængde ikke gælder for virksomheden, som
importlicensen overdrages til. Denne undtagelse betyder, at der vil være en risiko for, at spekulation
blandt disse toldkontingenter fortsat vil forekomme.
Specifikke ændringer for så vidt angår eksportkontingenter
Kommissionens forslag til de nye forordninger indeholder kun få ændringer på eksportkontingenterne
på mejeriområdet, som primært omhandler krav om bevis for handel. Den vigtigste ændring for
danske virksomheder indebærer, at eksportkontingentet på mælkepulver til Den Dominikanske
Republik ikke længere opdeles i mængder tildelt traditionelle eksportører, der kan bevise, at de har
eksporteret mælkepulver i mindst et af de seneste fire kalenderår til landet, og nye eksportører, som
kan bevise at de har eksporteret mejeriprodukter i de sidste 12 måneder. Kommissionen foreslår at
fjerne opsplitningen af kontingentet og i stedet indføre et krav om bevis for eksport af mindst 25 tons
af produkter med de varekoder, som er omfattet af eksportkontingenterne.
Både gennemførselsretsakten og den delegerede retsakt forventes at træde i kraft syv dage efter dens
offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt i henhold til ovenfor beskrevne procedure.
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om gennemførelsesretsakten.
Nærhedsprincippet
Der er tale om revidering af forordninger om administration af toldkontingenter administreret med
licens, hvilket er gennemførelsesforanstaltninger til den allerede vedtaget forordning (EU) nr.
1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Der er således tale om regler fastsat
4
 EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 133: Notat om komitésag og delegeret retsakt om administration af import -og eksporttoldkontingenter administreret med licens
2071709_0005.png
i medfør af den fælles landbrugspolitik og det vurderes i forlængelse heraf, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Der er ikke gældende dansk lovgivning på området, da forordningerne på området er direkte
anvendelige i alle EU-lande.
Konsekvenser
Størstedelen af forslaget vil være direkte anvendelig i Danmark og i EU. Kommissionen har dog i
forslaget givet medlemsstaterne enkelte beføjelser, som forventes udmøntet i form af en
bekendtgørelse.
Det vurderes, at forslaget ikke medfører væsentlige statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser udover administrative konsekvenser, primært for danske importører af fjerkrækød og
hvidløg som følge af indførelse af kravet om LORI-registrering, hvilket vurderes at beløbe sig i år ét til
knap 275.000 kr. for disse importvirksomheder. Administrationen for told- og licensmyndighederne
kan ligeledes på visse områder blive mere kompliceret som følge af ensretningen og oprettelse af
LORI-systemet. Forslagets administrative konsekvenser vil afhænge af den konkrete udmøntning og
vil blive vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af ovennævnte bekendtgørelse.
En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at have indflydelse på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Forslaget har været i høring i §2-udvalget samt hos øvrige relevante interessenter, der vurderes at have
interesse i toldkontingenter.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at man ikke har ønsket denne revision af toldkontingenterne, da
den nuværende model har været velfungerende, og at revisionen ifølge Landbrug & Fødevarer ikke
leder til byrdelettelser eller forenkling. Med hensyn til ændringerne i forhold til importkontingenterne
har Landbrug & Fødevarer ingen kommentarer.
Med hensyn til eksportkontingenterne på mejeriområdet skal de foreslåede ændringer formentlig ses
på baggrund af en årrække med underudnyttelse af kvoten, mens der de seneste to kvoteår har været
fornyet interesse for ordningen med det resultat, at kvoten har været overansøgt. Det hidtidige system
med bevis for handel med den Dominikanske Republik under den historiske kvote har været med til at
sikre en optimal udnyttelse af kvoten, samt at kvoten er gået til aktører, som har en seriøs holdning til
markedet ifølge Landbrug & Fødevarer. Organisationen frygter, at den foreslåede ændring vil lede til
øget spekulation i ordningen med følger for den danske eksport.
For at undgå spekulation i forhold til eksportlicenser, foreslår Landbrug & Fødevarer, at
sikkerhedsbeløbet for disse hæves markant fra det nuværende niveau på 3€ / 100 kg. Denne lave
sikkerhedsstillelse modvirker ifølge Landbrug & Fødevarer ikke, at spekulanter ansøger om
eksportlicenser, som de senere ikke kan udnytte. Den danske mejerisektor har været og er generelt i
front, når det kommer til at udnytte EU’s eksporttoldkontingenter. På den baggrund er det i Danmarks
interesse at sikre denne fortsatte førerposition. Der bør være et skarpt fokus i implementeringen og i
de kommende runder for licensudstedelse på, om licenserne bliver overansøgt, og om de allokerede
licenser udnyttes.
5
 EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 133: Notat om komitésag og delegeret retsakt om administration af import -og eksporttoldkontingenter administreret med licens
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til offentlige udmeldinger i andre medlemsstater om forslagene. Det forventes, at
der vil være bred tilslutning til forslaget
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter forslagene, da de sigter mod en strømlining og ensretning af eksisterende
forordningsgrundlag af teknisk karakter. Regeringen vil arbejde for, at den delegerede retsakt og
gennemførelsesretsakten vil udgøre en forenkling af reglerne om administrationen af toldkontingenter
med licens og forhindre spekulation i forbindelse med ansøgning og overdragelse af toldkontingenter.
Regeringen vil endvidere arbejde for at begrænse de statsfinansielle og erhvervsøkonomiske
konsekvenser så vidt muligt. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslagene.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6